Tinglev-Sønderborg Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Tinglev-Sønderborg Jernbane

Tinglev-Sønderborg Jernbane: En vigtig del af det sønderjyske jernbanenet

Tinglev-Sønderborg jernbane har spillet en central rolle i den sønderjyske transportinfrastruktur. Banen blev etableret under det tyske herredømme over Sønderjylland af De Preussiske Statsbaner og blev åbnet i 1901. Den blev oprindeligt anlagt som en "gaffelbane" med en forgrening fra Tørsbøl til både Padborg og Tinglev.

Før Genforeningen i 1920 fungerede Padborg-Tørsbøl-Sønderborg som den primære hovedstrækning, mens Tinglev-Tørsbøl var en sidebane. Efter Genforeningen skete der en rolleombytning, og Tinglev-Tørsbøl blev den primære forbindelse, mens Padborg-Tørsbøl mistede sin betydning.

Nedlæggelser og moderniseringer

I 1932 blev der truffet beslutning om at nedlægge Padborg-Tørsbøl-strækningen sammen med Broagerbanen. Dette markerede begyndelsen på en række forandringer for jernbanen, der igennem årtierne har gennemgået flere moderniseringer og strukturtilpasninger.

Lokaltrafikken på banen blev nedlagt i 1974, hvorefter togene kun gjorde stop ved få udvalgte stationer, blandt andet Kliplev og Gråsten. Dette var et led i en optimering af togdriften, hvor der blev fokuseret på hurtigere forbindelser mellem Sønderjylland og resten af landet.

Intercityforbindelser og godstrafik

I dag betjenes jernbanen primært af Intercitytog, der forbinder Sønderborg med København. Disse tog sikrer en hurtig og effektiv forbindelse mellem Sønderjylland og hovedstaden. Samtidig er al godstransport på strækningen ophørt, hvilket har ændret banens funktion i takt med samfundsudviklingen og transportbehovene.

Elektrificering og infrastrukturforbedringer

I slutningen af 1990'erne blev Tinglev-Sønderborg jernbane elektrificeret. Dette skete som en del af en bredere strategi for at forbedre driftseffektiviteten og mindske jernbanens miljømæssige fodaftryk. Elektrificeringen muliggjorde mere moderne og driftssikre togforbindelser.

I 2010 gennemførte Banedanmark en omfattende fornyelse af banen. Denne renovering sikrede, at infrastrukturen fortsat kunne leve op til moderne standarder og imødekomme nutidens transportbehov. Projektet omfattede blandt andet sporfornyelser og forbedringer af signalanlæg.

Betydning for regionen

Tinglev-Sønderborg jernbane har gennem årtiers udvikling tilpasset sig de skiftende behov i det sønderjyske samfund. Selvom banens rolle har ændret sig markant siden dens etablering i 1901, er den fortsat en vigtig forbindelse mellem Sønderjylland og resten af Danmark.

Stationens Oprindelse og Tidlige År

Tinglev Station blev etableret i 1862 som en del af den nye jernbaneforbindelse mellem Flensborg og Rødekro. Strækningen blev officielt åbnet for trafik den 15. april 1864, mens 2. Slesvigske Krig stadig rasede, og kampene ved Dybbøl var i gang. Preussiske styrker var allerede til stede i området ved stationens åbning, og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten officielt overdraget til Preussen efter krigens afslutning.

Den nye jernbaneforbindelse havde stor strategisk betydning for Preussen, da den muliggjorde hurtig transport af tropper og forsyninger mellem Flensborg og det nordlige Slesvig. Tinglev Station var i begyndelsen en mindre station, men dens beliggenhed gjorde den hurtigt til et vigtigt knudepunkt i regionen.

Udviklingen til Et Jernbaneknudepunkt

Kun tre år efter stationens åbning blev Tinglev yderligere styrket som trafikknudepunkt med åbningen af Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867. Denne nye forbindelse gav mulighed for jernbanetransport mod vest og skabte øget aktivitet omkring stationen.

I 1901 blev Tinglev endnu vigtigere med åbningen af Sønderborgbanen, som forbandt byen med det østlige Slesvig og Als. På dette tidspunkt havde Tinglev Station etableret forbindelser i fire retninger, hvilket gjorde den til et afgørende omdrejningspunkt for både person- og godstrafik i det sydlige Jylland.

Det Tyske Militærs Udvidelser og Opgraderinger

I 1907 gennemgik stationen en omfattende udvidelse som følge af det tyske militærs strategiske interesser i grænseområdet. En vigtig del af denne udvidelse var anlæggelsen af et ekstra spor mellem Tinglev og Flensborg for at øge kapaciteten og sikre hurtigere togtrafik.

Det ekstra spor blev dog fjernet af DSB i perioden 1938-1941, da behovet for den øgede kapacitet ikke længere var til stede. I nyere tid har der dog været planer om at genetablere dobbeltsporet for at muliggøre højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Stationen Under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig blev Tinglev Station gentagne gange angrebet af britiske fly. Det værste bombardement fandt sted den 16. april 1945, hvor stationen og det nærliggende posthus blev ramt af omfattende skader. Dette angreb lammede togtrafikken i området i en periode og bidrog til de kaotiske forhold i krigens afsluttende fase.

Kort før krigens afslutning fandt der sabotagehandlinger sted ved begge ender af stationen, hvilket resulterede i et totalt nedbrud af sikringsanlægget. Denne sabotage skabte yderligere forsinkelser og forstyrrelser i den allerede pressede jernbanedrift.

Ny Stationsbygning Efter Krigen

Den oprindelige stationsbygning, der var opført i 1862, led alvorlige skader under krigen, hvilket gjorde det nødvendigt at rive den ned. En ny stationsbygning blev opført og indviet i 1957.

Indtil den nye stationsbygning stod færdig, oplevede passagererne store udfordringer, da sikringsanlægget ikke fungerede optimalt. Dette førte til en række problemer med at finde de rette perroner og navigere på stationen. Først med indvielsen af den nye station blev der igen skabt stabile forhold for togdriften i Tinglev.

Stationens Betydning for Byudviklingen

Da den oprindelige station blev bygget, lå den omkring halvanden kilometer fra selve landsbyen Tinglev. Med tiden begyndte byen dog at vokse i retning af stationen, mens udviklingen i den gamle bydel stort set gik i stå. Dette mønster er velkendt fra andre stationsbyer, hvor jernbanens tilstedeværelse har været en afgørende faktor for urbanisering og økonomisk udvikling.

I dag er Tinglev fortsat et vigtigt knudepunkt i det sydlige Jylland, selvom stationens betydning har ændret sig gennem årene.

Planer for Fremtiden

Med de seneste diskussioner om etablering af et nyt dobbeltspor mellem Tinglev og Flensborg har stationen igen fået øget opmærksomhed. En genoprettelse af dobbeltsporet vil gøre det muligt at introducere højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelserne mellem Danmark og Tyskland.

Selvom Tinglev Station ikke længere har den samme strategiske militære betydning som tidligere, spiller den stadig en vigtig rolle i jernbanetrafikken mellem de nordiske lande og det europæiske kontinent.

Bjerndrup Holdeplads var med sidespor. Bjerndrup Holdeplads blev nedsat til trinbræt i 1962, og helt nedlagt i 1974. Stationsbygning blev nedrevet i 2001, men varehuset er bevaret.

Kliplev Holdeplads var med sidespor. Kliplev blev nedlagt i 1974, men genåbnet i 1979 som trinbræt. Kliplev stationsbygning blev nedrevet i 2004.

Lundtoft Holdeplads var med sidespor. Lundtoft blev nedsat til trinbræt i 1965 og helt nedlagt i 1974.

Tørsbøl Station havde forbindelse med Padborg. Torsbøl blev nedsat til trinbræt 1969 og helt nedlagt i 1974.

Rinkenæs Station blev senere nedsat til trinbræt og helt nedlagt i 1974.

Gråsten Station var med forbindelse til Aabenraa Amts Jernbaner. Frem til genforeningen i 1920 hed Gråsten Gravenstein. I dag er Gråsten togfølgestation.

Adsbøl Billetsalgssted blev senere nedsat til trinbræt og helt nedlagt i 1955. Bygning er i dag nedrevet.

Avnbøl Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og helt nedlagt i 1974.

Vester Sottrup Station lå på banestrækningen Tinglev-Sønderborg og åbning den 15. juli 1901 sammen med banen. Vester Sottrup Station fik et stort opsving, da den 15. august 1910 blev udgangspunkt for banen til Skelde (Broagerbanen). For Broagerbanen gik det mindre godt efter genforeningen i 1920, her blev Broagerbanen et af de første ofre for DSB's rutebiler og Broagerbanen lukkede den 30. juni 1932.

Vester Sottrup Station klarede sig frem til 1974, hvor Vester Sottrup Station blev nedlagt, men læssesporet bevaredes frem til 1977. Sidespor åbnedes igen fra 1979, men ikke som offentligt tjenestespor, men blev lukket i 1986, hvor sporet ved samme lejlighed blev fjernet sammen men stationsbygningen til Vester Sottrup Station.

Ragebøl Station var med sidespor. Ragebøl blev senere nedsat til trinbræt og helt nedlagt i 1963.

Nedrivning af Stationsbygningen og Etableringen af Alsion

Den tidligere stationsbygning i Sønderborg, som blev opført i 1976, blev revet ned i 2004 for at gøre plads til det omfattende byudviklingsprojekt, der resulterede i opførelsen af Alsion. Dette skete som led i en større modernisering af området, hvor Sønderborg Kommune købte dele af stationsområdet fra DSB. I dag er området ejet af både Sønderborg Kommune og Banedanmark.

Alsion blev skabt som et viden- og kulturcenter og blev officielt indviet af Dronning Margrethe den 30. oktober 2007. Bygningen samler flere forskellige funktioner under ét tag, herunder Syddansk Universitet, en privat videnspark, en teater- og koncertsal, en café samt Sønderjyllands Symfoniorkester. Det var første gang i Danmark, at et byggeri forenede uddannelse, forskning og kultur på denne måde.

Navnet Alsion blev valgt efter en offentlig navnekonkurrence i foråret 2005, hvor tusindvis af forslag blev indsendt.

Syddansk Universitet og Den Internationale Studieby

Syddansk Universitet i Sønderborg har etableret sig som et vigtigt uddannelsescenter med fokus på ingeniøruddannelser samt kombinerede uddannelser inden for sprog og økonomi. Universitetet samarbejder tæt med Flensborg Universitet og har en stor andel af internationale studerende, hvilket har skabt et dynamisk og multikulturelt miljø i området.

Ud over universitetets akademiske funktioner har Alsion også fungeret som et kulturelt centrum i Sønderborg med koncerter, teaterforestillinger og andre arrangementer, der tiltrækker besøgende fra hele regionen.

Planer for Modernisering og Infrastrukturforbedringer

I forbindelse med trafikaftalen "Bedre mobilitet" fra 2010 blev der afsat 5 millioner kroner samt yderligere 5 millioner kroner fra Infrastrukturfonden til en større modernisering af stationen. Planen var at skabe bedre sammenhæng mellem Alsion, stationsforpladsen og perronområdet, så infrastrukturen blev mere sammenhængende og tilgængelig.

Moderniseringsprojektet blev dog ændret i 2015, da Sønderborg Kommune besluttede at opgive planerne om en ekstra sideperron mod Alsion. Beslutningen blev truffet, fordi DSB havde lukket både billetsalget og kiosken, hvilket reducerede behovet for en udvidelse af perronområdet.

Seneste Udvikling og Perronens Fremtid

På et statusmøde i forligskredsen bag trafikaftalen blev der i 2016 afsat yderligere 2 millioner kroner til en begrænset modernisering af perronområdet. Sønderborg Kommune igangsatte desuden et projekt for at etablere en ny toiletbygning til stationens rejsende.

Kommunen og Banedanmark har fortsat en dialog om stationens fremtidige udvikling, men i dag består Sønderborg Trinbræt udelukkende af en enkelt perron med to spor. Billetsalget foregår nu via billetautomater eller online, efter at det fysiske billetsalgskontor i Alsion lukkede i 2013.