København-Roskilde - operatør: DSB

Da Industiforeningen ansøgte om konsession til København - Roskilde jernbanen ansøgte man også om koncession til at forlænge banen. Man fik meget hurtigt bekræftet at en koncession ville blive udstedt. Den formelle bekræftigelse kommer i form af Rentekammerets skrivelse af 27. maj 1844. Desuden lod man meddele at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør med sidebane til Kalundborg, samt til en havn i Sydsjælland.

For de nævnte forlængelser var der dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilvejebragt. Nu skulle man egentlig tro at det var ganske enkelt at få tilvejebragt de nødvendige tilladelser og koncessioner. Men en lang række praktiske og politiske problemer rejste sig som en mur foran arbejdet. Efter at en kommission havde arbejdet med sagen kom der den 27. februar 1852 en lov der gav Det sjællandske Jernbaneselskab eneret til anlæg og drift indtil den 26. juni 1947. Der var dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilstede.

Vigtige stamdata for København-Roskilde

Jernbanens længde i km	31,3
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 15. maj 1844
Baneforkortelse	DSB
Dato for Koncession	1844.05.27
Jernbanen åbnet	1847.06.27
Persontrafik nedlagt	I drift
Godstrafik nedlagt	I drift
Jernbanen nedlagt	I drift
Sportype	Dobbeltspor
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Skærveballast

København-Roskilde har eller har haft følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	København Hovedbanegård (Kh)	0,0 km
	Enghave Station (Av)	3,0 km
	Valby Station (Val)	3,9 km
	Glostrup Station (Gl)	11,2 km
	Taastrup S-togstrinbræt (Tå)	17,5 km
	Høje Taastrup Station (Htå)	19,5 km
	Hedehusene Station (Hh)	24,2 km
	Trekroner Trinbræt (Trk)	28,3 km
	Roskilde Station (Ro)	31,3 km

København Hovedbanegård (Kh) er København-Roskilde banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Reventlowsgade 7, 1651 København V
Stednavneforkortelse	Kh
Højdeplacering over havet	3,0 meter
GPS koordinater	55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede

Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.

Enghave Station hed i starten Vester Fælledvej Billetsalgssted, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Frem til 1914 var det ikke en komfortabel fornøjelse at vente på toget her, for det var først i 1914 der opførtes en lukket ventehal, men ved stationsbygningen foretoges der ikke meget i dens lange levetid. Ekspeditionsmæssigt har Enghave Station aldrig været mere end et billetsalgssted, trods benævnelsen station.

Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby. Enghave Station har været mellemblokpost for fjerntrafiksporene og på S-banen har Enghave endvidere fra 1934-1941 været overgangsstation mellem den enkelt- og dobbeltsporet strækning.

Oprindeligt holdt kun Frederiksundbanens tog ved Enghave Station, og der solgtes kun billetter til Frederiksundbanens strækning. Senere stoppede også fjerntogene ved Enghave Station. Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.

På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.

Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984 og erstattede en ny og mere moderne bygning den gamle og lettere sørgelige lille station.

Byggeår	1984
Åbnet	1984
Nedlagt	2016.07.03
Nedrevet	2016 (september)
Adresse	Sønder Boulevard 137, 1720 København V
Stednavneforkortelse	Av
Højdeplacering over havet	6,6 meter
GPS koordinater	55.663195,12.539497

Billede af Enghave Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1989 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Enghave Station.

Titel:- 1989 -
Sted:Danmark, Sjælland, Frederiksberg
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1989

Id:A891566_010.tif

Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Mellemtoftevej 1A, 2500 Valby
Stednavneforkortelse	Val
Højdeplacering over havet	13,4 meter
GPS koordinater	55.664007,12.514429

Billede af Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede

Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.

Glostrup Station begyndte som en lille landstation på København-Roskilde banen i 1847. Det "landlige" var dog allerede før århundredskiftet gået af Glostrup, men først i 1918 blev den lille lave stationsbygning afløst af den nuværende statelige.

Både person- og godstrafikken steg kolossalt, navnlig mængden af godstrafikken steg eksplosivt, en der gik ca. 100 år siden åbningen før Glostrup fik sin egen selvstændige godsekspedition.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Banegårdspladsen 5, 2600 Glostrup
Stednavneforkortelse	Gl
Højdeplacering over havet	14,0 meter
GPS koordinater	55.663251522335734,12.398835346150781

Billede af Glostrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Taastrup S-togstrinbræt (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.

Taastrup Holdeplads blev i flere år efter Roskildebanens og den lille holdeplads åbning den 26. juni 1847 kaldt, "Kiøgeveien", da den lå ved denne vejs overskæring. "Kiøgeveien" var den gamle landevej til Køge, som den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Taastrup Holdeplads lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.

Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.

Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.

I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.

Byggeår	1979
Åbnet	1979
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Selsmosevej 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse	Tå
Højdeplacering over havet	20,1 meter
GPS koordinater	55.652492,12.302062

Billede af Taastrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Høje Taastrup Station (Htå) ligger 19,5 km. fra første station.

Byggeår	1986
Åbnet	1986.05.31
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Jacob Blegvad A/S
Adresse	Banestrøget 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse	Htå
Højdeplacering over havet	32,8 meter
GPS koordinater	55.648868,12.269443

Billede af Høje Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.

I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1847. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.

I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.

Den 15. maj 1936 afsporedes eksprestog nummer 40 fra Korsør på Hedehusene Station. Eksprestoget kørte med en hastighed på ca. 90 km/t ind på en sektion, hvor hastigheden var nedsat til 30 km/t. Eksprestoget havde 162 passagerer med og var fremført af damplokomotiv P 910, hvis lokomotivfører havde glemt, at der var langsom kørsel på sektionen og tillige overså signalet for langsom kørsel. Damplokomotivet blev på sporet, men de 5 vogne i stammen blev alle afsporet og blev "kastet" rund på sporarealet. Der skete heldigvis kun materiel skade. Ulykken var med til at højne sikkerheden ved togdriften i Danmark da der blev indført nye procedurer for lokale nedsættelser af hastigheden.

Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.06.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Hovedgaden 437C, 2640 Hedehusene
Stednavneforkortelse	Hh
Højdeplacering over havet	33,0 meter
GPS koordinater	55.648926,12.197286

Billede af Hedehusene Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. maj 2022 Download billede

Trekroner Trinbræt (Trk) ligger 28,3 km. fra første station.

Byggeår	1988
Åbnet	1988.05.28
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Trekroner Centervej 50B, 4000 Roskilde
Stednavneforkortelse	Trk
Højdeplacering over havet	38,7 meter
GPS koordinater	55.647875,12.132331

Billede af Trekroner Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. maj 2022 Download billede

Roskilde Station (Ro) er København-Roskilde banens endestation og ligger 31,3 km. fra første station.

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.

Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.

Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.

Andre navne og stavemåder	Før 06.09.1856 Roeskilde
Byggeår	1847
Åbnet	1847.06.27
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Harald Conrad Stilling
Adresse	Jernbanegade 1A, 4000 Roskilde
Stednavneforkortelse	Ro
Højdeplacering over havet	44,6 meter
GPS koordinater	55.639182,12.088969

Billede af Roskilde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2022 Download billede

Litteratur for: København-Roskilde

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordsjællandske jernbaner Niels Jensen 1975 80 København J. Fr. Clausen 87-11-03671-0
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nye jernbanestationer på Roskildebanen Kurt Nielsen 2023 45 Forlaget Underskoven 9788794349277
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Vestegnen og jernbanen gennem 150 år Eigil Christensen, Morten Flindt Larsen, John Poulsen, Henning Sørensen, Else Trier 1997 312 Bane Bøger Aps 8788632687

Rettelser, Billeder og Tilføjelser til denne side modtages med tak!