Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg Jernbane - operatør: LB

Jernbanestrækningen Skrøbelev-Spodsbjerg på Langelandsbanen

Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland, der var i drift fra 1911 til 1962. Den bestod af hovedstrækningen Rudkøbing–Skrøbelev–Bagenkop og sidebanen Skrøbelev–Spodsbjerg. Selvom strækningen Rudkøbing-Spodsbjerg blev betragtet som en sidebane, fik den stor landstrafikal betydning ved – sammen med færgeruterne Svendborg-Rudkøbing og Spodsbjerg-Nakskov – at forbinde Fyn og Lolland.

Historien bag Skrøbelev-Spodsbjerg Strækningen

Banen blev optaget som punkt 19 i den store jernbanelov fra 1908. Initiativtagerne fik eneretsbevilling den 5. november 1908, og anlægsarbejdet kunne begynde. I sommeren 1909 blev der afholdt licitation over arbejdet, som gik til firmaet Fibiger & Villefrance fra København.

Bygningen af stationerne blev delt i tre hovedentrepriser. Firmaerne Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble fik den største entreprise, der omfattede alle bygningerne på længdebanen (Longelse-Bagenkop). Firmaerne N.P. Nielsen-Aasø og C. Hansen, begge fra Ringe, fik entreprisen på tværbanen Skrøbelev-Spodsbjerg. Arbejdet med Rudkøbing station blev tildelt firmaet Joh. Petersen fra Nyborg, og bygningskonduktør ved arbejdet var J. Bruun.

Stationerne på Strækningen

• Skrøbelev Station i km 0,0.
• Krogsbjerg Station i km 2,5.
• Spodsbjerg Station i km 4,6 med drejeskive og færgeforbindelse til Nakskov.

Et 2 km langt spor til en grusgrav ved stranden blev i en årrække benyttet af badetog. Interessant nok står venterummet fra Vindeby trinbræt nu i haven på Vesteregnsvej 4 i Humble.

Arkitekturen bag Stationerne

Stationsbygningerne, der alle er bevaret, er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De fem største stationer – Rudkøbing, Skrøbelev, Humble, Bagenkop og Spodsbjerg – er alle unikke, mens de øvrige stationer er nogenlunde ens med en gavllignende facade mod vejen og en karakteristisk spidsbue over perrontaget, som det kan ses på Nordenbro Station. Fælles for bygningerne var sokler af kløvet granit, hulmure af røde håndstrøgne sten med ståltrådsbindere samt rødt tegltag af falstagsten.

Anlæggelsen og Åbningen af Banen

Efter flere planer om både smalsporede og normalsporede baner på Langeland lykkedes det i 1908 at få optaget en normalsporet bane fra Rudkøbing til Bagenkop med en sidebane til Spodsbjerg i baneloven. Anlægget af banen begyndte i november 1908 med forventning om at åbne for trafik den 1. juni 1911. Dog forsinkede regn, mangel på grus og en entreprenørs konkurs projektet, så indvielsen først fandt sted den 4. oktober 1911.

Rudkøbing Station og Forgreningen ved Skrøbelev

Rudkøbing Station blev anlagt på et opfyldt areal tæt ved den eksisterende havn. Først i 1926 blev der anlagt en færgehavn med jernbanefærgeforbindelse til Svendborg. Stationen fungerede som hovedstation for Langelandsbanen med en stor stationsbygning, administration, tresporet remise og værksted. Fra stationen løb banen mod nordøst og passerede trinbrætterne Rifbjergvej og Møllemose (begge åbnet i 1926) frem til forgreningsstationen Skrøbelev. Herfra drejede Bagenkopbanen mod sydøst, mens Spodsbjergbanen fortsatte mod øst.

Drift og Udvikling på Strækningen

Til åbningen anskaffede banen tre damplokomotiver fra Henschel samt en dampmotorvogn fra Arlöv. Dampmotorvognen blev dog hurtigt en skuffelse og måtte tages ud af drift allerede i 1914, erstattet af et damplokomotiv fra Nydquist & Holm. Vognmateriellet blev leveret af Scandia og Arlöv.

Langelandsbanens første køreplan omfattede fire daglige tog i hver retning på Bagenkoplinjen og to på Spodsbjerglinjen. Efter indkøbet af to motorvogne i 1926 blev driften udvidet til seks daglige tog på Bagenkopbanen, og flere nye trinbrætter blev oprettet. I 1948 fik banen sin første skinnebus, og i 1952 ankom endnu en, hvilket gjorde det muligt at køre alle persontog med skinnebusser. Større godstog blev stadig kørt med damp, mens mindre godstog blev håndteret af motorvogne.

Banens Lukning og Eftermæle

Langelandsbroen, der forbandt Langeland med Fyn, blev også årsagen til Langelandsbanens lukning. Det sidste tog afgik fra Rudkøbing den 29. september 1962, bestående af LB M 4 og LB C 22. Efter et kort ophold i Bagenkop returnerede det som særtog til Rudkøbing, hvilket markerede banens endelige lukning.

Skrøbelev Station – En Central Forgreningsstation på Langelandsbanen

Skrøbelev Station var en af de vigtigste stationer på Langelandsbanen og fungerede som forgreningspunkt for tog mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop. Stationen blev opført i perioden 1909-1910, kort før banens officielle åbning i 1911. Med sin strategiske placering og arkitektoniske særpræg spillede stationen en væsentlig rolle i den lokale jernbanehistorie, indtil dens lukning i 1962.

Arkitektur og Byggeriet af Skrøbelev Station

Skrøbelev Station blev tegnet af den københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller, som også stod bag flere andre jernbanebygninger i Danmark. Hans designstil var præget af funktionelle og samtidig æstetisk tiltalende bygninger, der passede ind i det danske landskab.

Byggeriet af stationen blev ledet af bygmester Johannes Petersen fra Nyborg, mens bygningskonduktør J. Bruun overvågede projektets gennemførelse. Byggeriet startede i 1909 og blev afsluttet i 1910, et år før Langelandsbanens åbning. Stationen var bygget i solide materialer med en arkitektonisk stil, der afspejlede tidens jernbanebyggeri.

Funktion som Forgreningsstation

Som Langelandsbanens forgreningsstation havde Skrøbelev en vigtig rolle i banens daglige drift. Herfra kunne togene enten fortsætte mod Spodsbjerg eller Bagenkop, hvilket gjorde stationen til et nødvendigt knudepunkt for passagerer og gods.

For at håndtere de forskellige togretninger var stationen udstyret med krydsningsspor, som gjorde det muligt for tog at passere hinanden eller skifte spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod Spodsbjerg og Bagenkop lå en simpel jordperron, som blev anvendt til omstigning mellem de to strækninger.

Skrøbelev Station som Postekspedition

Ud over sin funktion som jernbanestation fungerede Skrøbelev også som postekspedition. Fra banens åbning den 4. oktober 1911 blev stationen anvendt som jernbanebrevsamlingssted, hvorfra post kunne sendes videre med tog.

I 1916 blev posttjenesten på stationen udvidet, og Skrøbelev Station fik officiel status som postekspedition. Dette betød, at stationen spillede en central rolle i postforsendelser til og fra Langeland. Postekspeditionen fungerede frem til banens lukning i 1962 og var en vigtig del af infrastrukturen i området.

Langelandsbanens Lukning og Stationens Skæbne

Som mange andre danske privatbaner oplevede Langelandsbanen en gradvis nedgang i passager- og godstrafikken i midten af det 20. århundrede. Den øgede brug af biler og lastbiler reducerede behovet for jernbanetransport, og i 1962 blev det besluttet at nedlægge banen. Skrøbelev Station lukkede officielt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Efter lukningen blev stationsbygningen solgt til privat beboelse.

Krogsbjerg Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var N. P. Nielsen-Aasø og C. Hansen der begge fra Ringe. Byggeriet af Krogsbjerg Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Krogsbjerg Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen, men Krogsbjerg Station fik som den eneste på Langelandsbanen ingen postekspedition og der kørte heller ikke postbude ud fra stationen.

Baneterrænet bestod af et krydsningsspor, som lå på modsatte side af hovedsporet i forhold til varehuset.

Krogsbjerg Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og blev efterfølgende solgt til privat beboelse.

Spodsbjerg Station – Langelandsbanens Østlige Endestation

Spodsbjerg Station var en vigtig del af Langelandsbanen, der forbandt øens østlige færgehavn med det øvrige jernbanenet. Stationen var tegnet af den københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller, mens byggeriet blev ledet af entreprenørerne N. P. Nielsen-Aasø og C. Hansen, begge fra Ringe. Arbejdet med stationen begyndte i 1909, og bygningen stod færdig i begyndelsen af 1911, omkring et halvt år før jernbanens officielle åbning den 4. oktober 1911.

Spodsbjerg Station og byens udvikling

Stationen lå i det lille fiskerleje og færgehavn Spodsbjerg, som med etableringen af jernbanen blev en mere driftig havneby. Spodsbjerg Station var banens østligste endestation, strategisk placeret ved færgelejet, hvor der var en fast færgeforbindelse til Nakskov.

Stationen spillede en vigtig rolle i transporten af banepakker, og fra 1. november 1911 åbnede et jernbanebrevsamlingssted på stationen. I 1916 blev dette udvidet til en egentlig postekspedition. En særlig detalje ved Spodsbjerg Station var dens hestetrukne postkasse. Postkassen var monteret på en hestevogn, der transporterede overfartsgods til og fra færgen mellem Spodsbjerg og Nakskov.

Sidespor til grusgrave og badetog

Fra starten blev et nordligt sidespor etableret for at servicere en lille grusgrav, hvor der blev hentet materiale til anlæggelse og vedligeholdelse af Langelandsbanen. Grusgraven blev dog nedlagt i 1920, hvorefter sporet også blev fjernet.

I stedet blev der anlagt et nyt sidespor mod syd til området "Drejet". Dette to kilometer lange spor blev primært brugt til sand- og grustransport, men havde også en anden funktion. I sommermånederne blev der kørt badetog, hvor togvogne blev afsat på sidesporet og anvendt som omklædningsrum for badegæsterne.

Det sydgående sidespor blev dog fjernet i 1950-1951, da grusforekomsterne var udtømt, og havet begyndte at erodere kystlinjen. Området blev solgt til kystsikring for 10.000 kroner, hvorefter der blev bygget et dige på det tidligere banetracé.

Baneterræn og faciliteter

Spodsbjerg Station var udstyret med to vigespor, hvoraf et kort spor lå mellem stationsbygningen og varehuset. Dette spor kunne rumme et par godsvogne. Derudover var der et vigespor til en enkeltsporet remise.

Ved remisen lå en lille drejeskive, der var fremstillet af De Forenede Jernstøberier i København. Ud over varehuset, der var placeret syd for stationen, lå der en kreaturfold og kreaturrampe nordøst for stationen, hvilket indikerer, at godstransport af levende dyr var en væsentlig del af jernbanens drift.

Nedlukning og videre anvendelse

Langelandsbanen og dermed Spodsbjerg Station lukkede den 29. september 1962. Efter lukningen blev stationen solgt til Det Sydfynske Dampskibsselskab (SFDS), som senere – i 1996 – blev en del af Scandlines.

Spodsbjerg Station var en vigtig brik i den lokale infrastruktur og spillede en væsentlig rolle i transporten af passagerer, post og gods. Selvom jernbanen for længst er borte, står stationen stadig som et minde om en svunden tid, hvor jernbanen var afgørende for forbindelsen mellem Langeland og resten af Danmark.