Svendborgbanen: Odense-Svendborg Jernbane
Svendborgbanen, der forbinder Odense med Svendborg, blev anlagt som den første privatbane på Fyn og den første sidebane til statsbanen mellem Nyborg og Middelfart. Banen blev indviet den 12. juli 1876 og har siden spillet en central rolle i transporten på Sydfyn. Lovgrundlaget for anlægget af banen blev givet den 23. maj 1873, og året efter blev koncessionen overdraget til Det Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ). Bygning af banen blev påbegyndt den 6. november 1874. Banen blev anlagt for at forbedre transportmulighederne mellem Odense og Svendborg, herunder forbindelsen til Svendborg Havn. Staten havde ikke økonomiske ressourcer til at investere i flere jernbaner på dette tidspunkt, hvilket var en af årsagerne til, at Svendborgbanen blev anlagt som en privatbane. Byggeriet af banen krævede betydelige investeringer og omfattende jordarbejde. Den første prøvekørsel fandt sted den 5. juli 1876, og få dage senere, den 10. juli, blev banen officielt indviet, ét halvt år tidligere end påregnet, med en festlig ceremoni med overværelse af indenrigsminister Erik Skeel samt Fyns honoratiores: Amtmænd, borgmestre, industrimænd samt etatsråd Koch, apoteker Lotze og procurator Borch. Som banens driftsbestyrer ansattes overingeniør ved anlægget justitsråd S. B. Dyhr og den 12. juli 1876 påbegyndtes driften af banen med 4 tog i hver retning.
Banens udvikling og drift
Efter åbningen oplevede Svendborgbanen en stigende trafik af både passagerer og gods. Gennem 1920'erne og 1930'erne voksede både antallet af rejsende og mængden af transporteret gods betydeligt. Dette skyldtes blandt andet en øget industrialisering i området og en stigende efterspørgsel efter effektive transportløsninger. Dog medførte 1. verdenskrigs økonomiske konsekvenser samt den stigende popularitet af biler og busser nye udfordringer for banen. For at reducere driftsomkostningerne indsatte SFJ i 1926 den første motorvogn, og flere motoriserede vogne blev løbende indført. SFJ begyndte også at overtage busruter på Sydfyn i et forsøg på at forbedre økonomien. Anden verdenskrig forsinkede planerne om en statsovertagelse af banen, som først fandt sted den 1. april 1949, hvor DSB overtog driften.
Odense Sydbanegård og ændringer i infrastrukturen
Fra åbningen i 1876 og frem til 22. maj 1954 var Odense Sydbanegård, også kendt som Odense S eller Odense SFJ, banens primære station i Odense. Stationen lå på Vestre Stationsvej 5, men efter 1954 blev trafikken flyttet til Odense Hovedbanegård på Østre Stationsvej. Den oprindelige stationsbygning, tegnet af H.A.W. Haugsted i renæssancestil, blev taget i brug som rutebilstation den 8. december 1954. Bygningen fungerede som rutebilstation frem til 1978, hvorefter den blev overtaget af Fyns Almennyttige Boligselskab. I 1911 blev stationen udvidet med sidefløje tegnet af J. Vilhelm Petersen, hvilket afspejlede den voksende betydning af banen i regionens transportstruktur.
Renovering og modernisering
Svendborgbanen har gennemgået flere omfattende renoveringer for at sikre en mere stabil drift og øge kapaciteten. Mellem 2003 og 2009 blev der udført en række moderniseringsarbejder:
- Fra maj til juni 2003 blev spor og sveller udskiftet, tekniske anlæg blev forbedret, og nogle overkørsler blev nedlagt. Der blev også anlagt et ekstra spor i Odense ved rutebilstationen.
- Fra august til september 2003 blev 25 km skinner lagt, 20.000 nye sveller installeret, og 15.000 m³ skærver renset mellem Stenstrup og Årslev.
- I 2004 blev der indført gratiskørsel på banen i januar som kompensation for de mange forsinkelser i 2003.
- I 2005 blev signalerne repareret eller udskiftet, skinnerne slebet og yderligere moderniseringer gennemført.
- I 2007 blev der under forberedelserne til sporrenovering ved Svendborg Station fundet rester af et middelalderligt katolsk kloster, hvilket førte til forsinkelser og midlertidige ændringer i togdriften.
- Fra maj til august 2009 blev de sidste dele af banen renoveret, herunder strækningerne Svendborg-Stenstrup og Årslev-Odense. Samlet set blev 27 km spor udskiftet, 13 broer vedligeholdt, ni overskæringer ombygget, og to sporskifter fornyet.
Som følge af renoveringerne kunne hastigheden på banen øges fra 100 til 120 km/t, hvilket muliggjorde halvtimesdrift mellem Odense og Svendborg.
Skiftende operatører og nutidig drift
Den 13. december 2020 overtog Arriva driften af Svendborgbanen. Banen er en vigtig regional forbindelse, og der kører i dag to tog i timen i dagtimerne mellem Odense og Svendborg, mens der i aftentimerne kører ét tog i timen. Mellem Odense og Ringe kører der desuden et tog i timen, der standser ved alle stationer. Dette sikrer en fleksibel transportløsning for både pendlere og rejsende på Fyn.
Driftsproblemer og passageroplevelser
Svendborgbanen har i perioder været præget af uregelmæssigheder i driften. Forsinkelser og aflysninger har skabt problemer for passagererne, og der har været rapporter om overfyldte tog, der har ført til besvimelser og angstanfald blandt rejsende. I 2016 var den gennemsnitlige kunderettidighed (andelen af passagerer, der ankom mindre end tre minutter forsinket) på 86,9 % i perioden januar-oktober. På trods af disse udfordringer har investeringer i infrastruktur og moderniseringer bidraget til at stabilisere togdriften og forbedre passageroplevelsen.
Svendborgbanens betydning
Svendborgbanen er en af de vigtigste jernbaneforbindelser på Fyn. Gennem sin lange historie har den været med til at binde regionen sammen og understøtte både person- og godstransport. Med løbende moderniseringer og forbedringer har banen formået at forblive en central transportåre i Fyns infrastruktur. Den fortsatte investering i banen vil være afgørende for at sikre en stabil og effektiv togdrift i fremtiden.
