Kagerup-Helsinge Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Kagerup-Helsinge Jernbane – en kortlivet selvstændig sidebane i Nordsjælland

Banens historie og driftsfællesskab

Kagerup-Helsinge Banen var en sidebane til den oprindelige Gribskovbane, der åbnede strækningen mellem Hillerød og Græsted i 1880. Den nye sidebane mellem Kagerup og Helsinge blev åbnet i 1897 og var blot seks kilometer lang. Banen blev etableret som et selvstændigt driftsselskab med eget rullende materiel, men havde fra begyndelsen et driftsfællesskab med Gribskovbanen, hvilket sikrede effektiv drift og vedligeholdelse af banerne.

Materiel og bevarede køretøjer

Kagerup-Helsinge Jernbane havde et meget beskedent udvalg af rullende materiel på grund af banens korte længde og begrænsede trafik. Den sidste personvogn, banen anskaffede, fik betegnelsen Meter 4 og blev leveret samtidig med to tilsvarende vogne til Gribskovbanen. Vognene var i drift i hele 45 år, og Meter 4 er i dag det eneste bevarede køretøj fra Kagerup-Helsinge Banen.

Ombygning af materiel i 1934

I løbet af deres lange driftstid gennemgik vognene flere omfattende ombygninger. Den største og mest betydelige ombygning fandt sted i 1934, hvor Vognfabrikken Scandia byggede dem om til bivogne for de nyindkøbte Triangelmotorvogne. Ved ombygningen blev vognens oprindelige udvendige beklædning af jern udskiftet med teaktræ. Interiøret blev samtidig totalrenoveret med nye skillerum og moderne lædersofaer, hvilket markant forbedrede komforten.

Gribskovbanens udbygning og folkelige navn

Gribskovbanen omfatter flere jernbanestrækninger i Nordsjælland: Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje samt Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. Banens historie begyndte i 1880 med strækningen fra Hillerød til Kagerup, der oprindeligt blev brugt til transport af tømmer fra Gribskov. Banen blev senere forlænget til Græsted og Gilleleje i 1896 og videre til Helsinge året efter. Den sidste udbygning skete i 1924, da strækningen fra Helsinge til Tisvildeleje blev etableret. I folkemunde fik Gribskovbanen øgenavnet "Grisen", sandsynligvis på grund af banens beskedne længde. Den første dokumenterede brug af navnet "Grisen" stammer fra 1907, hvor det optrådte i Frederiksborg Amts Avis.

Baneselskabernes fusion

Oprindeligt bestod driften af Gribskovbanen af tre selskaber: A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen. De to sidstnævnte selskaber havde dog forpagtet driften ud til A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, der varetog al drift og vedligeholdelse af banerne. Den komplekse struktur blev opløst den 1. januar 1945, da selskaberne fusionerede til det fælles A/S Gribskovbanen.

Anlæg af Tisvildebanen og ændringer ved Helsinge Station

Da Tisvildebanen skulle anlægges i 1923-24, blev der først planlagt en direkte forbindelse fra enden af sporet på Helsinge Station mod vest. Imidlertid viste det sig hurtigt, at en sådan linjeføring ville blive bekostelig på grund af nødvendige eksproprieringer og nedrivninger af adskillige bygninger på Østergade. Blandt bygningerne var postkontoret, der netop var flyttet dertil og opkøbt af Postvæsenet. Som følge heraf besluttede man at omlægge både spor og perron syd for stationsbygningen. Denne løsning førte banen rundt om byens nordlige del i en blød kurve, hvilket sparede ejendommene på Østergade og Vinkelvej for nedrivning. Denne ændring betød dog, at stationens eksisterende remise måtte rives ned. Det blev dog anset for en acceptabel løsning, da der ville blive opført en ny og større remise ved Tisvildeleje Station, som skulle være den nye endestation.

Helsinge Station åbnede som endestation på Kagerup-Helsinge Banen (KHB), da denne bane åbnede den 16. juli 1897. Kagerup-Helsinge Banen var på trods af sin længde på kun 6 km, et selvstændigt driftsselskab frem til udgangen af 1944.

Selv om Kagerup-Helsinge Banen var et selvstændigt selskab, blev banen i praksis drevet som en del af GDS. Helsinge Station var en mindre station, men dette betød ikke så meget, for den havde en rimelig succes især da banen den 18. juli 1924 blev forlænget til Tisvildeleje. Ved forlængelsen til Tisvildeleje flyttes hovedsporet, der havde ligget parallelt med stationsbygningen, til at ligge skråt for stationsbygningen, således at perronen fik form som en stor trekant.

Helsinge Station bibeholdt fuld ekspedition indtil 1990, hvor stykgodset bortfaldt. I 1992 blev den nuværende station ibrugtage, hvor Helsinge første station blev nedrevet ved samme lejlighed.

Det eneste der er bevare fra den gamle station, var væguret fra stationskontoret.