Nørresundby-Sæby-Frederikshavn - (FFJ)

I 1910 blev Sæby Havnebane etableret, og i 1914 kom sidebanen Ørsø-Asaa. Her kørte togene normalt Dronninglund-Ørsø-Asaa. I de senere år var enkelte tog gennemkørende til/fra Aalborg. Hermed blev en gammel ide realiseret: De første planer om Sæbybanen bestod faktisk af en bane Nørresundby-Asaa og en bane Frederikshavn-Sæby med tilslutning til et punkt på denne Asaabane. Også Nørresundby-Fjerritslev Banen eksperimenterede i de senere år med gennemkørende tog: Sammen med TFJ kørte man Aalborg-Thisted med "lyntog", som kun standsede ved de største stationer.

Efter nedlæggelsen blev en del af baneområdet mellem Sæby og Frederikshavn brugt til anlæg af en ny hovedvej. Øst for Nørresundby blev den nye motorvej ved Limfjordstunnelen delvis bygget på baneområdet. Sæbybanen blev nedlagt et år før de andre privatbaner i Aalborg for ikke at være i vejen for dette projekt.

Aalborg Station (Ab) var Nørresundby-Sæby-Frederikshavn banens første station

Aalborg station åbnede d. 18. september 1869 som endestation for jernbanen Randers-Aalborg jernbane. I 1879 blev stationen forbundet nordpå til Vendsysselbanen med den første jernbanebroen over Limfjorden.

D. 19. marts 1897 åbnede Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - (FNSJ) og d. 18. juli 1899 åbnede strækningen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn (Sæbybanen). Begge strækninger lå nord for Limfjorden, MEN næsten alle tog udgik fra Aalborg Banegård.

D. 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, der i 1910 blev forlænget til Hvalpsund (by). I starten udgik banens tog fra Svenstrup station men men den nye Aalborg station i 1902 førtes togene gennem til Aalborg.

I 1900 blev stationen desuden udgangspunkt for Aalborg-Hadsund Jernbane, der gik fra Aalborg gennem det østlige Himmerland til Hadsund.

Sidst i 1960'erne blev privatbanerne nedlagt: Sæbybanen blev nedlagt i 31. marts 1968, Fjerritslev-Nørresundby d. 1. april 1969, Hvalpsund d. 1. april 1969 og Hadsundbanen d. 1. april 1969.

Den oprindelige banegårdsbygning fra 1869 var tegnet af N.P.C. Holsøe men den blev erstattet i 1902 af den nuværende bygning tegnet af Thomas Arboe.

Aalborg Stationen blev fredet i 1992.

Nørresundby Havnestation Station lå 2,9 km. fra første station.

Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været FFJ's centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to søndenfjords privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.

Engholm Strand Trinbræt lå 7,9 km. fra første station.

Vodskov Station (Vsk) lå 11,5 km. fra første station.

Vodskov station servicerede først Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) fra 1899 til 1968 og Hjørring-Hørby banen fra 1913 til 1953.

Langholt Station lå 15,0 km. fra første station.

Stae Station lå 16,5 km. fra første station.

Stae Station var i de sidste aktive år på Sæbybanen blevet nedsat til trinbræt.

Stae Station hed i starten Stade Station eller Stade Holdeplads.

Vester Hassing Station lå 19,8 km. fra første station.

Vester Hassing blev nedsat til trinbræt på Sæbybanens sidste driftsår.

Gandrup Station (Gg) lå 22,8 km. fra første station.

Øster Hassing kær Trinbræt lå 25,0 km. fra første station.

Ulsted Station (Ust) lå 27,9 km. fra første station.

Gettrup Trinbræt lå 30,1 km. fra første station.

Rørholt Station lå 33,2 km. fra første station.

Rørholt station hed oprindeligt Bolle Station efter den nærliggende landsby. Rørholt blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Dronninglund Station (Drl) lå 37,1 km. fra første station.

Ørsø Station (Øø) lå 40,2 km. fra første station.

Ørsø station var i starten kun station på Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn), d. 11. november 1914 kom der også en stikbane til Asaa, som udgik fra Ørsø.

Asaa banen udgik fra stationens østlige ende, og togene på den lille sidebane benyttede almindeligvis stationens spor 2. Spor 1, 2 og 3 var alle perronspor, så der her kunne krydses samtidig med, at Asaa-toget holdt ved perron. I Ørsø afgrenede banen til Asaa i forlængelse af overhalingssporet.

Begge baner blev nedlagt d. 31. marts 1968.

Skelgaarden Trinbræt lå 41,8 km. fra første station.

Agersted Station lå 44,5 km. fra første station.

Gammel Agersted Trinbræt lå 45,8 km. fra første station.

Lunderhede Trinbræt lå 47,1 km. fra første station.

Præstbro Station lå 48,7 km. fra første station.

Idskov Trinbræt lå 51,1 km. fra første station.

Dybvad Station lå 53,4 km. fra første station.

Haven Trinbræt lå 57,0 km. fra første station.

Hørby Station (Hrb) lå 58,8 km. fra første station.

Hørby Station blev anlagt til Sæbybanen i 1899 og var tegnet af arkitekt Paul Severin Arved Paulsen. Sporareal blev udvidet betydeligt ved Hjørring-Hørby Jernbane tilslutning. Hjørring-Hørby Jernbanen fik egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, hvor der var direkte adgang til den sydlige tosporet remise med vandforsyning og overnatningslokaler.

Hørby stationsby bestod ved Sæbybanens anlæg af nogle få huse, men voksede stærkt, og blev over tid til en stationsby af hvis størrelse. Med Hjørring-Hørby Jernbane tilslutning og dermed en ny jernbaneforbindelse til Hjørring, fik Hørby til at vokse endnu mere.

Hørby som station, fik dog ikke den betydning for Hjørring-Hørby banen som man skulle tro. I driftsåret 1930/31 havde Hjørring-Hørby Jernbane i alt godt 10.000 rejsende mellem Hørby og stationerne mellem Hørby og Hjørring. Godstrafikken fra Hørby og stationerne frem til Hjørring var ret beskeden.

Hørby station var udstyret med drejeskive og tosporet remise. Hørby station havde både forbindelse til Hjørring og Sæby, men det var Sæbybanen, som varetog ekspeditionen på stationen.

Volstrup hede Trinbræt lå 61,1 km. fra første station.

Volstrup Station lå 62,7 km. fra første station.

Volstrup Station blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Lyngsåvej Trinbræt lå 65,9 km. fra første station.

Sæby Station (Sæ) lå 68,0 km. fra første station.

Sæby station blev endestation d. 27. maj 1962, da strækningen mellem Sæby og Frederikshavn blev nedlagt.

Kurhotellet Trinbræt lå 68,6 km. fra første station.

Kurhotellet trinbræt var fra 1955 kun åbent i sommer perioden.

Sulbæk Trinbræt lå 71,8 km. fra første station.

Understed Station lå 74,5 km. fra første station.

Understed blev nedsat til trinbræt de sidste år Sæbybanen var åben.

Bangsbo Billetsalgssted lå 77,7 km. fra første station.

Bangsbo havde stationsbygning, men var kun billetsalgssted. De sidste aktive år på Sæbybanen blev Bangsbo nedsat til trinbræt.

Frederikshavn Godsbanegård (Fh) lå 80,6 km. fra første station.

Frederikshavn Godsbanegård blev anlagt sammen med Sæbybanen. Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Sæbybanens persontog fik endestation på Frederikshavn statsbanestation, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej. Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1966.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

Frederikshavn Station (Fh) [1871-1979] var Nørresundby-Sæby-Frederikshavn's endestation og lå 81,2 km. fra første station.

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 m vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1966.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

15. august 1891 tog man et 1.400 m langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.

Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.

Den gamle station blev revet ned i 1979 - kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.