Aalborg-Frederikshavn Jernbane - operatør: NJJ (Oprindelig: DSB)

Aalborg-Frederikshavn Jernbane: En vigtig nordjysk jernbaneforbindelse

Aalborg-Frederikshavn Jernbane, også kendt som Vendsysselbanen, er en af Danmarks mest markante jernbanestrækninger. Dens historie går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor ønsket om en sammenhængende jernbaneforbindelse i Jylland førte til de første konkrete planer. Loven af 31. juli 1853 markerede starten på en ambitiøs udvikling, men økonomiske udfordringer satte en midlertidig stopper for projektet.

I 1856 gennemførte regeringen en opmåling af den planlagte bane samt en række beregninger over anlægsomkostningerne. Desværre måtte projektet sættes på pause, da statens økonomiske situation ikke tillod de nødvendige investeringer. Derfor stoppede den oprindelige plan for længdebanens forlængelse ved Aalborg, hvilket betød, at den vigtige forbindelse til Frederikshavn endnu ikke blev realiseret.

Lovgivning og endelig beslutning

Selvom de økonomiske vanskeligheder i første omgang satte en stopper for projektet, ændrede situationen sig med vedtagelsen af en ny lov den 24. april 1861. Denne lov gav grønt lys for anlæggelsen af Vendsysselbanen og satte gang i den nødvendige planlægning og gennemførelse af projektet.

Etableringen af banen blev tildelt et dansk konsortium, som kunne tilbyde en lavere pris end et konkurrerende engelsk konsortium. Valget af en dansk entreprenør var ikke blot et økonomisk spørgsmål, men også en strategisk beslutning. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 ønskede regeringen at demonstrere Danmarks evne til at gennemføre store infrastrukturprojekter med egne ressourcer. Anlægsarbejdet blev derfor udført af danske mænd med dansk kapital, hvilket blev fremhævet ved den officielle indvielse af banen.

Indvielsen og den første drift

Den 15. august 1871 blev Vendsysselbanen officielt indviet med en stor festmiddag i Frederikshavn lokomotivremise. Ved denne lejlighed blev det understreget, at banen var et produkt af dansk initiativ og engagement. Dagen efter, den 16. august 1871, begyndte den daglige drift på strækningen, hvor der blev indsat tre tog i hver retning.

I begyndelsen var banen afhængig af dampbåden Lillebælt, der sørgede for transporten mellem Aalborg og Nørresundby. Da Limfjorden endnu ikke havde en broforbindelse, var det nødvendigt at bruge færge for at transportere passagerer og gods mellem de to byer. Denne løsning var dog ikke ideel, og ønsket om en fast forbindelse over fjorden voksede i takt med den stigende trafik.

Limfjordsbroens betydning

Dampbådsforbindelsen mellem Aalborg og Nørresundby varede i flere år, men den blev efterhånden erstattet af en mere permanent løsning. Den 7. januar 1879 blev den første Limfjordsbro åbnet, hvilket markant forbedrede forbindelsen mellem landsdelene. Med denne bro kunne togene køre direkte mellem Aalborg og Frederikshavn uden behov for en færgeoverfart, hvilket gjorde transporten hurtigere og mere effektiv.

Broens åbning var en vigtig milepæl i dansk jernbanehistorie, da den skabte en mere direkte forbindelse mellem Nordjylland og resten af landet. Dette gjorde det lettere at transportere både passagerer og gods og styrkede Frederikshavns rolle som en vigtig havneby.

Teknologiske opdateringer og modernisering

Som en af de vigtigste jernbanestrækninger i Nordjylland har Aalborg-Frederikshavn Jernbane gennemgået adskillige moderniseringer gennem årene. En af de mest markante opdateringer fandt sted i 2018, hvor banen blev udstyret med det avancerede signalsystem ERTMS (European Rail Traffic Management System). Dette system er designet til at forbedre sikkerheden og effektiviteten af togtrafikken ved at digitalisere signaleringen og kommunikationen mellem tog og kontrolcentre.

Implementeringen af ERTMS var en del af en større moderniseringsplan for det danske jernbanenet, hvor målet var at skabe en mere driftssikker og fleksibel jernbaneforbindelse. Med dette nye system er banen nu bedre rustet til fremtidens krav, herunder øget kapacitet og højere driftssikkerhed.

Banens rolle i dag og fremtiden

I dag er Aalborg-Frederikshavn Jernbane en vigtig del af den danske infrastruktur, der forbinder Nordjylland med resten af landet. Strækningen er fortsat drevet af DSB og betjener både regional- og fjerntrafik, hvilket gør den til en afgørende transportmulighed for både pendlere, turister og erhvervslivet.

Frederikshavn fungerer som en central transporthub med færgeforbindelser til både Norge og Sverige, hvilket gør banen til en vigtig international transportkorridor. Med de løbende investeringer i jernbanenettet og muligheden for yderligere moderniseringer forventes strækningen at forblive en væsentlig del af Danmarks transportinfrastruktur i mange år fremover.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Aalborg Vestby Trinbræt – En del af Aalborg Nærbane

Aalborg Vestby Trinbræt er en mindre jernbanestation beliggende i Aalborgs Vestby. Stationen blev anlagt som en del af Aalborg Nærbane og åbnede i 2003. Trinbrættet ligger strategisk placeret cirka 700 meter nord for Aalborg Station og er det eneste nye trinbræt på nærbanen. Med sin praktiske beliggenhed og lette adgang til både tog og byens netværk af gang- og cykelstier har Aalborg Vestby Trinbræt udviklet sig til en vigtig station for de lokale pendlerne.

En moderne del af Aalborgs jernbanenet

Aalborg Vestby Trinbræt blev bygget for at betjene bydelen Vestbyen, som har oplevet en betydelig udvikling og vækst i de senere år. Stationens placering mellem Kastetvej og Strandvejen gør den let tilgængelig for både fodgængere og cyklister, og der er god adgang til den øvrige by med de lokale busruter. Fra Kastetvej er der desuden elevatoradgang, hvilket gør trinbrættet tilgængeligt for alle passagerer, inklusive gangbesværede og rejsende med barnevogne eller cykler.

Trinbrættet har to sideliggende perroner, der betjener togene på den dobbeltsporede jernbanestrækning frem mod Limfjordsbroen. Denne placering gør Aalborg Vestby Trinbræt til et praktisk stop for pendlertrafik mellem Aalborg og Nørresundby samt stationer længere nordpå.

Forbindelse til Aalborgs kulturelle liv

Aalborg Vestby Trinbræt tilbyder også en forbindelse til nogle af byens kulturelle seværdigheder og faciliteter. Vestperronen har en særlig forbindelse via Strandvejsviadukten til Kulturbroen – en cykel- og gangsti, der strækker sig over Limfjorden. Kulturbroen, som åbnede i marts 2017, blev designet til at give cyklister og fodgængere en nem passage over fjorden og er et populært valg for både motionister og pendlere, der ønsker en nem og smuk vej over vandet.

Denne bro gør det nemt at kombinere togtransport med cykling eller gåture og understøtter Aalborgs mål om at være en grøn og bæredygtig by, hvor miljøvenlige transportformer prioriteres. Det er især praktisk for dem, der ønsker at bevæge sig mellem Aalborgs forskellige bydele uden at bruge bil.

Tilgængelighed og faciliteter

Aalborg Vestby Trinbræt er designet med passagerkomfort i tankerne. Udover den praktiske adgang fra både Kastetvej og Strandvejen, tilbyder trinbrættet en række moderne faciliteter for rejsende. Der er opsat tydelig skiltning og informationssystemer, som gør det nemt at navigere på stationen og holde sig opdateret med de seneste togafgange. Selvom Aalborg Vestby Trinbræt er en relativt lille station sammenlignet med Aalborgs hovedstation, opfylder den de daglige behov for mange pendlere og rejsende i bydelen.

Desuden er der kun 300 meter til det nærmeste busstoppested ved St. Joseph på Kastetvej, hvilket gør det nemt at skifte mellem bus og tog for rejsende, der ønsker at komme længere ind i byen eller til andre områder af Aalborg.

En vigtig del af Aalborg Nærbane

Aalborg Nærbane blev etableret for at forbedre forbindelserne mellem Aalborg og de omkringliggende byer og forstæder. Aalborg Vestby Trinbræt er en central del af dette netværk og har hjulpet med at gøre det lettere og hurtigere for rejsende at komme ind og ud af Aalborg bymidte.

Nærbanen betjener syv stationer mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Det betyder, at beboere i Aalborgs yderområder og nabobyer har nem adgang til byens faciliteter, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Trinbrættet er derfor en vigtig brik i det større billede af Aalborgs infrastruktur og transportmuligheder.

Aalborg Vestby Trinbræt er en moderne og vigtig station i Aalborgs jernbanenet. Den betjener ikke kun beboere i Vestbyen, men er også en vigtig del af Aalborg Nærbane, som forbinder byen med de omkringliggende områder. Med sin nemme adgang, forbindelse til Kulturbroen og tæthed på Aalborgs bymidte er trinbrættet et vigtigt trafikknudepunkt for både pendlere og andre rejsende.

Stationens moderne design, tilgængelighed og praktiske beliggenhed gør den til et populært valg blandt dem, der ønsker at rejse grønt og bekvemt. Aalborg Vestby Trinbræt er ikke bare en station – det er en integreret del af Aalborgs fremtidige udvikling som en bæredygtig by.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Etableringen af Nørresundby Station og Vendsysselbanen

Den første jernbanestation i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen, der strakte sig fra Nørresundby til Frederikshavn. Banen blev officielt indviet den 15. august 1871 og var en del af den strategiske jernbaneudbygning i Nordjylland, som skulle forbinde Vendsyssel med resten af Danmark.

På dette tidspunkt var der ingen fast forbindelse over Limfjorden, hvilket betød, at rejsende og gods, der skulle videre mod Aalborg, måtte transporteres med færge. Det ændrede sig den 8. januar 1879, da den første jernbanebro over Limfjorden blev åbnet, hvilket skabte en direkte forbindelse til Aalborg Banegård og integrerede Nørresundby Station i det voksende jernbanenetværk.

Den første stationsbygning i Nørresundby var en simpel træbygning, som oprindeligt havde tjent som Fredericias første banegård fra 1866. Denne bygning blev flyttet til Nørresundby, hvor den i en let udvidet form fungerede som midlertidig stationsbygning. Dog kom denne "midlertidige" station til at stå helt frem til 1907, hvor den blev afløst af en ny station, og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Udviklingen af Nørresundby som Jernbaneknudepunkt

Med åbningen af nye jernbanestrækninger voksede Nørresundby Station hurtigt til et af de vigtigste jernbaneknudepunkter i Nordjylland.

• Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) blev åbnet den 19. marts 1897
• Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) blev indviet den 18. september 1899

Med disse nye forbindelser blev Nørresundby et centralt omdrejningspunkt for jernbanetrafik, både for person- og godstransport.

Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede i 1897, blev banen i første omgang tilsluttet DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene midlertidigt videreført til et trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade, indtil Nørresundby Havnestation kunne tages i brug den 18. juli 1899, sammen med banens anden etape til Frederikshavn.

Nørresundby Havnestation og Privatbanernes Udvikling

Nørresundby Havnestation (Nørresundby H) blev oprindeligt anlagt for at være Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation. Men i stedet opstod der et tæt samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner:

• Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ)
• Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ)

De tre selskaber besluttede at opføre et fælles værksted og en remise i 1901 og etablerede den 8. december 1902 en fælles togleder-, gods- og lokomotivstation i Aalborg G.

Samme år blev Aalborg Station udvidet, og fra dette tidspunkt begyndte langt de fleste privatbanetog at have endestation i Aalborg i stedet for Nørresundby.

Den 16. oktober 1902 oprettede de tre privatbaner et fælles driftsselskab, Nordjyllands Forenede Privatbaner, som i 1915 skiftede navn til Aalborg Privatbaner efter at også Hjørring Privatbaner blev en del af samarbejdet.

Efter denne omstrukturering var det næsten kun togene fra Fjerritslevbanen og Vendsysselbanen, der fortsatte med at stoppe ved Nørresundby Station. Tog mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede udelukkende på Nørresundby Havnestation.

Nørresundby som Godsstation

Fra år 1900 voksede Nørresundby Station til at blive en stor godsstation med en lang række firmaspor.

I forbindelse med denne udvikling overtog stationen også DSB's havnebane, hvilket yderligere øgede godstransporten. Havnebanen sikrede, at gods kunne omlastes mellem skib og jernbane, hvilket var særligt vigtigt for den voksende industri i Nørresundby og Aalborg-området.

Nedlæggelse af Privatbanerne og Nørresundby Station

Som det var tilfældet med mange privatbaner i Danmark, begyndte passager- og godstrafikken at falde i midten af 1900-tallet, især på grund af stigende bilisme og konkurrence fra vejtransport.

• Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968
• Fjerritslevbanen lukkede 1. april 1969
• Nørresundby Havnestation lukkede i forbindelse med nedlæggelsen af Sæbybanen

Den oprindelige Nørresundby Station blev endeligt nedlagt i 1972, og kort efter blev stationsbygningen revet ned.

Lindholm Station – Den Moderne Erstatning

I 2003 åbnede Lindholm Station, et nyt trinbræt på jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn. Denne station blev anlagt ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station og fungerer i dag som den primære jernbanestation for området.

Afsluttende Bemærkninger

Nørresundby Station spillede en afgørende rolle i den nordjyske jernbanehistorie. Som et tidligt knudepunkt for jernbanetrafikken i Vendsyssel og Himmerland var stationen et vigtigt forbindelsesled for både person- og godstransport.

Fra 1880 til 1908 var der holdeplads ved sidesporet til teglværket på Teglværksvej, men Hvorupgård blev blev til trinbræt 1908.

I 1965 blev stationen lukket men fungerede som holdeplads uden personale frem til 1969.

Sulsted Station blev etableret på strækningen Nr. Sundby-Frederikshavn ved dennes åbning den 15. august 1871. Sulsted Station har i bogstavelig forstand haft en meget omblæst liv dan den f.eks. i 1875 blev næsten begravet i sand under en storm, hvor der i stationsforstanderens have lå der over 1/2 meter sand, så der måttes køres 900 læs væk, før jorden atter kom til syne. Igen i julestormen 1916 væltede så mange telegrafpæle, at togene kørte fast i telegraftrådene.

Sulsted Station blev udvidet i 1912, men Sulsted Station fik aldrig en større trafikal betydning, heller ikke under verdenskrigenes store tørvetransporter.

Sulsted Stationen blev nedlagt i 1972, men fortsatte som krydsningsstation (Teknisk Station) og sidesporet blev bevaredes for en tid sammen med enderampen. Sulsted Station blev revet ned i 1984.

Tylstrup station blev opført i 1886. Før der kom station blev vogterhuset brugt som Billetsalgssted i årene 1871 til 1886.

Tylstrup station blev nedlagt som station i 1972 og er i dag nedrevet. Stationen lå syd for Luneborgvej ved banekrydsningen.

Brønderslevs første station stammer fra statsbanestrækningen Nørresundby – Frederikshavns ved åbningen i 1871. Bygningen kan virke noget beskeden for en så stor by som Brønderslev, men da banen åbnedes, var der faktiske ingen by i nærheden af selve stationen.

Den ret betydelige landsby Øster-Brønderslev ligger flere km sydøst for Vester-Brønderslev, som stationsbyen lokalt kaldtes i den første tid. De efterhånden noget knebne pladsforhold i bygningen blev der rådet bod på ved, at postvæsenet flyttede til egen bygning, der var placeret tæt på Brønderslev Station.

i forbindelse med en omlægning af banens spor I 1966 fik Brønderslev en ny og mere moderne station, og den oprindelige Brønderslev Station blev nedrevet.

EM Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 18.

Em også kaldet Emb, var Billetsalgssted frem til 1952 hvor det blev nedsat til trinbræt. Trinbrættet blev nedlagt i 1972.

Hæstrup Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 25 i 1873 ca. to år efter Vendsysselbanens åbning. Hæstrup Billetsalgssted lå lidt syd for Hjørring i et meget tyndt befolket område, men i 1874 fik Hæstrup Billetsalgssted en ventebygning i form af en rødmalede bjælkehytte.

I 1917 blev ventebygningen udvidet og man flyttedes ekspeditionen til den, samtidig med at der oprettedes postkontor og anlagdes et offentligt læssespor. I 1925 fik Hæstrup Billetsalgssted etableredes begrænset stykgodsekspedition.

Hæstrup forblev billetsalgssted frem til 1934, hvor Hæstrup Billetsalgssted blev ophøjet til station. I 1963 blev Hæstrup Station nedrykket til trinbræt og Hæstrup Trinbræt blev nedlagt i 1971. Den rødmalede bjælkehytte blev nedrevet kort tid efter og den samme skæbne er hændt vogterhus nummer 25 i 2020/2021.

Hjørrings første station byggede Thomas Arboe sammen med N.P.C. Holsøe i 1871.

Hjørring Øst Station ligger på Vendsysselbanen. Stationen har kun ét spor og én perron med læskærme. Stationen bliver betjent af Nordjyske Jernbaners tog mellem Aalborg og Skagen og er placeret tæt på Regionshospital Nordjylland og flere uddannelsesinstitutioner. Det forventes at stationen vil få mellem 500 og 1.000 passagerer dagligt.

Da Hjørring Øst Station åbnede den 8. marts 2021, blev der ingen åbningsfest på dagen på grund af restriktionerne i forbindelse med coronaviruspandemien.

Anlægsarbejderne ved etableringen af Hjørring Øst Station kostede ca. 19,6 mio. kr., hvoraf staten betalte 50%, Hjørring Kommune 25% og Region Nordjylland 25%.

Sønderskov trinbræt startede som billetsalgssted i 1871 i vogterhuset. Fra 1924 fik stationen en rigtig stationsbygning. Stationen lukked i 1964, hvor Sønderskov blev til trinbræt. I 1971 lukkede trinbrættet.

I dag er Sindal station nedsat som trinbræt.

Tolne Holdeplads lå i landsbyen Tolne ved Sindal i Vendsyssel og var station på Vendsysselbanen mellem Aalborg og Frederikshavn. I 1873 indrettedes "Stoppeplads i Dahl Skov i Tolne Sogn" - som den gang var et meget yndet udflugtssted.

Beboerne ansøgte om at få en rigtig station i Tolne, og det bevilgedes, når de ville betale ca. 20% af omkostningerne. Stationsbygningen opførtes i 1879, dårligt beliggende i en kurve, hvilket medførte en grim ulykke i 1942. Bygningen måtte i tiden løb udvides, og en ventehal anbragtes for de mange sommergæster.

Men som så mange andre steder svandt trafikken ind, og Tolne Station blev nedsat til trinbræt i 1972.

I 2017 overtog Nordjyske Jernbaner den regionale togdrift mellem Skørping og Frederikshavn fra DSB.

Stationsbygningen fra 1879 var tegnet af arkitekten N. P. C. Holsøe og bygningen blev nedrevet i 1985.

Kvissel var holdested i årene 1871 til 1877. I 1877 blev den nuværende stationsbygning bygget tegnet af N. P. C. Holsøe.

Frederikshavn Station i historisk perspektiv

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Den oprindelige stationsplacering

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner. Navnet Jernbanegade er et minde om denne placering. Bebyggelsen, som omfattede Frederikshavn Posthus og et pakhus, var tegnet af N.P.C. Holsøe. I den tidlige fase fulgte banen et andet indføringsforløb: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, der i dag er anlagt ovenpå det gamle banetracé. Også Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er en rest af dette tracé.

Skagensbanen og Sæbybanen

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen ved åbningen i 1890. Denne var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev omlagt til normalspor i 1924. Sæbybanen mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby åbnede 18. juli 1899, og dens persontog havde også endestation her. Derimod havde Sæbybanen sin egen Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej, taget i brug sammen med Sæbybanen. Godsstationen blev dog nedlagt 27. maj 1962. Samme år blev delstrækningen Sæby-Frederikshavn nedlagt, hvilket frigjorde 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling, da Frederikshavn kommune ønskede at slippe af med 16 jernbaneoverskæringer.

Havnesporets udvikling

Den 15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – ligeledes anlagt på et banetracé – og førte ned til færgekajen. Herfra strakte to havnespor sig mod nordøst langs Toldbodkaj, mens det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanens smalsporede materiel også kunne anvende det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt. Efterhånden var stationen blevet både slidt og utidssvarende, og man ønskede i mange år en ny og bedre beliggende banegård for både by og havn. Allerede i 1945 traf man beslutning om at flytte den, men det skete først i 1979.

Flytningen og den nye station

Efter tre års anlægsarbejde kunne en ny station tages i brug i 1979, mens den gamle blev revet ned i 1980 – med undtagelse af posthuset, der blev bevaret. Den nye station på Havnepladsen 30 er anlagt på opfyldt havbund, hvor der var plads til et stort godsbaneterræn samt faciliteter til at servicere jernbanemateriellet. I 1960 havde man allerede flyttet Frederikshavn Havnestation, og en del af havnesporet blev genbrugt til spor mod færgeterminalen. Fra det nye godsbaneterræn blev der desuden anlagt tre spor til Fragthavnen. I dag er sporet til færgeterminalen lukket, men skinnerne er bevaret frem til Færgehavnsvej, og nogle steder er sporene delvist fjernet eller asfalteret til gangsti. Det sydligste spor til Fragthavnen er fjernet helt, mens det nordligste stadig fører ud til jernbanefærgelejet. Her sejler den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt til og fra Gøteborg, dog uden megen aktivitet på godssiden efter Øresundsbroens åbning i 2000.