Nærumbanen - Udvikling i Fire Epoker med Jægersborg-Nærum som Fjerde Etape
Nærumbanen har været igennem en stor udvikling, der fordeler sig på fire epoker, hvor hver epoke blev afsluttet med omlægning af banen. Strækningen Jægersborg-Nærum [fra 1954] var fjerde epoke i historien omkring Nærumbanen. De 4 forskellige epoker, som startede med Lyngby-Vedbæk Jernbane og frem til den nuværende Jægersborg-Nærum bane:
- Lyngby-Vedbæk Jernbane [1900-1923]
- Lyngby-Nærum Jernbane [1923-1936]
- Jægersborg-Nærum [1936-1954]
- Jægersborg-Nærum [fra 1954]
Allerede i det 17. århundrede opstod noget af Danmarks første industri langs Mølleåen, i form af 9 vandmøller, der producerede alt fra papir og tøj til krudt og andet godt. Infrastrukturen langs Mølleåen skabte dog hurtig udfordringer med transport til og fra fabrikkerne, så der kunne komme materialer frem til produktionen og de forarbejdede varer kunne komme retur. Med åbningen af Lyngby Station på Nordbanen i 1863, blev nogle af disse problemer delvis løst, men transporterne til og fra Lyngby Station var stadig en udfordring. Omkring 1875 fremkom de første planer om en jernbane langs Mølleåen med tilslutning til Lyngby Station. Først i 1891 blev der nedsat et udvalg, der året efter i 1892 kunne fremlægge et projekt til anlæggelse af en jernbane fra Lyngby Station og et forløb langs Mølleåen til Vedbæk Station på den forventelige kommende København-Helsingør jernbane (Den sjællandske Kystbane). Med Jernbaneloven af den 8. maj 1894 blev anlægget af Lyngby-Vedbæk Jernbane vedtaget i Folketinget som bane nr. 11 og med 50% statsstøtte, i den store privatbanelov: LOV nr. 84. København-Helsingør jernbane (Den sjællandske Kystbane) blev vedtaget på Jernbaneloven af den 8. maj 1894 som LOV nr. 88. At rejse den nødvendige kapital viste sig hurtigt at være langt sværere end forventet, og i efteråret 1894 blev baneplanerne indstillede. Fire år senere, i 1898, gjorde man et nyt forsøg, og den 2. juni 1898 blev Aktieselskabet Lyngby-Vedbæk Jernbane stiftet.
Epoke 1: Lyngby-Vedbæk Jernbane [1900-1923]
Det omfattende jordarbejder blev påbegyndt i foråret 1899, og arbejdet var udfordrende på grund af Mølleåen, flere mindre åer, bakker, moser meter.v. Arbejdet skred langsomt frem, og den 22. juni 1900 kunne et prøvetog med indbudte gæster gennemkøre Lyngby-Vedbæk strækningen. Indvielsen af Lyngby-Vedbæk Jernbane fandt sted den 17. august 1900, og den 25. august 1900 startede den ordinære drift med fem personførende tog og et godstog i hver retning. Lyngby-Vedbæk Jernbanes længde blev 12,1 km, og køretiden var ca. 35 minutter, hvilket bevirkede, at driften kunne klares med kun én togstamme. Allerede ved åbningen var banen i økonomiske problemer, hvilket blev et vedvarende tema for dens levetid. Selv hvis man sparede på driften, vaklede resultaterne mellem beskedne overskud og underskud. Banen var anlagt for at betjene Mølleådalens industrier, da man forventede store godstransporter, men godsmængderne viste sig små. Persontrafikken var heller ikke imponerende, da strækningen gik gennem et relativt øde område på det tidspunkt. I 1917 blev driftsfinansieringen så tung en byrde, at bestyrelsen bag Lyngby-Vedbæk Jernbane opgav at drive banen, og fra 1. juli 1917 indstillede man driften. Allerede næste dag blev der holdt krisemøde, hvor kommunerne og virksomheder langs banen garanterede driften for to måneder, og 3. juli 1917 blev driften genoptaget med ét dagligt godstog med personbefordring i hver retning. Garantiperioden blev senere flere gange forlænget med ét år ad gangen. På trods af tilslutning til statsbanestationer i både Lyngby og Vedbæk foretrak passagererne en hurtigere rejse til København via Lyngby. Ideen om at transportere badegæster til Vedbæk viste sig heller ikke bæredygtig. I 1921 trak kommunerne sig fra ordningen og ville ikke længere dække underskuddet, så man besluttede at nedlægge strækningen fra Nærum til Vedbæk, da denne aldrig havde givet overskud. Med loven af 10. maj 1922 fik man tilladelse til at nedlægge Nærum-Vedbæk pr. 1. april 1923. Persontrafikken ophørte 1. januar 1923, mens godstrafikken fortsatte lidt længere, indtil skinnerne blev taget op i foråret 1923. Likvidationssalget gav et overskud på 25.775 kr. Søllerød Kommune overtog banetracéet og anlagde en cykel- og gangsti, der hurtigt fik øgenavnet "grisestien."
Epoke 2: Lyngby-Nærum Jernbane [1923-1936]
Da strækningen Nærum-Vedbæk lukkede, skiftede Lyngby-Vedbæk Jernbane (LVJ) navn til Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ). Driften blev øget til tre togpar dagligt og senere til fire fra oktober 1923. De fleste industrier i Mølleådalen lukkede dog efterhånden, og banen kørte med underskud. I 1926 overtog kommunerne forpagtningen, samtidig med at der blev bestilt to motorvogne hos Triangel i Odense. Fra 1. maj 1926 indførte Lyngby-Nærum Jernbane motordrift med 13 daglige tog i hver retning, stort set timedrift, og køretiden mellem Lyngby og Nærum kunne reduceres til ca. 20 minutter. Passagertallet fordobledes, og banen balancerede økonomisk frem til slutningen af 2. verdenskrig.
Epoke 3: Jægersborg-Nærum [1936-1954]
Den 15. maj 1936 blev Holtebanen elektrificeret, og samme dag flyttede man Lyngby-Nærum Jernbanes endestation fra Lyngby Station til en ny Jægersborg Lokalbane Station. Selvom banen flyttede, beholdt den navnet "Nærumbanen" og ejendomsmærket "LNJ." Fordelen var, at tre vejoverskæringer ved Lyngby blev undgået, og rejsetiden mod København blev kortere. Køreplanen steg til 45 togafgange i hver retning dagligt, og i 1937 hævede man hastigheden fra 45 km/t til 60 km/t, hvilket afkortede rejsetiden yderligere. Under 2. Verdenskrig købte banen tre brugte motorvogne og forsynede dem alle med gengasgeneratorer, så man kunne opretholde en fornuftig drift på trods af brændstofmangel. Passagertallet steg fra ca. ½ million til omkring 1,1 millioner i krigsårene. Efter krigen planlagde man at modernisere banens materiel, og i 1952 leverede Scandia 11 sølvfarvede skinnebusser, fordelt på 6 motorvogne og 5 bivogne. De erstattede Triangel-motorvognene gradvist. I 1953 åbnede et stort remiseanlæg ved Jægersborg Lokalbane Station.
Epoke 4: Jægersborg-Nærum [fra 1954]
Nærumbanens næste store udfordring var anlæggelsen af Helsingørmotorvejen, som krævede, at banen blev afkortet ca. 500 meter i Nærum, og en ny endestation vest for den nye vej blev opført. Denne endestation åbnede 3. oktober 1954. Da skinnebusserne kom i drift i 1950'erne, steg passagerantallet og toppede i 1960 med 1,5 millioner årlige rejsende. Efter 1960 faldt det igen i takt med stigende bilisme. Scandia-skinnebusserne kørte i 16 år, før nye Y-tog i 1968 afløste dem. Disse Y-tog blev i daglig tale kaldt "Grisen," fordi deres togfløjte lød som en skrigende eller gryntende gris gennem ådalen. Under energikrisen i 1973 steg passagerantallet, men brændstofpriserne og andre afledte effekter øgede også underskuddet. Nye parcelhusområder langs banen i 1960'erne og 1970'erne gav flere pendlere, og i 1984 nåede banen et højdepunkt på næsten 1,6 millioner rejsende. I 1990'erne var Y-togene nedslidte, så Nærumbanen bestilte en RegioSprinter hos Siemens Duewag, der kom i drift i 1996, men blev totalskadet i 1998 ved et uheld i Jægersborg. I 1999 fik banen fire nye RegioSprintere, hvorefter Y-togene blev taget ud af drift. Passagertallet i 1990'erne var stabilt omkring 1,2 millioner årligt. Den 1. juli 2001 blev Nærumbanen en del af Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), et infrastrukturselskab, der ejede fem nordsjællandske privatbaner og "Lille Nord." Selskabet dannedes ved fusion mellem HFHJ, GDS, HHGB, LNJ og ØSJS, med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) som hovedaktionær. Samtidigt oprettede man Lokalbanen A/S til at varetage drift og vedligeholdelse, mens HL ejede både strækninger og tog. Efter HUR's ophør under strukturreformen kom selskaberne under Movia. Fra 1. januar 2009 fusionerede Hovedstadens Lokalbaner og Lokalbanen til "Lokalbanen A/S," mens Østbanen, Vestsjællands Lokalbaner og Lollandsbanen dannede Regionstog.
Linjeføring - Jægersborg-Nærum [fra 1954]
Fra 1954 består banen af strækningen Jægersborg Lokalbane Station, Nørgaardsvej Trinbræt (2003), Lyngby Lokal Station, Fuglevad Holdeplads, Brede Station, Ørholm Holdeplads, Ravnholm Holdeplads, Ravnholm Fabriker Firmaspor og Nærum Station. Jægersborg Lokalbane Station
Oprindelig ønskede man at føre Nærumbanens spor på en bro over Nordbanens nordgående spor og ned til en fælles perron mellem DSB's spor, men projektet var for dyrt. I stedet anlagde man en separat perron på nordsiden af Jægersborg S-togsstation. Man startede oprindelig med ét perronspor og et omløbsspor forbundet via en drejeskive. DSB var skeptisk over godsforbindelser på en nærtrafikstrækning, men man oprettede et overleveringsspor, så godsvogne kunne udveksles. Banepakker blev dog ikke ekspederet. Fra Jægersborg drejer banen skarpt mod nord og går under Jægersborg Allé. Efter ca. 1.200 meter når den Nørgaardsvej Trinbræt. Nørgaardsvej Trinbræt (2003)
Trinbrættet ligger i Kongens Lyngby, har hovedsporet og én perron på hver side af overskæringen ved Nørgaardsvej. Tog mod Nærum stopper ved en perron nord for vejen, mens tog mod Jægersborg holder ved en perron syd for vejen. Løsningen med to perroner reducerer den tid, bommene er nede, til togpassagen. Området mod øst er et industrikvarter, mens Lyngby Storcenter ligger ca. 500 meter mod vest. Efter banen har krydset Klampenborgvej, når man Lyngby Lokal Station. Lyngby Lokal Station
Lyngby Lokal Station åbnede 15. maj 1936 efter omlægning fra Lyngby-Nærum til Jægersborg-Nærum. Stationen fik en mindre træbygning med kiosk, ekspeditionslokale, ventesal og toiletter. Her havde man først delvist billetsalg, fornyelse af abonnementskort og banepakker, men efterhånden begrænsedes det til kioskvarer og abonnementskort, før ekspeditionen ophørte. Stationen afløste Smedebakken Holdeplads og blev flyttet ca. 300 meter sydøst, tættere på Jægersborg Lokalbane Station. De store byggerier ved Toftebæksvej og Lyngbygårdsvej afgjorde placeringen, og ingen savnede Smedebakken. Efter banen krydser Gammel Lundtoftevej, mindre veje/stier og Skovbrynet, kommer man til Fuglevad Holdeplads. Fuglevad Holdeplads
Fuglevad Holdeplads ligger i naturskønne omgivelser med Mølleåen, Fuglevad vandmølle og Frilandsmuseet. Tidligt fandtes kun få huse her, men et villakvarter voksede senere frem, og holdepladsen har været velbenyttet siden etableringen. Banen følger Mølleåens sivbevoksede bredder i svage kurver. Moserne gav bekymring under anlægget, men kun én gang sank banen så meget, at et tog afsporede uden større skader. Efter nogle kilometer når man Borrebakken og derefter Brede Station. Brede Station
Stationen blev anlagt, hvor Lystoftevej krydser banen ved Brede Klædefabriks "spisehus." Hvorfor den regnedes som station er uklart, da der ikke var billetsalg eller anden ekspedition. Brede Klædefabrik var det største anlæg langs Mølleåen, en å der gennem 300 år var vigtig for dansk industrialisering. Efter at man passerer fabriksområdet til venstre og skråninger til højre, er der en (nu fjernet) sti til Mølleåstien nord for fabriksarealet, hvor en buet jernbro var etableret. På banens venstre hånd ligger "Arbejdernes Lysthaver," en park skænket af klædefabrikant Modeweg. Banen svinger nordøst i et oprindelig bart landskab, der blev til villakvarter i 1960'erne-1970'erne. Mølleåen dukker op igen ved Ørholm Værk, før Ørholm Holdeplads. Ørholm Holdeplads
Som Brede Station regnedes Ørholm oprindelig for en station og havde en træventebygning. Planer fra 1910'erne om at opføre et lille "station"-vogterhus ved Ørholmvej faldt dog bort i 1917. Fra Ørholm passerer banen gamle møllebygninger og Ravneholmskoven, hvor den krydser Mølleåstien i et rigt naturområde. Mod øst ligger en stensat kilde, der i 1800-tallet trak et bryggeri, og humleplanter gror endnu i træerne. Efter en sikret overskæring ses Ravnholm Fabrik, opført i 1906 som papirfabrik. Herfra kommer Ravnholm Holdeplads, der åbnede i 1926 som Lundtofte Holdeplads. Ravnholm Holdeplads
Denne holdeplads blev anlagt 1. april 1926 for at betjene bebyggelsen ved Lundtofte ca. 500 meter sydøst. Banen måtte anlægge Lundtofte Jernbanesti som adgang. Fra 1936 hed den skiftevis Ravnholm-Lundtofte og Lundtofte-Ravnholm, indtil navnet Ravnholm Holdeplads blev fast i 1950. Ved holdepladsen lå Ravnholm Fabriker Firmaspor. Ravnholm Fabriker Firmaspor
Dette sidespor oprettedes samtidig med Ravnholm Fabrik. Foruden et læssespor langs facaden blev et anlagt bag fabrikken og senere endnu et mod nord. Herfra følger en stor jernbanebro over Mølleåen, hvor Mølleåstien og en trægangbro løber nedenunder, og motorvejen krydser åen i nærheden. Restauranten "Storkereden" lå her indtil lukning i 2014, men skal genopstå i 2023. Kort efter når banen frem til den nye Nærum Station fra 1954. Nærum Station
Ved anlægget af Hørsholmvejen i 1954 (nuværende Helsingørmotorvej) blev banen forkortet mod øst af økonomiske grunde, og man byggede en ny endestation vest for vejen. Den gamle Nærum Station, efter 54 års tjeneste, lukkede 3. oktober 1954, da den nye åbnede. Den tidligere stationsbygning forblev i banens eje, først som tjenestebolig og postekspedition, før Søllerød Kommune overtog den til biblioteksvæsen.
