Lollandsbanen, Nykøbing Falster-Nakskov - operatør: LT (Oprindelig: LJ)

Lollandsbanen: En Historisk Jernbane mellem Nykøbing F og Nakskov

Lollandsbanen blev indviet i 1874 som en vigtig forbindelse mellem Nykøbing Falster og Nakskov. Med sin lange historie har banen gennemgået betydelige ændringer og udviklinger. I dag er den en del af Lokaltog, men dens rødder og betydning for lokalområdet gør den til en af de mest interessante privatbaner i Danmark.

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (LFJS) blev grundlagt med C.F. Tietgen som central figur. Selskabet overtog i 1873 Falsterbanen (Orehoved–Nykøbing F) og fik koncession til at anlægge og drive strækningen Nykøbing F-Nakskov med en sidebane fra Maribo til Rødby. Begge strækninger åbnede 1. juli 1874. Senere, i 1912, blev Rødbybanen forlænget til Rødbyhavn, hvilket styrkede forbindelsen til udlandet.

Gedserbanen blev vedtaget i 1873 og indviet i 1886. Gedserbanen havde eget materiel, men blev drevet sammen med LFJS' øvrige strækninger. I 1890 blev LFJS økonomisk presset og måtte lade staten overtage forpagtningen af både Falsterbanen og Gedserbanen, som fra 1893 blev en del af DSB.

Udvidelser og Driftsfællesskaber

Maribo-Bandholm Jernbane, åbnet i 1869, indgik i et driftsfællesskab med Lollandsbanen fra 1874 og drives i dag som museumsbane. Nakskov-Kragenæs Jernbane (1915-1967), Maribo-Torrig Jernbane (1924-1941) og Nakskov-Rødby Jernbane (1926-1953) var også i perioder tæt tilknyttet Lollandsbanen.

Strækningen Maribo-Rødbyhavn Jernbane ophørte med persontrafik i 1963 og godstrafik i 1989. Hovedstrækningen Nykøbing F-Nakskov er nu den eneste aktive del af banen.

Lollandsbanens Økonomiske Udfordringer og Modernisering

Efter at have haft økonomisk fremgang under 1. verdenskrig faldt indtægterne markant i mellemkrigstiden. Konkurrencen fra biltransport og stigende driftsomkostninger gjorde det nødvendigt for banen at modernisere. I 1934 modtog Lollandsbanen et moderniseringslån, som blev brugt til at købe to nye diesellokomotiver fra Frichs i Aarhus (LJ M 8 og LJ M 9). Disse lokomotiver erstattede de dyre damplokomotiver.

Op gennem 1930'erne blev sporet forbedret, og rangerarbejde blev også motoriseret. Åbningen af Storstrømsbroen i 1937 muliggjorde direkte vogne fra Nakskov til København, hvilket styrkede banens rolle i regional transport.

Anden Verdenskrig og Efterkrigstiden

Under 2. verdenskrig var Lollandsbanen afgørende for transporten i området. I 1943 opnåede banen sit højeste økonomiske overskud nogensinde. Efter krigen faldt passager- og godstrafikken dog igen, og banen måtte tilpasse sig. I 1948 blev to skinnebustog købt fra Scandia i Randers, og i 1952 blev yderligere to diesellokomotiver indkøbt fra Frichs, hvilket næsten eliminerede behovet for damplokomotiver.

Den 1. juli 1954 blev A/S Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab erstattet af A/S Lollandsbanen. Staten og lokale kommuner ejede hver 50% af aktiekapitalen. Strækningen Nakskov-Nykøbing blev fornyet fra 1958 til 1966, og flere sidespor blev fjernet for at reducere omkostningerne.

Overgangen til Moderne Tog

I 1965 blev de første Y-tog indsat på Lollandsbanen. Disse skinnebusser var pålidelige og driftssikre og var i brug i over 30 år. Efter den hårde vinter 1978-79, som lammede driften i en måned, blev Lollandsbanen en del af Storstrøms Amts Trafikselskab (STS). Det nye zonesystem gjorde rejser billigere og øgede passagertallet med næsten 50%.

I 1980'erne blev flere stationer nedrevet, sidespor fjernet, og et nyt værksted blev bygget i Nakskov. Endnu en spormodernisering blev gennemført i 1988 med brug af betonsveller og 45 kg/m skinner.

IC2-togenes Indtog

Efter 30 års drift blev Y-togene udskiftet i 1990'erne. Lollandsbanen og andre privatbaner samarbejdede om at købe nye IC2-tog fra ABB Scandia i Randers. Disse tog, som er to-vognsudgaver af DSB's IC3-tog, blev leveret i 1997. I 2007 blev seks yderligere togsæt overtaget fra Gribskovbanen, og i dag står disse IC2-tog for hele driften.

Infrastruktur og Drift i Dag

Lollandsbanen er nu en del af Lokaltog, som blev dannet i 2015 efter en fusion mellem Regionstog og Lokalbanen. Banen betjenes med moderne tog og forbinder lokalsamfund på Lolland med Nykøbing Falster. I årenes løb er der blevet investeret i signalanlæg, automatiserede bomme og forbedret infrastruktur for at sikre pålidelig og effektiv drift.

Rullende Materiel

Lollandsbanen har haft mange forskellige typer materiel gennem tiden. Blandt de mest markante kan nævnes:

• Frichs "Firkant" dieselelektriske lokomotiver (LJ M 8, 9, 10)
• Tyske KöF II rangerlokomotiver
• Frichs "Marcipanbrød" diesellokomotiver (LJ M 31, 32)
• MaK dieselhydrauliske lokomotiver ("Jumbo")
• Tidligere DSB MX-lokomotiver (LJ M 34-37)
• Tidligere DSB My-lokomotiv (LJ M 38)

Stationsbygninger og Arkitektur

Lollandsbanens originale stationsbygninger blev tegnet af arkitekt Adolf Ahrens. Kun Maribo stationsbygning er bevaret i sin oprindelige form. Nakskov Station fik sin nuværende bygning i 1925, tegnet af Einar Ørnsholt. Flere stationer blev nedrevet eller moderniseret i 1980'erne, og mange er nu erstattet af venteskure.

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.

Lollandsbanen etablerede 1. september 1996 et nyt trinbræt ved Øster Toreby i udkanten af Nykøbing Falster.
Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen.

Grænges første stationsbygning stammede fra Lollandsbanens åbning den 1. juli 1874. Den første stationsbygning var en lille beskeden bygning placeret i et tyndt befolket område, dog ved et teglværk.

Indtil 1899 var der ingen direkte godsekspedition mellem Grænge og DSB, da mellemstationerne ikke kunne varetage denne service. Grænges første station havde dog meget gods, som skulle varetages, da det var her ekspeditionen af vogne til og fra den nærliggende Krungerup Holdeplads og fra 1881 til og fra Hanemose Teglværk.

Pga. den forholdsvise store godsekspedition, blev Grænges første stationsbygning i 1921 nedrevet og erstattet af en meget større og mere moderne stationsbygning. Desværre var det også i starten af 1920'erne, at stationen havde sin storhedstid og herfra gik det kun stille og roligt ned af bakke. Sidesporet til Hanemose Teglværk blev nedlagt ca. 1960 og sidesporet ved Krungerup Holdeplads blev nedlagt i 1961.

I 1973 blev ekspeditionen af vognladningsgods og stykgods nedlagt helt og flyttet til den nyetablerede godsterminal i Nykøbing Falster. Grænge Station havde herefter kun sikkerhedstjenesten og et ret beskedent billetsalg. Sikkerhedstjenesten bortfaldt året efter i 1974 og i 1976 blev Grænge Station nedsat til Trinbræt med sidespor.

Den oprindelige nydelige stationsbygning, var efterhånden meget forsømt, og blev nedrevet i 1987 og erstattet af den nuværende lille ventebygning.

I 1993 blev Grænge fjernstyret krydsningsstation.

Krungerup Holdeplads er også omtalt som Krungerup Trinbræt med billetsalg. Billetsalget blev foretaget fra vogterhuset, hvor vogterhuset havde påskrevet på gavlen "Krungerup Holdeplads"

Nykøbingvej trinbræt blev oprettet ifm. Lollandsbanens indkøb af skinnebusser i 1948.

Sakskøbing første Station på lå på den Lollandske Jernbane og opførtes til banens åbning i 1874. I årenes løb voksede stationen betydeligt og den fik selvstændig godsekspedition i 1912, havnebane 1918 og flere private sidespor. Sukkerfabrikken fik sidespor øst for Sakskøbing Station i 1912.

Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Sakskøbing første Station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Sakskøbing første Station. Sakskøbing første Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.

Trods flere moderniseringer i tidens løb blev Sakskøbing Station for upraktisk og grundet manglende vedligeholdelse også forfalden
Sakskøbing Station blev i 1985 erstattet af en ny fuldt moderne ny Sakskøbing anden Station.

Våbensted trinbræt har i flere omgange har været trinbræt. Sidst i perioden var fra 1951 til 1963.

Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.

Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.

Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides

Østoftevejen Trinbræt blev anlagt ved banens åbning, i 1874, men blev nedlagt allerede igen i 1877.

Østoftevejen åbnede igen i 1909 som Østofte Holdeplads, hvor det var var aktivet frem til lukningen i 1963.

Østofte Holdeplads er også i flæng blevet kaldt Erikstrup Holdeplads.

Ryde station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Søllested station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Den oprindelige station blev nedrevet december 2000.

Avnede Holdeplads blev også betegnet som Aunede Holdeplads.

Bygningerne fra den oprindelige Avnede Holdeplads er i dag nedrevet og erstattet med et venterum.

Sæby Huse Holdeplads åbnede i 1874 men blev allerede i 1877 lukket. Da Lollandsbanen i 1948 fik skinnebusser åbnede Sæby Huse igen, men som trinbræt.

Nakskov Station: En Historisk Perle på Lolland

Nakskov Station havde forkortelsen Nsk og var endestation for Lollandske Jernbane, som åbnede den 1. juli 1874. Gennem årene har stationen spillet en væsentlig rolle i både godstransport og persontrafik på Lolland. Stationen har oplevet flere udvidelser, især i forbindelse med godstransport, men har også haft en interessant arkitektonisk udvikling, der spejler jernbanens voksende betydning for byen. I dag står Nakskov Station som et mindesmærke over områdets industrielle udvikling og jernbanens centrale rolle i transportnettet.

Stationens Tidlige Dage og Udvidelser

Da Nakskov Station åbnede, var det først og fremmest godstransport, der dominerede trafikken, specielt på grund af det tætte samarbejde med Nakskov Sukkerfabrik og havnen. Sporarealet blev hurtigt udvidet for at imødekomme de stigende behov for transport, hvilket især omfattede store mængder sukker og landbrugsvarer. Selvom stationsbygningen ikke oplevede store forandringer i begyndelsen, var der flere udvidelser af sporene og tilslutninger til andre lokale jernbaner.

Den 5. maj 1915 blev Nakskov yderligere forbundet med Nakskov-Kragenæs Jernbane, hvilket øgede stationens betydning som knudepunkt for både gods- og persontrafik på Lolland. Denne nye jernbaneforbindelse øgede behovet for større faciliteter, men det var dog først senere, at stationens bygning blev udskiftet.

Havnebanen og Roebanerne

Samtidig med etableringen af Nakskov Station blev der også anlagt en havnebane, som spillede en vigtig rolle i byens transportinfrastruktur. Den første havnebane, der blev anlagt i 1874, var en spinkel, hestetrukket bane, som løb via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden blev havnesporet udvidet og moderniseret med smalspor, der blev kombineret med normalspor, så det kunne betjene både almindelige godstog og roebanerne. Dette trestrenget system, hvor en tredje skinne var placeret i midten til smalsporede tog, tillod større fleksibilitet i håndteringen af både normal- og smalsporede transporter.

I 1918-1919 blev havnebanen flyttet længere mod vest og ført gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen", hvilket gjorde logistikken mere effektiv. Denne omlægning blev nødvendig på grund af de stigende transportbehov fra havnen og Sukkerfabrikken.

Arkitekturen Bag Nakskov Station

Det menes, at den oprindelige stationsbygning blev tegnet af Adolf Ahrens, en arkitekt kendt for sine stationer på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Nakskov Station har flere ligheder med Ahrens' andre stationer, såsom den karakteristiske hævede midterdel af bygningen. Denne arkitektoniske stil ses blandt andet på Værslev Station og flere andre stationer fra samme periode.

Selvom stationsbygningen ikke blev væsentligt ændret i de første årtier, blev den oprindelige bygning i 1925 revet ned for at give plads til en større og mere moderne station. Denne nye bygning, tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt, blev indviet den 24. november 1925. Ørnsholt var også ansvarlig for at tegne flere andre stationer på Nakskov-Rødby Banen.

Havnebanens Forbindelse til Sukkerfabrikken

Havnebanen i Nakskov blev senere forlænget gennem Nakskov Sukkerfabrik og koblet sammen med Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. Dette skabte en effektiv ringbane, hvor togene kunne køre fra Nakskov Station via havnen og tilbage gennem Sukkerfabrikken til stationen. Denne rangering var dog ikke uden udfordringer. Banen kom ind i en spids vinkel, hvilket betød, at godstogene ofte måtte køre langt ud på Rødbybanen for at rangere, hvilket kunne føre til trafikpropper ved Løjtoftevej, da vejen ofte var spærret i op til 15 minutter.

Denne forbindelse mellem stationen, havnen og sukkerfabrikken gjorde Nakskov Station til en af de vigtigste stationer på Lolland og understøttede byens industrielle udvikling.

Nakskov-Rødby Banen og Den Nye Station

Da Nakskov-Rødby Banen skulle anlægges i 1926, blev det klart, at den oprindelige stationsbygning i Nakskov ikke længere var tilstrækkelig stor. Den blev derfor revet ned, og den nuværende stationsbygning blev opført. Denne nye bygning, som blev indviet i 1925, var designet til at håndtere både person- og godstrafik på den hurtigt voksende jernbane.

Den nye stationsbygning blev en vigtig del af det lokale transportsystem, men i takt med at godstrafikken aftog i midten af 1900-tallet, mistede stationen noget af sin oprindelige betydning. Alligevel forblev stationen et vigtigt knudepunkt for lokaltrafik og har stadig stor betydning for befolkningen i området.

Stationsklokken: Et Historisk Relikvie

En interessant detalje, der binder Nakskovs første og anden stationsbygning sammen, er den gamle stationsklokke. Klokken fra den oprindelige station blev gemt væk, da den nye station blev bygget, men i 1969 blev den genopdaget af stationsforstander C.O. Hansen. Efter en grundig istandsættelse blev klokken genmonteret på stationsvæggen ud mod perronen. Klokken havde oprindeligt tjent en vigtig funktion ved at signalere, når togene var klar til afgang, hvilket gav passagererne i stationsrestauranten tid til at afslutte deres måltid og nå toget. Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.

Klokken hang på stationen indtil slutningen af 1970'erne, hvor den desværre blev stjålet. Dens forsvinden markerer afslutningen på en æra, hvor den ellers spillede en vigtig rolle i stationslivet.

Nakskov Stations Rolle i Dag

I dag står Nakskov Station stadig som et vigtigt mindesmærke over byens industrielle fortid og dens tilknytning til både havnen og Sukkerfabrikken. Selvom stationen ikke længere er et centralt knudepunkt for godstrafik, spiller den stadig en vigtig rolle for lokaltrafikken og er en påmindelse om den betydning, jernbanerne har haft for udviklingen af Lolland.