Østbanen, Køge-Hårlev-Faxe Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: ØSJS)

Køge-Hårlev-Faxe: En vigtig del af Østbanen

Østbanen, en central del af Danmarks jernbanehistorie, har spillet en vigtig rolle for transport og udvikling i Østsjælland siden sin åbning i 1879. Strækningen mellem Køge, Hårlev og Faxe Ladeplads er kendt for sin betydning som bindeled mellem byerne og de omkringliggende landdistrikter. Gennem årene har banen udviklet sig teknologisk og organisatorisk, og dens historie er præget af økonomiske udfordringer, modernisering og en stærk lokal betydning.

Baggrunden for Østbanen

Østbanens historie begynder med åbningen af en smalsporet jernbane i 1864 mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Denne bane transporterede udelukkende kalk og blev i starten trukket af heste. Med Sydbanens åbning i 1870 mellem Roskilde, Køge og Næstved voksede ønsket om at forbinde Fakse Kalkbrud og egnens større byer med det nye jernbanenet.

Rigsdagen vedtog i 1875 anlæggelsen af en normalsporet jernbane, der skulle forbinde Køge med Fakse Ladeplads og Rødvig via Hårlev. Arbejdet med at skaffe kapital og bygge banen begyndte i 1878, og den 30. juni 1879 blev banen officielt indviet.

Strækningen og dens stationer

Østbanen starter i Køge, hvor den oprindeligt havde fuld optagelse på DSB's station. I dag har Østbanen sit eget spor på stationen. Fra Køge følger banen Sydbanen mod syd og når efter fire kilometer Egøje trinbræt. Herfra fortsætter den gennem Vallø station, Grubberholm trinbræt og Himlingøje trinbræt, inden den når Hårlev.

Hårlev har siden åbningen været banens knudepunkt med hovedkontor, værksteder og remise. Her deler banen sig i to grene: en mod Fakse Ladeplads og en mod Rødvig.

Fakse Ladeplads-grenen

Den sydgående gren passerer stationer og trinbrætter som Lille Linde, Karise, Tokkerup og Fakse Syd (tidligere Stubberup), inden den når Fakse Ladeplads. I 1880 blev der ilagt en tredjeskinne mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, hvilket gjorde det muligt for normalsporede godsvogne at nå havnen. Fakse Ladeplads blev hurtigt et vigtigt trafikknudepunkt med et stort normal- og smalsporet spornet.

Rødvig-grenen

Grenen mod Rødvig går gennem Varpelev trinbræt, Klippinge station og Store Heddinge station, inden den når Rødvig. Denne strækning blev hurtigt populær blandt sommergæster, der benyttede banen til de populære kystdestinationer.

Banens økonomiske udfordringer og modernisering

Østbanen oplevede økonomisk fremgang i sine første årtier, men efter første verdenskrig vendte billedet med voksende underskud. I 1920'erne og 1930'erne kæmpede banen for overlevelse, men anden verdenskrig bragte en midlertidig stigning i både passager- og godstrafik. Efter krigen vendte underskuddet dog tilbage.

Modernisering var nødvendig for at sikre banens fortsatte drift. I 1928 blev de første motorvogne fra Triangel indsat, hvilket reducerede driftsomkostningerne markant. I 1952 introducerede banen Scandia-skinnebusser, og i 1970'erne blev der indkøbt nye Y-tog og brugte svenske skinnebusser.

Fusion med Faxe Jernbane

I 1977 fusionerede Østbanen med Faxe Jernbane, der tidligere havde drevet smalsporet drift mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Fusionen forenede banerne og gjorde det muligt at strømline driften. Samme år blev Stubberup omdøbt til Fakse Syd, og Fakse Station blev nedlagt.

Modernisering i nyere tid

I 2011 blev Østbanens gamle Y-tog erstattet af nye Lint 41-togsæt, som øgede både komfort og kapacitet. Samtidig blev banens spor opgraderet fra en hastighed på 80 km/t til 100 km/t. Dette forkortede rejsetiden og gjorde banen mere konkurrencedygtig.

Østbanen blev i 2002 en del af Regionstog og senere Lokalbanen A/S. I dag drives den af Lokaltog A/S som en vigtig del af R-Nettet med linjerne 110R (Køge-Fakse Ladeplads) og 210R (Køge-Rødvig).

Banens udfordringer og fremtid

I begyndelsen af 2020 blev det klart, at banens spor var stærkt nedslidte, hvilket medførte hastighedsnedsættelser og fjernelse af togsæder for at reducere vægten. Region Sjælland vurderede, at en omfattende renovering ville koste cirka 660 millioner kroner, et beløb der senere blev justeret til 800 millioner kroner. Renoveringen begyndte i 2023 og blev afsluttet i efteråret 2024, hvilket sikrede banens fortsatte drift.

Østbanen har gennem sin historie været en central transportåre for både passagerer og gods i Østsjælland. Den har bidraget til at forbinde landdistrikter med større byer og havne og har haft en betydelig rolle i udviklingen af området.

Køge Station – Et Historisk og Moderne Trafikknudepunkt

En station med rødder tilbage til 1870

Køge Station har spillet en central rolle i den danske jernbanehistorie siden dens åbning den 4. oktober 1870. Stationen blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der forbandt Roskilde med Masnedsund via Næstved og Køge. Med sin placering mellem Køges historiske bymidte og havnen har stationen gennem tiden udviklet sig til at blive et vigtigt trafikalt knudepunkt, der i dag betjener både S-tog, regionaltog og lokalbaner.

Stationens betydning voksede yderligere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Køge blev et jernbaneknudepunkt med etableringen af Østbanen i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917. Disse forbindelser skabte nye muligheder for transport af både gods og passagerer til og fra Køge, hvilket bidrog til byens vækst og økonomiske udvikling.

Østbanen og den tidlige jernbanen udvikling

Den 1. juli 1879 blev Køge forbundet med Stevns gennem Østbanen, der oprindeligt strakte sig fra Køge til Hårlev, Store Heddinge, Rødvig og Faxe Ladeplads. Østbanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af Stevns-området og muliggjorde transport af landbrugsprodukter, fisk og byggematerialer til København og andre dele af landet.

Østbanen forblev en vigtig del af Køges jernbaneinfrastruktur gennem det 20. århundrede og har i dag en stadig aktiv drift som en moderne lokalbane, der forbinder Stevns med Køge og videre til Roskilde via Lille Syd-strækningen.

Køge-Ringsted Banen – En kortlivet jernbaneforbindelse

I 1917 blev Køge-Ringsted Banen etableret som en privatbane mellem Køge og Ringsted. I begyndelsen blev banen drevet af DSB, men med tiden blev det for dyrt for den private jernbaneforvaltning, hvorfor der i 1934 blev opført en separat stationsbygning i Køge. Denne bane havde dog begrænset succes og blev lukket i 1963, hvorefter sporene blev fjernet, og stationen mistede en af sine jernbaneforbindelser.

S-togets ankomst og stationens modernisering

I 1970'erne begyndte planlægningen af at forlænge S-togsnettet til Køge som en del af Køgebugtbanens udvidelse. Dette førte til en omfattende modernisering af Køge Station, hvor den oprindelige stationsbygning fra 1870 blev nedrevet etapevis mellem 1978 og 1980. Den nye stationsbygning blev indviet den 25. september 1983 i forbindelse med S-togsforlængelsen til Køge.

Med S-togenes ankomst blev Køge en endestation for linje E, hvilket skabte en hurtig og effektiv forbindelse til København. Dette gjorde det nemmere for pendlere at rejse mellem Køge og hovedstaden, hvilket medførte en stigende passagermængde og fornyet vækst i byen.

En ny stationsbro og byudvikling i Køge

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 revet ned som en del af det omfattende byudviklingsprojekt Køge Kyst. I stedet blev der opført en moderne stålkonstruktion med en bred gangbro, der blev indviet den 19. juni 2018. Denne nye stationsbro er ikke blot en forbindelse over de seks jernbanespor, men også et nyt byrum med butikker, opholdszoner og udsigt over byen og havnen.

Gangbroen er 20 meter bred og har en total længde på 250 meter. Den er udstyret med tre store ståltrapper og tre elevatortårne, hvilket sikrer let adgang til perronerne og de omkringliggende områder. Konstruktionen er skabt af Bobach Stålentreprise A/S, og broen er designet til at fungere som et centralt element i Køges udvikling som en moderne og attraktiv pendlerby.

Køge Stations rolle i det moderne jernbanenet

I dag er Køge Station et af de vigtigste trafikknudepunkter i Region Sjælland. Stationen betjenes af flere toglinjer, der forbinder byen med resten af landet:

• S-tog (Linje E): Forbinder Køge med København via Køgebugtbanen.
• Regionaltog (Lille Syd): Forbinder Køge med Roskilde og Næstved.
• Østbanen: Forbinder Køge med Hårlev, Rødvig og Faxe Ladeplads.

Med sin placering i centrum af byen og tæt på havnen er stationen en vigtig forbindelse for både pendlere og turister, der rejser til og fra Køge.

Nye infrastrukturprojekter og fremtidige planer

Som en del af Køges byudviklingsplaner er der blevet investeret i flere infrastrukturforbedringer omkring stationen. En ny vejtunnel i den nordlige ende af stationen blev åbnet i 2016, hvilket forbedrer trafikflowet og sikkerheden i området. Samtidig er der planer om at erstatte den eksisterende jernbaneoverskæring i den sydlige ende med en underføring, der skal forbinde Køge Torv og Søndre Havn bedre.

Stationen er også tæt forbundet med Køge Nord Station, der blev åbnet i 2019 som en del af København-Ringsted-banen. Køge Nord Station fungerer primært som en højhastighedsstation, der forbinder Køge med resten af landet via de nye dobbeltsporede jernbanelinjer.

Faciliteter og service for rejsende

Køge Station er designet til at give en god rejseoplevelse for passagererne. Stationen har en række faciliteter, der gør rejsen mere komfortabel:

• Billetautomater: Der er mulighed for at købe billetter både fysisk og digitalt.
• Ventesale: Giver mulighed for at opholde sig indendørs, mens man venter på toget.
• Cykel- og bilparkering: Stationen har flere parkeringsmuligheder, hvilket gør det lettere for pendlere at kombinere forskellige transportformer.
• 7-Eleven og butikker: Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer samt andre fornødenheder.
• Tilgængelighed: Stationen er udstyret med elevatorer, trapper og gode adgangsforhold for gangbesværede.

Stationsbroen som et nyt byrum

Stationsbroen, der blev åbnet i 2018, fungerer ikke kun som en overgang for passagerer, men også som et nyt byrum i Køge. Den er designet med opholdszoner, solafskærmning og læskærme i rustfarvet cortenstål, hvilket giver et moderne og indbydende udtryk.

Den nye bro forbinder Køges bymidte med Collstropgrunden, hvor der er planer om at udvikle et nyt område med erhverv, boliger, butikker og restauranter. Når dette projekt er færdigt, vil stationsbroen blive en integreret del af den nye bystruktur og sikre en bedre sammenhæng mellem Køge Station og de omkringliggende kvarterer.

Egeøje Trinbræt er anlagt ca. 200 meter øst for byen Egøje. Trinbrættet blev oprettet ved det tidligere vogterhus 2, men fik først i 1943 opført et læskur til passagererne. Den 5. august 1964 nedbrænder læskuret pga. en halmafbrænding der løber løbst, men læskuret blev hurtigt genopført igen.

I 1953 blev der anlagt en perron syd for overskæringen med vejen mellem Herfølge og Billesborg, således at tog mod Hårlev standser syd for overskæringen og tog mod Køge standser nord for.

I 1993 renoveres perronerne og der laves cykelparkering ved trinbrættet. I årene 2007-2009 bliver der anlagt en ny perron på den nordlige side af vejen og den sydlige perron sløjfes. Ved samme lejlighed anlægges der krydsningsspor ved den nyanlagte perron.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.200 og igen i 2000: 6.200 påstigninger.

Vallø Station ligger ved den lille landsby Vedskølle, ca. 1 km fra Vallø Slot. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Klippinge. Vallø Station er det første krydsningssted efter Køge.

I 1978 blev stationsbygningen solgt som privat bolig og passagerene var henvist til et skur på perronen. Den nuværende perron er fra 1995, hvor der skete en renovering af trinbrættet.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 8.700 og igen i 2000: 6.400 påstigninger.

Grubberholm Trinbræt og dets jernbanehistoriske betydning

Grubberholm Trinbræt blev etableret kort tid efter Østsjællandske Jernbaneselskabs åbning den 1. juli 1879. I de første år blev trinbrættet kun anvendt på markedsdage og lignende begivenheder. I 1881 blev Grubberholm ophøjet til billetsalgssted med billetsalg og banepakkeekspedition, administreret fra vogterhus nummer 4 frem til 1926.

Infrastruktur og faciliteter

I begyndelsen havde Grubberholm Trinbræt ingen beskyttelse mod vejret, men i 1902 blev der opført et læskur ved vogterhus 4. Da billetsalget ophørte, blev der opsat et vingesignal, som passagererne kunne anvende for at signalere deres ønske om at stige på toget.

Den oprindelige ventebygning fra 1902 blev senere erstattet af en ny bygning, som i 1977 blev udskiftet med det klassiske champignonformede venteskur i glasfiber. Dette var en del af en generel modernisering af venteskure på mindre stationer.

Sidesporet og dets betydning

I 1898 blev der etableret et cirka 280 meter langt sidespor ved det nuværende krydsningsspor. Sidesporet blev brugt til transport af træ fra Vallø Stift og var en vigtig del af infrastrukturen i området. Sidesporet var i brug frem til 1932, hvor det blev fjernet som en del af en rationalisering af jernbanenettet.

Flytninger og moderniseringer af trinbrættet

Oprindeligt var Grubberholm Trinbræt placeret lige syd for Skovbovej, men det blev på et tidspunkt flyttet til nord for vejen. I 1983 blev trinbrættet igen flyttet til sin nuværende placering cirka 100 meter syd for Skovbovej. I forbindelse med denne flytning blev der anlagt en ø-perron og et krydsningsspor, hvilket gjorde det muligt for togene at krydse hinanden her.

I 1993 gennemgik perronen en omfattende renovering for at forbedre forholdene for passagererne. Disse moderniseringer var med til at sikre trinbrættets fortsatte relevans for lokalområdets passagerer.

Passagertrafik gennem årene

Grubberholm Trinbræt har haft en stabil passagertrafik gennem tiden. I 1934 blev der registreret 3.600 påstigninger, mens dette tal i 2000 var steget til 5.400 påstigninger. Denne stigning vidner om en vedvarende brug af trinbrættet, selvom mange mindre stationer blev nedlagt eller mistede betydning i samme periode.

Navneændring fra Gruberholm til Grubberholm

Historisk set blev Grubberholm tidligere stavet "Gruberholm", men stavemåden blev senere justeret til den nuværende form. Navneændringen afspejler en naturlig sproglig udvikling og den officielle registrering i jernbanesystemet.

Himlingøje Trinbræt ligger ved Bymosevej ca 200 meter fra byen Himlingøje.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 4.300 påstigninger.

Hårlev Station er banens hovedstation. Her deler gaffelbanen i de to strækninger hhv. mod Rødvig og Fakse Ladeplads. Banen har placeret banens værksted og remisser i Hårlev.

I perioden mellem 1920-1925 bliver hele stationsområdet gennemgribende renoveret og der laves en del ombygninger ved denne lejlighed. I 1963 nedbrænder værkstedet i Hårlev, hvilket gav meget omtale og snak om pyromani da Køge-Ringsted-Banens remisse i Køge udbrænder 7 dage efter. Der var dog ikke synlige tegn på at brændene var påsat.

I 1975 bliver perronen mellem spor 1 og 2 fjernet og perronen mellem spor 2 og 3 bliver renoveret ifm. at stationen overgår til fjernstyring.

For at forbedre forholdene for gangbesværede og barnevogne bliver der i der i november 2000 renoveret ved at perronerne forhøjes, forlænges og området moderniseret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 19.189 og igen i 2000: 117.000 påstigninger.

Lille Linde trinbræt ligger ca. 200 meter øst for landsbyen Lille Linde og lå oprindelig med perron syd for Lundevej. Lille Linde trinbræt fik læskur i 1940.

I 1953 blev der etableret en perron nord for overskæringen således at tog mod Hårlev standser nord for overskæringen og tog mod Fakse Ladeplads standser syd for, hvilket blev benyttet frem til lukningen den 24. september 1983. Efter stort pres fra lokalbefolkningen genåbner Østbanen Lille Linde trinbræt den 31. maj 1992 efter genindvielsen flyttes trinbrættet til nord for vejen. I løbet af foråret 2007 blev der etableret halvbomme ved overkørslen med Lundevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 1.613 og igen i 2000: 3.700 påstigninger.

Store Linde trinbræt lå ved vogterhus 6 ved Tinghusvej ca. 800 meter fra Lille Linde. Trinbrættet var placeret mellem landsbyerne Store Linde ca. 1 km. vest for trinbrættet og Hellested ca. 2 km. øst for trinbrættet. Den 1. maj 1902 blev der opført et læskur tæt ved vogterhuset, men det blev senere flyttet til nord for Tinghusvej. Billetsalget skete fra vogterhus 6 frem til 1926, hvor billetsalget fra vogterhuset nedlægges og der opsættes vingesignal til rejsende, der ønsker at stige på toget. Det 24. september 1983 blev trinbrættet nedlagt ved køreplanskiftet.

I 1927 blev der etableret et sidespor til brug for forpagter Tillisch på Tryggevælde hovedgård, men sidesporet fik dog kun en kort levetid.

I 2005 blev der anlagt halvbomme ved overkørslen, hvor trinbrættet havde ligget.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.102 påstigninger.

Karise Station – En Del af Østbanens Historie

Karise Station blev opført som en del af Østbanen og har siden sin etablering spillet en vigtig rolle i transporten mellem Køge og Faxe Ladeplads. Den oprindelige placering var i den sydvestlige del af Karise, men med tiden voksede byen op omkring stationen, som i dag ligger tæt på byens centrum.

Stationsbygningen er af samme type som flere andre stationer på strækningen, herunder Vallø og Klippinge. Den blev bygget efter en standardmodel, der sikrede ensartede og funktionelle stationer langs banen. Karise Station blev hurtigt et vigtigt stoppested for både passager- og godstransport.

Udvidelser og Moderniseringer i 1909-1910

I årene 1909-1910 gennemgik Karise Station en væsentlig udvidelse for at imødekomme den stigende trafik.

Udvidelsen omfattede blandt andet anlæggelsen af et nyt varehus med eget spor syd for stationen. Der blev desuden anlagt et tredje spor vest for de to oprindelige hovedspor, som havde en længde på cirka 210 meter. Dette gav mulighed for bedre togkrydsninger og en mere effektiv afvikling af både gods- og passagertrafik.

Disse udvidelser afspejlede stationens stigende betydning og var med til at gøre Karise til et vigtigt jernbaneknudepunkt på Østbanen.

Ændringer i Sporlayoutet i 1975

I 1975 blev der etableret en ny perron ved spor 2, hvilket gjorde det lettere at håndtere togkrydsninger på stationen.

Samtidig blev spor 3 ændret til et blindspor med indkørsel fra stationens sydlige ende. Dette betød, at spor 3 ikke længere kunne anvendes til gennemgående togtrafik, men fortsat kunne bruges til opstilling af materiel.

Ombygning af Perroner og Nedlæggelse af Varehussporet i 1985

I 1985 blev perronen ved spor 2 ombygget, og det gamle varehusspor blev fjernet.

Denne ændring var en del af en større modernisering af stationen, hvor man fokuserede på at tilpasse faciliteterne til den daværende trafikmængde. Varehussporet havde tidligere været en vigtig del af godstransporten, men med en stigende omlægning af gods fra jernbane til lastbiltransport, var behovet for varehusspor ikke længere så stort.

Flytning af Spor og Anlæg af Ny Ø-Perron

I 1999 blev spor 3 fjernet, og spor 2 blev flyttet længere mod vest for at skabe plads til en ny ø-perron.

Denne ændring betød, at togene nu kunne betjene passagerer mere effektivt fra en central perron. Den nye ø-perron blev taget i brug i sommeren 2000, hvorefter perronen foran stationsbygningen blev nedlagt, og billetautomater samt andre passagerfaciliteter blev flyttet til den nye perron.

Denne ombygning var en del af en generel modernisering af Østbanen, hvor stationsfaciliteterne blev opdateret for at forbedre passageroplevelsen.

Stationens Rolle som Postekspedition

I 1960 blev Karise Stations bygning udvidet med en mindre tilbygning, som skulle bruges af postvæsenet.

Den 1. juli 1987 overtog postvæsenet al ekspedition på stationen, hvilket betød, at billetsalget og andre stationstjenester blev håndteret af postpersonalet. Dette var en økonomisk løsning, hvor man samlede flere funktioner under én enhed.

Postvæsenet forblev en del af stationen frem til ultimo 2000, hvor det flyttede ud, og stationsbygningen blev sat til salg.

Sikkerhedsforanstaltninger og Anlæg af Tunnel i 1992

I mange år var den gamle overgang ved Storelindevej, cirka 200 meter nord for Karise Station, en sikkerhedsrisiko.

Selvom overgangen officielt havde været lukket i længere tid, blev den stadig brugt af fodgængere, hvilket udgjorde en stor fare. For at forbedre sikkerheden blev der den 14. november 1992 anlagt en tunnel under jernbanen, hvilket skabte en sikker passage for fodgængere og cyklister.

Denne tunnel var en vigtig forbedring, der eliminerede risikoen ved at krydse sporene ulovligt.

Hærværk og Skader på Stationen i 1992

Den 31. december 1992 blev Karise Station udsat for omfattende hærværk.

Hærværket resulterede i smadrede ruder i stationsbygningen samt ødelæggelse af tekniske installationer. Systemet, der skulle tø sporskifter op om vinteren, blev også beskadiget, hvilket påvirkede driften af stationen.

Østbanen anslog, at skaderne ville koste omkring 30.000 kroner at udbedre. Dette var et økonomisk tilbageslag for en station, der i forvejen var under forandring og modernisering.

Passagertal og Udviklingen af Karise Station

Karise Station har oplevet en betydelig vækst i passagerantal gennem årene.

I 1934 blev der registreret 17.892 påstigende passagerer på stationen. I år 2000 var dette tal steget markant til 57.500, hvilket vidner om stationens stigende betydning som transportknudepunkt for lokalområdet. Denne udvikling skyldes blandt andet byens vækst, forbedrede togforbindelser og stationens modernisering, der har gjort den mere attraktiv for pendlere og rejsende.

Ganneskov trinbræt lå nord for Jørslevvej ved overkørsel 53. Trinbrættet var en simpel grusperron, som i 1942 blev forlænget og ved samme lejlighed opsættes et læskur og vingesignal. Trinbrættet lå meget øde uden reelt opland og I 1978 blev det besluttet at nedlægge Ganneskov trinbræt, hvilket skete med oprettelsen af STS (Storstrøms Amts Trafikselskab) 1. oktober 1979.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 780 påstigninger.

Tokkerup ligger tæt ved Tokkerupvej, der løber fra amtsvejen mellem Køge-Præstø og Pebringe Overdrev. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Vallø, Karise og Klippinge. I 1905 blev omløbssporet foran stationsbygningen flyttes længere mod syd og det forlænges til ca. 60 meter. Den 1. april 1966 bliver Tokkerup station nedsat til trinbræt med sidespor indtil sidesporet fjernes helt i 1970'erne, hvorefter Tokkerup kun er trinbræt. I 1974 bliver stationsbygningen solgt til privat beboelse og der opføres et læskur tæt ved Tokkerupvej.

Den 24. september 1983 nedlægges trinbrættet ved køreplanskiftet, men bliver atter den 28. maj 1989 oprettet igen efter et stort pres fra lokalbefolkningen.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.268 og igen i 2000: 2.800 påstigninger.

Fakse eller Fakse A station lå ved Holteskovvej ca. 1 km fra selve Fakse by. I 1931 blev der oprettes busforbindelse til Fakse by. I 1977 fremkom der planer om at forlægge banen mod vest og dermed nærmere Fakse by med en station i nærheden af rådhuset. Disse planer blev dog aldrig til noget og istedet lukkede man Fakse station og flyttede bus og togforbindelse til Fakse Syd. Bygningen eksisteret stadigvæk og indtil starten af år 2000'erne var der stadig rester af det gamle sporareal med sidespor mv. I år 2003 blev jernbaneoverskæringen ved Holteskovvej nedlagt og vejen blev delt i to som hhv. Holteskovvej og Baunekulevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 22.391 påstigninger.

Oprindelse og Tidlige Navne

Faxe Syd Trinbræt har gennem tiden haft flere navne, herunder Fakse B, Fakse og Stubberup. Stationsforkortelsen har ligeledes ændret sig og har både været Fa og Fxs. Trinbrættet ligger ved kalkværket ved Gammel Strandvej og har spillet en vigtig rolle i transporten af kalk fra området.

Fakse Jernbane blev anlagt i 1864 med en forbindelse mellem Stubberup og Fakse Ladeplads. Denne strækning var særligt vigtig for kalkindustrien, som havde behov for en effektiv transportløsning. Da Østbanen, oprindeligt kendt som Østsjællandske Jernbaneselskab, blev etableret i 1879, fik selskabet kun ejerskab af den nordligste del af Stubberup Station.

Samdrift mellem Fakse Jernbane og Østbanen

Den 15. juli 1880 begyndte Fakse Jernbane at køre tog til Fakse Ladeplads i samdrift med Østbanen. På dette tidspunkt var Stubberup Station stadig opdelt mellem de to selskaber, hvilket skabte visse driftsmæssige udfordringer.

Den 1. august 1880 blev der indgået en aftale mellem Fakse Jernbane og Østbanen, som gav Østbanen tilladelse til at benytte hele Stubberup Station. Dette samarbejde blev yderligere udvidet den 1. juni 1890, da Fakse Jernbane og Østbanen blev enige om at sælge lokale billetter til Østbanen fra Stubberup Station, dengang kendt som Fakse B.

Forbindelse til Køge og Udviklingen i 1900-tallet

I 1904 begyndte Østbanen at medtage en vogn fra Fakse Jernbane til Køge på visse afgange, hvilket forbedrede forbindelserne mellem Faxe-området og resten af Sjælland. Fra 1927 indførte Østbanen gennemgående tog fra Køge til Fakse Ladeplads, hvilket gjorde rejsen mere bekvem. Som følge heraf bortfaldt navnet Fakse B.

Den 7. januar 1940 nedbrændte Østbanens remise, men den blev hurtigt genopført. I 1942 blev der anlagt en drejeskive foran remisen for at forbedre driften. Yderligere udvikling fandt sted i 1952, hvor en ny remise blev opført til brug for skinnebusser.

Østbanens Overtagelse af Fakse Jernbane

Samdriften mellem Østbanen og Fakse Jernbane fortsatte frem til den 1. januar 1977, hvor Østbanen overtog strækningen fra Stubberup til Fakse Ladeplads for en symbolsk sum af 1 krone. Efter overtagelsen iværksatte Østbanen en række rationaliseringer, hvilket førte til, at Stubberup Station blev nedgraderet til trinbræt og flyttet ca. 200 meter længere mod sydøst den 22. maj 1977. Trinbrættet fik navnet Fakse Syd.

Modernisering og Nedlæggelse af Stationen

I 1978 blev sporarealet kraftigt reduceret, og hele området blev fjernstyret. Samtidig blev der anlagt en ø-perron mellem spor 1 og spor 2 for at optimere passagerstrømmen.

I 1987 blev den gamle Stubberup Station endeligt nedrevet, og trinbrættet fortsatte som Fakse Syd. Modernisering af trinbrættet fandt sted i juni 1996, hvor perron 1 blev forhøjet og forlænget, nye fliser blev lagt, og der blev etableret en kørestolsrampe samt nye læskure.

Navneskifte og Passagertal

Den 1. januar 2007 blev Fakse Kommune lagt sammen med Rønnede og Haslev Kommune, hvilket førte til et navneskifte til Faxe Kommune. Samtidig blev trinbrættets navn ændret fra Fakse Syd til Faxe Syd, hvilket harmoniserede med den nye kommunes navngivning.

Ved passagertællingerne i 2000 blev der registreret 40.000 påstigninger på trinbrættet, hvilket understreger dets betydning som et lokalt transportknudepunkt.

Faxe Ladeplads Station: En historisk station med skiftende funktioner

Faxe Ladeplads Station har spillet en vigtig rolle i den lokale jernbanehistorie, hvor den har fungeret som endestation for Faxe Jernbane og senere været en del af Østbanens netværk. Oprindeligt stavet Fakse Ladeplads, blev stavemåden ændret til Faxe Ladeplads i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, hvor Rønnede, Haslev og Fakse Kommuner blev slået sammen til Faxe Kommune.

Stationen har gennem tiden haft flere forkortelser, herunder Lp og senere Fxl. Faxe Ladeplads har været præget af både driftsmæssige forandringer og infrastrukturmæssige moderniseringer, herunder modernisering af sikringssystemer, omlægning af havnesporet og reduktion af sporantal.

Overgangen fra Faxe Jernbane til Østbanen

Den 1. januar 1977 overtog Østbanen driften af Faxe Jernbanes strækning fra Stubberup til Faxe Ladeplads for den symbolske sum af 1 krone. Dette blev startskuddet til en ny epoke i stationens historie, hvor den blev en del af det østsjællandske jernbanenet.

Den officielle indvielse af Faxe Ladeplads Station under Østbanen fandt sted den 2. oktober 1978, hvilket markerede stationens integration i en større regional transportstruktur.

Modernisering af sikringssystemer og havnespor (1994)

I sommeren 1994 blev sikringssystemerne omkring stationen moderniseret. Dette var den sidste del af en større moderniseringsproces på banen, hvor de ældre systemer blev opgraderet for at forbedre driftssikkerheden.

Samtidig blev havnesporet omlagt og forlænget mod havnen. Formålet var at optimere godstransporten til og fra Faxe Ladeplads, hvor særligt transport af materialer fra Faxe Kalk var en vigtig del af stationens aktiviteter.

Nedlæggelse af havnesporet (2004-2005)

Trods moderniseringen af havnesporet i 1994 viste det sig, at behovet for godsbanetransport fra havnen hurtigt svandt ind. Allerede i 2004-2005 blev havnesporet nedlagt, og skinnerne blev fjernet. Dette markerede afslutningen på en lang periode, hvor Faxe Ladeplads også fungerede som en vigtig godsstation.

Postekspeditionens ophør i 1996

Den 1. marts 1996 ophørte postekspeditionen i stationsbygningen. Dette var en del af en generel udvikling i Danmark, hvor postens afhængighed af jernbanen blev mindre, og mange stationer mistede deres postfunktioner.

Renovering og reduktion af spor (2002-2003)

Mellem 2002 og 2003 gennemgik stationen en omfattende renovering af perronen, som blev flyttet ud over det oprindelige spor 1.

Efter renoveringen var spor 2 det eneste tilbageværende spor, hvilket betød, at stationens kapacitet blev reduceret. Dette var en naturlig konsekvens af den faldende betydning af stationen som godstransportknudepunkt.

Afslutning af overnattende tog i 2004

Indtil 11. januar 2004 overnattede togene på Faxe Ladeplads Station, men herefter blev alle tog dirigeret til Hårlev for overnatning. Dette skyldtes driftsmæssige ændringer, hvor Østbanen ønskede at centralisere togenes parkering og vedligeholdelse.

Passagerantal og betydning for lokaltrafikken

Ved en passagertælling i 2000 viste det sig, at stationen havde 65.000 påstigninger årligt. Dette gjorde Faxe Ladeplads til en væsentlig station på Østbanens netværk, selvom dens rolle gradvist er blevet mere begrænset i takt med ændringer i driften.