Middelfart-Strib Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Middelfart-Strib Jernbane

Middelfart-Strib Jernbane: Et Vigtigt Bindeled i Dansk Jernbanehistorie

Middelfart-Strib Jernbane spiller en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og bidrog væsentligt til at forbinde Fyn med det øvrige jernbanenet. Med sin åbning den 1. november 1866 blev denne jernbane et afgørende bindeled mellem Middelfart og Strib, der muliggjorde transport af både passagerer og gods mellem de to byer. Denne artikel vil dykke ned i jernbanens historie, betydning og efterfølgende udvikling.

Den Fynske Hovedbane og Krigen i 1864

Indvielsen af Den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart i 1865 markerede et stort fremskridt i jernbanenettet på Fyn. Denne strækning skabte en væsentlig forbindelse tværs over øen, men jernbanens forlængelse til Jylland blev midlertidigt forsinket som følge af krigen i 1864. Efter det danske nederlag ved Dybbøl blev det af militære hensyn besluttet at placere den nye banegård i Fredericia inden for byens beskyttende volde. Som konsekvens heraf blev Strib valgt som endestation for den fynske bane, da færgeforbindelsen til Fredericia allerede eksisterede.

Indvielsen af Middelfart-Strib Jernbane

Middelfart-Strib Jernbane blev officielt indviet den 1. november 1866, samtidig med åbningen af strækningen Fredericia-Vamdrup-Farris, som forbandt Jylland med den tyske grænse. Denne nye forbindelse mellem Fyn og Jylland havde stor betydning for handel og transport, da den styrkede kommunikationen mellem de to landsdele. Indvielsen af jernbanen muliggjorde hurtigere og mere effektiv transport af varer og personer, hvilket medvirkede til en vækst i økonomi og samhandel.

Jernbanefærgen: En Teknologisk Nyhed

I 1872 tog Danmark sin første jernbanefærge i brug på ruten mellem Strib og Fredericia. Jernbanefærgen revolutionerede forbindelsen mellem Fyn og Jylland, idet den gjorde det muligt at transportere tog direkte over Lillebælt uden behov for at omlaste gods eller passagerer. Færgeruten forbandt de to byer og øgede effektiviteten af transporten betydeligt. Denne teknologiske løsning var en vigtig brik i udviklingen af jernbanenettet i Danmark og satte nye standarder for jernbanetransport.

Lillebæltsbroens Indflydelse på Jernbanen

Med åbningen af den første Lillebæltsbro i 1935 ændrede transporten mellem Fyn og Jylland sig radikalt. Broen erstattede behovet for jernbanefærgen mellem Strib og Fredericia, og det ene spor på strækningen mellem Middelfart og Strib blev fjernet. Det tilbageværende spor blev herefter brugt som en godsbane, kendt som Stribbanen. Stribbanen spillede en vigtig rolle i godstransporten, især til lokale virksomheder som El Tin, der blev etableret på det tidligere stationsområde i Strib.

Nedlæggelsen af Stribbanen

Trods sin betydning som godsbane blev Stribbanen nedlagt i år 2000, efter flere årtiers service. Jernbanesporene blev fjernet, og området blev omdannet til Strib Bådehavn og nye boligområder. Denne transformation markerede afslutningen på en æra for Strib som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. I dag er det tidligere jernbanespor en del af byens rekreative og beboelsesmæssige områder, og minderne om banens storhedstid kan kun findes i historien og nogle få fysiske levn.

Stationsbygningens Historie

Den oprindelige jernbanestation i Strib blev tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som også stod bag flere andre markante jernbanebygninger i Danmark. Stationen var et symbol på jernbanens vigtige rolle i byens udvikling. Desværre blev stationsbygningen ødelagt af en brand i 1995 og blev senere revet ned. Den nyeste stationsbygning fra 1903, som også var et vartegn i området, blev heller ikke bevaret, og i dag er den eneste overlevende bygning fra banens tid den gamle smedje. Ved bassinkanten står desuden de store pullerter, der engang blev brugt under færgetiden, og som stadig minder om områdets tid som en travl færgehavn.

Strib som Færgehavn

Strib var ikke kun kendt som en endestation for jernbanen; byen havde også en betydningsfuld færgehavn. Pullerterne ved havneområdet tjente som anløbsplads for de mange færger, der dagligt fragtede tog, passagerer og gods mellem Fyn og Jylland. Denne færgeforbindelse spillede en central rolle i den danske jernbanes historie, før den blev overflødiggjort af Lillebæltsbroen i 1935. Havneområdet blev en vigtig del af byens identitet og er i dag en af de få fysiske påmindelser om Stribs rolle som færgehavn og jernbaneknudepunkt.

En Afsluttet Æra

Middelfart-Strib Jernbane, der engang var en livsnerve for transporten mellem Fyn og Jylland, er i dag blot et kapitel i historien. Med Lillebæltsbroens indtog, nedlæggelsen af Stribbanen og fjernelsen af stationsbygningerne er jernbanens fysiske tilstedeværelse i området stort set forsvundet. Dog lever dens betydning videre i historiebøgerne og i de få rester, der stadig kan ses ved Strib Bådehavn. Historien om Middelfart-Strib Jernbane er en påmindelse om, hvordan transportinfrastruktur har formet både byer og samfund i Danmark.

Skovsvinget Trinbræt var af en lidt underlig "størrelse", da det oprindeligt var et ruttebilsstop. Da persontrafikken stoppede på Middelfart-Strib banen den 15. maj 1935, blev der lavet 4 rutebilsstoppesteder på strækningen.

Under 2. verdenskrig blev der mangel på brændstof og dæk til rutebilerne m.v. og man indsatte derfor i 1943 "motortog" på Middelfart-Strib banen, som stadig var aktiv godsbane. I starten var det Nordvestfyenske Jernbane (OMB) der kørte strækningen, men DSB overtog kørslerne 1. januar 1944 og kørte strækningen frem til 1947.

Motortogene betjente de 4 rutebilsstoppesteder på strækningen. Skovsvinget Trinbræt var det første efter Middelfart station. Skovsvinget Trinbræt var udstyret med et simpelt træskur, som mest af alt lignede et forvokset klædeskab påmonteret et bagudskrånende tag. På siden var der monteret et ovalt skilt med rutebilsstop.

Strib Station åbnede sammen med den fynske hovedbane den 1. november 1866. Stationen var en tidstypisk N. P. C. Holsøe stationsbygning. Overfarten mellem Strib og Fredericia blev varetaget af dampskibe, der både kunne medtage gods og passagerer. I 1872 åbnedes Danmarks første dampfærgerute, hvor Strib sammen med Fredericia blev et meget vigtigt knudepunkt i landsdelstrafikken.

I 1903 opførtes en supplerende færgestation ved færgelejerne, hvor størstedelen af aktiviteterne udspillede sig indtil Lillebæltsbroen blev ibrugtaget i 1935.

Da Lillebæltsbroen blev indviet den 15. maj 1935, blev det ene spor mellem Middelfart og Strib taget op. Selv om Strib Station blev nedrykket til offentligt sidespor med tilhørende stykgodsindlevering, blev ekspeditionen flyttet til Vestergade 37 i Strib By.

Under 2. verdenskrig var man bange for at Lillebæltsbroen kunne blive saboteret, så et nyindrettet færgeleje blev etableret og der var prøvesejledes med en jernbanefærge i 1942, som backup løsning hvis Lillebæltsbroen blev sat ud af spillet.

Stationsbygningen ved færgelejet blev nedrevet efter krigen, mens den gamle bygning fra 1866 nedbrændte i 1995, og blev efterfølgende nedrevet.

Det resterende spor blev brugt som godsbanespor frem til 1996 og blev taget op i 2000.