Skive-Vestsalling Jernbane: En Rejse Gennem Historien
Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ), også kendt som Vestsallingbanen eller folkeligt som "Sydvest-Jens", var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling, der var i drift fra 1924 til 1966. Banen spillede en vigtig rolle i regionens udvikling og er en interessant del af Danmarks jernbanehistorie.
Forhistorien til Banens Anlæg
I begyndelsen af 1900-tallet var der stor interesse for elektriske jernbaneprojekter i Danmark, især i Østjylland. Vestsallingbanen blev oprindeligt planlagt som en elektrisk bane og kom med i den store jernbanelov fra 1908 som "en elektrisk jernbane fra Skive gennem Vestsalling". Ingen af lovens ni elektriske jernbaner blev dog realiseret. Da det ikke lykkedes at få banen anlagt som elektrisk, kom Vestsallingbanen med i den næste store jernbanelov fra 1918 som en konventionel jernbane, nu med fastlagt endepunkt i Rødding. Eneretsbevilling blev udstedt den 30. oktober 1918, og anlægsarbejdet kunne begynde.
Strækningsdata og Tekniske Detaljer
Skives første station fra 1864 blev i 1888 erstattet af en større lidt øst for. Her fik Vestsallingbanen perronspor, hvor den første station havde ligget. Herfra delte Vestsallingbanen og Sallingbanen spor på de første 0,8 km til Skive Nord station, hvorfra de havde hver sit spor, men fulgtes ad indtil Vestsallingbanen forlod det brede fælles tracé ved Resen. Endestationen kunne ikke hedde Rødding, da en station i Sønderjylland allerede havde dette navn. Man valgte derfor navnet Spøttrup efter det nærliggende Spøttrup Slot.
Banens Anlæg og Åbning
I 1899 fremkom der ønsker om anlæg af en jernbane gennem Vestsalling, men projektet mødte modstand i Viborg Amtsråd. I 1904 blev der fremlagt en plan for en elektrisk drevet gaffelbane, der skulle udgå fra Skive og have endestationer i Hem og Rødding. På trods af inkluderingen i jernbaneloven af 1908 lykkedes det ikke at realisere projektet som en elektrisk bane. Første Verdenskrig forsinkede yderligere planerne, men med eneretsbevillingen i 1918 kunne arbejdet endelig begynde. Banen blev indviet den 10. december 1924, og driften startede dagen efter med en maksimal hastighed på 45 km/t.
Driftsmateriel og Vognpark
Til banens start blev der indkøbt tre 1B-koblede tenderlokomotiver fra Henschel samt en let motorvogn fra Triangel. Vognmateriellet bestod af syv person-, post- og rejsegodsvogne samt 22 åbne og lukkede godsvogne, alle fra Vognfabrikken Scandia i Randers. I 1928 indkøbtes et diesellokomotiv fra Scandia (M 5), og i 1934 en dieselmotorvogn (M 6) ligeledes fra Scandia, hvilket bidrog til at forkorte køretiderne. Efter Anden Verdenskrig fik Vestsallingbanen i 1947-48 leveret to skinnebusser fra Scandia, og man kunne nu køre syv daglige togpar.
Driften og Økonomiske Udfordringer
Banen havde oprindeligt hovedkontor på Spøttrup Station, men efter åbningen af Mariager-Fårup-Viborg Jernbane i 1927 fik de to baner fælles direktør og hovedkontor i Viborg. Vestsallingbanen var uindhegnet, og overskæringerne var ubevogtede, hvilket begrænsede hastigheden til 45 km/t. I 1930'erne blev overskæringerne sikret, så hastigheden kunne sættes op til 60 km/t. I 1948 blev der indsat skinnebusser, og hastigheden blev sat op til 70 km/t, hvilket nedsatte køretiden fra 70 til 50 minutter. Banen var bygget i en egn uden meget transportkrævende industri og på et tidspunkt, hvor konkurrencen fra landevejstrafikken allerede var mærkbar. Den havde i hele sin levetid en betrængt økonomi og fik sit første driftsunderskud i 1931-1932.
Tiltag for at Forbedre Økonomien
For at forbedre økonomien købte banen syv tønder land ved Knud Strand, opførte en pavillon og kørte badetog med forbindelse fra Viborg til Rødding, hvorfra badegæsterne blev kørt til stranden i banens rutebil. Selv under Besættelsen, hvor der ikke var mange andre transportmuligheder, lykkedes det ikke for banen at skabe overskud.
Stationer uden Sporforbindelse
Banen havde senere to stationer uden jernbane. De havde billetsalg og godsekspedition som de andre stationer, men passagerer og gods blev kørt med banens rutebil eller lastbil til og fra nærmeste station på jernbanen:
- Krejbjerg Station: Fra 1. oktober 1930 bilforbindelse med Rødding Station 4 km mod vest.
- Lihme Station: Fra 1. februar 1931 bilforbindelse med Brodal Station 3 km mod øst. Bygningen var ikke opført som station, men banen købte en købmandsbutik og ombyggede den.
Nedlæggelse af Banen
Vestsallingbanen var en typisk oplandsbane, der ikke havde særlige transporter af betydning. På trods af at banen var veldrevet og velholdt, blev driften indstillet med udgangen af marts måned 1966. Banens økonomiske udfordringer og den stigende konkurrence fra bilismen gjorde det umuligt at fortsætte driften.
Bevarede Stationsbygninger
Alle banens egne stationsbygninger - undtagen de gamle DSB-stationer Skive H og Skive Nord - er bevaret. De er, undtagen Lihme, tegnet af arkitekt Hans Toft-Hansen fra Skive. Disse bygninger står i dag som historiske monumenter over en vigtig periode i lokalområdets udvikling.
Vestsallingstien: Banens Eftermæle
Skive Kommune har anlagt Vestsallingstien, som på lange strækninger følger Vestsallingbanens gamle tracé. Stien blev indviet den 29. maj 2011 og er en populær vandre- og cykelsti. Der er udgivet en folder om stien og opsat informationstavler ved de tidligere stationer og trinbrætter. Det har været en udfordring at retablere banetracéet 45 år efter, at banen blev nedlagt, og dens arealer solgt til private. Vestsallingstien følger banetracéet på 13 af sine 25 km. Hvor banetracéet gennemskar nuværende haver eller marker, er stien ofte lagt uden om eller i kanten af marken.
Banens Betydning for Lokalsamfundet
Selvom Vestsallingbanen aldrig blev en økonomisk succes, spillede den en vigtig rolle i lokalsamfundet. Den forbandt små byer og landsbyer i Vestsalling med større byer som Skive og Viborg, hvilket lettede transporten af mennesker og varer. Banen bidrog til udviklingen af regionen og er en vigtig del af områdets kulturarv.
Sammenligning med Andre Privatbaner
Vestsallingbanen er et eksempel på de mange privatbaner, der blev etableret i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Mange af disse baner stod over for lignende udfordringer med økonomi og konkurrence fra vejtransport. Vestsallingbanens historie afspejler den generelle udvikling i dansk jernbanedrift og den gradvise overgang til andre transportformer.
