Linje E (S-Banen) - operatør: DSB, en artikel om Linje E (S-Banen)
Linje E: S-Togslinje mellem Holte og Køge via København H
Linje E er en S-togslinje, som kører mellem Holte Station og Køge Station via København H. Linjen kører kun i dagtimerne mandag-fredag med 10 minutters drift. Der køres uden stop mellem Ny Ellebjerg og Ishøj. Om aftenen og i weekenden erstattes linjen af linje A med stop ved alle stationer.Historien bag Linje E og dens Udvikling
Linje E blev oprettet den 26. maj 1968. Fra starten blev den suppleret af linje Ex i myldretiden, men denne blev indlemmet i linje Cx allerede i 1972. I 1983 blev en ny linje Ex oprettet, som kørte frem til 2007. Oprindeligt var linje E farvet brun på linjekortet, men i 1979 blev farven ændret til den nuværende lilla.S-Banen: Københavns Lokaltogsystem
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen. S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og har 86 stationer, hvoraf 32 stationer ligger inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf linjerne A, B, C og F kører hele ugen, mens linjerne E og H kun kører mandag-fredag, og linje Bx kører i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, med ca. 357.000 påstigninger dagligt. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).Elektrificeringen af S-Banen
S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup, skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.
Udvidelse og Modernisering af S-Banen
Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog mellem København H og Hellerup, blev der indført 20-minuttersdrift, hvilket var den faste grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum blev Hellerup-Hillerød, Svanemøllen-Farum (omlagt fra København L) og København H-Valby-Frederikssund omstillet til S-bane, nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby-Høje Taastrup, og en helt ny bane blev anlagt fra Dybbølsbro til Køge. Senest blev banen Frederiksberg-Vanløse-Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld blev den tidligere Godsbanering Grøndal-Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.
Linjebetegnelser og Køreplansændringer
Oprindeligt blev der ikke benyttet bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, der i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier er der kommet og gået en række nye linjer og begreber i takt med behovet. I 1963 blev der således introduceret et efterstillet "x" (for ekstra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog droppet igen i 2007 med indførelsen af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.S-Banen i Moderne Tid
S'et i betegnelsen S-tog står ikke for noget bestemt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 i "Den elektriske enquete". Der var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet blev allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932-1933 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen. En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står "S"-et for stiv køreplan, hvilket betyder, at togene afgår på faste minuttal.Urealiserede Planer for S-Banen
Der har været diverse planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager. Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne anskaffet med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.Muligheden for Tostrøms-S-tog og Andre Udvidelser
Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019. I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som en løsning på Kystbanens kapacitetsproblemer.S-Banen: Teknisk Information
Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger, hvilket adskiller sig fra fjernbanernes senere elektrificering med 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt. Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er ca. 170 km langt og består af dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002).S-Banens Geografi og Samspil med Fjernbanen
S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd. Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L/Slangerupbanens station.Overkørsler og Stationer på S-Banen
Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001. Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).Historiske og Moderne S-Togsstationer
Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her, som ved flere andre stationer, gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også blevet anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.Sikringsanlæg og Togkontrolsystemer på S-Banen
Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger, men på grund af øget trafikpres skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene og vises på et førerrumssignal, samt tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet. Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.CBTC-System og Fremtidige Udviklinger
I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, som også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togsmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.S-Banen som Isoleret System
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.S-Banens Køreplan og Linjenet
I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.S-Banens Myldretids- og Natdrift
På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage, med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut. Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne. Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2:00 til ca. 6:00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.Vigtige stamdata for Linje E (S-Banen)
Jernbanens længde i km | 57,9 |
Baneforkortelse | DSB |
Statstilskud i % | 100 % |
Jernbanen åbnet | 1968.05.26 |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Dobbeltspor |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | 120 km/t |
El drift | 1.650 V DC |
Bane status | S-Bane |
Linje E (S-Banen) har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Holte Station (Hot) | 0,0 km | |
Virum S-togsstation (Vir) | 1,2 km | |
Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft) | 3,2 km | |
Lyngby Station (Ly) | 4,0 km | |
Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt) | 6,3 km | |
Gentofte Station (Gj) | 8,0 km | |
Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft) | 9,6 km | |
Hellerup Station (Hl) | 11,1 km | |
Svanemøllen S-togsstation (Sam) | 13,1 km | |
Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) | 14,4 km | |
Østerport Station (Kk) | 15,8 km | |
Nørreport Station (Kn) | 17,4 km | |
Vesterport Station (Vpt) | 18,4 km | |
København Hovedbanegård (Kh) | 18,9 km | |
Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt) | 19,8 km | |
Sydhavn S-togstrinbræt (Syv) | 21,8 km | |
Sjælør S-togstrinbræt (Sjæ) | 22,7 km | |
København Syd Trinbræt (Nel) | 23,3 km | |
Ishøj S-togsstation (Ih) | 35,3 km | |
Hundige S-togsstation (Und) | 37,6 km | |
Greve S-togstrinbræt (Gre) | 40,7 km | |
Karlslunde S-togstrinbræt (Klu) | 43,1 km | |
Solrød Strand S-togstrinbræt (Sol) | 48,2 km | |
Jersie S-togstrinbræt (Jsi) | 49,7 km | |
Køge Nord S-togstrinbræt (Kjn) | 54,2 km | |
Ølby S-togstrinbræt (Ølb) | 55,2 km | |
Køge Station (Kj) | 57,9 km |
Holte Station (Hot) er Linje E (S-Banen) banens første station
Holte Station: En Nøgleforbindelse i S-togsnettet
Holte Station er en vigtig jernbanestation i forstaden Holte, beliggende nord for København. Stationen ligger på Nordbanen og betjenes primært af S-togslinjerne A og E, som forbinder hovedstadsområdet med Nordsjælland. Holte Station har en central rolle i pendlertrafikken og er en integreret del af Københavns S-togsnet, hvilket gør det nemt for rejsende at komme til og fra København samt andre destinationer i regionen.Stationens Struktur og Infrastruktur
Holte Station er kendetegnet ved sin opbygning med tre spor og to perroner, der ligger imellem sporene. Det midterste spor benyttes primært af tog, der har endestation i Holte, og det er udstyret med forskellige opstillingsspor, som giver plads til togene, når de ikke er i drift. De yderste spor bruges af tog, der fortsætter nordpå mod Hillerød. Denne opsætning gør stationen fleksibel og effektiv, da den kan håndtere både gennemgående tog og tog, der vender i Holte.Stationens design gør det nemt for passagererne at bevæge sig mellem perronerne og stationens øvrige faciliteter. Adgangen til perronerne foregår via trapper og elevatorer, hvilket sikrer, at stationen er tilgængelig for alle, herunder personer med nedsat mobilitet.
Faciliteter på Holte Station
Holte Station tilbyder flere faciliteter, der gør det bekvemt for rejsende. Blandt andet findes der en velassorteret 7-Eleven, som har åbent fra morgen til aften. Her kan passagerer købe mad og drikke, herunder sandwiches, snacks og drikkevarer, før de stiger på toget. Derudover er der gode parkeringsforhold ved stationen for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere bil- eller cykeltransport med offentlig transport.Stationen ligger også tæt på Holte Midtpunkt, et centralt handelsområde i Holte, samt naturområder som Vejlesø. Det giver passagererne mulighed for at kombinere deres rejse med en tur i byen eller naturen.
Holte Stations Historiske Betydning
Holte Station blev opført som en del af Nordbanen, der blev anlagt i midten af 1800-tallet. Dette gjorde det muligt for beboerne i Nordsjælland at pendle til og fra København, hvilket spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Holte som en forstad til hovedstaden. I dag er Holte Station stadig et vigtigt knudepunkt i den kollektive trafikstruktur og en del af det omfattende S-togsnet, der forbinder Københavns forstæder med byens centrum.Renoveringer og Forbedringer
Holte Station har gennemgået flere renoveringer som led i DSB's projekt "Fremtidens S-togsstationer." Formålet med projektet er at modernisere og forbedre stationerne på S-togsnettet, herunder Holte, for at sikre bedre forhold for passagererne. Arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects har været ansvarlig for renoveringen af Holte Station, og arbejdet har fokuseret på at skabe mere lys og luft samt forbedre orienteringen og ankomstforholdene.En af de mest markante ændringer ved Holte Station er udvidelsen af stationspladsen og fjernelsen af en ældre bygning fra 1960'erne. Dette har åbnet op for et nyt og mere overskueligt rum, der giver en bedre visuel forbindelse til Vejlesø og stationsarealet. Derudover er der opført et nyt trappe- og elevatorhus af glas, som gør det lettere for passagererne at bevæge sig mellem stationsbygningen og perronerne.
S-togsdriften på Holte Station
S-togsdriften på Holte Station er en af stationens kernefunktioner. De hyppige afgange på linjerne A og E gør det muligt for rejsende hurtigt og nemt at komme til deres destinationer. Linje A forbinder Holte med centrale stationer i København, mens linje E giver en hurtigere forbindelse til stationer længere nordpå, som f.eks. Hillerød.Den gode forbindelse til Københavns S-togsnet har gjort Holte Station til et populært valg for pendlere og rejsende, der ønsker en effektiv og komfortabel transportmulighed til og fra København.
Fremtidige Udsigter for Holte Station
I takt med den stigende urbanisering og det øgede behov for offentlig transport i hovedstadsområdet forventes Holte Station at spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden. Forbedringer af stationens infrastruktur, perroner og faciliteter vil fortsat være i fokus, og der er planer om yderligere moderniseringer for at imødekomme det voksende antal passagerer.Den fortsatte udvikling af S-togsnettet og en mulig udvidelse af stationens kapacitet vil sikre, at Holte Station forbliver et centralt knudepunkt i regionen, der effektivt kan betjene både lokale beboere og pendlere fra hele Nordsjælland.
Byggeår | 1864 |
Åbnet | 1864.06.08 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Vilhelm Carl Heinrich Wolf |
Adresse | Holte Stationsvej 34, 2840 Holte |
Stednavneforkortelse | Hot |
Højdeplacering over havet | 28,3 meter |
GPS koordinater | 55.808151,12.469026 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. juli 2024 Download billede
Virum S-togsstation (Vir) ligger 1,2 km. fra første station.
Virum S-togsstation og dens historiske udvikling
Der hvor Virumvej krydsede Nordbanen, blev der i 1928 anlagt et trinbræt ved vogterhus nummer 8a. Placeringen viste sig gunstig, og allerede året efter i 1929 blev der oprettet et lille billetsalg i den blokpost, som lå ved vogterhuset på samme side af banen. På modsatte side af banen blev der opstillet et simpelt lille træskur. Da der på dette tidspunkt kørte damptog med forholdsvis lange togstammer, var det nødvendigt med meget lange perroner på trinbrættet for at kunne betjene passagererne effektivt.Overgangen til S-banen i 1936
Den 15. maj 1936 blev S-banen forlænget fra Hellerup til Holte, hvilket betød en markant forbedring af den kollektive trafik i området. I denne forbindelse blev et nyt og mere moderne billetsalgssted oprettet ca. 700 meter længere mod nord. Selvom bygningen stadig var en relativt simpel trækonstruktion, repræsenterede den et stort skridt ind i en mere moderne og komfortabel togdrift. En bemærkelsesværdig detalje var det futuristiske funkis-cykelskur, som gav billetsalgsstedet et tidssvarende præg.Byudvikling og voksende passagertal
Ved anlæggelsen af det nye billetsalgssted i Virum var der kun sparsom bebyggelse i nærheden, men op gennem 1950'erne voksede forstadskvartererne hastigt ud fra København. Virum blev hurtigt en attraktiv bosætningsby, hvilket medførte øget passagertrafik. For at imødekomme den voksende efterspørgsel blev billetsalget udvidet med en banepakkeekspedition i 1946. Dette var dog en midlertidig foranstaltning, da ekspeditionen ophørte igen i 1973.Modernisering af infrastruktur og stationens flytning
I 1958 blev Frederiksdalsvej udvidet, og viadukten under banen blev bygget om. Denne modernisering omfattede en fordobling af broens spændvidde ved at tilføje et ekstra brofag. I forbindelse med dette arbejde blev Virum Billetsalgssted nedrevet og erstattet af en ny, moderne S-togsstationsbygning på østsiden af banen. Den nye stationsbygning var tilpasset de stigende krav til passagerkomfort og moderne togdrift.Nedlæggelsen af vogterboligen og blokposten
Ved Virumvej fortsatte vogterboligen sin funktion med bompasning ved jernbaneoverskæringen frem til 1950. Herefter blev niveauskæringen erstattet af en viadukt lige syd for vogterboligen, hvilket forbedrede trafiksikkerheden for både bilister og togpassagerer. Blokposten ved Virumvej blev nedlagt i 1952 som en del af moderniseringen af signalsystemet og togdriften på Nordbanen.Linjeføringen i dag
I dag betjenes Virum S-togsstation af Linje E, som kører fra Holte til Københavns centrum og videre til Køge. Stationen ligger mellem Holte og Sorgenfri Station og nord for Kongens Lyngby. Syd for København fortsætter linjen på den kendte Køge Bugt-bane. Stationen spiller en vigtig rolle i den daglige pendlertrafik og forbinder forstadsområderne med Københavns centrum.Byggeår | 1958 |
Åbnet | 1958 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Frederiksdalsvej 64, 2830 Virum |
Stednavneforkortelse | Vir |
Højdeplacering over havet | 27,4 meter |
GPS koordinater | 55.796244,12.473079 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft) ligger 3,2 km. fra første station.
Sorgenfri S-togstrinbræt og dets historie
Sorgenfri S-togstrinbræt ligger i den sydlige del af Virum og har fået sit navn fra det nærliggende Sorgenfri Slot. Stationen er en del af Nordbanen, der forbinder Holte og København. Oprindeligt blev trinbrættet etableret for at betjene lokalområdet og sikre bedre transportmuligheder for de omkringliggende boligområder.Flytningen i forbindelse med Omfartsvejen
I 1955 blev Sorgenfri S-togstrinbræt flyttet cirka 250 meter mod nordvest i forbindelse med anlæggelsen af Omfartsvejen. Flytningen var nødvendig for at skabe en bedre infrastruktur i området og sikre en mere hensigtsmæssig placering af stationen i forhold til den voksende trafik i forstadsområdet.S-togets betydning for hovedstadsområdet
S-toget spiller en afgørende rolle i den kollektive transport i hovedstadsområdet. Systemet forbinder Københavns indre by med forstæderne og gør det muligt at pendle hurtigt og effektivt. Sorgenfri S-togsstation er en del af denne struktur og fungerer som et vigtigt bindeled for rejsende i og omkring Virum.Sorgenfri S-togsstations placering på Nordbanen
Nordbanen strækker sig fra Holte til København og er en vigtig del af det københavnske S-togsnet. På linjekortet er denne strækning markeret som Linje E, der kører mellem endestationerne Holte og Køge. Sorgenfri S-togsstation giver adgang til både nordgående og sydgående tog, hvilket sikrer fleksibilitet for pendlere og fritidsrejsende.Rejsetider og forbindelser
Rejsetiden fra Sorgenfri S-togsstation til København er cirka 30 minutter, hvilket gør det til en bekvem transportmulighed for daglige pendlere. Fra København kan rejsende fortsætte videre mod blandt andet Høje Taastrup og andre større knudepunkter i regionen.Byggeår | 1955 |
Åbnet | 1955.10.09 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Hummeltoftevej 51, 2830 Virum |
Stednavneforkortelse | Sft |
Højdeplacering over havet | 30,0 meter |
GPS koordinater | 55.781328,12.483370 |
Lyngby Station (Ly) ligger 4,0 km. fra første station.
Lyngby Station: En Central Del af Københavns Jernbanehistorie
Lyngby Station har gennem sin lange historie spillet en afgørende rolle i udviklingen af Nordbanen og er i dag et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik i Københavns nordlige forstæder. Med åbningen af den første station i 1863, fulgte en række udvidelser og ændringer, der har formet stationen til den moderne transporthub, vi ser i dag. Dette inkluderer tre stationer gennem tiden, elektrificering af togforbindelserne og den kommende letbane, som forventes at åbne i 2026.Den Første Station på Nordbanen
Den første station i Lyngby blev åbnet den 1. oktober 1863 som endestation for den første del af Nordbanen. Denne strækning forbandt Lyngby med København og markerede starten på udviklingen af det sjællandske jernbanenet. På det tidspunkt var Lyngby en lille stationsby, og den oprindelige station lå nær det senere kendte Hotel Rustenborg. Men stationens placering blev hurtigt betragtet som upraktisk, hvilket førte til beslutningen om at flytte og opgradere stationen.Nordbanen blev forlænget til Helsingør i 1864, hvilket øgede behovet for en større station. Som en del af denne udvikling blev stationen nedrevet og erstattet af en ny, større bygning i 1891. Den nye station blev bygget længere mod syd for at forbedre tilgængeligheden og kapaciteten.
Den Anden Station: En Større og Bedre Struktur
Den nye station fra 1891 var markant større end den oprindelige og blev designet af arkitekterne Heinrich Wenck og N.P.C. Holsøe. Udvidelsen af Nordbanen, herunder dobbeltsporet mellem Hellerup og Holte, betød, at Lyngby nu havde brug for en station, der kunne håndtere den øgede trafik. Det nye stationsbyggeri var ikke kun større, men det omfattede også separate faciliteter for postvæsenet, hvilket afspejlede stationens voksende betydning som transportknudepunkt.I 1900 blev Lyngby desuden endestation for Lyngby-Vedbæk Jernbane, hvilket yderligere cementerede stationens status som en central del af Nordsjællands jernbanenet. Denne forbindelse, der senere blev omlagt til Jægersborg i 1936, er i dag kendt som Nærumbanen. Omlægningen faldt sammen med S-banens elektrificering og introduktionen af elektriske tog på Nordbanen.
Den Tredje Station: Ombygning og Udvikling i 1950'erne
I takt med byens og regionens vækst i 1950'erne, blev der behov for en endnu større og mere moderne station. Lyngby fik derfor sin tredje station, som blev bygget mellem 1956 og 1958. Denne station blev etableret i forbindelse med de store vejanlæg, herunder Lyngby Omfartsvej, som blev ført hen over stationen. Den nye station havde ikke blot til formål at håndtere togtrafikken, men også bustrafikken, som voksede betydeligt i efterkrigstiden.Bygningen, som stod færdig i 1957, er stadig i brug i dag, og dens perroner stammer fra de tidligere stationer fra henholdsvis 1863 og 1891. Selvom den gamle stationsbygning blev revet ned i etaper, spillede posthuset stadig en vigtig rolle som midlertidig stationsbygning under ombygningerne.
Moderne Tid: S-tog, Bus og Letbane
Lyngby Station er i dag en central del af Nordbanen og en vigtig station i Københavns S-togsnetværk. Stationen ligger centralt i Lyngby og fungerer som et vigtigt transportknudepunkt for både tog og busser i de nordlige forstæder. Den store busterminal ved stationen gør den til et naturligt centrum for offentlig transport i området.Med åbningen af S-togsforbindelsen i 1936 blev Lyngby for alvor integreret i det voksende bynetværk omkring København. I dag servicerer stationen både tog mod København og videre til Nordsjælland med afgange mod Holte og Hillerød.
Fremtiden: Letbanen kommer til Lyngby
Lyngby Station står overfor endnu en stor forandring med den kommende Hovedstadens Letbane, som forventes at åbne i 2026. Letbanen vil få en station på Jernbanepladsen ved S-togsstationen, og vil binde Lyngby endnu tættere sammen med resten af hovedstadsområdet. Letbanen bliver en vigtig del af den kollektive transportinfrastruktur i regionen og vil forbinde Lyngby med områder som Gladsaxe og Rødovre.Letbanens station i Lyngby kommer til at ligge ved butiksarkaden på Jernbanepladsen og vil have to spor, hver med sin egen perron. Denne udvikling vil uden tvivl øge stationens betydning som regionalt knudepunkt og gøre det endnu lettere at komme til og fra Lyngby.
Udfordringer og Ombygninger
Lyngby Station har gennem årene gennemgået flere ombygninger og udvidelser, men ikke uden udfordringer. Anlæggelsen af Lyngby Omfartsvej i 1950'erne førte til en række tekniske udfordringer, da motorvejen blev ført hen over stationen. Dette gjorde stationen unik i sin arkitektur, idet den nu er integreret med den omkringliggende infrastruktur på en måde, som ikke ses mange andre steder.En af de største udfordringer i nyere tid har været anlæggelsen af den tunnel, der skal bruges af letbanen. Byggeriet af tunnelen har medført midlertidige ændringer i togdriften, herunder en periode i 2019, hvor passagererne måtte skifte tog på stationen i dagtimerne. Desuden har stationen været påvirket af skybrud og kraftige storme, som i nogle tilfælde har ført til oversvømmelser og skader på infrastrukturen.
Butiksarkaden og Stationens Rolle i Lokalsamfundet
Stationen er ikke kun et transportknudepunkt, men også et vigtigt element i Lyngbys byliv. Den moderne station inkluderer en 200 meter lang butiksarkade med omkring 15 butikker. Denne arkade blev renoveret i 2012 og er siden blevet en central del af stationens faciliteter. Butiksarkaden er ejet af Nordic Real Estate Partners (NREP) og huser blandt andet filialer af populære butikker som Netto, Matas og Lagkagehuset.Stationen er let tilgængelig fra flere sider, herunder både Jernbanepladsen med busterminalen og fra Ulrikkenborg Plads. Der er adgang til perronerne fra gangtunnellen, som forbinder de forskellige dele af stationen og gør det nemt for rejsende at komme til og fra.
Lyngby Station har en rig historie og har gennemgået mange forandringer gennem årene, fra dens oprindelse som en lille endestation i 1863 til dens nuværende rolle som et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik. Med den kommende letbane vil stationen fortsætte med at udvikle sig og spille en endnu større rolle i den kollektive transport i Hovedstadsområdet.
Stationens unikke arkitektur, dens integration med byens infrastruktur og dens centrale placering i Lyngby gør den til et vigtigt element i både lokalområdet og det regionale transportnetværk.
Byggeår | 1957 |
Åbnet | 1957 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby |
Stednavneforkortelse | Ly |
Højdeplacering over havet | 25,0 meter |
GPS koordinater | 55.767969,12.503433 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt) ligger 6,3 km. fra første station.
Jægersborg S-togstrinbræt: Et Historisk Knudepunkt på Nordbanen
Jægersborg S-togstrinbræt er en vigtig station på Nordbanen og en del af det omfattende S-togsnetværk. Stationen ligger i Gentofte Kommune i Nordsjælland og fungerer som en central forbindelse for pendlere og rejsende. Derudover er Jægersborg også den sydlige endestation for Nærumbanen, hvilket gør den til et knudepunkt for lokal og regional transport.Stationens Historie og Arkitektur
Jægersborg Station åbnede i 1936 som en del af udvidelsen af S-togsnettet. Stationsbygningen er opført i træ og følger et ensartet design, der blev anvendt på alle stationer mellem Hellerup og Holte. Disse bygninger blev malet i forskellige farver for at give hver station sin unikke karakter. Oprindeligt var Jægersborg Stationsbygning malet i zinnoberrød, men gennem årene har farven ændret sig flere gange. I slutningen af 1970'erne blev bygningen sort med røde fendere som en del af DSB's nye designprofil. Ved en renovering omkring årtusindskiftet blev bygningen malet mørkegrøn, en farve der også blev anvendt på Bernstorffsvej Station.Perroner og Ventesale
Stationen har en øperron, der er placeret mellem de to S-togsspor. Perronen er udstyret med en lukket, tagdækket ventesal, som giver passagererne ly for vejr og vind. For Nærumbanens passagerer er der en separat perron med et åbent venteskur. Disse faciliteter sikrer, at stationen kan betjene både S-togs- og Nærumbanens rejsende på en effektiv måde.Forbindelser og Transportmuligheder
Jægersborg Station er et vigtigt knudepunkt for både lokal og regional transport. S-togsnettet betjener stationen med linjerne A og E, hvilket giver direkte forbindelse til København og andre centrale byer. Nærumbanen forbinder stationen med flere mindre byer i Nordsjælland og fungerer som en vigtig transportvej for pendlere.For cyklister tilbyder stationen gode parkeringsmuligheder, hvilket gør det nemt at kombinere cykling og offentlig transport. Derudover er der både trapper og elevatorer på stationen, hvilket sikrer nem adgang for alle, uanset mobilitetsniveau.
Funktion som Knudepunkt for Nærumbanen
Som den sydlige endestation for Nærumbanen spiller Jægersborg Station en central rolle i at forbinde mindre lokalsamfund med det større S-togsnetværk. Dette gør det muligt for rejsende fra områder som Nærum og omegn at få adgang til København og resten af Sjælland med minimal besvær.Stationsbygningens Rolle og Æstetik
Stationsbygningen på Jægersborg er et ikonisk element, der afspejler 1930'ernes funktionelle og minimalistiske arkitektur. Bygningen er både praktisk og æstetisk, og dens forskellige farveskemaer gennem tiden har givet den et unikt præg. Forhallen indeholder en billetautomat og fungerer som et hyggeligt venterum, der beskytter passagererne mod vejret.Renoveringer og Moderniseringer
Som mange andre stationer på S-togsnettet har Jægersborg Station gennemgået flere renoveringer og moderniseringer for at forbedre passageroplevelsen. Ud over ændringer i stationsbygningens farve er der også blevet tilføjet moderne faciliteter som LED-belysning, forbedrede adgangsforhold og opgraderede ventesale.Cykelparkering og Grøn Transport
Stationens fokus på cykelparkering afspejler en stigende interesse for bæredygtig transport. Med rigelig plads til cykler opmuntrer stationen passagererne til at kombinere cykling og togtransport som en miljøvenlig måde at pendle på.Betydning for Gentofte og Omegn
Jægersborg Station spiller en vigtig rolle i Gentoftes transportinfrastruktur. Den sikrer, at indbyggere og besøgende nemt kan komme til og fra området, samtidig med at den fungerer som en gateway til resten af Sjælland. Stationens strategiske placering gør den til en naturlig del af lokalsamfundet og et vigtigt element i regionens samlede transportnetværk.Perspektiver for Fremtiden
Med øget fokus på bæredygtig transport og integration mellem forskellige transportformer kan Jægersborg Station forventes at spille en endnu større rolle i fremtiden. Forbindelsen mellem S-tog og Nærumbanen gør stationen til en nøgleaktør i at fremme offentlig transport som et attraktivt alternativ til biltrafik.Byggeår | 1936 |
Åbnet | 1936.05.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | K.T. Seest |
Adresse | Jægersborg Station 1, 2820 Gentofte |
Stednavneforkortelse | Jæt |
Højdeplacering over havet | 30,8 meter |
GPS koordinater | 55.761603,12.521726 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Gentofte Station (Gj) ligger 8,0 km. fra første station.
Gentofte Station og dens historie
Gentofte Station er en del af Nordbanen og fungerer som en vigtig station i S-togsnettet. Den ligger centralt i Gentofte, en forstad til København, og forbinder byen med resten af hovedstadsområdet. Stationen har to gennemgående spor uden vigespor og er forsynet med perroner på begge sider. Stationsbygningen ligger på den ene perron, mens der tidligere fandtes en ventesal på den modsatte perron.Gentofte-ulykken i 1897
Den 11. juli 1897 skete en af de mest alvorlige jernbaneulykker i Danmarks historie ved Gentofte Station. Under denne tragiske hændelse mistede 40 personer livet, da et tog overså et stopsignal og kolliderede med et andet tog. Ulykken satte fokus på behovet for forbedrede sikkerhedssystemer og markerede et vendepunkt i jernbanedriften i Danmark.Forbindelser og transportmuligheder
Fra Gentofte Station er der hyppige afgange med S-tog på Linje E, der kører mellem Holte og Køge via København H. Stationen er en vigtig transportknudepunkt, der giver nem adgang til resten af Københavns S-togsnet og understøtter daglig pendling til og fra byen. For mange rejsende er Gentofte Station et centralt udgangspunkt for deres daglige transport.Omkringliggende omgivelser
Stationen er omgivet af naturskønne områder, herunder Gentofte Sø og Bernstorff Slotshave. Disse grønne områder bidrager til stationens behagelige atmosfære og gør den til et populært stoppested for lokale og turister, der ønsker at nyde naturen i nærheden af byen.Moderne faciliteter for rejsende
Gentofte Station er udstyret med moderne faciliteter, der sikrer en komfortabel rejseoplevelse. Blandt stationens faciliteter findes:Adgang til perronerne via elevatorer og trapper, så alle rejsende kan bevæge sig ubesværet mellem niveauerne
Parkeringsmuligheder for biler og cykler, hvilket gør det let at kombinere forskellige transportformer
En billetautomat, der giver mulighed for spontant at købe billetter til næste rejse
En vigtig del af jernbanehistorien
Gentofte Station har gennem tiden spillet en vigtig rolle i jernbanehistorien i Danmark. Fra de tidlige dage med damptog til moderne S-togsdrift har stationen været et centralt element i udviklingen af den offentlige transport i Gentofte og omegn.Byggeår | 1863 |
Åbnet | 1863.10.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Vilhelm Carl Heinrich Wolf |
Adresse | Brogårdsvej 14, 2820 Gentofte |
Stednavneforkortelse | Gj |
Højdeplacering over havet | 24,8 meter |
GPS koordinater | 55.753395,12.541505 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft) ligger 9,6 km. fra første station.
Historien om Bernstorffsvej S-togstrinbræt
Bernstorffsvej Station blev indviet i 1936 som en del af Nordbanen og er en af de mere specielle stationer på S-banen i København. Stationens placering i enden af den nordvestlige udfletning af sporene fra Hellerup Station, i retning mod Holte og Hillerød, gør den særlig bemærkelsesværdig. Denne unikke beliggenhed midt i sporudfletningen betyder, at stationen har en opsplitning af perroner, som ikke ses andre steder på S-togsnettet.En særlig perronindretning
Stationens perron er konstrueret på en måde, der adskiller den fra de fleste andre S-togsstationer. Hvor perronen ved selve stationsbygningen er en traditionel midterperron, deler den sig længere mod sydøst i to sideliggende perroner. Afstanden mellem sporene udvides fra cirka 10 meter ved stationsbygningen til omkring 70 meter ved perronens sydøstlige ende. Denne opsplitning er en teknisk nødvendighed, da den muliggør en niveaufri krydsning af sporene fra Nordbanen og Klampenborgbanen nær Hellerup Station. Klampenborgbanens sydgående spor krydser under Nordbanens nordgående spor blot 60 meter fra den opsplittede perron.Stationsfaciliteter og adgang
Bernstorffsvej Station har en overdækket ventesal af træ, som giver passagererne ly for vejr og vind. Adgang til perronen sker via en trappe, hvilket betyder, at stationen ikke er fuldt tilgængelig for gangbesværede. Til trods for sin relativt lille størrelse tilbyder stationen flere faciliteter, der gør den funktionel for de daglige pendlere.Omgivelserne omkring stationen
Området omkring Bernstorffsvej Station er præget af den specielle sporudfletning, som skaber en trekantet grund mellem de tre spor. Denne trekant er blevet udnyttet til kolonihaver, hvor flere af haverne ligger umiddelbart op ad stationens perroner. Dette giver stationen en særlig landlig charme, selvom den ligger i et urbant område tæt på Hellerup.Forbindelser og transportmuligheder
Bernstorffsvej Station betjenes i dag af S-togslinje E, som kører på strækningen mellem Holte og Køge. Stationen ligger tæt på Hellerup Station, hvilket gør det muligt for passagerer at skifte til flere andre linjer og rejse videre til resten af hovedstadsområdet. Nordbanen forbinder stationen med Københavns Hovedbanegård, hvor der er mulighed for at skifte til andre togforbindelser eller fortsætte rejsen videre til f.eks. Solrød Strand.Praktiske faciliteter for pendlere
For pendlere, der benytter Bernstorffsvej Station, er der adgang til cykelparkering samt en mindre parkeringsplads for bilister. Passagerer kan købe billetter i billetautomater på stationen eller online via DSB's hjemmeside. Ventesalen giver mulighed for at opholde sig i læ, mens man venter på toget.Bernstorffsvej Station i populærkulturen
Bernstorffsvej Station har også haft en rolle i dansk filmhistorie. I filmen Støv på hjernen fra 1961 optræder stationen i en scene, hvor en gruppe mandlige beboere fra en boligblok stiger på et S-tog. I filmen går de ned til stationen fra Tranegårdsvej, hvilket understreger stationens centrale placering i lokalområdet.Byggeår | 1935 |
Åbnet | 1936.05.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | K.T. Seest |
Adresse | Bernstorffsvej 134, 2900 Hellerup |
Stednavneforkortelse | Bft |
Højdeplacering over havet | 12,9 meter |
GPS koordinater | 55.742955,12.557660 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Hellerup Station (Hl) ligger 11,1 km. fra første station.
Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie
Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.Historien om Hellerup Station
Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.
En Forgrening Station med Stor Betydning
Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.
Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen
I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.
Hellerup som En Del af Lokalområdet
Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.
Fredede Bygninger og Historiske Elementer
Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.
Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur
Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.
Byggeår | 1863 |
Åbnet | 1863.07.22 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Vilhelm Carl Heinrich Wolf |
Adresse | Ryvangs Allé 79C, 2900 Hellerup |
Stednavneforkortelse | Hl |
Højdeplacering over havet | 9,3 meter |
GPS koordinater | 55.73102555688928,12.567599189690833 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede
Svanemøllen S-togsstation (Sam) ligger 13,1 km. fra første station.
Svanemøllen Station: En central del af Københavns S-togsnet
Svanemøllen Station, beliggende på Østerbro i København, er en historisk og vigtig S-togsstation, som betjener fem forskellige S-togslinjer. Stationen har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede og har gennemgået flere ændringer og moderniseringer i løbet af årene. Fra sin start som krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en travl pendlerstation, har Svanemøllen spillet en væsentlig rolle i Københavns jernbanehistorie.Historien om Svanemøllen Station
Svanemøllen Station startede som en krydsningsstation den 2. august 1897. Oprindeligt krydsede Frihavnsbanen, som forbandt Nørrebro med Københavns Frihavn, den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup. Denne placering gjorde Svanemøllen til et vigtigt knudepunkt i de tidlige dage af den københavnske jernbanetrafik. Krydsningsstationen fungerede indtil 1910, hvor Frihavnsbanen blev omlagt, hvilket ændrede stationens rolle.I 1934 blev Københavns Nærtrafik elektrificeret, og i den forbindelse blev Svanemøllen Station omdannet til en personstation. Dette markerede et skift i stationens betydning, og den blev hurtigt en travl station med mange passagerer. Den voksende trafik førte til, at der i perioden fra 1966 til 1975 var kaotiske forhold på stationen, især da Hareskovbanen blev ført til Svanemøllen som en del af den elektrificerede jernbanesystem.
Den nuværende Svanemøllen Station
Den nuværende station, som åbnede i 1973, er en moderne udgave af Svanemøllen Station og har fire perronspor og to perroner. Stationen blev designet til at håndtere den stigende mængde af togtrafik, og de tidligere faciliteter fra stationen i 1934 blev fjernet i 1974. I dag fungerer Svanemøllen som en af de vigtigste S-togsstationer i København og betjener fem forskellige S-togslinjer: A, B, Bx, C og E. Dette gør det nemt for passagerer at rejse til og fra forskellige destinationer i Københavnsområdet og Storkøbenhavn.Renovering og modernisering
Svanemøllen Station har gennemgået flere renoveringer for at tilpasse sig moderne behov. Den seneste større renovering fandt sted i 2005, hvor stationen blev opgraderet med bedre adgangsforhold, herunder trapper, rulletrapper og elevatorer, så alle passagerer, uanset mobilitetsniveau, kan komme rundt på stationen uden problemer. Samtidig blev der åbnet en Kort & Godt-butik på stationen, som senere blev omdannet til en 7-Eleven. Denne butik giver rejsende mulighed for at købe snacks og drikkevarer til turen.Stationens cykelparkeringsfaciliteter er også blevet forbedret, så det er nemt for cyklister at parkere deres cykler, inden de tager toget. Dette gør Svanemøllen til et praktisk valg for pendlere, der kombinerer cykling og offentlig transport i deres daglige rejser.
S-togslinjer og trafik
Svanemøllen Station betjener et bredt udvalg af S-togslinjer, herunder linjerne A, B, Bx, C og E. Dette gør det muligt for rejsende at komme hurtigt og nemt rundt i hele København og Storkøbenhavn. Togene kører med få minutters interval, hvilket giver passagererne stor fleksibilitet, uanset om de pendler til arbejde, besøger venner eller tager på shoppingtur.S-togsnettet er designet til at gøre rejser i hovedstadsområdet så nemme som muligt, og Svanemøllen Station er et vigtigt knudepunkt i dette system. Fra Svanemøllen kan man nemt nå centrale områder som Nørreport, Hovedbanegården og Københavns Lufthavn, ligesom stationen er en praktisk adgangsvej til Københavns forstæder.
Fremtidsperspektiver for Svanemøllen Station
Med sin vigtige rolle i Københavns S-togsnet er Svanemøllen Station ikke bare et historisk knudepunkt, men også en vigtig del af fremtidens transportinfrastruktur i hovedstadsområdet. Med sin centrale beliggenhed på Østerbro og de mange faciliteter til pendlere, vil Svanemøllen Station fortsat spille en afgørende rolle for at sikre effektiv og pålidelig transport for både lokale og besøgende.Stationens moderne faciliteter og hyppige togforbindelser gør den til en essentiel del af det københavnske transportsystem. Forbedrede adgangsforhold og moderne bekvemmeligheder gør det til en behagelig station at rejse fra, uanset om man skal på en kort tur inden for byen eller på en længere rejse udenfor.
Rejseoplevelsen på Svanemøllen Station
Svanemøllen Station tilbyder mere end blot togforbindelser. Rejsende kan nyde stationens mange faciliteter, herunder cykelparkeringspladser, rulletrapper, elevatorer og den velassorterede 7-Eleven, der sørger for, at passagererne kan få en snack eller drikkevare inden afgang. De gode adgangsforhold og moderne faciliteter gør Svanemøllen til en station, hvor passagerer kan føle sig godt tilpas, uanset hvilken tid på dagen de rejser.Med en central placering på Østerbro og gode forbindelser til resten af København er Svanemøllen en vigtig station for både pendlere og fritidsrejsende. Uanset om man skal til arbejde, på sightseeing eller besøge venner og familie, er Svanemøllen Station et oplagt valg for en problemfri rejseoplevelse.
Svanemøllen Station har en lang historie, der strækker sig over mere end 100 år. Fra dens begyndelse som en krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en central S-togsstation i København, har stationen udviklet sig i takt med byens og regionens behov. Stationen betjener i dag et bredt udvalg af S-togslinjer og tilbyder moderne faciliteter, der sikrer en behagelig rejseoplevelse for alle passagerer. Med dens centrale beliggenhed og fremtidige potentiale vil Svanemøllen Station fortsat være en vigtig del af Københavns transportinfrastruktur.
Byggeår | 1973 |
Åbnet | 1973 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Ole Ejnar Bonding |
Adresse | Østerbrogade 246, 2100 København Ø |
Stednavneforkortelse | Sam |
Højdeplacering over havet | 4,9 meter |
GPS koordinater | 55.715681,12.578303 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede
Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) ligger 14,4 km. fra første station.
Nordhavn S-togstrinbræt: En Historisk og Moderne Trafikforbindelse
Nordhavn S-togstrinbræt er en højbane-station på Østerbro i København og en del af både S-togs- og metroinfrastrukturen. Stationen er en vigtig del af transportnetværket i området og betjener både pendlere, turister og lokale. Beliggende ved kanten af havnen, fungerer stationen som en central forbindelse mellem S-tog, metro og busser.Historisk Baggrund
Nordhavn Station åbnede den 15. maj 1934 som en del af S-togsnetværket, samtidig med strækningen gennem Boulevardbanen. Dette var blot halvanden måned efter åbningen af den første S-togsstrækning mellem Hellerup og København H. Stationen blev en vigtig brik i udviklingen af offentlig transport i København og bidrog til at forbinde Østerbro med resten af byen.I 2006 gennemgik stationen en omfattende modernisering, hvor blandt andet den oprindelige kiosk og billetsalget blev omdannet til en 7-Eleven, der kombinerer salg af kioskvarer og billetter.
Arkitektur og Design
Som højbane-station er Nordhavn S-togstrinbræt bygget med en ø-perron, der er placeret mellem de to spor. Stationen har adgang fra Østbanegade via trapper og elevatorer, hvilket gør den let tilgængelig for alle. Perronen er overdækket og giver ly for vejret til de mange daglige passagerer.Stationens modernisering har opdateret dens udseende og funktionalitet, hvilket gør den mere indbydende og brugervenlig. Elevatoren og billetautomaterne sikrer, at stationen er fuldt tilgængelig for personer med nedsat mobilitet.
Nordhavnsmetroen og Integration med S-tog
I 2020 blev Nordhavn Metrostation en del af den nye M4-linje. Metrostationen er placeret på den anden side af Kalkbrænderihavnsgade og kan nås via en gangtunnel med rullende fortov fra Århusgade-viadukten. Denne forbindelse gør det lettere at skifte mellem metro og S-tog, selvom der ikke er direkte adgang mellem de to stationer.Metrostationen er designet med røde keramiske plader, der er karakteristiske for Cityringen-stationerne. Gangtunnellen forbinder metrostationen med S-togstationen, hvilket skaber en sammenhængende transportoplevelse for de rejsende.
Nordhavnsmetroens Udvikling
Planerne for Nordhavnsmetroen blev offentliggjort i 2011, og byggeriet blev finansieret gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Metroselskabet. Anlægsprojektet blev gennemført som en del af Cityringen, hvilket reducerede omkostningerne og forstyrrelserne for naboerne.Nordhavnsmetroen åbnede den 28. marts 2020 og forbinder Nordhavn med Østerport og Orientkaj. Den nye metroforbindelse gør det muligt at nå det centrale København på få minutter og er en vigtig brik i udviklingen af den nye bydel i Nordhavn.
Busterminalen på Østbanegade
Nordhavn Station har også en mindre busterminal på Østbanegade, der blev etableret i 1984. Terminalen erstattede en tidligere placering på Melchiors Plads og har to stoppesteder, der betjener linjerne 14 og 23. Disse buslinjer forbinder stationen med resten af København og gør det nemt for passagerer at skifte mellem forskellige transportmidler.I Populærkulturen
Nordhavn Station har også fundet vej ind i populærkulturen. Bandet Magtens Korridorer udgav i 2006 sangen "Nordhavn Station", der blev et moderat hit og satte fokus på stationen som et ikonisk sted i København. Desuden har forfatteren Carl Erik Soya skrevet en historie, hvor Nordhavn Station spiller en central rolle.Faciliteter og Rejsendes Komfort
Nordhavn Station tilbyder en række faciliteter for passagererne, herunder cykelparkering, billetautomater og en 7-Eleven. Disse faciliteter gør stationen til et praktisk valg for både pendlere og turister. Den omfattende modernisering i 2006 har opgraderet stationens funktionalitet og skabt en mere behagelig oplevelse for de rejsende.Fremtidige Udviklingsplaner
Nordhavn Station spiller en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Nordhavnsområdet. Som en del af den nye bydel vil stationen bidrage til at forbinde de nye bolig- og erhvervsområder med resten af København. Planer om yderligere integration mellem S-tog og metro kan også styrke stationens position som et centralt knudepunkt.En Sammenhængende Transportoplevelse
Nordhavn Station er en nøgleaktør i Københavns transportinfrastruktur. Kombinationen af S-tog, metro og busser gør det nemt for passagerer at komme rundt i byen. Stationens strategiske placering og moderne faciliteter gør den til en vigtig del af Københavns offentlige transportnetværk.Byggeår | 1934 |
Åbnet | 1934.05.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | K.T. Seest |
Adresse | Østbanegade 120, 2100 København Ø |
Stednavneforkortelse | Nht |
Højdeplacering over havet | 8,0 meter |
GPS koordinater | 55.705524,12.590846 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. august 2016 Download billede
Østerport Station (Kk) ligger 15,8 km. fra første station.
Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København
Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.Stationens Arkitektoniske Design
Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.
Udviklingen af Østerport Station
Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.
I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.
Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene
Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.
Godsbanegårdens Betydning
Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.
Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur
I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.
Afsporing ved Østerport i 2011
Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.Østerport Station i Dag
Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.
Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.
Andre navne og stavemåder | Før 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne. |
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.08.02 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Arkitekt, som har stået for ombygningen | K.T. Seest |
Adresse | Oslo Plads 10, 2100 København Ø |
Stednavneforkortelse | Kk |
Højdeplacering over havet | 6,8 meter |
GPS koordinater | 55.692666,12.587520 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022 Download billede
Nørreport Station (Kn) ligger 17,4 km. fra første station.
Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt
Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.Anlæggelsen af Nørreport Station
Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.
De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"
Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.
Modernisering og Sænkning af Sporene
Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.
Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning
Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.
Nørreport Station i Dag
I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.
Fremtiden for Nørreport Station
Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.
Byggeår | 1918 |
Åbnet | 2002.10.19 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Nørre Voldgade 13, 1358 København K |
Stednavneforkortelse | Kn |
Højdeplacering over havet | 9,8 meter |
GPS koordinater | 55.683081,12.571155 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011 Download billede
Vesterport Station (Vpt) ligger 18,4 km. fra første station.
Vesterport Station: En central del af Københavns S-togssystem
Vesterport Station er en vigtig S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns indre by. Den ligger strategisk mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade og er en af Danmarks travleste stationer. Stationen, der åbnede i 1934, er opkaldt efter den historiske byport Vesterport, der engang lå i området. Vesterport er et centralt knudepunkt for S-togs-trafikken, hvor samtlige S-togslinjer, bortset fra linje F, stopper. Denne station er Danmarks syvende største målt på passagertrafik.Stationens opbygning og placering
Vesterport Station er kendt for sin centrale placering i København, blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård. Stationen har to perroner til S-togene, mens fjerntogssporene passerer stationen mod øst uden at gøre stop. Den korte afstand til Strøget og Rådhuspladsen gør Vesterport Station til et attraktivt valg for pendlere og turister, der ønsker hurtig adgang til byens centrum.Stationen blev designet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet den 15. maj 1934 i forbindelse med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav og har en øperron under gadeplan. Bygningens karakteristiske buede facader med store vinduespartier giver den et unikt arkitektonisk præg, og den oprindelige konstruktion i jernbindingsværk og pudsede mure giver et tidstypisk udtryk fra 1930'erne.
Historisk udvikling og modernisering
Da stationen åbnede, husede den både en kiosk og et billetsalg, men senere moderniseringer har ændret dette, så stationen i dag kun har en 7-Eleven butik. Der blev tilføjet en trappe i stationens nordlige ende i 1970'erne, efter at billetkontrollen blev afskaffet i 1969, hvilket gjorde det lettere at tilbyde flere adgangsveje til perronerne. Denne ændring skete i forbindelse med overgangen til stikprøvekontrol i togene, hvilket var en vigtig del af moderniseringen af det danske jernbanesystem.En af de mest bemærkelsesværdige detaljer ved Vesterport Station er, at den var den første jernbanestation i Danmark med en rulletrappe. I dag er der to rulletrapper på stationen, hvilket letter passagerernes adgang til perronerne.
Fredning og renoveringer
Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, hvor man bl.a. opdaterede stationens facade og indretning. Rækværk, broer og banegravsvægge blev også renoveret i 2010 for at bevare stationens funktionalitet og æstetiske udtryk.I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn på grund af dens arkitektoniske og historiske betydning. DSB protesterede dog mod fredningen, da de frygtede, at det kunne besværliggøre fremtidige moderniseringer eller en eventuel overdækning af banegraven. Efter indsigelse fra DSB til den daværende kulturminister Brian Mikkelsen blev fredningen ophævet i 2005, men Kulturarvsstyrelsen valgte igen at frede bygningen i oktober 2012. Denne beslutning blev endnu en gang mødt med protester fra DSB, som stadig var bekymret for stationens fremtidige udviklingsmuligheder.
Fremtidige planer og højhusprojekter
Vesterport Stations fremtidige udvikling er stadig et emne, der skaber debat. Der har været overvejelser om et potentielt højhusprojekt, hvor der kan blive bygget højhuse over dele af banegraven ved stationen. Hvis dette projekt bliver realiseret, kan det føre til, at stationen bliver overdækket, og det ikoniske Palads Teater, der ligger tæt på, kan blive revet ned. Det er endnu usikkert, hvordan disse planer vil påvirke Vesterport Station, men de vil sandsynligvis medføre store ændringer i området.Vesterport Stations betydning i dag
I dag er Vesterport Station en af de mest travle S-togsstationer i København. Den betjener seks forskellige S-togslinjer, hvilket gør det nemt for rejsende at komme rundt i hele Storkøbenhavn og de omkringliggende forstæder. Linjerne A, B, Bx, C, E og H stopper alle på Vesterport Station, hvilket sikrer hyppige forbindelser til resten af byen og oplandet. Togene kører med få minutters mellemrum næsten hele døgnet, hvilket gør stationen til et centralt omdrejningspunkt for pendlertrafikken.Den centrale placering i Vesterbro betyder også, at stationen ligger tæt på mange af Københavns mest populære attraktioner, herunder Rådhuspladsen, Strøget, Planetariet og Pumpehuset. Dette gør Vesterport Station til et praktisk valg for både turister og lokale, der ønsker hurtig og nem adgang til byens mange tilbud.
Vesterport Station har gennem årene spillet en vigtig rolle i Københavns transportinfrastruktur. Fra dens åbning i 1934 som en del af S-togssystemet til dens status som en af Danmarks travleste stationer, har den altid været et knudepunkt for togtrafikken i hovedstaden. Med sin unikke arkitektur og centrale placering er Vesterport Station både en historisk og moderne del af byens jernbanenet. Selvom der er planer om fremtidige udviklinger, herunder mulige højhuse over banegraven, forbliver Vesterport Station en essentiel del af Københavns transportnetværk.
Byggeår | 1934 |
Åbnet | 1934.05.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ved Vesterport 2, 1612 København V |
Stednavneforkortelse | Vpt |
Højdeplacering over havet | 2,4 meter |
GPS koordinater | 55.675750,12.562380 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. februar 2021 Download billede
København Hovedbanegård (Kh) ligger 18,9 km. fra første station.
Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik
Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk
Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.
Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur
Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.Udsmykning og Bygningens Detaljer
En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.
Funktionalitet og Udvikling af Stationen
Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.
Tilføjelser og Ombygninger
I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.
S-tog og Modernisering af Perronerne
Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.Kulturarv og Modernisering
Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.
Heinrich Wencks Vision for Danmark
Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."
Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.
Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.12.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Reventlowsgade 7, 1651 København V |
Stednavneforkortelse | Kh |
Højdeplacering over havet | 3,0 meter |
GPS koordinater | 55.672723,12.564776 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede
Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt) ligger 19,8 km. fra første station.
Dybbølsbro S-togstrinbræt: Et Historisk og Moderne Trafikknudepunkt
Dybbølsbro S-togstrinbræt er en vigtig station på S-togsnetværket i København. Beliggende på Vesterbro, fungerer stationen som et centralt bindeled mellem byens indre og de ydre forstæder. Med sin strategiske placering og modernisering gennem årene har Dybbølsbro Station spillet en betydelig rolle i udviklingen af Københavns offentlige transportinfrastruktur.Historisk Baggrund
Dybbølsbro Station åbnede den 1. november 1934 som en del af de første S-togsstrækninger. Stationen var oprindeligt udstyret med en stationsbygning i træ, som var karakteristisk for tidens arkitektur. Den oprindelige bygning blev revet ned i 1990'erne under en større ombygning, der moderniserede stationen og forbedrede dens funktionalitet.Efter ombygningen, som blev færdig i 1997, blev der etableret direkte adgang fra Dybbølsbro til perronerne via trapper og elevatorer. Dette gjorde stationen mere tilgængelig og brugervenlig for passagerer. Ombygningen tilføjede også et fjerde spor, som først blev taget i brug til passagertrafik i 2011.
Betydning for S-togsnettet
Dybbølsbro Station er en del af det centrale S-togsnet og betjenes af flere linjer, med undtagelse af linje F. Stationens placering gør den til et oplagt valg for rejsende, der ønsker hurtig adgang til byens yderområder som Høje Taastrup, Køge, Hillerød og Farum.Den tekniske betegnelse som trinbræt skyldes, at stationen ikke har en egentlig stationsbygning, men funktionelt fungerer Dybbølsbro som en fuldt udstyret station. Passagertallet er steget markant siden åbningen af indkøbscentret Fisketorvet i 2000, hvilket har gjort stationen til et vigtigt knudepunkt i byens transportinfrastruktur.
Fisketorvet og Forbindelser
Siden 2011 har Dybbølsbro Station båret binavnet "Fisketorvet" som en anerkendelse af dens tætte forbindelse til det populære shoppingcenter. Passagerudkaldene er blevet opdateret til at inkludere navnet, hvilket reflekterer stationens rolle som adgangspunkt til både shopping og byens øvrige tilbud.Fisketorvets åbning har haft en betydelig indflydelse på passagertrafikken på stationen, og området omkring Dybbølsbro er blevet udviklet for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Den Nye Fjernbusterminal
En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger omkring Dybbølsbro Station er opførelsen af Københavns nye fjernbusterminal, som blev officielt åbnet den 6. juni 2024. Terminalen er placeret under Dybbølsbro mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade og er designet til at håndtere ca. 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer.Busterminalen er en del af et samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune og har til formål at samle fjernbustrafikken ét sted i byen. Terminalen er udstyret med moderne faciliteter og giver nem adgang til S-tog og anden kollektiv transport, hvilket gør den til et vigtigt knudepunkt for rejser til og fra København.
Moderne Faciliteter og Passagerkomfort
Dybbølsbro Station er blevet moderniseret flere gange for at sikre en behagelig rejseoplevelse for passagererne. Stationen har to perroner og fire spor, der bruges til passagertrafik. Elevatoren og trapperne gør stationen tilgængelig for alle, mens faciliteter som billetautomater og en 7-Eleven-butik sørger for, at rejsende kan købe billetter og forfriskninger.Den seneste ombygning af stationen har også gjort den mere energieffektiv og bæredygtig, hvilket afspejler Københavns fokus på grøn transport og bæredygtig byudvikling.
Infrastrukturens Udvikling
Dybbølsbro Station har gennem årene gennemgået betydelige ændringer for at tilpasse sig byens voksende behov. Stationens tilføjelse af et fjerde spor i 2011 og opførelsen af fjernbusterminalen i 2024 er blot nogle af de tiltag, der har styrket dens rolle som et centralt transportknudepunkt.Samtidig har området omkring stationen gennemgået en omfattende udvikling, herunder opførelsen af nye boliger og erhvervsbygninger. Dette har gjort Dybbølsbro til en vigtig del af byens overordnede byplanlægning.
Fremtiden for Dybbølsbro Station
Dybbølsbro Station vil fortsat spille en central rolle i Københavns transportinfrastruktur. Planer om yderligere udvikling af området, herunder forbedrede forbindelser til andre dele af byen, vil styrke stationens betydning som et knudepunkt for både lokal og regional transport.Byggeår | 1934 |
Åbnet | 1934.11.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ingerslevsgade 101, 1705 København V |
Stednavneforkortelse | Dbt |
Højdeplacering over havet | 2,6 meter |
GPS koordinater | 55.664984,12.559668 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021 Download billede
Sydhavn S-togstrinbræt (Syv) ligger 21,8 km. fra første station.
Sydhavn S-togstrinbræt: En Central Del af Københavns S-togsnetværk
Sydhavn S-togstrinbræt, der blev åbnet i 1972 som en del af Køge Bugt-banen, er en vigtig station i Københavns S-togsnetværk. Beliggende i Sydhavnen, er stationen et centralt knudepunkt for både daglige pendlere og besøgende, der forbinder Københavns centrum med forstæderne mod syd.Historisk Baggrund og Åbning
Sydhavn Station blev etableret som en del af udvidelsen af S-togsnettet i begyndelsen af 1970'erne, hvor Køge Bugt-banen blev en integreret del af Københavns transportsystem. Stationen blev skabt med fokus på at forbedre forbindelserne mellem det centrale København og de hurtigt voksende forstadsområder. Åbningen markerede et vigtigt skridt i moderniseringen af byens infrastruktur og blev designet til at imødekomme det stigende antal passagerer.Stationens Arkitektur og Faciliteter
Sydhavn Station er udstyret med moderne faciliteter, der sikrer en behagelig oplevelse for rejsende. Stationen har elevatorer og trapper, som gør den let tilgængelig for passagerer med gangbesvær, barnevogne eller tung bagage. Derudover tilbyder stationen gode parkeringsmuligheder for både cykler og biler, hvilket gør det nemt for pendlere at kombinere forskellige transportformer.Stationen har også en billetautomat og en hyggelig ventesal, hvor passagererne kan søge ly og vente på deres tog. Disse faciliteter bidrager til at skabe en komfortabel og bekvem oplevelse for de mange rejsende, der bruger stationen dagligt.
En Vigtig Del af Køge Bugt-banen
Sydhavn Station er en del af Køge Bugt-banen, som forbinder København med forstæder som Hundige, Greve og Køge. S-togslinjerne A og E betjener stationen, hvilket gør det muligt for passagerer at rejse hurtigt og effektivt mellem det centrale København og forstæderne. Med hyppige afgange og korte rejsetider spiller Sydhavn Station en vigtig rolle i at forbinde forskellige dele af byen.Udstillingsstedet Sydhavn Station
Siden juni 2012 har stationens tidligere billetsalg været hjemsted for det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station. Dette unikke initiativ har forvandlet stationen til et kulturelt mødested, hvor samtidskunst præsenteres i både det tidligere billetkontor og på plakattavler i stationshallen. Projektet er 100 % kunstnerdrevet og er blevet anerkendt med priser som BKF's pris for Årets Udstillingssted i 2016.Medlemmerne af Sydhavn Station, som alle er udøvende kunstnere, kuraterer udstillingerne og sørger for den daglige drift. Stedets særlige placering på en travl S-togsstation giver det mulighed for at nå et bredt publikum, herunder både lokale beboere, pendlere og turister.
Kunst og Offentlig Transport
Sydhavn Station er et eksempel på, hvordan kunst kan integreres i offentlige rum. Udstillingerne på stationen tilbyder en unik mulighed for passagerer at opleve kunst i deres daglige rutiner. De kunstneriske installationer, herunder plakater og et billboard ved stationens indgang, skaber et visuelt og kulturelt indtryk, der gør stationen mere end blot et sted for transport.Fremtiden for Sydhavn Station
Med den fortsatte udvikling af Sydhavnen som bydel og den stigende befolkningstilvækst forventes Sydhavn Station at spille en stadig vigtigere rolle i Københavns transportinfrastruktur. Nye tiltag, herunder forbedrede forbindelser og opgraderede faciliteter, vil sikre, at stationen fortsat kan imødekomme de rejsendes behov.En Lokal og Regional Forbindelse
Sydhavn Station er ikke kun vigtig for lokale pendlere, men fungerer også som en regional forbindelse til andre dele af Sjælland. Med direkte forbindelser til Københavns Hovedbanegård kan passagerer nemt skifte til regional- og fjerntog, hvilket gør stationen til et centralt knudepunkt i hovedstadens transportnetværk.En Station med Mange Muligheder
Uanset om du pendler dagligt, er på vej til en kulturel oplevelse i København, eller blot ønsker at udforske byens Sydhavn, tilbyder Sydhavn Station en praktisk og komfortabel rejseoplevelse. Stationens kombination af moderne faciliteter og kulturelle tilbud gør den til en unik destination i sig selv.Byggeår | 1969 |
Åbnet | 1972.10.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ernst Kapers Vej 1, 2450 København SV |
Stednavneforkortelse | Syv |
Højdeplacering over havet | 3,2 meter |
GPS koordinater | 55.654716,12.537446 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. februar 2021 Download billede
Sjælør S-togstrinbræt (Sjæ) ligger 22,7 km. fra første station.
Sjælør S-togstrinbræt: En Historisk Station i Københavns S-togsnetværk
Sjælør S-togstrinbræt er en station på Køge Bugt-banen, en integreret del af Københavns S-togsnetværk. Beliggende i Valby tæt på Ny Ellebjerg Station, er Sjælør en vigtig transporthub for både pendlere og lokale beboere. Stationen betjenes af linjerne A og E, som giver nem adgang til store dele af hovedstadsområdet.Historien Bag Sjælør Station
Sjælør Station åbnede som en del af Køge Bugt-banen i 1972. Køge Bugt-banen blev anlagt som en central del af S-togsnetværkets udvidelse for at forbedre forbindelserne mellem det centrale København og de sydlige forstæder. Sjælør blev hurtigt en vigtig station, både for de mange gymnasieelever i området og for beboere, der skulle til og fra byen.Stationens Placering og Betydning
Stationen ligger strategisk i Valby tæt på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, hvilket gør den til en travl station for unge rejsende. Samtidig forbinder stationen Københavns centrum med sydlige bydele og forstæder, hvilket gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlere.Moderne Faciliteter for Rejsende
Sjælør Station er udstyret med en række faciliteter, der sikrer en komfortabel rejseoplevelse for passagererne. Blandt stationens faciliteter finder man:- Elevatorer og rulletrapper: Disse gør det nemt at komme rundt på stationen, selv for gangbesværede eller rejsende med bagage.
- Parkeringsmuligheder: Der er rig mulighed for at parkere både biler og cykler, hvilket gør stationen attraktiv for pendlere, der ønsker at kombinere forskellige transportformer.
- Billetautomat: Passagerer kan nemt købe billetter til deres rejser direkte på stationen.
- 7-Eleven: Den lokale kiosk tilbyder et bredt udvalg af mad, drikke og snacks, så rejsende kan tanke op, inden de fortsætter deres rejse.
Lyskunst og Fornyelse af Stationen
I 2022 gennemgik Sjælør Station en betydelig fornyelse, hvor der blev skabt et nyt lyskunstværk for at forbedre byrummet omkring stationen. Kunstværket, skabt af Søren Hüttel, har transformeret området fra et nedslidt byrum til et farvestrålende og inviterende sted. Værket består af kakler, der illustrerer landskaber inspireret af Sydhavnen og Vester Kirkegård, samt et lysinstallation, der lyser op i mørke timer og skaber en tryg atmosfære.En Port til Sydhavnen
Det nye kunstværk har givet Sjælør Station en rolle som en symbolsk port til Sydhavnen. Den visuelle opgradering er blevet modtaget med begejstring af både lokale beboere og pendlere. Kunstværket blev indviet onsdag den 9. februar 2022 kl. 17 med deltagelse af Københavns Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og kunstneren selv.En Central Del af Køge Bugt-banen
Som en del af Køge Bugt-banen forbinder Sjælør Station København med forstæder som Hundige og Køge. Linjerne A og E tilbyder hyppige afgange, hvilket gør stationen til en pålidelig transportmulighed for daglige rejsende.Lokalt Engagement og Samarbejde
Fornyelsen af Sjælør Station blev muliggjort gennem tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Banedanmark, lokale aktører og beboere. Områdefornyelse Bavnehøj spillede en central rolle i projektet, der sigtede mod at skabe bedre byrum og forbindelser i området.Kunstens Rolle på Stationen
Kunstværket ved Sjælør Station viser, hvordan kunst kan integreres i offentlige transportmiljøer for at skabe en mere behagelig oplevelse. Det tilbyder passagerer en sanselig oplevelse, der gør deres daglige pendling mere inspirerende.Fremtiden for Sjælør Station
Med de forbedringer, der allerede er blevet gennemført, og den fortsatte udvikling af området, forventes Sjælør Station at blive en endnu vigtigere del af Københavns transportnetværk. Områdefornyelsen i Sydhavnen og Bavnehøj vil yderligere styrke stationens rolle som et centralt knudepunkt.En Attraktiv Station for Pendlere
Sjælør Station tilbyder ikke kun nem adgang til København og forstæderne, men også en behagelig og sikker rejseoplevelse takket være de moderne faciliteter og det forbedrede byrum. Stationen er et eksempel på, hvordan infrastruktur og kunst kan gå hånd i hånd for at skabe en mere attraktiv offentlig transportoplevelse.Byggeår | 1972 |
Åbnet | 1972.10.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Carl Jacobsensvej, 2500 Valby |
Stednavneforkortelse | Sjæ |
Højdeplacering over havet | 7,9 meter |
GPS koordinater | 55.651551,12.526971 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. februar 2021 Download billede
København Syd Trinbræt (Nel) ligger 23,3 km. fra første station.
København Syd Trinbræt: Et Moderne Knudepunkt i Københavns Transportnetværk
København Syd Trinbræt, tidligere kendt som Ny Ellebjerg Station, er et centralt transportknudepunkt i Valby i København. Med forbindelser til S-tog, fjern- og regionaltog, højhastighedsbanen København-Køge-Ringsted og den kommende Sydhavnslinje (M4), er stationen en hjørnesten i hovedstadens jernbaneinfrastruktur. Som et af Danmarks mest moderne og multifunktionelle trinbrætter understøtter København Syd både lokal og regional transport med fokus på effektivitet og fremtidig ekspansion.Historien Bag København Syd Trinbræt
København Syd Trinbræt blev oprindeligt etableret som Ny Ellebjerg Station i 2007. Stationen erstattede den tidligere Ellebjerg Station og var designet til at betjene den stigende pendlertrafik i Valby-området. Oprindeligt var stationen planlagt som et knudepunkt for Køge Bugt-banen og Ringbanen, men dens rolle har siden udvidet sig til også at inkludere fjernbanen og metroen.Ringbanens og Køge Bugt-banens Integration
Stationen er opdelt i to separate niveauer: Ringbanens perroner ligger i gadeplan med spor 11 og 12, mens Køge Bugt-banens perroner (spor 1 og 2) er placeret højt over fjernbanens spor. Selvom der ikke er direkte sporforbindelse mellem de to S-togslinjer, giver stationen nem adgang til begge via trappe- og elevatorforbindelser. Køge Bugt-banens perroner blev officielt taget i brug den 6. januar 2007 og markerede stationens officielle indvielse.Fjernbanens Rolle i København Syd
Fjernbanen spiller en vigtig rolle i stationens infrastruktur. To dobbeltspor betjener fjerntog og godstog, hvoraf et sæt spor er dedikeret til Øresundsbanens godstrafik mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod. Fjernbanens midterperron blev tidligere brugt til regionaltog, men denne er midlertidigt ude af drift. Med åbningen af højhastighedsbanen København-Køge-Ringsted i december 2018 er stationens betydning som transitknudepunkt vokset markant.Metroens Udvidelse til København Syd
En af de mest markante udviklinger ved København Syd er tilføjelsen af metroens Sydhavnslinje (M4). Metrostationen, der forventes at åbne i 2023, bliver anlagt underjordisk og udsmykket med vægge i blå nuancer, der skaber en visuel overgang fra himmelblå til midnatsblå. Desuden vil der være et unikt kunstværk, skabt af Henrik Plenge Jakobsen, der viser himmellegemernes aktuelle placering over København Syd. Dette kunstværk symboliserer stationens rolle som en central del af Københavns transportsystem.Fremtidige Udvidelser og Muligheder
København Syd er designet med fremtidige udvidelser i tankerne. Der er reserveret arealer til en mulig forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen og en forbindelse til Hvidovre Hospital. Samtidig overvejes det at genoptage persontrafikken på Øresundsbanens spor, hvilket ville kræve anlæggelse af nye sideperroner. Derudover planlægges en fælles terminal, der samler S-tog, fjern- og regionaltog, metro og en eventuel kommende letbane under ét tag.Adgangsforhold og Faciliteter
København Syd har flere adgangsveje, hvilket gør den let tilgængelig for rejsende fra forskellige dele af byen. Hovedindgangen ligger på Carl Jacobsens Vej, hvor der også er en busendestation. Andre adgangspunkter inkluderer Ellebjergvej mod syd og Følager mod vest. Der er også trappeforbindelser til Gammel Køge Landevej, der giver direkte adgang til fjernbanens perroner.Stationen har ingen fast bemanding eller stationsbygning, hvilket gør den til en af de første danske stationer designet uden traditionelle faciliteter. I stedet er der fokus på automatisering og digitale løsninger, der giver rejsende nem adgang til information og billettering.
Navneskift til København Syd
Transportministeriet har besluttet at Ny Ellebjerg Station omdøbes til København Syd den. 10. december 2023. Navneskiftet reflekterer stationens voksende betydning som regionalt knudepunkt og dens centrale placering i den sydlige del af København.Kunstnerisk Udsmykning og Arkitektonisk Design
København Syd skiller sig ud med sit moderne design og kunstneriske udsmykning. Udover metroens astronomiske kunstværk er stationen præget af minimalistisk arkitektur, der fokuserer på funktionalitet og bæredygtighed. Blå og grå farvetoner dominerer stationens æstetik og skaber en harmonisk atmosfære for de rejsende.En Central Rolle i Københavns Transport
Som en del af Københavns transportsystem forbinder København Syd byens indre og ydre områder. Stationens strategiske placering gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlere, turister og lokale beboere. Med adgang til S-tog, fjern- og regionaltog samt metro spiller stationen en central rolle i at lette trafikpresset på Københavns Hovedbanegård.Byggeår | 2006 |
Åbnet | 2023.12.10 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Carl Jacobsens Vej 19, 2500 Valby |
Stednavneforkortelse | Nel |
Højdeplacering over havet | 4,9 meter |
GPS koordinater | 55.652361,12.516389 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. marts 2024 Download billede
Ishøj S-togsstation (Ih) ligger 35,3 km. fra første station.
Ishøj S-togsstation – En Central Transporthub på Køge Bugt-banen
Ishøj S-togsstation er en vigtig station på Køge Bugt-banen og en del af Københavns S-togsnetværk. Beliggende i hjertet af Ishøj er stationen strategisk placeret som et knudepunkt for transport og byliv. Stationen blev åbnet den 26. september 1976 som en del af anden etape af Køge Bugt-banen, der strakte sig fra Vallensbæk til Hundige. Den har siden været en central del af transportinfrastrukturen i området og betjenes i dag af S-togslinjerne A og E.Stationens Placering og Infrastruktur
Ishøj Station ligger på en dæmning og består af to spor med sideliggende perroner. Perronerne er beskyttet af store glas-ventesale, som både giver ly og skaber en lys og åben atmosfære for de rejsende. Togene stopper i midten, hvilket gør det nemt for passagerer at stige på og af.Stationen er tæt integreret med Ishøj Bycenter, hvilket gør det muligt for rejsende at kombinere deres transport med shopping og andre aktiviteter. På den anden side af stationen ligger en stor busterminal, som forbinder Ishøj med de omkringliggende byer og områder.
Omfattende Ombygning i 2005
I 2005 gennemgik Ishøj Station en større ombygning for at modernisere faciliteterne og forbedre sammenkoblingen mellem stationen og Ishøj Bycenter. Den oprindelige arkitektur fra 1970'erne, der havde et mørkt og lidt lukket udtryk, blev erstattet med moderne bygninger med store glaspartier. Dette gav stationen et mere åbent og indbydende udseende.Som en del af moderniseringen blev der åbnet en Kort & Godt-butik, som senere blev erstattet af en 7-Eleven. Denne butik ligger i gangtunnelen under perronen for tog mod Københavns Hovedbanegård og tilbyder rejsende et bredt udvalg af snacks, drikkevarer og andre fornødenheder.
Fremtiden – Hovedstadens Letbane
Ishøj Station er udset til at blive den sydlige endestation for Hovedstadens Letbane, som forventes at åbne sin første delstrækning til Rødovre Nord Station i efteråret 2025. Letbanen vil få en station med to spor og en øperron ved den nordlige side af busterminalen. Udkørslen fra letbanen vil løbe langs den sydlige side af Vejlebrovej, hvor der etableres en sporkrydsning, inden banen fortsætter i midten af Ishøj Stationsvej. Denne udvidelse vil styrke Ishøjs rolle som et regionalt transportknudepunkt og gøre det lettere for både pendlere og besøgende at komme til og fra området.Faciliteter på Ishøj Station
Ishøj Station tilbyder en række faciliteter, der gør det nemt og bekvemt for rejsende at benytte offentlig transport. Blandt de vigtigste faciliteter er:- Adgangsmuligheder: Stationen har både trapper og elevator, hvilket sikrer, at alle rejsende, herunder gangbesværede og dem med barnevogne eller bagage, kan komme rundt på stationen.
- Butikker: Stationen er forbundet med Ishøj Bycenter, hvor rejsende kan finde et bredt udvalg af butikker og spisesteder.
- 7-Eleven: En velassorteret kiosk med åbningstider fra morgen til aften på alle ugens dage.
- Parkeringsplads: En mindre parkeringsplads og cykelparkering gør det nemt at kombinere bil eller cykel med offentlig transport.
Integration med Ishøj Bycenter
Ishøj Station er unikt placeret i direkte forbindelse med Ishøj Bycenter, hvilket gør det muligt for pendlere at kombinere transport med shopping, madoplevelser og andre aktiviteter. Bycenteret har et bredt udvalg af butikker, restauranter og kulturelle tilbud, hvilket gør området omkring stationen til et levende knudepunkt.Historien Bag Køge Bugt-banen og Ishøj Station
Køge Bugt-banen blev planlagt i midten af det 20. århundrede for at betjene de hurtigt voksende forstæder syd for København. Ishøj Station åbnede som en del af anden etape af banen og spillede en central rolle i udviklingen af Ishøj som en moderne forstad.Banen blev gradvist forlænget, og Ishøj Station gik fra at være en relativ ny station til at blive et vigtigt mellemstop på en af de mest trafikerede strækninger i S-togsnetværket. I dag forbinder Køge Bugt-banen Ishøj med Københavns Hovedbanegård på under 20 minutter og med andre forstæder på linjen.
Ishøj Station som Regionalt Knudepunkt
Stationens placering og forbindelser gør den til et centralt transportknudepunkt for både lokale og pendlere. Med S-togslinjer, der kører med korte intervaller, og en veludviklet busterminal, tilbyder stationen nem adgang til både København og de omkringliggende områder.En Lys Fremtid for Offentlig Transport i Ishøj
Med åbningen af Hovedstadens Letbane i 2025 vil Ishøj Station få endnu større betydning som regionalt transportknudepunkt. Letbanen vil give nye forbindelser og forbedre den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Samtidig fortsætter Køge Bugt-banen med at være en vigtig del af infrastrukturen, der forbinder Ishøj med resten af Storkøbenhavn.Byggeår | 1976 |
Åbnet | 1976.09.26 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Vejlebrovej 35, 2635 Ishøj |
Stednavneforkortelse | Ih |
Højdeplacering over havet | 4,9 meter |
GPS koordinater | 55.613390,12.357759 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Hundige S-togsstation (Und) ligger 37,6 km. fra første station.
Hundige S-togsstation – Et Knudepunkt på Køge Bugt-banen
Hundige S-togsstation ligger i bydelen Hundige i den østlige del af Greve Kommune og er en central station på Køge Bugt-banen. Stationen blev åbnet i 1976 som en del af den anden etape af Køge Bugt-banens udvidelse, der strakte sig fra Vallensbæk til Hundige. Hundige Station blev hurtigt et vigtigt knudepunkt for pendlertrafikken mellem København og de sydlige forstæder.Historien Bag Hundige Station
Da Køge Bugt-banen blev planlagt, var formålet at forbinde de hastigt voksende forstæder syd for København med hovedstaden. Hundige Station blev indviet i 1976 som den sydlige endestation på Køge Bugt-banen, indtil banen blev forlænget til Solrød Strand i 1979. Denne forlængelse introducerede linje E til stationen, som tidligere kun blev betjent af linje A. I dag stopper linje A ved Hundige Station hele døgnet, mens linje E kun betjener stationen i dagtimerne på hverdage.Stationens Arkitektur og Infrastruktur
Hundige Station er opført på niveau med det omgivende terræn og har en funktionel og moderne arkitektur, der afspejler 1970'ernes stil. Stationen har fire spor, hvor spor 1 og 4 er gennemgående og benyttes af E-tog, mens spor 2 og 3 anvendes som vende- og rangeringsspor for linje A. Spor 4 er særligt bemærkelsesværdigt, da det har perroner på begge sider, hvilket gør det lettere for passagerer at stige af og på uden at skulle benytte trapper eller elevator.Stationens bygning fungerer som en bro over sporene ved den sydlige ende af perronerne. Her findes også en cykel- og gangsti, der krydser jernbanen og forbinder de to sider af Hundige. I den nordlige ende af stationen giver en fodgængerbro yderligere adgang til perronerne og muliggør passage over sporene.
Renovering og Modernisering
I efteråret 2011 gennemgik Hundige Station en omfattende renovering for at forbedre både funktionalitet og æstetik. Renoveringen omfattede nye farver, opgraderede indendørs facader og installation af moderne højtalere. Disse forbedringer gjorde stationen mere indbydende og funktionel for de daglige rejsende.Faciliteter på Hundige Station
Hundige Station tilbyder en række faciliteter, der gør rejsen nem og bekvem for pendlerne:- Adgangsforhold: Stationen er udstyret med trapper, elevatorer og rulletrapper, hvilket sikrer nem adgang for alle, herunder gangbesværede og rejsende med barnevogne eller tung bagage.
- Parkeringsmuligheder: Der er parkeringspladser til både biler og cykler, hvilket gør det muligt for pendlere at kombinere bil eller cykel med offentlig transport.
- Shoppingmuligheder: Stationen ligger tæt på shoppingcentret Waves, hvilket giver rejsende mulighed for at shoppe eller spise inden deres rejse.
Busterminal og Lokal Transport
I tilknytning til stationen ligger en stor busterminal, hvor flere buslinjer forbinder Hundige med de omkringliggende områder. Terminalen gør det nemt for rejsende at skifte mellem tog og bus og sikrer effektiv transport til og fra stationen.Hundige Station som Regionalt Knudepunkt
Stationens placering på Køge Bugt-banen gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlertrafikken i regionen. Med regelmæssige afgange på linje A og E tilbyder stationen nem adgang til både København og de sydlige forstæder. Linje A kører mellem Hillerød og Køge, mens linje E forbinder København H med Køge i dagtimerne.Forbindelser til Indre By og Omegn
Rejsende kan komme til Københavns Hovedbanegård fra Hundige Station på blot 20 minutter med S-tog. Derudover er der gode forbindelser til resten af Storkøbenhavn via skift på andre S-togslinjer. Stationens hyppige afgange og korte rejsetider gør den til et populært valg blandt pendlere.Fremtidsperspektiver for Hundige Station
Som en del af Køge Bugt-banen vil Hundige Station fortsætte med at spille en central rolle i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Planlagte forbedringer og investeringer i infrastrukturen omkring stationen vil sikre, at den forbliver et effektivt og moderne transportknudepunkt for både lokale og pendlere.Byggeår | 1976 |
Åbnet | 1976.09.26 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Hundige Stationsvej 2, 2670 Greve |
Stednavneforkortelse | Und |
Højdeplacering over havet | 9,4 meter |
GPS koordinater | 55.597462,12.333363 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Greve S-togstrinbræt (Gre) ligger 40,7 km. fra første station.
Greve S-togstrinbræt – Et centralt knudepunkt på Køge Bugt-banen
Greve S-togstrinbræt er en station på Køge Bugt-banen, der betjener Greve Kommune og særligt bydelene Greve og Mosede. Stationen, som blev etableret i forbindelse med Køge Bugt-banens udvidelse, har spillet en vigtig rolle i regionens udvikling som en forstadsdestination med nem adgang til København og omegn. Med sin strategiske placering mellem Hundige og Karlslunde stationer fungerer Greve som et centralt punkt for pendlertrafikken i området.Historien om Greve Station
Greve S-togsstation åbnede i 1979 som en del af Køge Bugt-banens fortsatte udbygning, der stræbte efter at forbinde de voksende forstæder syd for København med hovedstaden. Stationen blev bygget som svar på den stigende befolkningstilvækst i Greve Kommune, som gennem 1970'erne oplevede en massiv byudvikling. Stationens formål var at tilbyde nem adgang til København og samtidig understøtte den lokale infrastruktur og mobilitet.Stationens Infrastruktur og Indretning
Greve Station er en moderne højbanestation opført på en dæmning. Den består af to spor med hver sin sideliggende perron og tilbyder gode adgangsforhold med trapper og elevatorer. Stationens perroner er overdækket, hvilket giver ly og komfort for rejsende i al slags vejr.Stationens funktionelle design er fokuseret på effektiv transit, samtidig med at det skaber et åbent og tilgængeligt miljø. Der er cykelstativer, parkeringsmuligheder og en velorganiseret busterminal, der gør det let at skifte mellem transportformer.
Renoveringsprojektet i 2016-2017
I 2016-2017 gennemgik Greve Station en omfattende renovering, der havde til formål at skabe et mere åbent og indbydende miljø for de rejsende. Den hidtidige overdækning af busterminalen blev fjernet, hvilket gjorde området lysere og mere tilgængeligt. Terminalen blev omdannet til en ø med stoppesteder, bænke og et nyt legepladsområde med gynger og vipper, omgivet af grønne områder med skotsk fyr, stauder og græs.Renoveringsprojektet kostede 15 millioner kroner, hvoraf Greve Kommune betalte halvdelen. Målet var at gøre stationen til et hyggeligt og attraktivt sted for både lokale og pendlere, der dagligt benytter stationen.
Stationens Rolle i Køge Bugt-banen
Greve Station er en del af Køge Bugt-banen, som er en af de mest trafikerede strækninger på Københavns S-togsnetværk. Banen strækker sig fra Køge og Solrød Strand til Københavns Hovedbanegård og videre nordpå til Holte og Hillerød.Stationen betjenes af både linje A og E, hvilket giver de rejsende stor fleksibilitet. Linje A kører hele dagen og forbinder Greve med Københavns Hovedbanegård samt de nordlige forstæder. Linje E betjener stationen i dagtimerne og tilbyder en hurtigere forbindelse til København med færre stop undervejs.
Faciliteter på Greve Station
Greve Station tilbyder en række faciliteter, der gør det nemt og bekvemt for rejsende:- Adgangsforhold: Trapper, elevatorer og rulletrapper gør stationen tilgængelig for alle, herunder gangbesværede og rejsende med barnevogne eller tung bagage.
- Parkeringsmuligheder: Stationen har både cykelstativer og parkeringspladser til biler, hvilket gør det let for pendlere at kombinere bil eller cykel med offentlig transport.
- Busterminal: Den tilstødende busterminal giver mulighed for nem overgang mellem bus og tog, hvilket gør stationen til et vigtigt knudepunkt for lokal transport.
- Grønne områder og legeplads: Efter renoveringen i 2017 har stationen fået en mere indbydende atmosfære med grønne områder og en legeplads, der appellerer til familier og gør ventetiden mere behagelig.
Lokal Betydning af Greve Station
Greve Station er ikke kun et transitpunkt, men også et vigtigt samlingspunkt for lokalsamfundet. Stationen forbinder Greve og Mosede med resten af hovedstadsområdet og understøtter dermed både lokal mobilitet og pendling. Samtidig fungerer stationen som et centralt element i byens infrastruktur, der bidrager til områdets attraktivitet som boligområde.Fremtidsperspektiver
Som en del af Københavns S-togsnetværk vil Greve Station fortsat spille en vigtig rolle i regionens transportinfrastruktur. Med fokus på bæredygtighed og øget kollektiv transport er der potentiale for yderligere forbedringer og udvikling af stationens faciliteter og tilknyttede områder.Greve S-togsstation er en central del af Køge Bugt-banen og en vigtig transportknudepunkt for beboerne i Greve Kommune. Med sin moderne infrastruktur, gode forbindelser og hyggelige omgivelser er stationen et populært valg blandt pendlere og lokale. Renoveringen i 2016-2017 har yderligere styrket stationens rolle som et attraktivt og funktionelt sted for daglig transport.
Byggeår | 1978 |
Åbnet | 1979.09.30 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Stationsholmen 7, 2670 Greve |
Stednavneforkortelse | Gre |
Højdeplacering over havet | 7,0 meter |
GPS koordinater | 55.581300,12.295792 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Karlslunde S-togstrinbræt (Klu) ligger 43,1 km. fra første station.
Karlslunde S-togstrinbræt – En del af Køge Bugt-banen
Karlslunde S-togstrinbræt er en station på Køge Bugt-banen og en vigtig del af S-togsnettet i hovedstadsområdet. Stationen, der er beliggende i Greve Kommune, åbnede i forbindelse med forlængelsen af Køge Bugt-banen fra Hundige til Solrød Strand og har siden spillet en central rolle i at forbinde forstadens beboere med resten af København.Stationens Placering og Infrastruktur
Karlslunde Station er bygget på en dæmning og består af en delvist overdækket øperron med to spor, hvilket giver nem adgang til tog i begge retninger. Der er to hovedadgangsveje til stationen: fra vest via Stationsager, hvor der både er trappe og elevator, og fra øst via trappen fra Mosede Landevej. Denne opdeling gør stationen tilgængelig for alle, uanset mobilitet.På stationens nordside ved Stationsager ligger en busterminal og cykelstativer, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer. I nærheden finder man også Karlslunde Bibliotek og Karlslunde Stationscenter, der tilbyder shopping- og kulturmuligheder. På den sydlige side af stationen ligger flere boligblokke, og stationen ligger i gåafstand til det historiske Mosede Fort, der er en populær destination for både lokale og turister.
Historien bag Karlslunde Station
Karlslunde Station blev åbnet som en del af Køge Bugt-banens forlængelse i 1979. Denne udvidelse af S-togsnettet var en del af en større plan for at imødekomme den stigende befolkningstilvækst i Københavns omegn og for at sikre en effektiv og bæredygtig transportforbindelse mellem forstæderne og hovedstaden.Siden sin åbning har stationen været en integreret del af S-togsnettet og er blevet betjent af linje A og linje E. Disse linjer forbinder Karlslunde med centrale dele af København, herunder Hovedbanegården, og videre til destinationer som Hillerød og Køge.
Betydning for Lokalområdet
Karlslunde Station er ikke kun et transportknudepunkt, men også en central del af lokalområdet. Stationens beliggenhed tæt på Karlslunde Stationscenter gør det nemt for rejsende at kombinere deres togture med indkøb eller andre ærinder. Samtidig fungerer stationen som et samlingspunkt for lokalsamfundet, hvor både pendlere og fritidsrejsende mødes.Området omkring stationen har også gennemgået en betydelig udvikling siden åbningen, med opførelsen af boligblokke og andre faciliteter, der har bidraget til områdets vækst. Mosede Fort, der ligger i nærheden, tiltrækker besøgende fra hele regionen og gør stationen til et vigtigt udgangspunkt for historiske og kulturelle oplevelser.
Køge Bugt-banen og S-togsnettet
Karlslunde Station er en del af Køge Bugt-banen, som er en af de mest travle strækninger i Københavns S-togsnetværk. Banen strækker sig fra Køge til København og videre til destinationer som Hillerød og Holte. Linje A og linje E betjener stationen og giver rejsende mulighed for at nå deres destinationer hurtigt og effektivt.S-togsnettet, som Karlslunde Station er en del af, er kendt for sine hyppige afgange og korte rejsetider. Dette gør det til et populært valg blandt pendlere og andre rejsende, der ønsker en pålidelig og fleksibel transportmulighed.
Moderne Faciliteter på Karlslunde Station
Stationen tilbyder en række moderne faciliteter, der gør det nemt og bekvemt for rejsende:- Adgangsforhold: Trapper, elevatorer og en velplaceret øperron gør stationen tilgængelig for alle, inklusive gangbesværede og rejsende med barnevogne eller cykler.
- Busterminal: Den tilstødende busterminal gør det nemt at skifte mellem bus og tog, hvilket øger stationens funktionalitet som transportknudepunkt.
- Cykelstativer: Stationen tilbyder rigelige cykelparkeringsmuligheder, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere cykling med offentlig transport.
- Nærhed til faciliteter: Med Karlslunde Bibliotek og Karlslunde Stationscenter i umiddelbar nærhed kan rejsende nyde godt af både kulturelle og kommercielle tilbud.
Fremtidige Perspektiver
Som en del af Køge Bugt-banen og S-togsnettet vil Karlslunde Station fortsat være en vigtig del af regionens transportinfrastruktur. Med fokus på bæredygtighed og udvidelse af kollektiv transport er der potentiale for yderligere udvikling og forbedring af stationens faciliteter og tilknyttede områder.Historiske og Kulturelle Oplevelser
Karlslunde Station ligger i nærheden af Mosede Fort, som er en vigtig del af Danmarks historie. Fortet, der blev bygget under Første Verdenskrig, fungerer i dag som museum og er en populær destination for besøgende, der ønsker at lære mere om Danmarks rolle i verdenshistorien. Stationens beliggenhed gør det nemt for rejsende at besøge dette historiske sted og andre attraktioner i området.Byggeår | 1978 |
Åbnet | 1979.09.30 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Stationsager 10, 2690 Karlslunde |
Stednavneforkortelse | Klu |
Højdeplacering over havet | 7,1 meter |
GPS koordinater | 55.566003,12.268717 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Solrød Strand S-togstrinbræt (Sol) ligger 48,2 km. fra første station.
Solrød Strand S-togstrinbræt – Et knudepunkt på Køge Bugt-banen
Solrød Strand S-togstrinbræt er en vigtig station på Køge Bugt-banen, der forbinder Københavns forstæder med hovedstaden og videre til Køge. Stationen ligger i Solrød Kommune, tæt ved Køge Bugt, og er kendt for sin centrale beliggenhed og sine moderne faciliteter. Solrød Strand Station er den sidste station på linje A og et vigtigt stop på linje E, der fortsætter videre til Køge.Stationens Placering og Betjening
Solrød Strand Station ligger i takstzone 89 og er en del af Københavns S-togsnet. Stationen betjener linje A og linje E, som giver nem adgang til både indre København og forstæderne. Linje A strækker sig fra Solrød Strand gennem København til Hillerød, mens linje E kører fra Køge gennem København og videre til Holte. Denne opdeling gør stationen til et centralt knudepunkt for både pendlere og fritidsrejsende.Stationens placering tæt på Solrød Strand Indkøbscenter gør den til et populært valg for både indbyggere og besøgende, der ønsker nem adgang til offentlig transport og shoppingmuligheder.
Historien bag Solrød Strand Station
Solrød Strand Station blev åbnet som en del af Køge Bugt-banens forlængelse i 1979. Dette markerede en vigtig milepæl i udviklingen af S-togsnettet, da banen blev forlænget fra Hundige til Solrød Strand. Formålet var at forbedre transportforbindelserne i området og understøtte væksten i Solrød og de omkringliggende byer.Stationen er blevet moderniseret flere gange siden åbningen for at imødekomme behovene hos de mange daglige passagerer. De seneste opgraderinger har inkluderet forbedringer af adgangsforholdene, etablering af bedre parkeringsfaciliteter og modernisering af ventesale og billetautomater.
Faciliteter på Solrød Strand Station
Solrød Strand Station tilbyder en række faciliteter, der gør den til en behagelig og funktionel station for rejsende:- Adgangsforhold: Stationen er udstyret med trapper og elevatorer, hvilket gør den tilgængelig for alle, herunder personer med gangbesvær og rejsende med barnevogne eller cykler.
- Ventesal: En hyggelig ventesal giver passagererne mulighed for at opholde sig i læ og komfort, mens de venter på deres tog.
- Billetautomat: Stationen har moderne billetautomater, hvor rejsende nemt kan købe billetter eller tanke deres rejsekort.
- Cykelparkering: Der er både åbne og aflåste cykelparkeringsfaciliteter, hvilket gør det nemt for pendlere at kombinere cykling og togtransport.
- Shoppingmuligheder: Stationens nærhed til Solrød Strand Indkøbscenter giver rejsende adgang til et bredt udvalg af butikker og spisesteder.
Solrød Strand Indkøbscenter og Lokalområdet
Solrød Strand Indkøbscenter ligger i direkte forbindelse med stationen og tilbyder en række butikker og faciliteter, herunder dagligvarebutikker, modebutikker, caféer og restauranter. Dette gør stationen til et centralt punkt for både transport og daglige gøremål i Solrød.Området omkring stationen er også kendt for sin smukke beliggenhed ved Køge Bugt, hvilket gør det til en attraktiv destination for både lokale og besøgende. Med sin kombination af natur, shopping og nem adgang til offentlig transport er Solrød Strand Station en vigtig del af livet i byen.
Køge Bugt-banen – En central del af S-togsnettet
Køge Bugt-banen er en af de mest travle og vigtige strækninger i Københavns S-togsnet. Banen strækker sig fra Køge til København og videre til destinationer som Hillerød og Holte. Linje A og linje E, der begge betjener Solrød Strand Station, er kendt for deres hyppige afgange og korte rejsetider, hvilket gør dem populære blandt pendlere.S-togsnettet er designet til at være fleksibelt og effektivt, og det forbinder København med forstæderne på en måde, der gør det nemt for rejsende at komme rundt i hele hovedstadsområdet.
Fremtidige Perspektiver for Solrød Strand Station
Solrød Strand Station forventes at spille en stadig vigtigere rolle i takt med væksten i området og de stigende krav til offentlig transport. Med fokus på bæredygtighed og forbedring af transportforbindelserne er der planer om yderligere udvikling og opgraderinger af stationen og dens faciliteter.Solrød Strand Station som Knudepunkt
Med sin centrale beliggenhed, gode forbindelser og moderne faciliteter er Solrød Strand Station et vigtigt knudepunkt for både lokale og besøgende. Stationen er en integreret del af S-togsnettet og spiller en afgørende rolle i at forbinde Solrød med resten af hovedstadsområdet.Byggeår | 1979 |
Åbnet | 1979.09.30 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Solrød Center 47, 2680 Solrød Strand |
Stednavneforkortelse | Sol |
Højdeplacering over havet | 3,8 meter |
GPS koordinater | 55.533271,12.218086 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Jersie S-togstrinbræt (Jsi) ligger 49,7 km. fra første station.
Historien om Jersie S-togstrinbræt
Jersie S-togstrinbræt er en station på Køgebugtbanen og en del af det omfattende S-togsnetværk i Hovedstadsområdet. Stationen ligger i Jersie Strand, som hører under Solrød Kommune, og den befinder sig på grænsen mellem takstzonerne 89 og 99. Køgebugtbanen, hvor Jersie Station er placeret, strækker sig fra Køge i syd til Holte i nord og betjenes primært af linje E. På sin rute passerer linjen blandt andet København H, Nørreport og Lyngby, inden den ender i Holte.Jersie Station er placeret omkring 40 km fra København H, og rejsetiden mellem de to stationer er cirka 30 minutter. Stationen er et vigtigt knudepunkt for pendlere, der bor i Solrød-området, og som dagligt benytter S-toget til og fra hovedstaden.
Faciliteter og adgangsforhold
Jersie S-togstrinbræt tilbyder en række faciliteter, der gør den attraktiv for både pendlere og besøgende. Stationen har blandt andet aflåst cykelparkering, hvilket gør det sikkert at efterlade sin cykel, hvis man kombinerer transportformer. Derudover findes der handicapparkering, hvilket sikrer bedre adgangsforhold for passagerer med særlige behov.Billetkøb kan foretages via en billetautomat, og stationen er desuden udstyret med en elevator, som gør det lettere for gangbesværede at komme til perronen. Disse moderne faciliteter bidrager til at gøre Jersie Station brugervenlig for mange typer rejsende.
Fra sommerhusområde til byudvikling
Området omkring Jersie Station har gennemgået en betydelig transformation i løbet af det 20. århundrede. Før etableringen af Køge Bugt Strandpark i 1980'erne var Jersie og Solrød populære sommerhusområder, hvor københavnerne søgte mod de gode sandstrande.Helt frem til 1950'erne betragtede Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen Solrød og Jersie som områder, der primært skulle bevares til fritidsbrug. Planerne var at fastholde dem som rekreative områder uden mulighed for helårsbeboelse.
Men i takt med at behovet for boliger i Storkøbenhavn steg markant gennem 1960'erne, blev strategien ændret. Byudviklingen tog fart, og større dele af Jersie og Solrød blev inddraget til helårsbeboelse for at imødekomme den voksende befolkningstilvækst i hovedstadsområdet.
Jersie Station som en del af Køgebugtbanens udvidelse
Jersie Station var den tiende og sidste station, der blev planlagt på linje A i forbindelse med Køgebugtbanens udbygning i 1960'erne. Denne udvidelse af S-togsnettet var en vigtig del af byplanlægningen for Københavns forstæder, hvor nye boligområder og transportinfrastruktur blev udviklet parallelt.Køgebugtbanen blev åbnet i 1972 og var en revolutionerende tilføjelse til det københavnske transportnetværk. Med denne bane blev det muligt at forbinde de voksende forstæder syd for København med S-togssystemet, hvilket gjorde pendling nemmere og mere effektivt for tusindvis af mennesker.
Byudvikling ved Jersie Stationsplads
I de senere år har byudviklingen i området omkring Jersie Station fortsat. I forbindelse med Solrød Kommunes budget for 2023-2026 blev det besluttet at undersøge mulighederne for yderligere udvikling på det kommunale areal øst for stationen, kendt som Jersie Stationsplads.Byrådet ønskede at afdække potentialet for at opføre flere senioregnede boliger, etablere yderligere dagligvarehandel og forbedre parkeringsforholdene i området. Som en del af planlægningen blev der i oktober 2023 igangsat en række forundersøgelser, og i december samme år blev Natur-, klima- og planudvalget orienteret om de foreløbige resultater.
I 2024 godkendte Kultur- og naturudvalget, at der skulle udarbejdes et nyt plangrundlag for Jersie Stationsplads. Dette nye plangrundlag skulle muliggøre opførelsen af boliger og en ny dagligvarebutik, samtidig med at parkeringsmulighederne blev forbedret.
Fremtidige planer for infrastrukturen
Som en del af udviklingsplanerne for Jersie Stationsplads skal det også undersøges, om der kan etableres længerevarende parkeringsmuligheder langs Parkvej. Dette vil gøre det muligt at øge antallet af senioregnede boliger i området, samtidig med at parkeringsnormen tilpasses til boligernes placering tæt på kollektiv transport.Disse planer afspejler en bredere tendens i mange danske byer, hvor infrastruktur, boligudvikling og offentlig transport tænkes sammen for at skabe bæredygtige og funktionelle byområder. Jersie Station spiller en central rolle i denne udvikling, da den udgør et vigtigt knudepunkt for pendlere og beboere i Solrød Kommune.
Jersie Stations betydning for lokalsamfundet
I dag er Jersie S-togstrinbræt mere end blot en transportforbindelse – det er en integreret del af byens liv og infrastruktur. Stationen forbinder Jersie Strand og Solrød med resten af Hovedstadsområdet, hvilket gør den til en væsentlig faktor for områdets vækst og udvikling.Mange pendlere benytter stationen dagligt for at komme til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter i København og omegn. Samtidig er stationen med til at understøtte den fortsatte byudvikling i Solrød Kommune, hvor flere boligprojekter og forbedrede servicefaciliteter planlægges.
Byggeår | 1983 |
Åbnet | 1983.09.25 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Birkevænget 42, 2680 Solrød Strand |
Stednavneforkortelse | Jsi |
Højdeplacering over havet | 6,6 meter |
GPS koordinater | 55.520620,12.208587 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Køge Nord S-togstrinbræt (Kjn) ligger 54,2 km. fra første station.
Køge Nord S-togstrinbræt – Et Moderne Trafikalt Knudepunkt
Køge Nord S-togstrinbræt blev indviet den 31. maj 2019 som en del af den nye København-Ringsted-bane og Køge Bugt-banen. Stationen er strategisk placeret nord for Køge ved Ølsemagle og fungerer som et vigtigt trafikalt knudepunkt. Den forbinder S-banen med fjernbanen og skaber en direkte forbindelse mellem Køge og København.Stationen er opført på begge sider af Køge Bugt Motorvejen og har separate områder for S-togs- og fjernbanetrafik. På østsiden findes S-togssporene med sideliggende perroner, mens vestsiden huser højhastighedsbanen mellem København og Ringsted. De to sider forbindes af en markant gangbro, der sikrer let skift mellem transportformer.
Arkitektur og design
Køge Nord Station er designet af arkitektfirmaerne COBE og Dissing+Weitling i samarbejde med ingeniørfirmaet COWI. Stationens mest iøjnefaldende element er den 225 meter lange gangbro, som strækker sig hen over Køge Bugt Motorvejen.Gangbroen er udformet som et lukket rør, der kombinerer funktionalitet med et æstetisk moderne udtryk. Den sydvendte facade fungerer som solskærm, mens nordsiden giver en panoramaudsigt over omgivelserne. Interiøret er beklædt med trælameller, der skaber en varm og indbydende atmosfære for de rejsende.
En strategisk placering
Valget af placeringen for Køge Nord Station blev truffet med henblik på at skabe en effektiv pendlerstation, der kunne aflaste Køge Station og sikre hurtigere forbindelser til København. Med sin beliggenhed tæt på motorvejen og omfattende parkeringsfaciliteter er stationen ideel for pendlere, der kombinerer bil- og togtransport.Køge Kommune spillede en aktiv rolle i planlægningen af stationen og ønskede at gøre den til et centralt element i den fremtidige byudvikling i området. Stationen har derfor også fået en vigtig funktion som katalysator for vækst og erhvervsudvikling i Køge Nord.
En station med internationale anerkendelser
Køge Nord Station har fået stor international opmærksomhed for sin innovative arkitektur og funktionalitet. Den har modtaget adskillige priser og nomineringer, herunder:- 2015: Nomineret til MIPIM-prisen for Best Futura Project
- 2018: Medtaget på CNN's liste over de 12 mest spektakulære nye broer
- 2019: Vinder af Årets Konstruktionspris (IABSE Danmark)
- 2019: Udvalgt til Politikens liste over arkitektoniske højdepunkter
- 2020: Finalist ved MIPIM Awards
- 2021: Nomineret til EU Prize for Contemporary Architecture – Mies van der Rohe Award
Parker og Rejs-anlæg
For at fremme brugen af offentlig transport har Køge Kommune etableret et omfattende Parker og Rejs-anlæg ved stationen. Der er i alt 650 parkeringspladser til biler samt over 650 cykelparkeringspladser, hvoraf 300 er overdækkede.Parkering ved stationen er gratis, og der er allerede planlagt en udvidelse med yderligere 250 parkeringspladser for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Adgang til parkeringsområdet på fjernbanesiden sker via Nordstjernen, hvilket gør det nemt for pendlere at parkere og skifte til togtransport.
Køge Nord Station som udviklingsmotor
Stationens etablering har ikke blot forbedret transportforholdene i området, men har også skabt grundlag for byudvikling i Køge Nord. I Køge Kommunes visionsplan er stationen udpeget som et vigtigt element i den fremtidige vækststrategi, hvor den skal tiltrække både virksomheder og nye beboere.Køge Nord fungerer i dag som en port til hovedstaden for de mange pendlere, der dagligt rejser gennem området. Med den fortsatte udvikling af infrastrukturen forventes antallet af daglige brugere at stige til over 8.000.
Teknisk konstruktion og byggefase
Byggeriet af Køge Nord Station blev påbegyndt i 2016 og blev afsluttet samtidig med åbningen af København-Ringsted-banen i 2019.Gangbroen over motorvejen består af seks store stålelementer, hver mellem 30 og 40 meter lange, 10 meter brede og knap 3 meter høje. Samlet vejer broen omkring 150 tons. Elementerne blev produceret af Bladt Industries og monteret på stedet.
Udover gangbroen omfatter anlægget:
- Rulletrapper og elevatorer for at sikre fuld tilgængelighed
- Store perroner med læskærme og moderne passagerfaciliteter
- Integrerede informationsskærme og lysstyring, der forbedrer rejseoplevelsen
Køge Nord Station og fremtidens transport
Køge Nord Station er et forbillede på fremtidens stationsdesign, hvor transportformer integreres for at skabe en mere effektiv og bæredygtig rejseoplevelse.Stationen understøtter både højhastighedstog, S-tog, busser, cyklister og bilister, hvilket gør den til et knudepunkt i den kollektive trafik. Samtidig bidrager den til at reducere trængslen på vejnettet ved at gøre det nemmere at vælge tog frem for bil.
Med de stigende ambitioner om grøn omstilling og bæredygtig transport spiller Køge Nord Station en nøglerolle i udviklingen af fremtidens infrastruktur i Danmark.
Byggeår | 2019 |
Åbnet | 2019.05.31 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Cobe |
Adresse | Karlsvognen 50, 4600 Køge |
Stednavneforkortelse | Kjn |
Højdeplacering over havet | 7,1 meter |
GPS koordinater | 55.499489,12.175212 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede
Ølby S-togstrinbræt (Ølb) ligger 55,2 km. fra første station.
Ølby S-togstrinbræt – Et Vigtigt Trafikalt Knudepunkt
Ølby S-togstrinbræt blev etableret og åbnet den 25. september 1983 som en del af S-togsnettet i Hovedstadsområdet. Stationen blev anlagt som en del af byudvidelsen i Køge i 1970'erne og 1980'erne og har siden spillet en central rolle i regionens transportinfrastruktur. Ølby Station er i dag en vigtig forbindelse mellem Køge og København og fungerer som et knudepunkt for både S-tog og regionaltog.Beliggende i Ølby, en bydel i Køge Kommune, er stationen omgivet af boligområder, erhverv, grønne områder og vigtige institutioner som Sjællands Universitetshospital, Køge, der ligger blot 500 meter fra stationen. Stationens placering gør den til et naturligt omdrejningspunkt for pendlere og rejsende, der dagligt benytter sig af den effektive kollektive transport.
Ølby Station som en del af Køges byudvikling
Byudvidelsen i Køge, der tog fart i 1970'erne, skabte et behov for bedre transportmuligheder. Planerne om at forlænge S-togslinjen fra Solrød Strand til Køge havde været på dagsordenen i flere år, og i 1983 blev Ølby Station en realitet som et led i denne udvidelse.Fra begyndelsen var stationen en stor succes med omkring 1.500 daglige passagerer, et tal der siden er steget markant i takt med Køges udvikling og stigende befolkningstal. For at forbedre transportforbindelserne yderligere blev det i 1991 besluttet at etablere et trinbræt for regionaltog på Lille Syd-banen, der forbinder Roskilde og Næstved. Trinbrættet blev færdiggjort i 1992 og har siden bidraget til stationens funktion som en central transporthub.
Busterminalen ved Ølby Station
Sammen med stationens opførelse blev der etableret en busterminal, som skulle fungere som den nordlige endestation for Køges bybusser samt flere længere ruter til oplandet. Busterminalen har gennem årene udviklet sig til et vigtigt omstigningspunkt for passagerer, der kombinerer tog- og busrejser.I 2022 blev busterminalen betjent af fire buslinjer. Indtil 2021 havde linje 245R, tidligere kendt som linje 245, sin endestation ved Ølby Station, men denne blev flyttet til Køge Station i forbindelse med en større busomlægning.
Stationens faciliteter og tilgængelighed
Ølby Station er designet til at gøre det nemt for passagerer at rejse, uanset om de benytter S-tog, regionaltog, bus eller cykel. Stationen har moderne faciliteter, der sikrer en bekvem og effektiv rejseoplevelse.- Perroner og spor: Stationen har to perroner og tre spor, hvilket giver fleksibilitet i togdriften og muliggør hyppige afgange.
- Adgangsforhold: Stationen er tilgængelig for alle passagerer, herunder gangbesværede og rejsende med barnevogne eller store kufferter. Der er både trapper og elevatorer, der forbinder perronerne.
- Parkeringsmuligheder: Ølby Station har gode parkeringsforhold for både biler og cykler. Pendlerne kan parkere gratis, hvilket gør det attraktivt at kombinere bil- og togtransport.
- Billetautomater og ventesale: Stationen har billetautomater, hvor passagerer kan købe billetter, samt ventesale, der giver ly og komfort, mens man venter på toget.
Ølby Stations rolle i det moderne S-togsnet
Ølby Station betjenes i dag af S-togets linje E, der forbinder Køge med København. Linje E kører med hyppige afgange i dagtimerne og giver passagererne en direkte forbindelse til centrale knudepunkter som Hovedbanegården, Nørreport og Lyngby.Regionaltog på Lille Syd-banen standser også ved Ølby Station, hvilket giver passagererne mulighed for at rejse til Roskilde, Næstved og andre destinationer på Sjælland. Denne kombination af S-tog og regionaltog gør stationen til en fleksibel og effektiv transportmulighed for både pendlere og fritidsrejsende.
Ølby Centeret – En vigtig del af stationens omgivelser
Ølby Station ligger i umiddelbar forlængelse af Ølby Centeret, et lokalt indkøbsområde med butikker, restauranter og servicefaciliteter. Centeret gør det muligt for pendlere at handle ind eller få en bid mad, inden de fortsætter deres rejse.Denne kombination af transport og service skaber et levende miljø omkring stationen og understreger dens rolle som et vigtigt samlingspunkt for lokalsamfundet.
Fremtidige planer for stationen og området
Ølby Station er en integreret del af Køges fremtidige byudvikling. Med den fortsatte vækst i Køge og det stigende behov for bæredygtig transport er der fokus på at optimere stationens kapacitet og funktionalitet.Flere udviklingsprojekter er under overvejelse, herunder forbedringer af parkeringsfaciliteterne, opgradering af stationsområdet og mulige ændringer i togdriften for at imødekomme den voksende efterspørgsel.
Med sin strategiske placering og brede vifte af transportmuligheder vil Ølby Station forblive et centralt element i regionens infrastruktur i mange år fremover.
Byggeår | 1983 |
Åbnet | 1983.09.25 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ølbycenter 2, 4600 Køge |
Stednavneforkortelse | Ølb |
Højdeplacering over havet | 3,1 meter |
GPS koordinater | 55.479848,12.175651 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. februar 2010 Download billede
Køge Station (Kj) er Linje E (S-Banen) banens endestation og ligger 57,9 km. fra første station.
Køge Station – Et Historisk og Moderne Trafikknudepunkt
En station med rødder tilbage til 1870
Køge Station har spillet en central rolle i den danske jernbanehistorie siden dens åbning den 4. oktober 1870. Stationen blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der forbandt Roskilde med Masnedsund via Næstved og Køge. Med sin placering mellem Køges historiske bymidte og havnen har stationen gennem tiden udviklet sig til at blive et vigtigt trafikalt knudepunkt, der i dag betjener både S-tog, regionaltog og lokalbaner.Stationens betydning voksede yderligere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Køge blev et jernbaneknudepunkt med etableringen af Østbanen i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917. Disse forbindelser skabte nye muligheder for transport af både gods og passagerer til og fra Køge, hvilket bidrog til byens vækst og økonomiske udvikling.
Østbanen og den tidlige jernbanen udvikling
Den 1. juli 1879 blev Køge forbundet med Stevns gennem Østbanen, der oprindeligt strakte sig fra Køge til Hårlev, Store Heddinge, Rødvig og Faxe Ladeplads. Østbanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af Stevns-området og muliggjorde transport af landbrugsprodukter, fisk og byggematerialer til København og andre dele af landet.Østbanen forblev en vigtig del af Køges jernbaneinfrastruktur gennem det 20. århundrede og har i dag en stadig aktiv drift som en moderne lokalbane, der forbinder Stevns med Køge og videre til Roskilde via Lille Syd-strækningen.
Køge-Ringsted Banen – En kortlivet jernbaneforbindelse
I 1917 blev Køge-Ringsted Banen etableret som en privatbane mellem Køge og Ringsted. I begyndelsen blev banen drevet af DSB, men med tiden blev det for dyrt for den private jernbaneforvaltning, hvorfor der i 1934 blev opført en separat stationsbygning i Køge. Denne bane havde dog begrænset succes og blev lukket i 1963, hvorefter sporene blev fjernet, og stationen mistede en af sine jernbaneforbindelser.S-togets ankomst og stationens modernisering
I 1970'erne begyndte planlægningen af at forlænge S-togsnettet til Køge som en del af Køgebugtbanens udvidelse. Dette førte til en omfattende modernisering af Køge Station, hvor den oprindelige stationsbygning fra 1870 blev nedrevet etapevis mellem 1978 og 1980. Den nye stationsbygning blev indviet den 25. september 1983 i forbindelse med S-togsforlængelsen til Køge.Med S-togenes ankomst blev Køge en endestation for linje E, hvilket skabte en hurtig og effektiv forbindelse til København. Dette gjorde det nemmere for pendlere at rejse mellem Køge og hovedstaden, hvilket medførte en stigende passagermængde og fornyet vækst i byen.
En ny stationsbro og byudvikling i Køge
I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 revet ned som en del af det omfattende byudviklingsprojekt Køge Kyst. I stedet blev der opført en moderne stålkonstruktion med en bred gangbro, der blev indviet den 19. juni 2018. Denne nye stationsbro er ikke blot en forbindelse over de seks jernbanespor, men også et nyt byrum med butikker, opholdszoner og udsigt over byen og havnen.Gangbroen er 20 meter bred og har en total længde på 250 meter. Den er udstyret med tre store ståltrapper og tre elevatortårne, hvilket sikrer let adgang til perronerne og de omkringliggende områder. Konstruktionen er skabt af Bobach Stålentreprise A/S, og broen er designet til at fungere som et centralt element i Køges udvikling som en moderne og attraktiv pendlerby.
Køge Stations rolle i det moderne jernbanenet
I dag er Køge Station et af de vigtigste trafikknudepunkter i Region Sjælland. Stationen betjenes af flere toglinjer, der forbinder byen med resten af landet:- S-tog (Linje E): Forbinder Køge med København via Køgebugtbanen.
- Regionaltog (Lille Syd): Forbinder Køge med Roskilde og Næstved.
- Østbanen: Forbinder Køge med Hårlev, Rødvig og Faxe Ladeplads.
Nye infrastrukturprojekter og fremtidige planer
Som en del af Køges byudviklingsplaner er der blevet investeret i flere infrastrukturforbedringer omkring stationen. En ny vejtunnel i den nordlige ende af stationen blev åbnet i 2016, hvilket forbedrer trafikflowet og sikkerheden i området. Samtidig er der planer om at erstatte den eksisterende jernbaneoverskæring i den sydlige ende med en underføring, der skal forbinde Køge Torv og Søndre Havn bedre.Stationen er også tæt forbundet med Køge Nord Station, der blev åbnet i 2019 som en del af København-Ringsted-banen. Køge Nord Station fungerer primært som en højhastighedsstation, der forbinder Køge med resten af landet via de nye dobbeltsporede jernbanelinjer.
Faciliteter og service for rejsende
Køge Station er designet til at give en god rejseoplevelse for passagererne. Stationen har en række faciliteter, der gør rejsen mere komfortabel:- Billetautomater: Der er mulighed for at købe billetter både fysisk og digitalt.
- Ventesale: Giver mulighed for at opholde sig indendørs, mens man venter på toget.
- Cykel- og bilparkering: Stationen har flere parkeringsmuligheder, hvilket gør det lettere for pendlere at kombinere forskellige transportformer.
- 7-Eleven og butikker: Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer samt andre fornødenheder.
- Tilgængelighed: Stationen er udstyret med elevatorer, trapper og gode adgangsforhold for gangbesværede.
Stationsbroen som et nyt byrum
Stationsbroen, der blev åbnet i 2018, fungerer ikke kun som en overgang for passagerer, men også som et nyt byrum i Køge. Den er designet med opholdszoner, solafskærmning og læskærme i rustfarvet cortenstål, hvilket giver et moderne og indbydende udtryk.Den nye bro forbinder Køges bymidte med Collstropgrunden, hvor der er planer om at udvikle et nyt område med erhverv, boliger, butikker og restauranter. Når dette projekt er færdigt, vil stationsbroen blive en integreret del af den nye bystruktur og sikre en bedre sammenhæng mellem Køge Station og de omkringliggende kvarterer.
Byggeår | 2018 |
Åbnet | 2018.06.19 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 12, 4600 Køge |
Stednavneforkortelse | Kj |
Højdeplacering over havet | 4,3 meter |
GPS koordinater | 55.45756968840754,12.18657237463161 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. juli 2022 Download billede