Kolding-Vamdrup: En Del af Kolding Sydbaner
Kolding-Vamdrupbanen var en del af Kolding Sydbaner (KS), et privatbaneselskab, der fra 1911 til 1948 betjente det sydlige opland af Kolding. Banen blev en vigtig transportforbindelse for både gods og passagerer i en tid, hvor vejnettet stadig var underudviklet, og jernbaner var den primære transportform i landdistrikterne. Med linjerne til Hejlsminde og Vamdrup var Kolding Sydbaner med til at forbinde lokalsamfundene syd for Kolding, men økonomiske udfordringer og konkurrence fra vejtransporten førte til banens nedlæggelse.
Planlægningen og Opførelsen af Kolding Sydbaner
Allerede i 1880 begyndte diskussionerne om at anlægge lokalbaner syd for Kolding, et område, der efter 1864-krigen var blevet et yderområde i kongeriget Danmark. Det første konkrete forslag kom i 1892, men først efter syv års debat og planlægning blev der taget handling. Et udvalg fik statsbanerne til at udarbejde et projekt, der blev færdigt i september 1901. Oprindeligt var planen at anlægge smalsporede baner, som kunne forbindes med det smalsporede jernbanenet i det dengang tyske Sønderjylland. Udvalget foreslog tre strækninger:
- Kolding-Hejls
- Kolding-Taps-Ødis
- Taps-landegrænsen
Strækningen til grænsen skulle forbinde sig med Haderslev Amts Jernbaner og skabe en sammenhængende jernbaneforbindelse til Christiansfeld. Dog blev forslaget om linjen til Ødis afvist af kommissionen, der behandlede jernbaneprojekterne i hele landet. I stedet rettede fokus sig mod en forbindelse mellem Kolding og Haderslev via Taps.
Ændring fra Smalspor til Normalspor
På baggrund af erfaringerne fra Kolding-Egtved Jernbane, der havde oplevet store udfordringer med den smalsporede drift, frarådede driftsbestyrer P.V.P. Berg at bygge Kolding Sydbaner som smalsporede. Det blev hurtigt erkendt, at omladningen af gods fra smalsporede til normalsporede vogne var langt mere besværlig og omkostningstung, end man først havde forestillet sig. Derfor blev banerne, i en ny lov af 26. marts 1909, ændret til normalspor, hvilket sikrede bedre forbindelser til det eksisterende DSB-net. Efter loven blev vedtaget, fik baneselskabet koncession den 15. juni 1909, og byggeriet begyndte straks. De to strækninger, Kolding-Hejlsminde og Kolding-Vamdrup, blev åbnet den 29. november 1911. Anlægsarbejdet blev afsluttet til tiden, og selvom terrænet varierede meget, blev de tekniske udfordringer løst effektivt. Vamdrupbanen havde kun en kraftig stigning fra Kolding til Vonsild, mens resten af ruten var forholdsvis flad.
Infrastruktur og Materiel på Vamdrupbanen
Vamdrupbanen strakte sig over 29,6 km og havde flere stationer og trinbrætter, som betjente de små landsbyer langs ruten. Fra Kolding var det første standsningssted Vonsild Station, efterfulgt af Hoppeshuse, Fovslet, Taps, Tapsore, Brenore, Ødis, Ødis Bramdrup, Gaaskær, Øster Vamdrup og endestationen Vamdrup Østbanegård. Ved åbningen blev der indkøbt 5 damplokomotiver fra Henschel-fabrikken i Tyskland samt 11 personvogne, postvogne og godsvogne fra Scandia i Randers. Lokomotiverne var i drift indtil banens lukning, og der blev kun foretaget få ændringer i vognparken i banens levetid. Det blev dog hurtigt klart, at damplokomotiver var dyre i drift, og i 1924 blev den første benzinmotorvogn anskaffet fra AEG i Berlin. Senere, i 1930, fulgte endnu en motorvogn, denne gang ombygget fra en personvogn hos Triangel i Odense.
Banens Drift og Udfordringer
Fra starten var både person- og godstrafikken tilfredsstillende. Banen transporterede store mængder af gods, herunder sukkerroer, levende dyr og halm, hvilket sikrede en stabil økonomi i de første år. Indvielsen af Kolding Sydbaner den 28. november 1911 blev fulgt af regelmæssige togforbindelser med tre daglige afgange i hver retning. Efter Genforeningen i 1920 drømte Kolding Sydbaner om at forlænge linjerne sydpå, muligvis til Haderslev, men konkurrencen fra biltrafikken blev hurtigt en udfordring. Bilernes fleksibilitet og stigende popularitet betød, at persontrafikken på Kolding Sydbaner faldt markant i løbet af 1920'erne og 1930'erne. I et forsøg på at reducere driftsomkostningerne yderligere blev der i 1933 anskaffet et dieselelektrisk lokomotiv fra Scandia, udstyret med en 8-cylindret B&W dieselmotor på 300 HK. Dette nye lokomotiv var mere effektivt end de gamle damplokomotiver og blev hurtigt en vigtig del af den daglige drift.
Nedgang og Nedlæggelse af Kolding Sydbaner
På trods af de teknologiske fremskridt og forsøgene på at forbedre økonomien, haltede banens økonomi, især efter 1. verdenskrig. Godstrafikken, som havde toppet under krigen, faldt til en tredjedel af tidligere niveau i løbet af 1920'erne og 1930'erne. Passagertrafikken faldt fra omkring 250.000 årlige passagerer i de første år til kun ca. 110.000 i slutningen af 1930'erne. I 1939 udkom en betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, som frarådede yderligere statsstøtte til en række privatbaner, herunder Kolding Sydbaner. På en ekstraordinær generalforsamling den 29. marts 1940 blev det besluttet at nedlægge banen pr. 1. juli samme år. Men blot 11 dage senere besatte tyskerne Danmark, og jernbanen blev pludselig igen vigtig for transporten af både gods og passagerer under krigen. Ved anden verdenskrigs afslutning i 1945 var banens materiel i en så dårlig stand, at man måtte leje damplokomotiver fra andre privatbaner for at opretholde driften. Økonomien fortsatte med at være svag, og det blev tydeligt, at Kolding Sydbaner ikke længere kunne konkurrere med vejtransporten. Den 30. september 1948 blev den sidste ordinære trafikdag på banen. Efterfølgende blev der kørt enkelte godstog med roer fra oplandet indtil december samme år, og flygtningetogene, der transporterede tyske civile hjem, var de sidste tog, der kørte på Kolding Sydbaner frem til februar 1949.
Infrastruktur
Banen investerede også i blinklyssignaler ved de mest trafikerede vejoverskæringer, hvilket gjorde det muligt at øge hastigheden fra 45 km/t til 50 km/t. På trods af disse forbedringer var det svært at vende den økonomiske nedgang, og banen lukkede i 1948. Kolding Sydbanegård blev revet ned i 1968, mens flere af de oprindelige stationsbygninger stadig er bevaret som en påmindelse om banens historie. Kolding-Vamdrupbanen var en vigtig del af Kolding Sydbaner og en del af den større jernbaneudvikling, der prægede Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Banen var med til at forbinde landdistrikterne med Kolding og spillede en væsentlig rolle i transporten af gods og passagerer. Dog blev banen offer for konkurrencen fra vejtransporten og de økonomiske udfordringer, der ramte mange af landets privatbaner i det 20. århundrede.
