Frederiksværk-Hundested - operatør: LT (Oprindelig: FHJ)

Frederiksværk-Hundested Jernbane: En Historisk Transportforbindelse

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ), almindeligt kendt som Frederiksværkbanen, blev anlagt i to etaper. Strækningen Hillerød-Frederiksværk (HFJ) åbnede i 1897, mens forlængelsen fra Frederiksværk til Hundested (FHJ) blev realiseret i 1916. De to selskaber blev fusioneret den 1. januar 1943, og siden 2001 har banen været en del af Hovedstadens Lokalbaner, der i 2015 blev integreret i Lokaltog.

Baggrund og Anlægsarbejde

FHJ blev skabt ud fra en vision om at forbinde Frederiksværk med Hundested. Med jernbaneloven af 1908 blev denne vision til virkelighed som en del af regeringens plan om at udvide jernbanenettet og forbedre infrastrukturen. Anlægsarbejdet startede samme år under ledelse af civilingeniør C. Johannes Kuhlman, der spillede en central rolle i projektet. Han fungerede både som projektdesigner og senere som driftsbestyrer fra 1915 til 1958. Stationsbygningerne blev tegnet af Axel Preisler og bidrog til banens karakteristiske arkitektoniske stil.

Indvielsen under Første Verdenskrig

FHJ blev officielt åbnet den 21. december 1916, mens Europa var midt i første verdenskrig. Krigen begrænsede banens operationelle kapacitet, men trods de udfordrende forhold blev der dagligt gennemført tre tog i hver retning. Dette viser banens betydning for lokal transport og de samfund, den forbandt.

Udbygning af Infrastruktur og Forbindelser

Fra starten var FHJ tænkt som en integreret del af det lokale transportnet. Dette blev forstærket med anlægget af Hundested Havnebane i 1923 og etableringen af spor til Hundested-Rørvig-færgen i 1928. Dette gjorde det muligt for tog at køre direkte til kajen, hvilket understøttede den lokale økonomi og turisme.

Teknologiske Innovationer og Modernisering

Driftsbestyrer Kuhlman var en visionær leder, der forstod betydningen af innovation. For at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne eksperimenterede man tidligt med motorvogne. Den første Triangel-motorvogn blev indkøbt i 1923 som en del af moderniseringsindsatsen, men et uheld i 1926 begrænsede dens succes. Trods dette fortsatte FHJ med at investere i motorvogne. Under anden verdenskrig blev landevejsbusser ombygget til skinnebusser for at dække transportbehovene, hvilket vidner om banens fleksibilitet og tilpasningsevne.

Fusionen med Frederiksværkbanen

I 1943 blev Hundestedbanen officielt fusioneret med Frederiksværkbanen, hvilket afspejlede en bredere tendens til konsolidering i den danske jernbaneindustri. Sammenlægningen markerede et skift fra selvstændig drift til en mere integreret tilgang til regional transport.

Banens Rolle i Den Lokale Økonomi

Gennem sin driftstid har FHJ spillet en central rolle i den lokale økonomi. Banen transporterede forskellige godstyper, herunder sild, købmandsvarer, tegl, sten, grus samt kul og koks. Derudover har banen støttet turismen ved at sikre gode forbindelser til havnen og færgerne. Den tidlige integration af tog- og skibstransport understreger FHJ's betydning for fleksibel og effektiv transport, der har tjent både lokalbefolkningen og besøgende.

Dyssekilde Station er i dag nedsat til trinbræt.

Østerbjerg Trinbræt med offentligt sidespor åbnede sammen med Frederiksværk-Hundested Jernbane den 22. december 1916. Østerbjerg Trinbræt havde en rigtig fin ventebygning udført i træ og teglsten med "svaj" på taget. Oprindelig var der fine "bondehus" vinduer i enderne og ud mod perron, men de blev af flere omgange smadret og blev med tiden udskiftet med malede plader.

Østerbjerg Trinbræt havde banepakkeekspedition fra 1925 til 1946.

Fra 1965 kom der et krydsningsspor som i 1966 blev fjernstyret og igen fra 1987 med "datamatstyret" sikringsanlæg, som det så fint hed dengang.

I 1990 blev den fine ventebygning på Østerbjerg Trinbræt udskiftet med et simpelt og morderne læskur.

Ullerup Trinbræt var med læskur.

Hundested Station var med remise, drejeskive og opstillingsspor.