Ribe-Vedsted (Hviding) - operatør: DSB, en artikel om Ribe-Vedsted (Hviding)

I årene 1881 til 1884 voldte det store problemer at få taget en beslutning i Rigsdagen. Først sidst på året 1887 kunne man endeligt indvie strækningen.
I dag er strækningen en del af regionalbanen mellem Ribe og Tønder. Det er nok ikke retfærdigt at anlægge nutidens målestok til projektet.
Grænsen gik fra 1864 og til 1920 ved Vedsted.

Sagens stridspunkt stod i virkeligheden om man skulle samarbejde med tyskerne omkring anlægget af en bane mellem Heide og Ribe. Der var dels de strategiske overvejelser og ønsket om at markere sig over for tyskerne. Følelserne var stadig store omkring det sønderjyske spørgsmål.
Etatsråd C. F. Tietgen havde ikke lyst til at hænge i fortiden. Han var en handlingens mand og så mulighederne for øget samhandel og integration med mindretallet syd for grænsen. På samme måde som Mærsk McKinney Møller skar igennem diskussionen omkring operahuset i København stoppede Tietgen diskussionen omkring Vedstedbanen. Han tilbød for egen regning at etablere banen uden yderligere betingelser.

Indenrigsminister H. P. Ingerslev (minister under Estrup 1885-94) Gik derfor i 1886 dog uden om lovgivningsmagten ved at lade kongen udstede koncession til C.F. Tietgen på anlæg af en bane fra Ribe til landegrænsen ved Vester Vedsted. Koncessionen blev givet udelukkende til anlæg af jernbanen og man betingende sig at staten uden nogen form for kompensation og på et vilkårligt tidspunkt, kunne overtage banen. Men hermed var besværet ikke slut. Anlægsarbejdet blev generet af blandt andet et dæmningsbrud. Først den 15. november 1887 kunne strækningen indvies med 4 daglige tog i hver retning.

Vedsted har også været betegnet som Vester Vedsted og Hviding