Frederiksværk-Hundested - operatør: LT (Oprindelig: FHJ)

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) - eller Frederiksværkbanen, er anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev den 1. januar 1943 sluttet sammen til ét selskab, som fra den 1. januar 2001 blev en del af Hovedstadens Lokalbaner, der i den 1. juli 2015 indgik i Lokaltog.

FHJ's historie begyndte med en vision om at forbinde Frederiksværk med Hundested, og ideen blev realiseret med den store jernbanelov fra 1908. Dette lovgivningsmæssige skridt understregede regeringens interesse i at udvide jernbanenettet og forbedre infrastrukturen. Anlægsarbejdet på FHJ startede samme år, med civilingeniør C. Johannes Kuhlman ved roret, både som projektdesigner og senere som driftsbestyrer fra 1915 til 1958. Axel Preisler stod for designet af stationsbygningerne, som bidrog til banens karakteristiske udseende.

Efter flere års arbejde blev FHJ officielt åbnet den 21. december 1916, under første verdenskrig, hvilket umiddelbart begrænsede banes operationelle kapacitet. Trods de vanskelige startbetingelser blev der dagligt kørt tre tog i hver retning, hvilket afspejler banens vigtighed for lokal transport. Fra starten var FHJ planlagt som en integreret del af det lokale transportnet, hvilket blev yderligere forstærket ved anlæggelsen af Hundested Havnebane i 1923 og spor til Hundested-Rørvig færgen i 1928, hvilket tillod direkte togforbindelse til kajen og dermed understøttede den lokale økonomi og turisme.

Driftsbestyrer Kuhlman var en visionær leder, der indså betydningen af at innovere for at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne. Dette ledte til tidlige eksperimenter med motorvogne, hvilket var en markant ændring fra damplokomotiverne, der oprindeligt dominerede banen. Indkøbet af den første Triangel motorvogn i 1923 var et skridt mod modernisering, selvom det blev en kortvarig succes på grund af et uheld i 1926. Trods dette fortsatte man med at investere i motorvogne, og under anden verdenskrig blev landevejsbusser endda ombygget til skinnebusser for at imødekomme transportbehov.

I 1943 blev Hundestedbanen officielt fusioneret med Frederiksværkbanen, hvilket afspejler en periode med konsolidering i den danske jernbaneindustri. Denne sammenlægning markerede enden på en æra af selvstændig drift, men også begyndelsen på en mere integreret tilgang til regional transport.

Gennem sin driftstid har FHJ spillet en central rolle i den lokale økonomi, ikke kun ved at transportere godstyper som sild, købmandsvarer, tegl, sten, grus samt kul og koks, men også støtte turismen, især med forbindelserne til havnen og færgerne. Den tidlige indsats for at forbinde togtransport med maritim transport understreger FHJ's rolle i at fremme fleksibel og integreret transport, der har tjent både lokalbefolkningen og besøgende.

Dyssekilde Station er i dag nedsat til trinbræt.

Østerbjerg Trinbræt med offentligt sidespor åbnede sammen med Frederiksværk-Hundested Jernbane den 22. december 1916. Østerbjerg Trinbræt havde en rigtig fin ventebygning udført i træ og teglsten med "svaj" på taget. Oprindelig var der fine "bondehus" vinduer i enderne og ud mod perron, men de blev af flere omgange smadret og blev med tiden udskiftet med malede plader.

Østerbjerg Trinbræt havde banepakkeekspedition fra 1925 til 1946.

Fra 1965 kom der et krydsningsspor som i 1966 blev fjernstyret og igen fra 1987 med "datamatstyret" sikringsanlæg, som det så fint hed dengang.

I 1990 blev den fine ventebygning på Østerbjerg Trinbræt udskiftet med et simpelt og morderne læskur.

Ullerup Trinbræt var med læskur.

Hundested Station var med remise, drejeskive og opstillingsspor.