Stubbekøbing-Nykøbing Falster - operatør: SNNB, en artikel om Stubbekøbing-Nykøbing Falster

Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane: En Rejse Gennem Historien

Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane, også kendt som Stubbekøbingbanen, var en dansk privatbane, der spillede en central rolle i transportnettet på Falster og Lolland fra begyndelsen af det 20. århundrede. Banen forbandt byerne Stubbekøbing, Nykøbing Falster og Nysted og fungerede som en vigtig oplandsbane til Nykøbing Falster. Denne artikel dykker ned i banens historie, fra de tidlige planer til dens nedlæggelse, og ser på dens betydning for regionen.

Tidlige Forsøg og Planlægning

Allerede i 1879 blev der i Stubbekøbing nedsat et udvalg med det formål at fremme etableringen af en jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster. Trods entusiasme og gode intentioner blev planerne ikke realiseret på dette tidspunkt, hovedsageligt på grund af manglende finansiering og politisk opbakning.

I 1897 blev et nyt udvalg dannet, og denne gang lykkedes det at vedtage en linjeføring samt at tegne en anlægskapital på 277.000 kroner, hvilket udgjorde halvdelen af de anslåede omkostninger. Dette var en betydelig bedrift og viste den lokale vilje til at forbedre infrastrukturen.

I Nysted på Lolland havde man allerede i 1865 forsøgt at opnå en forbindelse til Femern i Tyskland, men Gedser blev i stedet valgt som færgeforbindelse. Omkring år 1900 gjorde Nysted endnu et forsøg på at få en jernbaneforbindelse, denne gang med fokus på en forbindelse til Nykøbing Falster.

Sammenlægning af Projekter

Privatbanekommissionen i 1907 anbefalede begge baner, og efter førstebehandlingen i Folketinget blev det besluttet at lægge de to projekter sammen til én bane: Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane (SNNB). Beslutningen om at sammenlægge projekterne blev taget for at optimere ressourcerne og skabe en mere effektiv transportforbindelse i regionen.

Især på Stubbekøbing-strækningen var der intense diskussioner om linjeføringen. Der opstod stridigheder mellem bevillingshaverne og entreprenørerne om, hvem der skulle bære ansvaret for de forsinkelser og ekstra omkostninger, der opstod undervejs. Disse konflikter forsinkede projektet, men arbejdet fortsatte trods udfordringerne.

Byggeriet og Udfordringerne

Anlægsarbejdet på Nysted-strækningen forløb relativt problemfrit og blev færdig før Stubbekøbing-strækningen. Den 8. december 1910 afgik det første tog fra Nykøbing mod Nysted med indbudte gæster, og den 13. december 1910 begyndte den normale drift med fire tog i hver retning.

På Stubbekøbing-strækningen fortsatte arbejdet gennem vinteren. Vejret og de tekniske udfordringer ved anlægsarbejdet gjorde processen mere besværlig. Endelig, den 25. maj 1911, kunne hele banen indvies med stor festivitas, herunder særtog, taler og en festlig middag om aftenen.

Banens Strækning og Infrastruktur

SNNB var i alt 45,7 km lang. Den maksimale hastighed var oprindeligt 45 km/t, hvilket var standard for privatbaner på den tid. I 1948 blev hastigheden hævet til 70 km/t ved indsættelsen af skinnebusser, hvilket gjorde transporten hurtigere og mere effektiv.

Stubbekøbing Station var nybygget og placeret på havnen i Stubbekøbing. Her var også banens remiser og værksteder placeret, hvilket gjorde stationen til et centralt knudepunkt for driften. I Nykøbing Falster benyttede Stubbekøbing-togene spor 5 på DSB-stationen, hvilket gjorde det nemt for passagerer at skifte til andre tog. Nysted: Endestation med remise, drejeskive og et næsten 2 km langt spor rundt om byen og ned til havnen. Dette gjorde det muligt at forbinde jernbanen med skibstrafikken.

Driften og Udviklingen

I de første år efter åbningen kørte der på begge delstrækninger fire blandettog dagligt i hver retning. Disse tog transporterede både passagerer og gods, hvilket var almindeligt på mindre baner i denne periode. I 1920'erne blev driften udvidet til seks daglige togpar, hvilket afspejlede en stigning i efterspørgslen.

Godstrafikken var betydeligt større end på mange tilsvarende privatbaner. Dette skyldtes især transporten af sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Sukkerindustrien var en vigtig økonomisk faktor i regionen, og banen spillede en afgørende rolle i at sikre effektiv transport af råvarer.

I 1927 blev der indkøbt tre Triangel-motorvogne. Disse moderne motorvogne øgede effektiviteten og hjalp banen med at konkurrere med den stigende biltrafik. Triangel-vognene var kendt for deres pålidelighed og blev en vigtig del af banens materiel.

Udfordringer og Konkurrence

Trods moderniseringen begyndte godstrafikken at falde i løbet af 1930'erne. Den øgede konkurrence fra vejtransport gjorde det sværere for banen at opretholde sin økonomiske levedygtighed. Mange lokale virksomheder begyndte at benytte lastbiler til transport af varer, hvilket reducerede banens indtægter.

Anden Verdenskrig og Driftsændringer

Under Anden Verdenskrig var der knaphed på brændstof, hvilket påvirkede både vej- og jernbanetransport. SNNB formåede at opretholde driften ved at udstyre motorvognene med gasgeneratorer. Dette gjorde det muligt at køre tre daglige togpar og sikre, at vigtig transport af varer og passagerer kunne fortsætte.

Krigen medførte også en midlertidig stigning i banens betydning, da alternative transportformer var begrænsede. Efter krigen var overstået, og brændstofforsyningerne blev normaliseret, tog privatbilismen dog for alvor fart.

Efterkrigstiden og Nedgang

Fra 1949 begyndte banen at køre med underskud hvert år. Den stigende privatbilisme og bedre vejnet gjorde det vanskeligt for banen at konkurrere. Selvom man i 1948 indførte skinnebusser for at modernisere driften og reducere omkostningerne, var det ikke tilstrækkeligt til at vende den negative udvikling.

Sukkerfabrikkens Betydning og Banens Dødsstød

I 1961 ophørte sukkerfabrikken i Nykøbing Falster med at modtage roer via jernbanen. Dette var et alvorligt slag for SNNB, da sukkerroetransporten havde været en af banens største indtægtskilder. Uden denne indtægt blev det økonomisk uholdbart at fortsætte driften.

Af sparehensyn blev det besluttet at indstille persontrafikken på Nysted-strækningen pr. 27. maj 1961 til fordel for en rutebil. Godstrafikken fortsatte i begrænset omfang, men økonomien blev stadig dårligere.

Kampen for Overlevelse og Endelig Nedlæggelse

I de følgende år kæmpede de berørte kommuner om, hvem der skulle betale for underskuddet. Der var uenighed om ansvaret, og uden enighed var det svært at finde en løsning, der kunne redde banen.

På generalforsamlingen den 14. september 1965 blev det enstemmigt besluttet at nedlægge banen pr. 31. marts 1966. Efter 55 års drift sluttede en æra i regionens transporthistorie.

Eftermæle og Bevarelse

Selvom Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane ikke længere er i drift, har den efterladt et varigt aftryk på regionen. Banens historie er dokumenteret i lokale museer, og der er stadig spor af den gamle jernbane i landskabet. Stationer er blevet omdannet til private boliger eller kulturinstitutioner, og nogle af banens gamle spor er blevet til cykel- og vandrestier.

Banen huskes for sin betydning for regionens udvikling, både økonomisk og socialt. Den muliggjorde transport af varer og mennesker på en måde, der tidligere ikke var mulig, og den bidrog til væksten i de byer og landsbyer, den forbandt.

Banens Teknologiske Fremskridt

Indførelsen af Triangel-motorvogne og senere skinnebusser var eksempler på banens forsøg på at modernisere og tilpasse sig skiftende tider. Disse fremskridt viste en vilje til innovation og et ønske om at tilbyde bedre service til passagererne.

Stubbekøbing Station var med drejeskive, remise, varehus og værksted.

Åstrup var billetsalgssted med sidespor. Blev konverteret til trinbræt 1. januar 1964

Særslev Trinbræt var med læssespor og læsserampe for roer.

Horbelev Station var med svinefold og sidespor til privat pakhus.

Meelse åbnede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 26. maj 1911 som et sidespor til brug for roetransporterne. I 1927 kom der et meget simpelt trinbræt på stedet, som kun bestod af en jordperron. Senere fik Meelse Trinbræt en pæn rummelig træventebygning, som havde en åben døråbning uden dør og var helt blottet for vinduer eller andre former for lysindfald.

Sidesporet blev nedlagt med roetransporterne i 1961 og Meelse Trinbræt lukkede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 31. marts 1966. Efter banelukningen blev skinner og trinbræt fjernet.

Karleby Station lå i landsbyen Eget nordvest for Karleby. Stationen var med omløbsspor, to læssespor samt vandforsyning til lokomotiverne.

Bellinge var et sidespor med læsserampe for roer frem til 1931, hvor det blev ophøjet til trinbræt med sidespor.

Egebjerg Station lå øst for landsbyen Sønder Kirkeby.

Sønder Ørslev Station var med omløbsspor og læssespor med stikspor til varehuset.

Idestrup startede som trinbræt men blev i 1918 holdeplads med stationsbygning - dog uden varehus.

Sønder Vedby Trinbræt blev anlagt i 1928 på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen og havde oprindeligt perron på begge sider af Nykøbing-Stubbekøbing landevejen. I banens sidste år blev trinbrættet flyttet ca. 500 meter, mod Nykøbing, til Sønder Vedby Skovhuse (Sønder Vedby Skovvej).

Sønder Vedby Trinbræt havde et meget lille og spartansk trælæskur, der var så lille at det frontmonteret skilt med trinbrætnavnet stak ca. 30 cm ud på begge sider, trods for det at navnet var forkortet ned til " Sdr Vedby" På siden af læskuret var der monteret et vognløbsskilt "lånt" fra DSB med teksten "tog til Nykøbing".

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.