Helsinge-Tisvildeleje - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Gribskovbanen: Etablering og Udvikling

Gribskovbanen blev grundlagt ved loven af 23. maj 1873, hvor regeringen fik bemyndigelse til at meddele eneret til anlæg og drift af en jernbane med udgangspunkt i Hillerød, gennem Gribskov, til et punkt nord for denne. Som ved mange jernbaneprojekter opstod der en intens debat om linjeføringen.

Anlæg og Drift

Efter linjeføringen var fastlagt, og kapitalen var samlet, gik processen langsomt fremad. Først den 17. januar 1879 blev koncessionen tildelt. I 1879 fik Scandia kontrakten på anlægget af banen og levering af materiel. Da budgettet var stramt, blev banen anlagt efter Liwesey's potte-system (dvs. ingen sveller, men potter under sporet og jernstænger til at sikre afstanden mellem skinnerne), og materiellet bestod af dampvogne. Begge dele blev dog hurtigt udskiftet på grund af ineffektivitet.

Gribskovbanens Drifts-Selskab blev stiftet den 7. januar 1880 og overtog koncessionen til banen. Indvielsen fandt sted uden større festivitas den 20. januar 1880, og regelmæssig drift blev påbegyndt med tre daglige tog i hver retning.

Forlængelse til Græsted - Gilleleje

Allerede før anlægget var færdigt, begyndte diskussionen om en forlængelse af Gribskovbanen. Forlængelsen blev hurtigt optaget i jernbaneloven af 8. maj 1894, og allerede den 27. september samme år blev der givet koncession til Gribskovbanen for en forlængelse. Forlængelsen blev betragtet som en del af Gribskovbanen, og den 14. maj 1896 blev den indviet. Om sommeren kørte der fire daglige tog i hver retning, mens der om vinteren kun var tre.

Kagerup - Helsinge Banen

Den 6. februar 1896 blev der udstedt koncession på anlæg og drift af en bane fra Kagerup Station til Helsinge, som var en del af loven fra 8. maj 1894. Gribskovbanens driftsbestyrer stod for projekteringen af banen, og den blev indviet den 15. juli 1897. Driften af banen blev allerede dagen efter taget i forpagtning af Gribskovbanen.

Helsinge - Tisvildeleje Banen

Ved loven af 27. maj 1908 blev det besluttet at anlægge en jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje, dog uden statstilskud. Først efter en revision af vilkårene ved loven af 20. marts 1918, hvor staten bidrog med 50 procent af anlægskapitalen, kom der gang i projektet. Koncessionen blev udstedt den 30. august 1918, og strækningen blev indviet den 11. juli 1924. Regelmæssig trafik blev optaget den 18. juli 1924.

Helsinge Station åbnede som endestation på Kagerup-Helsinge Banen (KHB), da denne bane åbnede den 16. juli 1897. Kagerup-Helsinge Banen var på trods af sin længde på kun 6 km, et selvstændigt driftsselskab frem til udgangen af 1944.

Selv om Kagerup-Helsinge Banen var et selvstændigt selskab, blev banen i praksis drevet som en del af GDS. Helsinge Station var en mindre station, men dette betød ikke så meget, for den havde en rimelig succes især da banen den 18. juli 1924 blev forlænget til Tisvildeleje. Ved forlængelsen til Tisvildeleje flyttes hovedsporet, der havde ligget parallelt med stationsbygningen, til at ligge skråt for stationsbygningen, således at perronen fik form som en stor trekant.

Helsinge Station bibeholdt fuld ekspedition indtil 1990, hvor stykgodset bortfaldt. I 1992 blev den nuværende station ibrugtage, hvor Helsinge første station blev nedrevet ved samme lejlighed.

Det eneste der er bevare fra den gamle station, var væguret fra stationskontoret.

Troldebakkerne Trinbræt er et nyt trinbræt der skal anlægges ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Troldebakkerne Trinbræt vil erstatte det nuværende trinbræt ved Laugø den 12. december 2021, med første stop kl. 06:59 med Lokalbane 960R fra Hillerød til Tisvildeleje.

Troldebakkerne er totalt på ca. 70 hektar og når området er færdigudbygget, vil bydelen bestå af op til 700 nye boliger. Troldebakkerne er delt op i 3 Klynge, hvor der med salget af Klynge 2 og salgsforberedelse af Klynge 3, er næste skridt at sælge Klynge 1.

Laugø Trinbræt findes på Jernbanestrækningen Helsinge-Tisvildeleje, som anlagdes i begyndelsen af 1920-erne med åbning i 1924. Laugø Trinbræt kom først til i 1931 efter lokalt pres.

Laugø nævnes første gang – i kendte historiske kilder – i 1241, dengang var landsbyen underlagt Æbelholt Kloster og udgjorde sammen med landsbyerne Helsinge, Nejlinge, Kæderup, Ammendrup, Høbjerg – Helsinge Sogn.

Det hører med til den lokale selvforståelse, at Laugø med sine daværende 14 – og ved udskiftningen 17 – gårde var den største af de nævnte landsbyer – hvor ikke mindst overtaget ifht. Gribskov Kommunes aktuelle metropol, Helsinge, er vigtig.

Indbyggertallet for hele matrikelområdet i Laugø:
År 1787: 190 personer
År 1870: ca 370 personer
År 1986: 184 personer
År 2020: ca 150 personer

Grundet affolkningen af oplandet ud for Laugø Trinbræt og det faktum at det kun benyttes i yders ringe omfang, er det blevet besluttet at Laugø Trinbræt lukkes med overgangen til køreplan K22 den 12. december 2021 med sidste stop kl. 00:24 med Lokalbane 960R fra Tisvildeleje til Hillerød.

Der skal anlægges et nyt trinbræt til lokalbanen ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Troldebakkerne Trinbræt vil erstatte det nuværende trinbræt ved Laugø den 12. december 2021.

Ørby Station åbnede den 18. juli 1924 sammen med forlængelsen af Gribskovbanen fra Helsinge til Tisvildeleje.

Birkedommer Louis Hammerich var formand for bestyrelsen for Kagerup-Helsinge Jernbane (KHB). Louis Hammerich var stor fortaler for at forlænge Kagerup-Helsinge fra Helsinge til Tisvildeleje, så ejendomsmærker KHB (Kagerup-Helsinge Banen) kom i folkemunde til at stå for "Kære Hammerichs Bane". Ørby Station var en af Louis Hammerich "luner" og han ventede meget af denne station til trods for, at der ikke var andet bebyggelse end det nærliggende mejeri og Ørby By lå ca. 1. km sydvest for stationen.

Ørby Station blev ikke den succes, som Louis Hammerich havde forventet og der kom aldrig yderligere bebyggelse omkring Ørby Station. I 1965 blev stationen nedsat til trinbræt og stationsbygningen frasolgt til privat beboelse. Ørby Station var tegnet af Carl Lundqvist og blev nedrevet i 1985.

Ved anlæggelsen af banen til Tisvilde blev der i Vejby anlagt et 2,2 km. langt tipvognsspor til banens grusgrav ved Dyndmosegård, hvorfra der blev indvundet grus til anlægget af Tisvildebanen. Grusgravningen ophørte i 1956 og sporet blev optaget. Linieføringen er nu blevet til en offentlig sti kaldet Julehøjstien.

Tisvildeleje Station er endestation på Gribskovbanens Tisvildelejegren i Nordsjælland, tæt på Sjællands nordkyst og Tisvildeleje Strand.

På et af stationens sidespor har der i en årrække stået en gammel jernbanevogn med navnet Kulturtoget, der er blevet benyttet til kunstnerkollektivet Kanonhalløjs sommerrevyer og andre forestillinger. 15. februar 2016 blev vognen udsat for en formodet påsat brand, hvor den udbrændte.