Køge-Hårlev-Faxe: En vigtig del af Østbanen
Østbanen, en central del af Danmarks jernbanehistorie, har spillet en vigtig rolle for transport og udvikling i Østsjælland siden sin åbning i 1879. Strækningen mellem Køge, Hårlev og Faxe Ladeplads er kendt for sin betydning som bindeled mellem byerne og de omkringliggende landdistrikter. Gennem årene har banen udviklet sig teknologisk og organisatorisk, og dens historie er præget af økonomiske udfordringer, modernisering og en stærk lokal betydning.
Baggrunden for Østbanen
Østbanens historie begynder med åbningen af en smalsporet jernbane i 1864 mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Denne bane transporterede udelukkende kalk og blev i starten trukket af heste. Med Sydbanens åbning i 1870 mellem Roskilde, Køge og Næstved voksede ønsket om at forbinde Fakse Kalkbrud og egnens større byer med det nye jernbanenet. Rigsdagen vedtog i 1875 anlæggelsen af en normalsporet jernbane, der skulle forbinde Køge med Fakse Ladeplads og Rødvig via Hårlev. Arbejdet med at skaffe kapital og bygge banen begyndte i 1878, og den 30. juni 1879 blev banen officielt indviet.
Strækningen og dens stationer
Østbanen starter i Køge, hvor den oprindeligt havde fuld optagelse på DSB's station. I dag har Østbanen sit eget spor på stationen. Fra Køge følger banen Sydbanen mod syd og når efter fire kilometer Egøje trinbræt. Herfra fortsætter den gennem Vallø station, Grubberholm trinbræt og Himlingøje trinbræt, inden den når Hårlev. Hårlev har siden åbningen været banens knudepunkt med hovedkontor, værksteder og remise. Her deler banen sig i to grene: en mod Fakse Ladeplads og en mod Rødvig.
Fakse Ladeplads-grenen
Den sydgående gren passerer stationer og trinbrætter som Lille Linde, Karise, Tokkerup og Fakse Syd (tidligere Stubberup), inden den når Fakse Ladeplads. I 1880 blev der ilagt en tredjeskinne mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, hvilket gjorde det muligt for normalsporede godsvogne at nå havnen. Fakse Ladeplads blev hurtigt et vigtigt trafikknudepunkt med et stort normal- og smalsporet spornet.
Rødvig-grenen
Grenen mod Rødvig går gennem Varpelev trinbræt, Klippinge station og Store Heddinge station, inden den når Rødvig. Denne strækning blev hurtigt populær blandt sommergæster, der benyttede banen til de populære kystdestinationer.
Banens økonomiske udfordringer og modernisering
Østbanen oplevede økonomisk fremgang i sine første årtier, men efter første verdenskrig vendte billedet med voksende underskud. I 1920'erne og 1930'erne kæmpede banen for overlevelse, men anden verdenskrig bragte en midlertidig stigning i både passager- og godstrafik. Efter krigen vendte underskuddet dog tilbage. Modernisering var nødvendig for at sikre banens fortsatte drift. I 1928 blev de første motorvogne fra Triangel indsat, hvilket reducerede driftsomkostningerne markant. I 1952 introducerede banen Scandia-skinnebusser, og i 1970'erne blev der indkøbt nye Y-tog og brugte svenske skinnebusser.
Fusion med Faxe Jernbane
I 1977 fusionerede Østbanen med Faxe Jernbane, der tidligere havde drevet smalsporet drift mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Fusionen forenede banerne og gjorde det muligt at strømline driften. Samme år blev Stubberup omdøbt til Fakse Syd, og Fakse Station blev nedlagt.
Modernisering i nyere tid
I 2011 blev Østbanens gamle Y-tog erstattet af nye Lint 41-togsæt, som øgede både komfort og kapacitet. Samtidig blev banens spor opgraderet fra en hastighed på 80 km/t til 100 km/t. Dette forkortede rejsetiden og gjorde banen mere konkurrencedygtig. Østbanen blev i 2002 en del af Regionstog og senere Lokalbanen A/S. I dag drives den af Lokaltog A/S som en vigtig del af R-Nettet med linjerne 110R (Køge-Fakse Ladeplads) og 210R (Køge-Rødvig).
Banens udfordringer og fremtid
I begyndelsen af 2020 blev det klart, at banens spor var stærkt nedslidte, hvilket medførte hastighedsnedsættelser og fjernelse af togsæder for at reducere vægten. Region Sjælland vurderede, at en omfattende renovering ville koste cirka 660 millioner kroner, et beløb der senere blev justeret til 800 millioner kroner. Renoveringen begyndte i 2023 og blev afsluttet i efteråret 2024, hvilket sikrede banens fortsatte drift. Østbanen har gennem sin historie været en central transportåre for både passagerer og gods i Østsjælland. Den har bidraget til at forbinde landdistrikter med større byer og havne og har haft en betydelig rolle i udviklingen af området.
