Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: HFHJ)

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane: Historien om Frederiksværkbanen

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, også kendt som Frederiksværkbanen, er en normalsporet privatbane i Nordsjælland, anlagt i to etaper. Den første etape, Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ), åbnede i 1897, mens Frederiksværk-Hundested Jernbane (FHJ) blev etableret i 1916. Selskaberne blev slået sammen i 1943, og siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S. Banen har haft stor betydning for transport og udvikling i Nordsjælland gennem sin historie.

Hillerød-Frederiksværk Jernbane: Den første etape

De første tanker om en jernbane til Frederiksværk opstod allerede i 1864, hvor Hillerød blev en del af Nordbanen. På grund af dårlige veje og behovet for bedre transportmuligheder for varer fra Frederiksværks industrier blev et udvalg nedsat for at arbejde på en jernbane. Med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev banen endelig vedtaget, og eneretsbevilling blev udstedt 3. december samme år.

Arbejdet med anlægget startede i 1895, og banen åbnede 31. maj 1897 med stor festivitas. Indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth deltog i indvielsen sammen med prominente personer som rigsdagens formand Sofus Høgsbro og landstingets formand Henning Matzen. Banens stationsbygninger blev tegnet af arkitekten Vilhelm Holck, mens linjeføringen skabte udfordringer. Særligt forbindelsessporet mellem lokalstationen i Hillerød og statsbanestationen havde en stigning på 1:70 og en kurve med 150 meters radius, hvilket gav mange problemer for togdriften.

Frederiksværkbanens Infrastruktur og Drift

Banen åbnede med tre daglige tog i hver retning og blev hurtigt populær. Godstransporten omfattede varer som kartoffelmel, tegl, sten og grus. De største kunder inkluderede kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Senere blev Stålvalseværket i Frederiksværk banens største godskunde, der transporterede metalskrot til fabrikken og færdige stålprodukter ud til markedet.

Fra starten blev banen drevet med damplokomotiver, men i 1923 begyndte man at introducere motorvogne, hvilket reducerede driftsomkostningerne. Den første Triangel-motorvogn blev leveret fra De Forenede Automobilfabrikker i Odense. Motorvognen blev hurtigt populær blandt passagererne, men den blev totalskadet ved en ulykke i 1926.

Frederiksværk-Hundested Jernbane: Udvidelsen til Hundested

Frederiksværkbanens succes førte til et ønske om en videreførelse til Hundested, hvor der kunne skabes forbindelse til færgeruter. Projektet blev inkluderet i jernbaneloven af 1908, og arbejdet begyndte i 1915. Banen åbnede 21. december 1916 og blev fra starten drevet af Frederiksværkbanen. Hundestedbanen havde sin egen bestyrelse, men den blev slået sammen med Frederiksværkbanen i 1943.

På strækningen fra Frederiksværk til Hundested blev der anlagt stationer og trinbrætter som Hanehoved, Melby, Dyssekilde og Ullerup. I Hundested blev der bygget en remise, drejeskive og opstillingsspor. Senere blev en havnebane anlagt i 1923, og fra 1928 kunne tog køre direkte til færgen mellem Hundested og Rørvig.

Fusionen til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane

I 1943 blev Frederiksværkbanen og Hundestedbanen fusioneret til ét selskab: Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ). Denne sammenlægning skabte en mere effektiv drift og gjorde det muligt at modernisere banen yderligere. Selskabet investerede i nye lokomotiver og vogne for at imødekomme den stigende trafik.

Under 2. verdenskrig blev banen en vigtig transportåre for varer og personer. Efter krigen voksede både passager- og godstrafikken, hvilket førte til yderligere modernisering. I 1963 blev HFHJ den første privatbane i Danmark til at indføre fjernstyring og togradio, hvilket forbedrede driften betydeligt.

Modernisering og Udfordringer

Fra midten af 1960'erne blev de gamle damplokomotiver gradvist erstattet med moderne diesellokomotiver og skinnebusser. I 1965 blev der indført Y-tog fra Waggonfabrik Uerdingen, som forbedrede passagerkomforten og effektiviteten. Disse tiltag førte til en fordobling af passagertallet frem til 1978.

I 1974 blev HFHJ en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), hvilket indførte fælles billet- og takstsystem for alle transportformer i hovedstadsområdet. Dette styrkede banens position og bidrog til en stigning i antallet af passagerer.

Baneforlægning ved Hillerød

Linjeføringen ved Hillerød forblev en udfordring i mange år. I 1950 blev banen omlagt til en ny rute, der benyttede dele af underbygningen fra den aldrig færdiggjorte Sjællandske Midtbane. Denne omlægning forbedrede køreforholdene og reducerede rejsetiden.

Driften i Dag

I dag er Frederiksværkbanen en del af Lokaltog A/S og betjener en række byer i Nordsjælland. Banen anvender moderne togtypen Lint 41, som blev indført i 2007. Der er tre afgange i timen i hver retning i dagtimerne, heraf to almindelige tog og et hurtigtog, der kun stopper ved de vigtigste stationer.

Centrale Årstal

• 1897: Hillerød-Frederiksværk Jernbane åbner.
• 1916: Frederiksværk-Hundested Jernbane åbner.
• 1943: HFJ og FHJ fusioneres til HFHJ.
• 1950: Banen omlægges ved Hillerød.
• 1974: HFHJ bliver en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab.
• 2015: Banen bliver en del af Lokaltog A/S.

Betydning for Nordsjælland

Frederiksværkbanen har spillet en central rolle i udviklingen af Nordsjælland. Den har skabt forbindelser mellem byer, støttet lokal industri og gjort sommerhusområderne mere tilgængelige. I dag er banen fortsat en vigtig del af den regionale transportinfrastruktur.

Fremtidsperspektiver

Med fortsatte investeringer i moderne teknologi og driftsoptimering forventes Frederiksværkbanen at forblive en central del af Nordsjællands transportnet. Fokus på bæredygtighed og øget pendlertrafik vil styrke banens rolle yderligere i de kommende år.

Hillerød Station: Et Centralt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Hillerød Station er en af de vigtigste jernbanestationer i Nordsjælland og fungerer som endestation for flere jernbanelinjer, herunder S-togets Nordbane og flere lokaltog. Stationen er beliggende i Hillerød, nord for København, og forbinder regionens beboere med hovedstadsområdet og resten af Danmark. Med sin lange historie og centrale placering er Hillerød Station en essentiel del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Historisk Overblik

Hillerød Station blev indviet i 1864 som en del af Nordbanen, der forbinder København med Nordsjælland. Gennem årene har stationen udviklet sig til at være et vigtigt knudepunkt, hvor både S-tog og lokaltog mødes. Med oprettelsen af Gribskovbanen og Frederiksværkbanen blev stationens betydning yderligere styrket, da den blev en central forbindelse til kystbyerne i Nordsjælland.

Jernbaner Forbundet til Hillerød Station

Hillerød Station er unik, da den fungerer som endestation for fire forskellige jernbanelinjer:

• S-banen Nordbanen: Betjenes af linje A, der forbinder Hillerød med København.
• Frederiksværkbanen: Drives af Lokaltog og forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested.
• Gribskovbanen: Drives også af Lokaltog og fører til Tisvildeleje og Helsingør via Gilleleje.
• Lille Nord: Forbinder Hillerød med Helsingør via Fredensborg og drives af Lokaltog.

Selvom der er sporforbindelser mellem de fire linjer, anvendes de sjældent, da hver linje har dedikerede vendespor. Denne opsætning sikrer effektiv drift, men fremtidige ombygninger planlægges for at forbedre integrationen mellem linjerne.

Ombygning og Udvidelse

I takt med byens vækst og udviklingen af Nordsjælland er der lagt planer for at opgradere Hillerød Station og omliggende infrastrukturer. Dette inkluderer den nye Favrholm Station, der blev indviet i 2023. Favrholm er placeret 1,5 kilometer syd for Hillerød Station og vil være et centralt punkt for både S-tog og lokaltog. Området omkring Favrholm omfatter også det nye supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, samt en ny bydel.

Ombygningen af Hillerød Station forventes færdig i 2027 og vil forbedre forbindelserne for både passagerer og togoperatører. Lokalbanens tog vil kunne køre direkte til Favrholm, hvilket eliminerer behovet for at krydse S-togssporene.

Infrastruktur og Faciliteter

Hillerød Station tilbyder moderne faciliteter til passagererne. Stationen har fuld tilgængelighed med elevatorer og ramper, der gør det nemt for gangbesværede, rejsende med barnevogne og personer med bagage. Der er også en velassorteret 7-Eleven, hvor passagerer kan købe snacks, drikkevarer og billetter. Desuden huser stationen en Lagkagehuset-café, der fungerer som turistinformation med gratis kort og turistbrochurer.

Stationen har også en nyrenoveret ventesal, cykelparkering og parkeringspladser, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere forskellige transportformer.

Busterminalen i Hillerød

Ved siden af stationen ligger en stor busterminal, som er et vigtigt knudepunkt for bustransporten i Nordsjælland. Lokale bybusser og regionale buslinjer forbinder Hillerød med de omkringliggende byer og seværdigheder som Frederiksborg Slot og Slotsparken. Dette gør Hillerød Station til en integreret del af både den lokale og regionale transport.

Fremtidens Planer

Med planer om at forbedre forbindelserne mellem lokalbanerne og S-togene er Hillerød Station i gang med at blive fremtidssikret. Banedanmark har fremlagt to løsningsmodeller:

• Minimumsløsningen: Fokus på basale opgraderinger, der forbedrer passagerernes adgang.
• Den fremtidssikrede løsning: Indfører gennemgående spor for lokalbanerne, hvilket gør det muligt for togene at køre direkte gennem Hillerød Station til Favrholm.

Begge modeller har til formål at reducere flaskehalse og forbedre rejsetiden for pendlerne.

Nærliggende Attraktioner

Hillerød Station ligger tæt på mange seværdigheder. Fra stationen er der kun 10 minutters gang til Torvet, Hillerøds centrum, hvor man kan finde hyggelige caféer, butikker og en smuk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. I sommermånederne kan turister sejle med Den Lille Færge på Slotssøen eller tage en gåtur på Søstien, der løber rundt om søen.

Fakta om Hillerød Station

• Åbningsår: 1864
• Betjente linjer: S-banen Nordbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord
• Daglige passagerer: Tusindvis af rejsende benytter stationen dagligt
• Nye projekter: Favrholm Station og opgradering af lokalbanernes spor

En Central Rolle i Nordsjælland

Hillerød Station er ikke kun en transporthub, men også en del af byens identitet og historie. Med sine forbindelser til hele Nordsjælland og Københavnsområdet spiller stationen en afgørende rolle for både pendlertrafik og turisme. Med de kommende opgraderinger er Hillerød Station godt rustet til fremtiden.

Favrholm Trinbræt: Et Nyt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Favrholm Trinbræt er et kommende trinbræt i Nordsjælland, der bliver bygget som led i udvidelsen af den kollektive transportinfrastruktur i området. Trinbrættet, der ligger syd for Hillerød, bliver en central del af transportnetværket og kommer til at betjene det nye regionshospital, Nyt Hospital Nordsjælland. Projektet, der er en del af den grønne transportpolitik, forventes at bidrage markant til pendlertrafik og byudvikling i området.

Baggrunden for Favrholm Trinbræt

Planerne om at etablere et trinbræt ved Favrholm stammer fra Hillerød Kommunes langsigtede byudviklingsstrategi. Området syd for Hillerød har længe været udpeget som et vækstområde med potentiale for både boliger og erhverv. Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, der forventes at tiltrække tusindvis af medarbejdere og patienter dagligt, understregede behovet for en effektiv transportløsning.

I 2017 besluttede forligskredsen bag En Grøn Transportpolitik at etablere trinbrættet. Byggeriet begyndte i 2022 med en forventet åbning i 2023, før hospitalet tages i brug. Med sin placering bliver Favrholm Trinbræt ikke kun et trafikknudepunkt, men også en vigtig brik i den fremtidige byudvikling.

Placering og Infrastruktur

Favrholm Trinbræt kommer til at ligge langs S-togsnettet mellem Allerød og Hillerød. Trinbrættet bliver skiftestation mellem S-tog og Lokaltogs Frederiksværkbanen, der forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested. Denne placering sikrer bedre sammenhæng mellem regional og lokal transport og gør trinbrættet attraktivt for pendlere fra hele Nordsjælland.

Trinbrættet vil være udstyret med moderne faciliteter som brede perroner, digitale informationstavler og fuld tilgængelighed for alle passagerer. For at imødekomme pendlernes behov etableres der også en stor parkeringsplads, der kan rumme både biler og cykler. Parkeringspladsen er designet til at aflaste den eksisterende trafik ved Hillerød Station, især i myldretiden.

Betjening af Pendlertrafik

Favrholm Trinbræt bliver en vigtig del af pendlertrafikken i Nordsjælland. S-togene vil køre hvert 10. minut i begge retninger, mens Frederiksværkbanen stopper tre gange i timen i hver retning. På sigt planlægges en yderligere udbygning af lokaltogslinjen til seks afgange i timen.

Denne hyppige togdrift gør trinbrættet til en attraktiv løsning for både lokale beboere og medarbejdere ved det nærliggende hospital. Samtidig forventes trinbrættet at reducere biltrafikken i Hillerøds centrum, da flere pendlere kan tage toget direkte fra Favrholm.

Byudvikling og Fremtidsperspektiver

Området omkring Favrholm Trinbræt er udlagt til omfattende byudvikling. Kommunen planlægger at etablere en ny bydel omkring trinbrættet med både boliger og erhvervsområder. Denne udvikling forventes at tiltrække flere borgere til området og skabe et tættere befolkningsgrundlag for det kommende regionshospital.

Hospitalet, der bliver en af de største arbejdspladser i regionen, forventes at tiltrække op til 4.000 ansatte. Gangafstanden fra trinbrættet til hospitalet vil være cirka 500 meter, hvilket gør det let tilgængeligt for både ansatte og patienter.

Tekniske Udfordringer og Løsninger

Byggeriet af Favrholm Trinbræt har krævet særlige tekniske løsninger på grund af undergrundens beskaffenhed. Placeringen af trinbrættet tæt på hospitalet var ikke mulig på grund af jordforholdene, hvilket resulterede i en kort gangafstand mellem trinbrættet og hospitalet. Dette kompromis sikrer, at trinbrættet kan bygges sikkert og effektivt, samtidig med at det opfylder behovene for transport til og fra hospitalet.

Der er også reserveret areal til eventuelle fremtidige udvidelser, herunder en mulig forbindelse til Ring 3 Letbanen. Denne fremtidssikring viser, at trinbrættet er designet til at kunne håndtere øget passagertrafik i takt med områdets udvikling.

Miljøvenlige Initiativer

Etableringen af Favrholm Trinbræt er en del af den grønne transportpolitik, der har til formål at reducere biltrafik og fremme kollektiv transport. Trinbrættet er designet med bæredygtighed for øje, blandt andet med energibesparende belysning og materialer, der minimerer miljøpåvirkningen.

Desuden vil trinbrættets placering og faciliteter gøre det mere attraktivt for pendlere at vælge tog frem for bil, hvilket vil bidrage til at reducere CO2-udledningen i regionen.

Offentlig Transport i Nordsjælland

Favrholm Trinbræt bliver en vigtig del af det offentlige transportnet i Nordsjælland. Det vil ikke kun forbinde lokale byer med Hillerød og København, men også give bedre adgang til regionale og nationale destinationer. Samtidig vil trinbrættet spille en central rolle i at sikre smidig pendling til det nye hospital.

Sammenhængen mellem S-tog, Lokaltog og busser gør Favrholm til en model for fremtidens integrerede transportløsninger. Denne tilgang sikrer, at passagererne får en hurtig og bekvem rejse, uanset deres destination.

Store Hestehave Trinbræt var med læskur.

Brødeskov Station lå ved Nørre Herlev. Stationen er nu nedsat til trinbræt.

Borupgård Trinbræt var placeret syd for Borup i Gørløse Sogn. Det blev anlagt i 1950 som erstatning for den gamle Harløse-Freerslev rutes Borup Trinbræt fra år 1900. Dette trinbræt lå 2 km. nord for nutidens Borup. Sidesporet til Borup Teglværk blev anlagt i 1898 fra det gamle trinbræt, men blev sløjfet og ført fra den nye Borupgård Trinbræts spor da dette blev oprettet. Borupgård Trinbræt var med korsformet læskur.

Skævinge Station er den største og vigtigste mellemstation på delstrækningen på banen mellem Hillerød og Frederiksværk. Bygningen er opført i 1896 i forbindelse med jernbanens åbning i 1897. Som de andre oprindelige stationer på Frederiksværkbanen er Skævinge Station også tegnet af arkitekten Vilhelm Thaning Holck.

Skævinge Station havde oprindelig billetsalg, postkontor og ventesal, men stationen er i dag lukket og nedsat til trinbræt. Stationen er i dag privat bolig og efter en ombygning og gennemrestaurering i 2013 fremstår den i god stand.

En lille detalje er at Skævinge Station var én af de stationer, der medvirkede i Matador som Korsbæk Station. Et stationsskilt med navnet "Korsbæk" fandtes i stationen frem til 2006, hvor det blev solgt til en samler.

Strølille Trinbræt var med primitiv grusperron.

Grimstrup Trinbræt var oprindeligt med et korsformet læskur. I 1915 blev der opført en kartoffelmelsfabrik ved trinbrættet der blev en af banens gode faste godskunder.

Kregme Station er i dag nedsat til trinbræt.

Kregme Kirkesti Trinbræt blev anlagt i 1924, men blev i 1964 erstattet af Lille Kregme Trinbræt.

Bjørnehoved Trinbræt – et kystnært jernbaneminde fra badeturismens storhedstid

Bjørnehoved Trinbræt er et næsten glemt kapitel i den danske jernbanehistorie. Beliggende syd for Frederiksværk ved Kattegatkysten tjente det lille trinbræt i første halvdel af det 20. århundrede som adgangsvej for badegæster og sommerfriske borgere fra hovedstaden. I sin korte levetid var trinbrættet en del af et netværk af transport og rekreation, som bandt jernbanen sammen med det spirende danske badeliv. Med sand, saltvand og det klirrende porcelæn som kulisse, bød Bjørnehoved Trinbræt på en særlig form for nostalgi og nærhed, der i dag kun lever videre i erindringen og i arkivalier. 

Baggrund: Jernbanens rolle i badeturismens udvikling

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet oplevede Danmark en markant stigning i interessen for rekreative rejser, især til kystområder. Samtidig blev jernbanen et vigtigt redskab i denne udvikling. Da Frederiksværkbanen åbnede i 1897 med forbindelse fra Hillerød til Frederiksværk, blev det muligt at komme hurtigt og bekvemt fra København til Nordsjælland. Bjørnehoveds nærhed til Frederiksværk og Kattegat gjorde det oplagt som mål for weekendture og længere sommerophold.

Området Bjørnehoved og dets attraktioner

Bjørnehoved var ikke en egentlig by, men et kystnært område, der udmærkede sig ved naturskønhed, frisk luft og tilgængelighed til vandet. Den lille bugt og de klitnære strandarealer indbød til badning og rekreation. Det var her, at man anlagde et strandhotel, som senere fik navnet Hotel Trio, en badeanstalt, en badebro og små forlystelsespavilloner. Alt dette dannede rammen om et livligt sommerliv, særligt i 1920'erne og 1930'erne.

Anlægget af Bjørnehoved Trinbræt i 1930

Behovet for en direkte jernbaneforbindelse til strandhotellet og badeanstalten førte i 1930 til oprettelsen af Bjørnehoved Trinbræt. Det var placeret tæt ved stranden og i umiddelbar nærhed af hotellets hovedbygning. Når togene kørte forbi eller standsede, kunne sandet blæse op fra klitterne, og det fortælles, at porcelænet klirrede i restaurantens vitriner, så tæt var skinnerne på bygningen.

Trinbrættet blev dog aldrig en stor station. Der var tale om et mindre standsningssted udført som et simpelt trinbræt. Passagerudvekslingen var sæsonbetinget, og betjeningen skete primært i sommerhalvåret det første år. Bjørnehoved Trinbræt åbnede den 1. juli 1930 og frem til den 15. maj 1931 stoppede togene kun i sommer halvåret. I 1947 blev trinbrættet nedlagt, men blev allerede genåbnet den 2. oktober 1948 og var i brug frem til den 30. maj 1964.

Infrastruktur og jernbanetekniske forhold

Bjørnehoved Trinbræt var en simpel grus- og træperron, med et højt trinbrætsignal, som bestod at en rød og hvidstribet træstang med en rund skive i toppen. Trinbrættet lå på en enkeltsporet jernbanestrækning.

Køreplanmæssigt lå trinbrættet mellem Frederiksværk og Kregme, og betjeningen blev indpasset fleksibelt efter sæsonens behov og tog standsede kun når man havde drejet trinbrætsignalet.

Betydningen for lokal turisme og økonomi

Selvom Bjørnehoved Trinbræt var et beskedent anlæg, havde det en ikke uvæsentlig betydning for områdets udvikling. Strandhotellet og dets gæster nød godt af den direkte jernbanetilknytning, som muliggjorde bekvem transport for både københavnere og lokalbefolkningen. Der opstod i perioden en lille turismeøkonomi  i forbindelse med badeanstalten. For Frederiksværk og omegn betød det en udvidelse af det rekreative landskab. Togene bragte nye gæster til.

Hotel Trio og badeanstalten ved Bjørnehoved

Strandhotellet, senere med navnet Hotel Trio, ved Bjørnehoved var et centralt element i områdets tiltrækningskraft, selv om det var en lille lav og simpel bygning. På varme sommerdage var området fyldt med badende gæster, børn med net og spande og voksne i datidens karakteristiske badedragter. Badeanstalten bestod af simple trækonstruktioner og en badebro.

Afviklingen af trinbrættet og nedgangstider

Efter 2. verdenskrig ændrede danskernes ferievaner sig. Flere fik bil, og feriemønstrene blev ændret. Samtidig begyndte jernbanen at prioritere hurtigere forbindelser og nedlagde mange mindre trinbrætter og standsningssteder og i 1964 lukkede Bjørnehoved Trinbræt. Også hotellet lukkede og forfaldt. En brand i 1970'erne satte det endelige punktum, og siden er bygningerne fjernet. I dag er der ingen synlige spor efter hverken trinbræt eller hotel.

Bjørnehoved i dag

I dag er Bjørnehoved et stille og rekreativt sommerhusområde, som stadig trækker feriegæster til, om end i mindre målestok. Kyststien mellem Frederiksværk og Liseleje går gennem området, og det benyttes flittigt af cyklister og vandrere. De gamle strandenge og klitarealer er bevaret som naturarealer. Kysten anvendes til fiskeri og badning, og skovene omkring byen Frederiksværk gør området attraktivt for friluftsliv.

Dyssekilde Station er i dag nedsat til trinbræt.

Østerbjerg Trinbræt med offentligt sidespor åbnede sammen med Frederiksværk-Hundested Jernbane den 22. december 1916. Østerbjerg Trinbræt havde en rigtig fin ventebygning udført i træ og teglsten med "svaj" på taget. Oprindelig var der fine "bondehus" vinduer i enderne og ud mod perron, men de blev af flere omgange smadret og blev med tiden udskiftet med malede plader.

Østerbjerg Trinbræt havde banepakkeekspedition fra 1925 til 1946.

Fra 1965 kom der et krydsningsspor som i 1966 blev fjernstyret og igen fra 1987 med "datamatstyret" sikringsanlæg, som det så fint hed dengang.

I 1990 blev den fine ventebygning på Østerbjerg Trinbræt udskiftet med et simpelt og morderne læskur.

Ullerup Trinbræt var med læskur.

Hundested Station var med remise, drejeskive og opstillingsspor.