Østbanen, Køge-Hårlev-Faxe Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: ØSJS)

Køge-Hårlev-Faxe: En vigtig del af Østbanen

Østbanen, en central del af Danmarks jernbanehistorie, har spillet en vigtig rolle for transport og udvikling i Østsjælland siden sin åbning i 1879. Strækningen mellem Køge, Hårlev og Faxe Ladeplads er kendt for sin betydning som bindeled mellem byerne og de omkringliggende landdistrikter. Gennem årene har banen udviklet sig teknologisk og organisatorisk, og dens historie er præget af økonomiske udfordringer, modernisering og en stærk lokal betydning.

Baggrunden for Østbanen

Østbanens historie begynder med åbningen af en smalsporet jernbane i 1864 mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Denne bane transporterede udelukkende kalk og blev i starten trukket af heste. Med Sydbanens åbning i 1870 mellem Roskilde, Køge og Næstved voksede ønsket om at forbinde Fakse Kalkbrud og egnens større byer med det nye jernbanenet.

Rigsdagen vedtog i 1875 anlæggelsen af en normalsporet jernbane, der skulle forbinde Køge med Fakse Ladeplads og Rødvig via Hårlev. Arbejdet med at skaffe kapital og bygge banen begyndte i 1878, og den 30. juni 1879 blev banen officielt indviet.

Strækningen og dens stationer

Østbanen starter i Køge, hvor den oprindeligt havde fuld optagelse på DSB's station. I dag har Østbanen sit eget spor på stationen. Fra Køge følger banen Sydbanen mod syd og når efter fire kilometer Egøje trinbræt. Herfra fortsætter den gennem Vallø station, Grubberholm trinbræt og Himlingøje trinbræt, inden den når Hårlev.

Hårlev har siden åbningen været banens knudepunkt med hovedkontor, værksteder og remise. Her deler banen sig i to grene: en mod Fakse Ladeplads og en mod Rødvig.

Fakse Ladeplads-grenen

Den sydgående gren passerer stationer og trinbrætter som Lille Linde, Karise, Tokkerup og Fakse Syd (tidligere Stubberup), inden den når Fakse Ladeplads. I 1880 blev der ilagt en tredjeskinne mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, hvilket gjorde det muligt for normalsporede godsvogne at nå havnen. Fakse Ladeplads blev hurtigt et vigtigt trafikknudepunkt med et stort normal- og smalsporet spornet.

Rødvig-grenen

Grenen mod Rødvig går gennem Varpelev trinbræt, Klippinge station og Store Heddinge station, inden den når Rødvig. Denne strækning blev hurtigt populær blandt sommergæster, der benyttede banen til de populære kystdestinationer.

Banens økonomiske udfordringer og modernisering

Østbanen oplevede økonomisk fremgang i sine første årtier, men efter første verdenskrig vendte billedet med voksende underskud. I 1920'erne og 1930'erne kæmpede banen for overlevelse, men anden verdenskrig bragte en midlertidig stigning i både passager- og godstrafik. Efter krigen vendte underskuddet dog tilbage.

Modernisering var nødvendig for at sikre banens fortsatte drift. I 1928 blev de første motorvogne fra Triangel indsat, hvilket reducerede driftsomkostningerne markant. I 1952 introducerede banen Scandia-skinnebusser, og i 1970'erne blev der indkøbt nye Y-tog og brugte svenske skinnebusser.

Fusion med Faxe Jernbane

I 1977 fusionerede Østbanen med Faxe Jernbane, der tidligere havde drevet smalsporet drift mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Fusionen forenede banerne og gjorde det muligt at strømline driften. Samme år blev Stubberup omdøbt til Fakse Syd, og Fakse Station blev nedlagt.

Modernisering i nyere tid

I 2011 blev Østbanens gamle Y-tog erstattet af nye Lint 41-togsæt, som øgede både komfort og kapacitet. Samtidig blev banens spor opgraderet fra en hastighed på 80 km/t til 100 km/t. Dette forkortede rejsetiden og gjorde banen mere konkurrencedygtig.

Østbanen blev i 2002 en del af Regionstog og senere Lokalbanen A/S. I dag drives den af Lokaltog A/S som en vigtig del af R-Nettet med linjerne 110R (Køge-Fakse Ladeplads) og 210R (Køge-Rødvig).

Banens udfordringer og fremtid

I begyndelsen af 2020 blev det klart, at banens spor var stærkt nedslidte, hvilket medførte hastighedsnedsættelser og fjernelse af togsæder for at reducere vægten. Region Sjælland vurderede, at en omfattende renovering ville koste cirka 660 millioner kroner, et beløb der senere blev justeret til 800 millioner kroner. Renoveringen begyndte i 2023 og blev afsluttet i efteråret 2024, hvilket sikrede banens fortsatte drift.

Østbanen har gennem sin historie været en central transportåre for både passagerer og gods i Østsjælland. Den har bidraget til at forbinde landdistrikter med større byer og havne og har haft en betydelig rolle i udviklingen af området.

Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.

Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.

Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.

DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.

Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.

Egeøje Trinbræt er anlagt ca. 200 meter øst for byen Egøje. Trinbrættet blev oprettet ved det tidligere vogterhus 2, men fik først i 1943 opført et læskur til passagererne. Den 5. august 1964 nedbrænder læskuret pga. en halmafbrænding der løber løbst, men læskuret blev hurtigt genopført igen.

I 1953 blev der anlagt en perron syd for overskæringen med vejen mellem Herfølge og Billesborg, således at tog mod Hårlev standser syd for overskæringen og tog mod Køge standser nord for.

I 1993 renoveres perronerne og der laves cykelparkering ved trinbrættet. I årene 2007-2009 bliver der anlagt en ny perron på den nordlige side af vejen og den sydlige perron sløjfes. Ved samme lejlighed anlægges der krydsningsspor ved den nyanlagte perron.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.200 og igen i 2000: 6.200 påstigninger.

Vallø Station ligger ved den lille landsby Vedskølle, ca. 1 km fra Vallø Slot. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Klippinge. Vallø Station er det første krydsningssted efter Køge.

I 1978 blev stationsbygningen solgt som privat bolig og passagerene var henvist til et skur på perronen. Den nuværende perron er fra 1995, hvor der skete en renovering af trinbrættet.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 8.700 og igen i 2000: 6.400 påstigninger.

Grubberholm startede som Trinbræt kort tid efter Østsjællandske Jernbaneselskab åbning den 1. juli 1879, men indtil 1881 var her kun togstop på markedsdage og lignende. I 1881 blev Grubberholm Trinbræt ophøjet til billetsalgssted med billetsalg og banepakkeekspedition i vogterhus nummer 4, som stod for ekspeditionen frem til 1926.

I starten kunne man ikke stå i læ, men i 1902 fik Grubberholm Billetsalgssted opført et læskur op ad vogterhus 4. Da billetsalget ophørte blev der opsat et vingesignal til passagerer der ønsker at stige på toget.

Den oprindelige i 1902 opførte ventebygning blev på et senere tidspunkt erstattet af en anden bygning, som i 1977 blev skiftet med den klassiske glasfiberboble – det champignonformede venteskur.

I 1898 blev der etableret, der hvor krydsningsporet findes i dage, et ca. 280 meter langt sidespor til trætransporter fra Vallø Stift. Dette sidespor fandtes frem til 1932, hvor det blev fjernet.

Trinbrættet var oprindelig placeret lige syd for Skovbovej, men blev i en periode flyttet til nord for vejen. I 1983 blev trinbrættet flyttes til den nuværende placering ca. 100 meter syd for Skovbovej og der blev anlagt en ø-perron og et krydsningsspor, så togene kan krydse. I 1993 blev perronen gennemrenoveret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 5.400 påstigninger.

Grubberholm blev tidligere stavet Gruberholm.

Himlingøje Trinbræt ligger ved Bymosevej ca 200 meter fra byen Himlingøje.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 4.300 påstigninger.

Hårlev Station er banens hovedstation. Her deler gaffelbanen i de to strækninger hhv. mod Rødvig og Fakse Ladeplads. Banen har placeret banens værksted og remisser i Hårlev.

I perioden mellem 1920-1925 bliver hele stationsområdet gennemgribende renoveret og der laves en del ombygninger ved denne lejlighed. I 1963 nedbrænder værkstedet i Hårlev, hvilket gav meget omtale og snak om pyromani da Køge-Ringsted-Banens remisse i Køge udbrænder 7 dage efter. Der var dog ikke synlige tegn på at brændene var påsat.

I 1975 bliver perronen mellem spor 1 og 2 fjernet og perronen mellem spor 2 og 3 bliver renoveret ifm. at stationen overgår til fjernstyring.

For at forbedre forholdene for gangbesværede og barnevogne bliver der i der i november 2000 renoveret ved at perronerne forhøjes, forlænges og området moderniseret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 19.189 og igen i 2000: 117.000 påstigninger.

Lille Linde trinbræt ligger ca. 200 meter øst for landsbyen Lille Linde og lå oprindelig med perron syd for Lundevej. Lille Linde trinbræt fik læskur i 1940.

I 1953 blev der etableret en perron nord for overskæringen således at tog mod Hårlev standser nord for overskæringen og tog mod Fakse Ladeplads standser syd for, hvilket blev benyttet frem til lukningen den 24. september 1983. Efter stort pres fra lokalbefolkningen genåbner Østbanen Lille Linde trinbræt den 31. maj 1992 efter genindvielsen flyttes trinbrættet til nord for vejen. I løbet af foråret 2007 blev der etableret halvbomme ved overkørslen med Lundevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 1.613 og igen i 2000: 3.700 påstigninger.

Store Linde trinbræt lå ved vogterhus 6 ved Tinghusvej ca. 800 meter fra Lille Linde. Trinbrættet var placeret mellem landsbyerne Store Linde ca. 1 km. vest for trinbrættet og Hellested ca. 2 km. øst for trinbrættet. Den 1. maj 1902 blev der opført et læskur tæt ved vogterhuset, men det blev senere flyttet til nord for Tinghusvej. Billetsalget skete fra vogterhus 6 frem til 1926, hvor billetsalget fra vogterhuset nedlægges og der opsættes vingesignal til rejsende, der ønsker at stige på toget. Det 24. september 1983 blev trinbrættet nedlagt ved køreplanskiftet.

I 1927 blev der etableret et sidespor til brug for forpagter Tillisch på Tryggevælde hovedgård, men sidesporet fik dog kun en kort levetid.

I 2005 blev der anlagt halvbomme ved overkørslen, hvor trinbrættet havde ligget.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.102 påstigninger.

Karise station var oprindelig placeret i byen Karises syd vestlige ende. I dag er byen vokset op omkring stationen og stationen er tæt på byens centrum. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Vallø og Klippinge. I årene 1909-1910 blev stationens sporareal udvides væsentligt og der blev anlagt et nyt varehus med eget spor syd for stationen og et ca. 210 meter langt 3. spor vest for de oprindelige 2 hovedsporspor. I 1975 etableres der en ny perron ved spor 2 til brug for togkrydsninger og spor 3 ændres til blindspor med indkørsel i sydenden af stationen. I 1985 ombygges perronen ved spor 2 og varehussporet bliver revet ned. I 1999 blev spor 3 fjernet og spor 2 flyttes længere mod vest for at gøre plads til en ny ø-perron.

I 1960 får stationsbygningen en mindre tilbygning til brug for postvæsenet. Den 1. juli 1987 overtager postvæsenet al ekspedition på Karise Station.

Den 14. november 1992 etableres der tunnel under den gamle Storelindevej ca. 200 meter nord for stationen. Overgangen havde i mange år været lukket, men blev stadig brugt til stor fare for dem, som passerende over sporene.

Den 31. december 1992 Et større hærværk går blandt andet ud over ruderne i stationsbygningen, tekniske installationer og systemet til at tø sporskifter op med. Østbanen regner med udgifter på 30.000 kr. til udbedring af skaderne.

En ny ø-perron tages i brug sommeren 2000 og perronen ud for stationen nedlægges og billetautomater mv. flyttes. Postvæsenet flytter ud af stationen ultimo 2000 og stationen sættes til salg.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 17.892 og igen i 2000: 57.500 påstigninger.

Ganneskov trinbræt lå nord for Jørslevvej ved overkørsel 53. Trinbrættet var en simpel grusperron, som i 1942 blev forlænget og ved samme lejlighed opsættes et læskur og vingesignal. Trinbrættet lå meget øde uden reelt opland og I 1978 blev det besluttet at nedlægge Ganneskov trinbræt, hvilket skete med oprettelsen af STS (Storstrøms Amts Trafikselskab) 1. oktober 1979.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 780 påstigninger.

Tokkerup ligger tæt ved Tokkerupvej, der løber fra amtsvejen mellem Køge-Præstø og Pebringe Overdrev. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Vallø, Karise og Klippinge. I 1905 blev omløbssporet foran stationsbygningen flyttes længere mod syd og det forlænges til ca. 60 meter. Den 1. april 1966 bliver Tokkerup station nedsat til trinbræt med sidespor indtil sidesporet fjernes helt i 1970'erne, hvorefter Tokkerup kun er trinbræt. I 1974 bliver stationsbygningen solgt til privat beboelse og der opføres et læskur tæt ved Tokkerupvej.

Den 24. september 1983 nedlægges trinbrættet ved køreplanskiftet, men bliver atter den 28. maj 1989 oprettet igen efter et stort pres fra lokalbefolkningen.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.268 og igen i 2000: 2.800 påstigninger.

Fakse eller Fakse A station lå ved Holteskovvej ca. 1 km fra selve Fakse by. I 1931 blev der oprettes busforbindelse til Fakse by. I 1977 fremkom der planer om at forlægge banen mod vest og dermed nærmere Fakse by med en station i nærheden af rådhuset. Disse planer blev dog aldrig til noget og istedet lukkede man Fakse station og flyttede bus og togforbindelse til Fakse Syd. Bygningen eksisteret stadigvæk og indtil starten af år 2000'erne var der stadig rester af det gamle sporareal med sidespor mv. I år 2003 blev jernbaneoverskæringen ved Holteskovvej nedlagt og vejen blev delt i to som hhv. Holteskovvej og Baunekulevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 22.391 påstigninger.

Faxe Syd Trinbræt har også tidligere heddet Fakse B, Fakse og Stubberup. Stations forkortelsen har været både Fa og Fxs.

Faxe Syd (Stubberup station) ligger ved kalkværket ved Gammel Strandvej. Fakse Jernbane åbnede allerede i 1864 en jernbane mellem Stubberup og Fakse Ladeplads og da Østbanen (Østsjællandske Jernbaneselskab som var det oprindelige navn) kom i 1879 fik de kun ejerskab af den nordligste del af stationen da banen åbnede. Den 15. juli 1880 begyndte Fakse Jernbane kørsel til Fakse Ladeplads i samdrift med Østbanens tog da Stubberup stadig er opdelt mellem Østbanen og Fakse Jernbane. Den 1. august 1880 indgår Fakse Jernbane og Østbanen aftale om, at Østbanen kan benytte hele Stubberup Station, som den 1. juni 1890 bliver udviddet med at Fakse Jernbane og Østbanen indgår aftale om salg af lokale billetter til Østbanen fra Stubberup Station (Fakse B). I 1904 begynder Østbanen, for visse tog, at medtager en vogn fra Faxe jernbane til Køge. Fra 1927 indføre Østbanen gennemgående tog fra Køge til Fakse Ladeplads og benævnelsen Fakse B bortfalder. Den 7. januar 1940 nedbrænder Østbanens remise, men genopføres senere og i 1942 anlægges der en drejeskive foran remise. I 1952 bliver der opført yderligere en remise for en skinnebus. Samdriften mellem Østbanen og Fakse Jernbane fortsætter frem til den 1. januar 1977, hvor Østbanen overtager Fakse Jernbanes strækning fra Stubberup til Fakse Ladeplads for 1 krone. Efter overtagelse af Fakse Jernbane bliver der rationaliseret og den 22. maj 1977 bliver Stubberup Station nedsat til trinbræt med navnet Fakse Syd og flyttes ca. 200 meter længere mod sydøst.

I 1978 bliver sporarealet reduceret betragteligt og hele området bliver fjernstyret. Der anlægges en ø-perron mellem spor 1 og 2. I 1987 bliver Stubberup station nedrevet. I juni 1996 bliver trinbrættet renoveret og moderniseret. hvor perron 1 forhøjes og forlænges, der kommer nye fliser, kørestolsrampe, nye læskure mv. til. Den 1. januar 2007 bliver Fakse Kommune lægges sammen med Rønnede og Haslev Kommune og skifter samtidig navn til Faxe Kommune og trinbrættet skifter navn fra Fakse Syd til Faxe Syd.

Ved passager tællingerne var der i 2000: 40.000 påstigninger.

Faxe Ladeplads Station blev tidligere stavet Fakse Ladeplads, men det blev ændret i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, hvor Rønnede, Haslev og Fakse Kommune blev slået sammen til Faxe Kommune. Faxe Ladeplads har haft forkortelserne både Lp og Fxl. Den 1. januar 1977 overtog Østbanen Faxe Jernbanes strækning fra Stubberup til Fakse Ladeplads for 1 krone og den 2. oktober 1978 indviede Østbanen officielt Fakse Ladeplads station.

I sommeren 1994 bliver sikringssystemerne omkring stationen moderniseret som de sidste på banen og havnesporet omlægges og forlænges mod havnen. Havnesporet overlever ikke længe og allerede i 2004-2005 bliver havnesporet nedlagt og sporene tages op.

Den 1. marts 1996 ophører postekspeditionen i stationsbygningen.

I årene 2002-2003 bliver stationens perron renoveret og flyttet ud over det oprindelige spor 1 så spor 2 er det eneste tilbageværende spor. Den 11. januar 2004 er det slut med overnattende tog på stationen, herefter kører alle tog til Hårlev og overnatter.

Ved passager tællingerne var der i 2000: 65.000 påstigninger.