Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund Jernbane: Tilblivelse og udvikling gennem tiden
Sjællandske Sydbane, som inkluderede strækningen fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund, udsprang af en længerevarende proces med adskillige konkurrerende projekter. Allerede i 1864 indsendte Kröhnke en vision om en bane via Sjælland, Falster og Lolland, der skulle fortsætte som en færgeforbindelse til Tyskland. Denne plan faldt dog på grund af økonomiske og politiske forhold. Selve idéen overlevede, og den blev senere genoptaget i en mere levedygtig form, som fik politisk opbakning. Den 21. juni 1867 blev jernbaneloven for Sydbanen vedtaget. Loven rummede tre overordnede strækninger: en fra Ringsted til Masnedsund via Herlufmagle og Vordingborg, en fra København (ikke vestligere end Viby) over Køge ned til Masnedsund eller Kalvehave, samt en fra Falsters nordkyst til enten Nykøbing Falster eller en havn på syd- eller vestkysten af Lolland. Spørgsmålet om, hvem der skulle have koncession, var åbent. Det endte med Det sjællandske Jernbaneselskab, som ikke var synderligt interesseret i projektet, men som dog valgte at overtage banerne for at forhindre andre selskaber i at komme ind på markedet. Selv om Det sjællandske Jernbaneselskab ikke ønskede Falster-banen, indgik den i koncessionen, hvilket siden førte til overdragelse til Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, kontrolleret af C.F. Tietgen gennem Privatbanken. Tietgen fik dermed kontrol over størstedelen af banedrift syd for Storstrømmen. Den 24. januar 1868 modtog Det sjællandske Jernbaneselskab koncessionen og besluttede, at Sydbanen skulle udgå fra Roskilde, selvom det var en dyrere løsning.
Anlæg og indvielse
Arbejdet på jernbanestrækningen begyndte lørdag den 3. oktober 1868 ved Næstved, og takket være en stor arbejdsindsats kunne den 90 km lange bane Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund allerede åbnes for trafik den 4. oktober 1870. Dette var en imponerende præstation set i lyset af tidens teknologiske og organisatoriske udfordringer. Dagen for banens faktiske åbning var dog ikke præget af megen festivitas. Der blev blot gennemført et par beskedne prøvetog den 30. september og 2. oktober 1870 i selskab med flere ministre, som inspicerede banen. Strækningen var fra begyndelsen enkeltsporet, hvilket udgjorde en begrænsning for trafikkens kapacitet. Med loven af 23. februar 1917 fik man dog bemyndigelse til at forsyne Næstved-Vordingborg-stykket med dobbeltspor i takt med anlæggelsen af en ny midtbane mellem Næstved og Ringsted. Fra den 8. maj 1925 blev det dobbelte spor taget i brug, hvilket markant styrkede driftskapaciteten.
Overdragelse til staten og videre udvikling
Fra 1. januar 1888 overgik Den sjællandske Sydbane til at være statsbane, da Det sjællandske Jernbaneselskab overdrog sine strækninger til staten. Herefter var det De Danske Statsbaner (DSB), som drev ruten, mens man fortsat arbejdede på at optimere og udvide kapaciteten. En vigtig milepæl kom i 1884 med åbningen af Masnedøbroen, så færgen til Orehoved på Falster kunne skabe forbindelse til den sydlige del af landet. Fra 1884 til 1937 kørte man jernbanefærge mellem Masnedø og Orehoved, indtil Storstrømsbroen afløste færgedriften i 1937.
Ruter og nye navne
Mens banen oprindeligt blev kaldt Sydbanen, kendes dele af den i dag under andre betegnelser. Stykket mellem Roskilde og Næstved - via Køge - omtales ofte som Lille Syd. Dette afspejler en senere omdefinering af, hvad der er "sydbanen," som i dag snarere bruges om Ringsted-Næstved-Vordingborg-linjen. På Falster og Lolland kom en del af Sydbanen på private hænder, indtil Tietgen skabte Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab. Efterhånden opkøbte staten dog også mange af disse jernbanestrækninger, fordi de var vigtige for den samlede infrastruktur til Tyskland.
Masnedsund og international forbindelse
Med anlæggelsen af Masnedsundbroen og de senere færgeforbindelser mellem Masnedø og Falster sikrede man et direkte link mellem Sjælland og det sydlige Danmark. Den 15. januar 1884 blev Falster koblet til det sjællandske net, da man åbnede færgeoverfarten Masnedø-Orehoved. Dette var Danmarks første kombination af jernbane og færgeforbindelse i større, sammenhængende form. Fra Orehoved fortsatte Falsterbanen til Nykøbing Falster, og derfra kunne man rejse videre til Nakskov eller Gedser. På den måde blev hovedruten til Tyskland en realitet.
Forskel på strækningerne
Allerede fra banens start var Roskilde-Køge-Næstved stykket vigtigt for de mange pendlere og godsbrugere på Sjælland. I takt med, at man anlagde en hurtigere forbindelse mellem Ringsted og Næstved (Midtbanen, indviet i etaper fra 1924), ændredes rejsemønstrene. Fra Næstved til Vordingborg blev sporet udbygget til dobbeltspor i 1925, så man bedre kunne håndtere gennemgående tog. Samtidig var passagertallet på Roskilde-Køge-Næstved-linjen stabilt højt, selv om man fra 1970'erne og frem havde periodiske lukninger af stationer og reduktioner i køreplanen.
Lille Syd og fremtiden
I dag bruger man navnet Lille Syd om Roskilde-Køge-Næstved-linjen, mens Sydbanen oftest refererer til den internationale hovedakse: Ringsted-Næstved-Vordingborg og videre mod Lolland-Falster. Efter 13. december 2020 overgik strækningen mellem Roskilde og Køge til et nyt driftskoncept, hvor Lokaltog driver en del, og DSB fortsat varetager andre tog. Man tilstræber at elektrificere en direkte forbindelse fra København over Køge til Næstved, så el-tog kan betjene de rejsende mere effektivt.
Milepæle i historien
Den sjællandske Sydbane har gennemgået en række vigtige faser, der hver især har sat sine spor i banens drift og infrastruktur:
- 1864: Kröhnke lancerer sin plan for en sydgående jernbane via Falster og Lolland, men den forkastes
- 1867: Vedtagelse af jernbaneloven, der muliggør baner syd over Sjælland
- 24. januar 1868: Koncession tildeles Det sjællandske Jernbaneselskab
- 3. oktober 1868: Anlægsarbejdet begynder ved Næstved
- 4. oktober 1870: Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund åbnes for trafik
- 1. januar 1888: Banen bliver statsbane
- 1884: Masnedøbroen og jernbanefærge mellem Masnedø og Orehoved åbner
- 1925: Dobbeltspor mellem Næstved og Vordingborg tages i brug
- 1937: Storstrømsbroen erstatter færgeoverfarten Masnedø-Orehoved
Modernisering og elektrificering
I takt med at befolkningen er vokset, og pendling er blevet mere udbredt, har myndighederne iværksat moderniseringer af store dele af banens net. Et gennemgående tema er ønsket om elektrificering for at køre mere støjsvage og miljøvenlige el-tog. Det har ikke altid været lige let at gennemføre på Lille Syd, men de seneste planer går ud på at skabe en sammenhængende, elektrificeret forbindelse til Næstved fra Køge. For strækningen syd for Næstved har den politiske dagsorden om at forbinde Danmark og Tyskland via en fast Femern-forbindelse spillet en stor rolle. Dobbeltspor og øget hastighed er på programmet, så banerne kan tage de stigende gods- og passagertal. Den nye Storstrømsbro, der forventes færdig i 2027, og nye broforbindelser ved Masnedsund er alt sammen eksempler på nutidige initiativer i banens ånd.
