Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1879-1911]
| Jernbanens længde i km | 37,1 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72 |
| Baneforkortelse | DSB |
| Statstilskud i % | 100 % |
| Dato for Koncession | 1876.05.16 |
| Jernbanen åbnet | 1879.06.15 |
| Jernbanen nedlagt | 1911.12.01 |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Ballast | Skærveballast |
| El drift | Nej |
| Bane status | Regionalbane |
Oversigt over de historiske ændringer af Frederikssundbanen
| Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
|---|---|---|---|---|
| Frederikssundbanen [1949-1989] | DSB | 23,9 | 1949.05.15 | 1989.05.27 |
| Frederikssundbanen [1911-1949] | DSB | 41,7 | 1911.12.01 | 1949.05.15 |
| Frederikssundbanen [1879-1911] | DSB | 37,1 | 1879.06.15 | 1911.12.01 |
Frederikssundbanen havde følgende stoppesteder
| Station | Afstand fra første station | |
|---|---|---|
 | Frederiksberg Station (Fb) | 0,0 km |
| Vanløse S-togsstation (Van) | 2,6 km | |
| Husum S-togstrinbræt (Hut) | 5,9 km |
| Herlev Station (Her) | 7,6 km |
| Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] | 10,2 km |
| Ballerup Station (Ba) [1879-1989] | 13,2 km |
| Måløv Station (Mw) | 16,3 km |
| Veksø Station (Vs) | 21,5 km |
| Stenløse Station (St) [1909-2004] | 25,3 km |
| Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] | 29,4 km |
| Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] | 37,1 km |
Banekort over Frederikssundbanen
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 19. maj 2011 - LINK til kilde.
Frederiksberg Station (Fb) var Frederikssundbanen banens første station
Frederiksberg Station var oprindeligt (1864-1911) mellemstation på banen København-Roskilde. I 1879 kom Frederikssundsbanen til som en afgrening fra Frederiksberg. Passagertrafikken ophørte 1. december 1911 da den nuværende Københavns Hovedbanegård blev taget i brug, og passagertogene mod Roskilde og Frederikssund begyndte at køre over Valby. Frederiksberg Station havde godsbanegård fra 1864 til midt i 1990'erne.Stationsbygning er opført 1864 efter tegninger af arkitekten V.C.H. Wolf, der også stod for pakhuset og stationsforstanderboligen i forlængelse af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1992.
Fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F, men blev taget ud af drift den 20. juni 1998. Herefter blev anlægget opgraderet til metrodrift.
Utroligt nok fandtes der et DSB-billetsalg ved stationen frem til 2013, selvom der ikke havde været et DSB-tog i området siden 1998 og indtil 2004 var der stadig en DSB Kiosk og DSB Minibar i den gamle stationsbygning.
| Andre navne og stavemåder | 02.02.1897-30.11.1911 København F i alle ekspeditionsforhold. |
| Byggeår | 1864 |
| Åbnet | 1864 (mellemstation på banen København-Roskilde) og igen fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F |
| Nedlagt | 1911.12.01 (afløst af nuværende Kbh. H) og igen den 1998.06.20 (S-Togsstation - linje F) |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Vilhelm Carl Heinrich Wolf |
| Adresse | Solbjergvej 10, 2000 Frederiksberg |
| Stednavneforkortelse | Fb |
| Højdeplacering over havet | 11,3 meter |
| GPS koordinater | 55.681080,12.531219 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Vanløse S-togsstation (Van) lå 2,6 km. fra første station.
Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.Beboerne i Vandløse så gerne at togene standsede her, så de bekvemt kunne komme til Københavns gamle hovedbanegård over Frederiksberg. I 1898 åbnede DSB et billetsalgssted for beboernes regning, og det måtte udvides allerede i 1900. Derefter gik det stærkt; Vanløse. DSB slettede "d" i Vandløse i 1903, så navnet nu staves Vanløse.
Vandløse Billetsalgssted fik læssespor anlagdes i 1905, levende dyr kunne ekspederes fra 1907, men først i 1913 ophøjedes Vanløse til station. Persontogsforbindelsen til Frederiksberg havde man mistet, da Københavns gamle hovedbanegård nedlagdes i 1911, men fra 1914 kørte nogle små persontog mellem Frederiksberg Vanløse.
Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen.
I 1934 kom S-togene i gang Hellerup- og Vanløse-Frederiksberg, og da Balleruplinien (Valby-Vanløse-Ballerup) skulle elektrificeres og et større broanlæg påbegyndes, forlagdes Frederiks- sundbanens spor i 1939, og en midlertidig stationsbygning erstattede den gamle "landstationsbygning". Den nuværende Vanløse station var først helt fuldført i 1942.
Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.
Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:
Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway
Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.
| Andre navne og stavemåder | Vandløse frem til 1903 |
| Byggeår | 1942 |
| Åbnet | 1941.09.23 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Vanløse Torv 5, 2720 Vanløse |
| Stednavneforkortelse | Van |
| Højdeplacering over havet | 13,7 meter |
| GPS koordinater | 55.687368,12.491345 |
Husum S-togstrinbræt (Hut) lå 5,9 km. fra første station.
Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.
S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.
Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.
Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.
Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949.05.15 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Stednavneforkortelse | Hut |
| Højdeplacering over havet | 14,2 meter |
| GPS koordinater | 55.709717,12.463750 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Herlev Station (Her) lå 7,6 km. fra første station.
Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.
I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Stationsalleen 9, 2730 Herlev |
| Stednavneforkortelse | Her |
| Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
| GPS koordinater | 55.718916,12.443342 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] lå 10,2 km. fra første station.
Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke standsningssted i Skovlunde. Beboerne i Skovlunde var ikke tilfredse med det manglende stoppested, men efter flere "tovtrækkerier" fik Skovlunde standsningssted i 1905. Tilblivelsen kan tilskrives gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens jord mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Aftalen blev at Statsbanen anlagde selve Billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde skulle selv betale for opførelsen af en ventebygning og afholde udgifterne til opvarmning, belysning og rengøring af bygningen. Det tog ca. 5 år at samle penge ind og få tegnet ventebygning. Tegningerne blev forestået af overarkitekt ved Statsbanerne, Heinrich Wenck, og den ganske nydelig lille stationsbygning kunne tages i brug i 1911.Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret, som dog blev nedlagt igen i 1965.
Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning blev i 1940 solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, der flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården, hvor den er blevet brugt til havehus, hønsehus og redskabsrum igennem årene. Der er sket ejerskifte af Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021 og den nye ejer ikke ønsker at bibeholde den gamle bygning. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, har fået afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som skulle finde sted i foråret 2021.
Som erstatning for den oprindelige ventebygning blev en midlertidig træbygning genbrugt og ombygget med venterum, billetsalg og med posthus – det hele betjent af kun én person. Medens ombygningen af den midlertidige træbygning stod på, var der i en kort periode midlertidig ekspedition i den privat villa, som lå op ad banen. midlertidig træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev taget i brug efter 2 års forsinkelse pga. besættelsestidens materialemangel.
I slutningen af 1940'erne opførtes en omformerstation for kørestrøm til S-banen, der var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.
I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.
| Byggeår | 1905 |
| Åbnet | 1905.01.10 |
| Nedlagt | 1940 |
| Nedrevet | 1940 (flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården og blev brugt som havehus) |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Stednavneforkortelse | Sko |
| Højdeplacering over havet | 26,7 meter |
| GPS koordinater | 55.7227649724156,12.404886373858956 |
Fotograf: Ukendt - Dato: 1911
Ballerup Station (Ba) [1879-1989] lå 13,2 km. fra første station.
Ballerup Station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København. Ballerup Station var den største mellemstation på strækningen, og den har altid været et trafikalt knudepunkt først for dagvogne og senere for busser og rutebiler.I 1895 fik Ballerup Stationen et privat sidespor for 'Kjøbenhavns Renovationskompagni' til aflæsning af latringødning til brug for gartnerierne. Latrinetransporterne til Ballerup Stationen blev nedlagt i år 1900, efter nabostationen i Måløv fik transporterne i 1899.
Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.
I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.
Ballerup Stations offentlige sidespor blev nedlagt i 1978, og få år efter ophørte også ekspeditionen af stykgods, hvorefter i august 1980 blev varehuset revet ned.
I april 1988 blev Ballerups oprindelige Stationsbygningen revet ned og det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 |
| Nedlagt | 1989.05.27 |
| Nedrevet | August 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen) |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Stednavneforkortelse | Ba |
| Højdeplacering over havet | 32,0 meter |
| GPS koordinater | 55.729788,12.358811 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ballerup Station.
Titel:- 1956 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ballerup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Id:B02051_003e.tif
Måløv Station (Mw) lå 16,3 km. fra første station.
Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Måløv Stationsplads 12, 2760 Måløv |
| Stednavneforkortelse | Mw |
| Højdeplacering over havet | 27,3 meter |
| GPS koordinater | 55.747387,12.318554 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Veksø Station (Vs) lå 21,5 km. fra første station.
Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.
Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.
I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Veksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland |
| Stednavneforkortelse | Vs |
| Højdeplacering over havet | 13,1 meter |
| GPS koordinater | 55.750096,12.238630 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020 Download billede
Stenløse Station (St) [1909-2004] lå 25,3 km. fra første station.
Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.
Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.
Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.
| Byggeår | 1909 |
| Åbnet | 1909 og den 28. maj 1989 for S-tog |
| Nedlagt | 2004.06.26 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Adresse | Stationspladsen 4, 3660 Stenløse |
| Stednavneforkortelse | St |
| Højdeplacering over havet | 15,2 meter |
| GPS koordinater | 55.766344,12.190610 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020 Download billede
Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 29,4 km. fra første station.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.
Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station |
| Nedlagt | 2002.09.14 |
| Nedrevet | 2002 |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Stationsvej 2, 3650 Ølstykke |
| Stednavneforkortelse | Øl |
| Højdeplacering over havet | 20,6 meter |
| GPS koordinater | 55.795840,12.159421 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ølstykke Station.
Titel:- 1949 -
Bygningsnavn:Ølstykke station
Sted:Danmark, Sjælland, Ølstykke
By:Ølstykke
Sogn:Ølstykke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Note:Eksisterer ikke længere
Id:L03878_015.tif
Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] var Frederikssundbanen's endestation og lå 37,1 km. fra første station.
Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.
Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.
Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.
Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 |
| Nedlagt | 1928.11.17 (for persontrafik) - godstrafik op til starten af 1980'erne |
| Nedrevet | 1988 |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Stednavneforkortelse | Fs |
| Højdeplacering over havet | 4,2 meter |
| GPS koordinater | 55.835332,12.066420 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1939 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Frederikssund Station øverst til højre.
Titel:Frederikssund Slagteri
Bygningsnavn:Frederikssund Slagteri
Sted:Danmark, Sjælland, Frederikssund
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1939
Id:sylvest_nks_00048_10.tif