Vemb-Lemvig Jernbane - operatør: VLJ, en artikel om Vemb-Lemvig Jernbane

Vemb-Lemvig Jernbane: Baggrunden for Baneprojektet

I første omgang var man ikke interesseret i en bane til Lemvig. Men efterhånden som udviklingen blev mere og mere tydelig, måtte de vise mænd i bystyret i Lemvig give efter. Da banen fra Holstebro til Skjern gik gennem Vemb og dermed uden om Lemvig, støttede man tankerne om etablering af en bane fra Vemb til Lemvig.

De Første Skridt og Økonomisk Støtte

På et møde den 3. maj 1873 nåede man frem til, at man i første omgang var villig til at give 12.000 Rigsdaler til formålet. For at støtte en østlig linjeføring ændrede byrådet senere standpunkt og lovede 22.000 Rigsdaler til den østlige linjeføring og kun 4.000 Rigsdaler til den vestlige. Det endte dog med, at kommunen også måtte tegne aktier for 20.000 kroner og i øvrigt anlægge en sti fra byen til banegården.

VLJ: Fra Lov til Indvielse

Med lov nr. 39 af 31. marts 1874 om en jernbane fra Vemb station til Lemvig eller dens havn blev det vedtaget at anlægge banen mellem Vemb og Lemvig. Koncessionen til denne bane blev udstedt den 7. juli 1878, og man kunne fejre indvielse den 20. juli 1879. Banen blev ejet og drevet af Vemb-Lemvig Jernbane A/S.

VLTJ: Ønske om en Nordlig Bane

Ønsket om en nordlig bane havde længe været til stede. Det blev derfor besluttet at forsøge etableringen af en bane. Med loven af 8. maj 1894 kom dette arbejde tættere på en virkeliggørelse. Koncessionen blev udstedt den 5. maj 1897, og indvielsen fandt sted den 22. juli 1899. Anlægget af statshavnen i Thyborøn i årene mellem 1915 og 1918 gav et betydeligt opsving til området, hvor jernbanen var medvirkende til, at man kunne få det fulde udbytte af investeringen.

Staten, Amtet og Fremtidige Planer

Ganske som med de øvrige privatbaner overdrog staten sin ejerandel i Lemvigbanen til amtet – i dette tilfælde Ringkøbing Amt. Foreløbig besluttede amtet, at Lemvigbanen skulle videreføres som aktieselskab indtil udgangen af 2002. Desuden blev det besluttet at afholde møder med de berørte kommuner om banens fremtid. Endelig ønskede amtet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Lemvigbanen, amt og berørte kommuner med henblik på at vurdere mulighederne for rationalisering og effektivisering af banedriften.

Materiellets Udvikling

De første lokomotiver på denne bane var to små 0B0t-lokomotiver, leveret fra Hanomag i 1879. Efter datidens skik og brug blev de navngivet Vemb og Lemvig. Meget er sket, siden den tidlige tertiærbane blev anlagt. I dag råder VLTJ over væsentligt tungere materiel, herunder to tidligere DSB-lokomotiver, ex-MX 1025 og ex-MY 1152, samt en Gmeinder rangertraktor fra 1958. Til persontrafik benyttes materiel produceret af ASJ-L, Märstaverken, Duewag/Scandia og Üerdingen.

Stationen i Bækmarksbro blev opført i 1879 næsten lige så beskeden som Vemb-Lemvig Jernbanes første station i Vemb. Selv om Bækmarksbro by kun voksede mod nord, fik stationen vokseværk og måtte snart udvides, og i 1913 måtte en ny station bygges til erstatning for den gamle, som blev nedrevet ved samme lejlighed.

Fåre Station eller Faare Station, som den hed i starten, kom til at ligne Bækmarksbros Station efter flere udvidelser. Med årene blev pladsforholdene for trange på Fåre Station, og man valgte at bygge en ny stationsbygning i 1917, som kom til at lignende den nye Bækmarksbros Station fra 1913.

Den gamle Fåre station blev nedrevet året før; af materialerne opførtes en funktionærbolig overfor Lemvig Station. Man kan stadig se ligheden mellem funktionærboligen overfor Lemvig Station med Fåre gamle station, trods en større udvidelse af funktionærboligen.

Lomborg Trinbræt blev den 1. oktober 1902 flyttet 1,4 km mod Lemvig. Den 27. maj 1995 blev navnet ændret til Armose Trinbræt og var nu banens højeste punkt med 45 meter o.h.

Lemvig første Station fra 1879 var på Vemb-Lemvig Jernbanen næsten pompøs sammenlignet med Vemb-Lemvig Jernbanens øvrige stationsbygninger.

Fra starten var pladsforholdene meget kaotiske, da staionsbygningen foruden stationsfaciliteter indeholdt hovedkontor, postlokaler, restauration, to boliger m.m. Alligevel skete der ikke større udvidelser og forbedringer. I år 1908 nedbrændte stationsbygningen og resterne blev først fjernedes året efter, da den nuværende banegård blev taget i brug.