Lollandsbanen, Guldborgsund-Maribo-Nakskov Jernbane - operatør: LJ

Lollandsbanen: Guldborgsund-Maribo-Nakskov Jernbane

Lollandsbanen er en af Danmarks ældste privatbaner og har spillet en central rolle i transporten på Lolland siden sin indvielse i 1874. Strækningen forbinder Nykøbing Falster og Nakskov og har gennem årene haft flere sidebaner, der betjente Lollands mindre byer og havneområder.

A/S Lollandsbanen (LJ) blev oprettet i 1954 som en videreførelse af Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (LFJS), der siden 1870'erne havde drevet banen. Den 1. januar 2009 blev Lollandsbanen en del af Region Sjællands baneselskab Regionstog A/S, og siden 1. juli 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S, der administrerer flere lokalbaner i Danmark.

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab blev grundlagt som en privat aktør inden for jernbanedrift og var kontrolleret af den kendte finansmand C.F. Tietgen. I 1873 overtog selskabet Falsterbanen, som strakte sig fra Orehoved til Nykøbing Falster. Dette skete, da Det Sjællandske Jernbaneselskab ikke havde formået at færdiggøre strækningen til tiden.

Samme år, den 29. marts 1873, fik LFJS en 80-årig koncession til at drive Falsterbanen samt til at anlægge en ny jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov, herunder en sidebane fra Maribo til Rødby. Begge disse strækninger blev indviet den 1. juli 1874, hvilket skabte en vigtig jernbaneforbindelse på Lolland.

Rødbybanen blev senere forlænget til Rødbyhavn den 27. juli 1912, hvilket forbedrede forbindelsen til færgetrafikken over Femern Bælt.

Gedserbanen og samarbejdet med staten

I 1873 blev Gedserbanen vedtaget som en privat jernbane uden statslig medfinansiering. På grund af vanskeligheder med at skaffe kapital blev C.F. Tietgen igen involveret i projektet. Hans selskab, Gjedser Jernbane, fik koncession til banen i maj 1879, og den blev indviet den 1. juli 1886.

Gedserbanen blev drevet sammen med Falsterbanen og de øvrige strækninger i Lolland-Falsterske Jernbane Selskab. Men økonomiske vanskeligheder gjorde det umuligt for selskabet at finansiere en nødvendig ombygning af jernbanebroen over Guldborg Sund i 1890. Staten overtog derfor forpagtningen af både Falsterbanen og Gedserbanen og betalte for broens ombygning. I 1893 blev begge baner overdraget til DSB.

Maribo-Bandholm Jernbane og andre sidebaner

Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ) blev indviet i 1869 og indgik i driftsfællesskab med Lollandsbanen, da denne åbnede i 1874. I forbindelse med dannelsen af A/S Lollandsbanen i 1954 blev Bandholmbanen officielt en del af det nye selskab.

Andre baner, der var knyttet til Lollandsbanen, inkluderede Nakskov-Kragenæs Jernbane (1915-1967), Maribo-Torrig Jernbane (1924-1941) og Nakskov-Rødby Jernbane (1926-1953). Disse baner blev enten nedlagt eller reduceret i takt med, at vejtransporten blev mere dominerende.

Lollandsbanens egen sidebane mellem Maribo og Rødbyhavn indstillede persontrafikken den 28. maj 1963 og godstrafikken den 1. november 1989. Herefter var det kun hovedstrækningen mellem Nykøbing Falster og Nakskov, der forblev i drift.

Finansiering og aktier

Lollandsbanen blev oprindeligt finansieret gennem private investeringer, og selskabets aktier blev udstedt i tre forskellige værdier: Litra A (2.000 kr.), Litra B (1.000 kr.) og Litra C (50 kr.).

En særlig kuriositet ved disse aktier var, at kuponerne på aktierne ikke var baseret på udbytte, men i stedet gav en fast rente på 4 % p.a., der blev udbetalt halvårligt. Den sidste rentekupon blev indløst den 2. januar 1967.

Banens stationsbygninger og arkitektur

Lollandsbanens oprindelige stationsbygninger blev tegnet af arkitekten Adolf Ahrens. I takt med at behovet for stationer voksede, blev flere stationer udstyret med nyere bygninger designet af forskellige arkitekter.

Af de oprindelige stationer er kun Maribo stationsbygning bevaret i sin oprindelige form. Nakskov Station fik en ny bygning i 1925, tegnet af arkitekten Einar Ørnsholt. Andre stationer, såsom Sakskøbing og Søllested, har mistet deres oprindelige bygninger. Sakskøbing Station blev nedrevet i 1985 og erstattet af en moderne bygning, mens Søllested Station blev fjernet i 2001.

Bevarede banetracé og nedlagte strækninger

I forbindelse med etableringen af Fugleflugtslinjen blev strækningen mellem Nykøbing Falster og Øster Toreby omlagt i 1963. Den nye Frederik d. 9.'s Bro over Guldborg Sund blev placeret længere mod syd, og den gamle bro blev revet ned. På Lollandsiden findes dog stadig rester af det gamle banetracé og den tidligere dæmning.

Lollandsbanen etablerede 1. september 1996 et nyt trinbræt ved Øster Toreby i udkanten af Nykøbing Falster.
Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen.

Grænge Trinbræt og dets Historiske Udvikling

Grænge Station blev etableret i forbindelse med åbningen af Lollandsbanen den 1. juli 1874. Den første stationsbygning var en lille, beskeden træbygning, der blev opført i et tyndt befolket område, men med en strategisk placering nær et teglværk. Stationen fungerede i begyndelsen primært som stoppested for lokalbefolkningen og havde kun begrænset infrastruktur til gods- og passagertransport.

Indtil 1899 var der ingen direkte godsekspedition mellem Grænge og DSB, da mellemstationerne ikke var udstyret til at håndtere denne type service. Trods dette var stationen et vigtigt knudepunkt for godstransport, især for vognladninger til og fra Krungerup Holdeplads og fra 1881 også for gods fra Hanemose Teglværk.

Udvidelse og Modernisering

På grund af den stigende mængde gods blev den oprindelige stationsbygning i 1921 revet ned og erstattet af en større og mere moderne bygning. Denne udvidelse var nødvendig for at kunne håndtere de voksende transportbehov i området, da stationen på dette tidspunkt oplevede sin storhedstid.

Desværre begyndte stationens betydning at aftage i løbet af 1920'erne, da nye transportformer og ændrede logistikbehov langsomt gjorde stationen mindre central. Trods sin tidligere rolle som en vigtig godsstation begyndte Grænge at miste sin betydning.

Nedlæggelse af Sidespor og Godstransport

I 1960 blev sidesporet til Hanemose Teglværk nedlagt, og året efter, i 1961, blev sidesporet ved Krungerup Holdeplads også fjernet. Disse ændringer reducerede stationens funktion yderligere, da den tidligere omfattende godstransport blev indstillet.

I 1973 blev ekspeditionen af vognladningsgods og stykgods helt afviklet, hvorefter al godshåndtering blev flyttet til den nyetablerede godsterminal i Nykøbing Falster. Herefter fungerede Grænge Station kun med en begrænset sikkerhedstjeneste samt et beskedent billetsalg.

Overgang til Trinbræt

I 1974 blev sikkerhedstjenesten ved stationen nedlagt, og i 1976 blev Grænge officielt nedgraderet til et trinbræt med sidespor. Denne ændring markerede afslutningen på stationens tid som et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods.

Den oprindelige stationsbygning var efterhånden meget forsømt og blev til sidst revet ned i 1987. I stedet blev der opført en lille ventebygning, som stadig eksisterer i dag.

Modernisering og Krydsningsstation

I 1993 blev Grænge omdannet til en fjernstyret krydsningsstation. Dette betød, at stationen fik en ny funktion i jernbanenettet, selvom dens oprindelige betydning var reduceret. Krydsningssporet gør det muligt for tog at passere hinanden, hvilket stadig gør Grænge relevant i forhold til den overordnede togdrift.

Grænge Trinbræts Rolle i Dag

Selvom stationen er blevet reduceret til et simpelt trinbræt, fungerer den fortsat som en del af den regionale transportstruktur. Stationen er et vigtigt stoppested for lokalbefolkningen, og dens historiske betydning lever videre i jernbanehistorien.

Krungerup Holdeplads er også omtalt som Krungerup Trinbræt med billetsalg. Billetsalget blev foretaget fra vogterhuset, hvor vogterhuset havde påskrevet på gavlen "Krungerup Holdeplads"

Nykøbingvej trinbræt blev oprettet ifm. Lollandsbanens indkøb af skinnebusser i 1948.

Sakskøbing Stations Etablering og Udvikling

Sakskøbing Station blev opført i forbindelse med åbningen af den Lollandske Jernbane i 1874. Stationen var en del af det voksende jernbanenet, der forbandt Lolland med resten af Danmark og understøttede både passager- og godstrafik.

I takt med den øgede trafik og den industrielle udvikling i området gennemgik Sakskøbing Station flere udvidelser og moderniseringer. I 1912 fik stationen sin egen godsekspedition, hvilket forbedrede mulighederne for at håndtere fragt og gods.

Sidespor og Havnebane

Ud over godsekspeditionen blev stationen også tilkoblet en havnebane i 1918, hvilket gav direkte forbindelse mellem stationen og havnen. Dette gjorde det lettere at transportere varer mellem tog og skib, hvilket var en væsentlig fordel for byens erhvervsliv.

Der blev også anlagt flere private sidespor, hvilket vidner om en tid med stor jernbanemæssig aktivitet. Særligt vigtigt var sidesporet til Sakskøbing Sukkerfabrik, der blev etableret i 1912 øst for stationen. Dette gjorde det muligt at transportere store mængder sukkerroer og færdigproduceret sukker hurtigt og effektivt.

Arkitekt Adolf Ahrens' Indflydelse

Det menes, at Sakskøbing første Station blev tegnet af arkitekten Adolf Ahrens. Han var kendt for sin arkitektoniske stil på stationerne langs Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg, der ligeledes blev åbnet i 1874.

Sakskøbing Station delte flere arkitektoniske træk med stationer på Nordvestbanen, særligt Værslev Station. Blandt de mest markante ligheder var det "løftede" midterparti, som ikke ses på andre stationer end dem, Ahrens designede.

Moderniseringer og Forfald

I løbet af det 20. århundrede blev Sakskøbing Station flere gange moderniseret for at imødekomme skiftende transportbehov. Trods disse forbedringer blev stationen med tiden forældet og upraktisk.

Manglende vedligeholdelse bidrog til forfaldet, og stationen levede efterhånden ikke op til de moderne krav for en effektiv jernbanestation. Bygningens stand forringedes, og infrastrukturen blev mere utidssvarende.

Erstatning af Stationen i 1985

I 1985 blev den oprindelige station erstattet af en ny og moderne station. Den nye Sakskøbing Station var designet med fokus på funktionalitet og effektivitet, hvilket sikrede bedre service for både passagerer og godstransport.

Våbensted trinbræt har i flere omgange har været trinbræt. Sidst i perioden var fra 1951 til 1963.

Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.

Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.

Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides

Østoftevejen Trinbræt blev anlagt ved banens åbning, i 1874, men blev nedlagt allerede igen i 1877.

Østoftevejen åbnede igen i 1909 som Østofte Holdeplads, hvor det var var aktivet frem til lukningen i 1963.

Østofte Holdeplads er også i flæng blevet kaldt Erikstrup Holdeplads.

Ryde station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Søllested station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Den oprindelige station blev nedrevet december 2000.

Avnede Holdeplads blev også betegnet som Aunede Holdeplads.

Bygningerne fra den oprindelige Avnede Holdeplads er i dag nedrevet og erstattet med et venterum.

Sæby Huse Holdeplads åbnede i 1874 men blev allerede i 1877 lukket. Da Lollandsbanen i 1948 fik skinnebusser åbnede Sæby Huse igen, men som trinbræt.

Nakskov Station: En Historisk Perle på Lolland

Nakskov Station havde forkortelsen Nsk og var endestation for Lollandske Jernbane, som åbnede den 1. juli 1874. Gennem årene har stationen spillet en væsentlig rolle i både godstransport og persontrafik på Lolland. Stationen har oplevet flere udvidelser, især i forbindelse med godstransport, men har også haft en interessant arkitektonisk udvikling, der spejler jernbanens voksende betydning for byen. I dag står Nakskov Station som et mindesmærke over områdets industrielle udvikling og jernbanens centrale rolle i transportnettet.

Stationens Tidlige Dage og Udvidelser

Da Nakskov Station åbnede, var det først og fremmest godstransport, der dominerede trafikken, specielt på grund af det tætte samarbejde med Nakskov Sukkerfabrik og havnen. Sporarealet blev hurtigt udvidet for at imødekomme de stigende behov for transport, hvilket især omfattede store mængder sukker og landbrugsvarer. Selvom stationsbygningen ikke oplevede store forandringer i begyndelsen, var der flere udvidelser af sporene og tilslutninger til andre lokale jernbaner.

Den 5. maj 1915 blev Nakskov yderligere forbundet med Nakskov-Kragenæs Jernbane, hvilket øgede stationens betydning som knudepunkt for både gods- og persontrafik på Lolland. Denne nye jernbaneforbindelse øgede behovet for større faciliteter, men det var dog først senere, at stationens bygning blev udskiftet.

Havnebanen og Roebanerne

Samtidig med etableringen af Nakskov Station blev der også anlagt en havnebane, som spillede en vigtig rolle i byens transportinfrastruktur. Den første havnebane, der blev anlagt i 1874, var en spinkel, hestetrukket bane, som løb via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden blev havnesporet udvidet og moderniseret med smalspor, der blev kombineret med normalspor, så det kunne betjene både almindelige godstog og roebanerne. Dette trestrenget system, hvor en tredje skinne var placeret i midten til smalsporede tog, tillod større fleksibilitet i håndteringen af både normal- og smalsporede transporter.

I 1918-1919 blev havnebanen flyttet længere mod vest og ført gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen", hvilket gjorde logistikken mere effektiv. Denne omlægning blev nødvendig på grund af de stigende transportbehov fra havnen og Sukkerfabrikken.

Arkitekturen Bag Nakskov Station

Det menes, at den oprindelige stationsbygning blev tegnet af Adolf Ahrens, en arkitekt kendt for sine stationer på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Nakskov Station har flere ligheder med Ahrens' andre stationer, såsom den karakteristiske hævede midterdel af bygningen. Denne arkitektoniske stil ses blandt andet på Værslev Station og flere andre stationer fra samme periode.

Selvom stationsbygningen ikke blev væsentligt ændret i de første årtier, blev den oprindelige bygning i 1925 revet ned for at give plads til en større og mere moderne station. Denne nye bygning, tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt, blev indviet den 24. november 1925. Ørnsholt var også ansvarlig for at tegne flere andre stationer på Nakskov-Rødby Banen.

Havnebanens Forbindelse til Sukkerfabrikken

Havnebanen i Nakskov blev senere forlænget gennem Nakskov Sukkerfabrik og koblet sammen med Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. Dette skabte en effektiv ringbane, hvor togene kunne køre fra Nakskov Station via havnen og tilbage gennem Sukkerfabrikken til stationen. Denne rangering var dog ikke uden udfordringer. Banen kom ind i en spids vinkel, hvilket betød, at godstogene ofte måtte køre langt ud på Rødbybanen for at rangere, hvilket kunne føre til trafikpropper ved Løjtoftevej, da vejen ofte var spærret i op til 15 minutter.

Denne forbindelse mellem stationen, havnen og sukkerfabrikken gjorde Nakskov Station til en af de vigtigste stationer på Lolland og understøttede byens industrielle udvikling.

Nakskov-Rødby Banen og Den Nye Station

Da Nakskov-Rødby Banen skulle anlægges i 1926, blev det klart, at den oprindelige stationsbygning i Nakskov ikke længere var tilstrækkelig stor. Den blev derfor revet ned, og den nuværende stationsbygning blev opført. Denne nye bygning, som blev indviet i 1925, var designet til at håndtere både person- og godstrafik på den hurtigt voksende jernbane.

Den nye stationsbygning blev en vigtig del af det lokale transportsystem, men i takt med at godstrafikken aftog i midten af 1900-tallet, mistede stationen noget af sin oprindelige betydning. Alligevel forblev stationen et vigtigt knudepunkt for lokaltrafik og har stadig stor betydning for befolkningen i området.

Stationsklokken: Et Historisk Relikvie

En interessant detalje, der binder Nakskovs første og anden stationsbygning sammen, er den gamle stationsklokke. Klokken fra den oprindelige station blev gemt væk, da den nye station blev bygget, men i 1969 blev den genopdaget af stationsforstander C.O. Hansen. Efter en grundig istandsættelse blev klokken genmonteret på stationsvæggen ud mod perronen. Klokken havde oprindeligt tjent en vigtig funktion ved at signalere, når togene var klar til afgang, hvilket gav passagererne i stationsrestauranten tid til at afslutte deres måltid og nå toget. Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.

Klokken hang på stationen indtil slutningen af 1970'erne, hvor den desværre blev stjålet. Dens forsvinden markerer afslutningen på en æra, hvor den ellers spillede en vigtig rolle i stationslivet.

Nakskov Stations Rolle i Dag

I dag står Nakskov Station stadig som et vigtigt mindesmærke over byens industrielle fortid og dens tilknytning til både havnen og Sukkerfabrikken. Selvom stationen ikke længere er et centralt knudepunkt for godstrafik, spiller den stadig en vigtig rolle for lokaltrafikken og er en påmindelse om den betydning, jernbanerne har haft for udviklingen af Lolland.