Fredericia-Vamdrup - operatør: DSB, en artikel om Fredericia-Vamdrup

Fredericia-Vamdrup jernbane udgør en vigtig del af den danske jernbanehistorie, med sin betydningsfulde rolle i regionens udvikling og integration i det nationale jernbanenet.

Optaget på Jernbaneloven af 10. marts 1861, Fredericia-Vamdrup jernbane blev anset for at være en nødvendig forbindelse mellem byerne i Jylland og resten af landet. Med åbningen den 1. november 1866, blev den en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.

Opførelsen af jernbanen begyndte i 1863, men blev midlertidigt afbrudt på grund af 2. slesvigske krig. Arbejdet blev genoptaget i 1865, og den 31. oktober 1866 blev strækningen testet med et prøvetog, inden den officielt blev åbnet for normal drift dagen efter.

Vamdrup blev valgt som grænsestation på trods af, at grænsen lå sydligere. Den midlertidige træbygning, der fungerede som grænsestation, brændte ned i 1911 og blev senere erstattet. Grænsestationen var et centralt knudepunkt for togskift og handel.

Strækningen blev gradvist udbygget og forbedret gennem årene. Den blev endelig dobbeltsporet i 1955, hvilket forbedrede kapaciteten og hastigheden af ​​togtrafikken. Senere, i 1993, blev en 6 km lang dobbeltsporet elektrificeret forbindelsesbane åbnet som en del af landanlæggene til Storebæltsforbindelsen. Dette gjorde det muligt for tog fra Fyn mod Esbjerg og Padborg at undgå rebroussering i Fredericia.

Fredericia-Vamdrup jernbane forbliver en vital del af det danske jernbanenet og et symbol på regionens historiske og økonomiske udvikling. Med planer om yderligere modernisering og udvidelse forventes det, at jernbanen fortsat vil spille en central rolle i fremtidens transportinfrastruktur.

Fredericia-Vamdrup jernbane repræsenterer ikke kun en fysisk forbindelse mellem byer, men også en symbolsk forbindelse mellem fortidens arv og fremtidens muligheder. Med sin historiske betydning og fortsatte relevans forbliver den en vigtig del af dansk transportinfrastruktur og en kilde til stolthed for lokalsamfundene langs dens rute.

Fredericia Station: Et Historisk Knudepunkt i Dansk Jernbanetrafik

Fredericia Station har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første etablering i midten af det 19. århundrede. Stationen har gennemgået betydelige ændringer i takt med den voksende tog- og godstrafik og er i dag et vigtigt trafikknudepunkt, hvor intercity- og regionaltog mødes. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som et bindeled mellem Sjælland, Fyn og Jylland har Fredericia Station haft en afgørende betydning for udviklingen af dansk infrastruktur.

Den Første Station i Fredericia og Jernbanens Fremkomst

Jernbanen kom til Fredericia den 1. november 1866 med åbningen af strækningen fra Fredericia til Vamdrup ved den nye dansk-tyske grænse. Dette markerede begyndelsen på en ny æra for byen, som blev en vigtig del af det danske jernbanenet. Den første station i Fredericia var en rebroussementsstation beliggende tæt ved havnen. Denne placering gjorde det nemt at forbinde togtrafikken med jernbanefærgerne, der transporterede passagerer og gods mellem Fredericia og Strib på Fyn.

Den første station blev oprindeligt opført som en midlertidig bygning af træ i 1866, men i 1869 blev en mere permanent stationsbygning opført. Denne bygning står stadig på Oldenborggade 1 og fungerer i dag som kontorlokaler. Fredericia var på dette tidspunkt en vigtig havneby, hvor forbindelsen mellem Sjælland, Fyn og Jylland blev opretholdt via jernbanefærge, før broforbindelser blev etableret.

Jernbanefærgeforbindelsen og Lillebæltsbroens Indflydelse

Den 19. marts 1872 blev Danmarks første jernbanefærgeforbindelse åbnet mellem Fredericia og Strib. Jernbanefærgen, H/F Lillebelt, transporterede tog og passagerer mellem de to byer, hvilket gjorde Fredericia til et centralt knudepunkt for rejsende mellem Fyn og Jylland. Denne forbindelse var afgørende for at sikre en sammenhængende transport mellem landsdelene, og den betød, at Fredericia spillede en nøglerolle i den danske jernbanetrafik.

I takt med den voksende trafik blev det imidlertid nødvendigt at bygge en mere permanent og effektiv forbindelse mellem Fyn og Jylland. Dette førte til beslutningen om at opføre Lillebæltsbroen, som blev indviet den 14. maj 1935 sammen med den nye Fredericia Station. Broen erstattede jernbanefærgen og gjorde det muligt for tog at krydse Lillebælt hurtigt og effektivt, hvilket yderligere styrkede Fredericias rolle som et centralt trafikknudepunkt.

Den Nye Fredericia Station: En Funktionalistisk Perle

Samtidig med opførelsen af Lillebæltsbroen blev den nye Fredericia Station anlagt. Den nuværende stationsbygning, der blev indviet i 1935, er tegnet af arkitekten Knud Tanggaard Seest, der var overarkitekt ved DSB fra 1922 til 1949. Stationen er opført i funktionalistisk stil med elementer af klassicisme og er en af de få stationer i Danmark, der har en banegårdshal. Der er kun fem stationer i landet, der har dette – de andre er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation og den nu nedlagte Gedser Station.

Fredericia Station har også Danmarks længste perroner, som er hver 330 meter lange. Dette er nødvendigt, da stationen fungerer som et knudepunkt, hvor mange passagerer skifter tog, og de fleste intercity- og lyntog fra København bliver opdelt og sendt videre til forskellige byer i Jylland. På vej mod København bliver togene fra de forskellige byer samlet igen.

Byens Udvikling og Dens Forbindelse til Stationen

Fredericia, der oprindeligt blev grundlagt som en fæstningsby i 1650 under navnet Frederiksodde, har en rig historie. Byens gader er anlagt i et gridmønster, som er typisk for fæstningsbyer, og de er omkranset af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet. Byens strategiske placering ved Lillebælt og dens dybvandshavn har gjort den til et vigtigt handelscentrum gennem århundreder.

I dag er Fredericia kendt for sit stærke erhvervsliv, herunder store virksomheder som Ørsted og Arla. Byens jernbaneforbindelser har været afgørende for dens udvikling, og Fredericia Station spiller fortsat en vigtig rolle som et centralt knudepunkt for både passager- og godstrafik.

Fredericia Station som Et Moderne Knudepunkt

Fredericia Station er fortsat en af Danmarks vigtigste jernbanestationer og fungerer som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i både østlige og vestlige retninger. Stationen forbinder Den østjyske længdebane, som strækker sig mod Aarhus og Aalborg, med Den fynske hovedbane til Nyborg og Fredericia-Padborg-banen, som går mod grænsen til Tyskland. Denne sammenkobling af flere vigtige strækninger gør stationen til et centralt knudepunkt for togtrafikken i Danmark.

Desuden har stationen en vigtig rolle i forbindelse med godstransport. Taulov Banegård, som ligger tæt på Fredericia, er en af Danmarks største godsbanegårde og spiller en afgørende rolle for landets godstrafik, hvilket understreger Fredericia Stations betydning for både passagerer og gods.

Arkitektonisk og Historisk Betydning

Fredericia Stations funktionalistiske design er en markant del af dansk stationsarkitektur. Med sin elegante og simple stil skiller bygningen sig ud som et eksempel på funktionalistisk arkitektur fra 1930'erne, hvor form og funktion blev kombineret. Den rummelige banegårdshal og de lange perroner gør stationen både praktisk og æstetisk tiltalende.

Stationens rolle som et centralt knudepunkt har været afgørende for byens udvikling og dens forbindelse til resten af landet. Dens lange historie, fra de tidlige dage med jernbanefærger til opførelsen af Lillebæltsbroen og de senere moderniseringer, viser, hvordan Fredericia har udviklet sig i takt med den danske jernbaneinfrastruktur.

Fremtiden for Fredericia Station

Med stigende passagerantal og en fortsat vækst i godstransport er Fredericia Station godt positioneret til at fortsætte sin rolle som et vigtigt trafikknudepunkt i Danmark. De eksisterende forbindelser til både Fyn, Jylland og det øvrige Europa sikrer, at stationen vil forblive en central del af det danske jernbanenet i mange år fremover.

Fredericia Station er en af Danmarks vigtigste jernbanestationer med en lang historie, der strækker sig tilbage til 1866. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som en vigtig forbindelse mellem Jylland og Fyn har stationen spillet en central rolle i dansk infrastruktur. Den nuværende stationsbygning fra 1935 er et arkitektonisk mesterværk i funktionalistisk stil og fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstrafik i Danmark.

Da Fredericia-Vamdrup banen blev ført gennem Eltang i 1866 blev Eltangvej afbrudt af banedæmningen og der blev lavet en ny "omfartsvej" ca. 200 meter syd om og over banen i form af vejen Ellebakken og der hvor Ellebakken kom til at krydse banen blev vogterhus nummer 7 placeret. Eltang Holdeplads blev anlagt i 1868, to år efter åbningen ved vogterhus nummer 7, som også stod for billetsalget.

I 1889 blev der opført en stationsbygning og Eltang blev opgraderet fra Holdeplads til Station. Eltang Station blev udvidet et par gange, hvor den bl.a. i 1896 blev udvidet så vognladningsgods kunne ekspederes. Den 28. maj 1965 blev Eltang Station nedlagt og stationsbygningen blev nedrevet kort tid efter og brokkerne kørt ud i en nærliggende mose.

Vogterhus nummer 7 mistede sin holdepladsstatus da stationen blev anlagt i 1889 og endelig også status som vogterhus, da der blev etableret en vejtunnel under banen i 1908, på det sted banedæmningen afbrød Eltangvej i 1866. Vogterhus nummer 7 er også blevet revet ned.

Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.

Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.

I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.

Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.

Ejstrup Startede som holdeplads i 1875 i Vogterhus 12a, som var vogterhus for Hvilestedvej og syd for sporet ca. der hvor den nuværende vejtunnel for Ejstrupvej er i dag. Der blev senere opført en er større bygning øst for vogterhuset, som var med ventesal og billetsalg og en lejlighed for stationsforstanderen.

I 1888 udvidedes til holdeplads med sidespor, samtidig med at der etableredes et sikringsanlæg.

Da banen skulle laves dobbeltsporet i 1916, blev Ejstrup opgraderet fra holdeplads til station og flyttet ca. 200 meter mod øst, hvor en ny og større station blev anlagt nord for banen, som var i drift frem til nedlæggelsen i 1965, hvor Ejstrup Station blev solgt til privat beboelse.

Efter Ejstrup fik ny station, blev den gamle holdeplads atter omdannedes til ledvogterhus, men nu med nummer 12c.

Ejstrup er også blevet stavet Eistrup.

Den nuværende stationsbygning er fra 1887 og er i dag fredet.

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Bygningerne var opført af træ som midlertidige, hvilket håndværkerne tog så bogstaveligt, at alt blev dårligt bygget. Vamdrup station var lige berygtet blandt det danske og det tyske personale. Hertil kom de hyppige brande, første gang i 1872 og et kulhus nedbrændte i 1880 og i 1890 en remise. En kælderbrand senere udbredte en frygtelig stank af råddent træ og døde rotter, og endelig nedbrændte hovedbygningen i 1911 til alles lettelse. Den blev straks genopført i samme triste stil - atter af træ, men betydeligt mere solidt. Bygningen lå på en meget bred perron mellem mange spor til begge sider; ved den ene perron holdt de danske tog og ved den anden de tyske. I bygningen var der både Dansk og Tysk pas- og anden kontrol.

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Efter genforeningen i 1920 ryddedes den tyske side af stationen, og stationspladsen saneredes. Genforeningen var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.

Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Vamdrups oprindelige stations gamle træbygning blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.