Nexøbanen, Rønne-Nexø Jernbane - operatør: DBJ (Oprindelig: RNJ)

Nexøbanen: Den Første Jernbane på Bornholm

Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm. Den blev anlagt og drevet af Det Bornholmske Jernbaneselskab, også kendt som Rønne-Nexø Jernbane (RNJ). Den 1. april 1934 indgik RNJ i selskabet De Bornholmske Jernbaner (DBJ) sammen med de to senere anlagte baner, Allingebanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og blev aldrig omlagt til normalspor.

De Tidlige Planer og Anlæggelsen

De første planer om jernbaner på Bornholm opstod i 1875, men gik i sig selv i 1876. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det i 1891 for en gruppe borgere fra Rønne at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Nexø med en sidebane fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Denne bane blev inkluderet i den store jernbanelov i 1894. Eneretsbevillingen blev givet den 8. maj 1897. Nexø by ønskede i starten ikke at garantere for banen, hvilket næsten førte til, at endestationen blev placeret i sogneskellet mellem Nexø og Bodilsker. Anlægsarbejdet begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der blev banens første driftsbestyrer.

Banens Åbning og Tidlige Drift

Driften blev indledt den 13. december 1900 med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer, da togene kørte med en hastighed på 37 km/t. De første år blev der transporteret omkring 35.000 tons gods årligt, herunder ca. 17.000 svin. RNJ havde de første år 37 ansatte og transporterede cirka 150.000 passagerer om året, svarende til 328 passagerer per dag.

Sidebanen til Almindingen

Den 16. maj 1901 blev sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen åbnet. Denne 5,1 km lange strækning blev i starten kun trafikeret i sommersæsonen og primært brugt af skovgæster til Almindingen. Indtil åbningen af Almindingen-Gudhjem Jernbane i 1916 var sidebanen hovedsageligt en turistattraktion.

Modernisering og Fusion

I begyndelsen af 1930'erne blev banen moderniseret med nyt rullende materiel, herunder motorvogne og et kraftigere diesellokomotiv. Den 17. december 1934 blev alle de bornholmske jernbaner samlet i ét selskab, De Bornholmske Jernbaner (DBJ), for at optimere driften og reducere omkostninger.

Banens Gyldne År

I 1920'erne var Nexøbanen en succes både transportmæssigt og økonomisk. Efter fusionen i 1934 transporterede de tre baner tilsammen omkring 100.000 passagerer årligt. I 1940'erne steg antallet af daglige rejsende mellem Rønne og Nexø til ca. 1.700, og der blev transporteret omkring 70.000 tons gods årligt. Under Anden Verdenskrig blev banen brugt til at transportere tropper og gods af tyskerne, og efter krigen af russerne, der opholdt sig på Bornholm indtil 1946.

Nedgang og Nedlæggelse

I 1950'erne begyndte passagertallet at falde markant på grund af øget konkurrence fra biltrafikken og bedre vejnet. I Nexøbanens sidste år, 1968, var der stadig 22 daglige togafgange, men kun ca. 900 passagerer pr. dag. Banen blev nedlagt den 28. september 1968, og næsten alt rullende materiel blev ophugget.

Bevarede Stationsbygninger

Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø Station, der blev revet ned i 1973, og Rønne Nord. Disse bygninger står som historiske monumenter over banens betydning for øen.

Banetracé og Nutidig Anvendelse

12,5 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a.:

• Østre Jernbanesti i Rønne: 1,5 km lang strækning, der nu fungerer som gang- og cykelsti.
• Mellem Rønne Golfklub og Lobbæk: 5 km strækning til rekreative formål.
• Mellem Balka Strand og Nexø: 2,5 km strækning populær blandt både lokale og turister.

Banens Betydning for Bornholm

Nexøbanen var mere end blot en transportvej; den var en livsnerve for Bornholm. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og husdyr, hvilket var afgørende for øens økonomi. Banen gjorde det også nemmere for beboere og besøgende at rejse mellem øens byer, hvilket bidrog til øget sammenhæng og udvikling.

Arven efter Nexøbanen

Selvom banen blev nedlagt i 1968, lever arven efter Nexøbanen videre. De bevarede stationsbygninger og banetracéerne fungerer som påmindelser om en vigtig periode i Bornholms historie. Initiativer for at bevare og genanvende dele af banen til rekreative formål har bidraget til at holde historien levende for kommende generationer.

Rønne Nord Trinbræt - En central del af Bornholms jernbanehistorie

Rønne Nord Trinbræt, tidligere kendt som Rønne Nordre Trinbræt, var en vigtig station på Bornholms jernbanenet. Stationen spillede en afgørende rolle i transporten af både passagerer og gods og var i en periode et centralt knudepunkt for togtrafikken på øen.

Fra trinbræt til station med fuld ekspedition

Da Rønne-Nexø Jernbane blev indviet den 13. december 1900, blev Rønne Nord anlagt som en station med fuld ekspedition. Alligevel fik den betegnelsen Rønne Nordre Trinbræt. Stationen blev hurtigt et vigtigt transportcentrum for gods, især kreaturtransporter til det nærliggende slagteri. Flere virksomheder fik også sidespor til stationen, hvilket gjorde den til en central del af det lokale erhvervsliv.

Udvidelse i forbindelse med Rønne-Allinge Jernbane

Rønne Nord fik først en større rolle som personstation den 5. maj 1913, da Rønne-Allinge Jernbane blev anlagt. I forbindelse med denne udvidelse blev stationsbygningen ombygget og forstørret.

• Nye perronspor blev anlagt for at håndtere den stigende togtrafik.
• Læssespor og siderampe blev etableret for at forbedre godshåndteringen.
• Stationen blev ophøjet til en togfølgestation og fik større betydning for omstigende passagerer og gods.

Stationen fik dog aldrig et egentligt varehus, men ekspederede stadig en betydelig mængde gods.

Øget betydning som fællesstrækning

Da Rønne-Allinge Jernbane blev bygget, blev det besluttet, at den skulle dele spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Dette gjorde, at Rønne Nord fik endnu større betydning, da den nu fungerede som et centralt omstigningssted.

For at imødekomme den øgede trafik blev stationen yderligere udvidet:

• Endnu en fløj blev tilføjet, hvilket gav bygningen en karakteristisk H-form.
• Billetsalget blev moderniseret og ændret til et egentligt stationskontor.

Nedgangen starter i 1950'erne

Den 18. august 1952 blev jernbanestrækningen Aakirkeby-Gudhjem nedlagt, og blot et år senere, den 15. september 1953, lukkede også Rønne-Sandvig-strækningen. Disse lukninger betød, at trafikmængden på Rønne Nord faldt markant. Samtidig blev godstrafikken hårdt ramt af konkurrencen fra den stigende vejtransport, hvilket gjorde, at stationen gradvist mistede sin betydning.

Nedrykning til trinbræt

Den 1. juni 1955 blev Rønne Nord station nedrykket til billetsalgssted. Denne status varede dog kun kort, for allerede den 1. november 1955 blev stationen nedsat til trinbræt. Fra dette tidspunkt var der kun begrænset passagertrafik, og stationens rolle var stærkt reduceret.

Nedlæggelse og efterfølgende anvendelse

Da Nexøbanen lukkede den 28. september 1968, blev Rønne Nord Trinbræt også lukket. Dette markerede afslutningen på en æra for Bornholms jernbanenet, da Nexøbanen var den sidste metersporede bane i Danmark. Efter nedlæggelsen stod stationsbygningen ubrugt i nogle år, indtil den i 1972 blev overtaget af Sparekassen Bornholm. Her fungerede den som bankfilial indtil 1979, hvorefter bygningen blev revet ned for at gøre plads til en ny vej.

Rønne Ø var fra starten et trinbræt med billetsalg og var i de første driftsår angivet i publikumskøreplanerne som "Rønne østre Trinbrædt". Rønne Ø Trinbræt havde en trinbrætpavillon af banens type A, som blev ibrugtaget den 13. december 1900 samtidigt med trinbrættet åbnede, og var tegnet af arkitekt Mathias Andreas Bidstrup. Den 1. januar 1919 blev Rønne Ø forsynet med en ny bygning, som var tegnet af Joachim Maltha Elias Fagerlund og Rønne Ø blev ved samme lejlighed ophøjet til station. Med den nye stationsbygning blev den gamle trinbrætpavillon efterfølgende taget ned og transporteret til Almindingen station, hvor den blev genopført og indrettet som pissoir. Fra april 1933 blev Rønne Ø nedsat til Billetsalgssted for at ende som trinbræt fra den 1. august 1955.

Sidesporet til Rabækkeværket blev anlagt i starten af 1903 - Banens Ordre nr. 40 og var klar til brug i løbet af maj måned 1903 ifølge Best.prot. 25-1903. Sidesporet fjernes igen i 1928 ifølge Best.prot. 1310-1928 og spormaterialerne bliver anvendt ved anlæg at et nyt spor på Lobbæk Station ifølge Driftsberetning 192.829. Sidesporet til Rabækkeværket bliver anlægges igen i 1940 ifølge Best.prot. 178-1940 og forsvinder ud af tjenestekøreplanen med gyldighed fra den 12. juni 1949.

Kølleregård Trinbræt havde i starten kun en lille pavillon, men der opførtes en stationsbygning december 1901

Nylars Billetsalgssted åbnede den 13. december 1900 sammen med Rønne-Nexø banen. I 1924 blev Nylars Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor. Nylars Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1952, og i 1957 blev sidesporet nedlagt og fjernet. Indtil Rønne-Nexø banens lukning den 28. september 1968 var Nylars Trinbræt.

Smørenge Trinbræt var ikke med fra banens åbning i år 1900, men blev taget i brug den 18. maj 1902.  Det forholdsvis simple og rektangulære venteskur var fremstillet af baneformanden i midt 1930'erne.

Tvillinggårde Trinbræt havde et Sidespor, hvor der var dyre- og læsserampe.

Åkirkeby Station blev anlagt som mellemstation på Rønne-Aakirkeby-Nexø banen. Året efter i 1901 blev der lavet en sidebane til Almindingen.

Langemyre Billetsalgssted åbnede sammen med Rønne-Nexø banen den 13. december 1900. Langemyre Billetsalgssted lå meget øde og uden reelt opland - bortset fra et par gårde inden for en radius på 2 km.

I 1922 ændrede Langemyre Billetsalgssted navn til Langemyregård Billetsalgssted, hvor navnet Langemyregård var efter gården, som lå ca. 300 meter nord for Billetsalgsstedet.

Den lille ekspeditionsbygning var af en type, som man så flere steder på de Bornholmske baner. Som det generelt var kendetegnet for banerne på Bornholm, så fremstod bygningen i velholdt stand i hele banens levetid. Langemyregård Billetsalgssted lukkede i 1949 og sidesporet blev nedlagt i 1952.

Langemyregård Billetsalgssted blev nedrevet i 1968 sammen med fjernelse af banen, som lukkede den 28. september 1968.

Pilemølle startede som trinbræt, men blev i 1916 konverteret til billetsalgssted.

Bodilsker Station var en lille mellemstation med et ret så beskedent opland. Fra åbningen i 1900 havde Bodilsker Station posthus. Bodilsker Station fik aldrig et rentabelt trafikgrundlag og blev i 1952 nedsat til billetsalgssted med sidespor.

Ved Rønne-Nexø banens nedlagdes i 1968, lukkede også posthuset, hvor flere af de andre stationer bibeholdte deres posthuse efter banelukningen.

Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre havde oprindeligt ikke en ventebygning, men da Balka Badehotel kom til i 1909, blev der opført en såkaldt "paraply", som eksisterede lige til banens lukning i 1968. Efterfølgende og inden 1911 blev der bag "paraply" etableret et meget lille billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker. Ekspeditionen af stykgods kom til senere og afsendelse af rejsegods på stedet blev først etableret i 1955. Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur. Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdt en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968. Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station. Hundsemyre / Balka Strand blev nedrevet i 1968.

Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre fik efterfølgende og inden 1911 et billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker. Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur. Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdte en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968. Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station. Hundsemyre / Balka Strand blev nedrevet i 1968.

Neksø eller Nexø Station var ret enestående, da den var bygget af bornholmskgranit. Nexø stationsbygningen blev hårdt ramt under russernes bombardement i 1945, men Nexø Station blev genopbygget og fungerede som endestation på Rønne-Neksø Jernbanen i hele banens levetid fra 1900 til 1968. Neksø eller Nexø - byens navn har ofte skiftet stavemåde og i kirkebøgerne kan der findes andre stavemåder som Nexøe, Nexø, Neksø og Nexöe:

• 1757-1815 Neksø
• 1823-1855 Nexø & Nexøe
• 1857-1886 Nexøe
• 1885-1891 Nexø
• 1892-1915 Neksø
• 1915-1922 Nexø
• I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, hvilket er slået igennem på de fleste vejskilte i dag

Nexø Station lå i vejen for større vejanlæg og blev nedrevet i 1973.