Frederikssundbanen [1949-1989] - operatør: DSB, en artikel om Frederikssundbanen [1949-1989]

En historisk periode for Frederiksberg-Frederikssund Jernbane [1949-1989]

Frederikssundbanen, en vigtig jernbane forbindelse mellem Frederiksberg og Frederikssund, blev først vedtaget i Rigsdagen takket være den målrettede indsats fra Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen, 1829 - 1908). Tobiesen stod over for store politiske udfordringer, hvor tidligere forsøg på at etablere lignende baner havde slået fejl. Hans forgænger, C. A. Fonnesbech, havde for eksempel mislykkedes med at etablere en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Tobiesen lykkedes imidlertid med at få loven vedtaget den 23. maj 1873, og koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876.

Udfordringer Under Anlægsfasen

Fra starten mødte banen betydelige udfordringer. Planen var oprindeligt at have banen færdig inden den 1. oktober 1878, men en række komplikationer, især med jordarbejde i områder som Hellede mose, hvor dele af banedæmningen gentagne gange forsvandt, førte til forsinkelser. Disse sektioner af banen viste sig særligt vanskelige og forlængede anlægsfasen betydeligt.

Statens Overname og Banens Udvikling

Det Sjællandske Jernbaneselskab formåede at indvie banen i juni 1876, men allerede i 1880 blev selskabet og banen overtaget af staten. Fra 1879 til 1911 var banens udgangspunkt Frederiksberg Station, men dette blev ændret i 1911 i forbindelse med etableringen af Københavns nye hovedbanegård.

Elektrificering og Omdannelse til S-togsbane

En væsentlig milepæl i banens historie var den 15. maj 1949, hvor den første etape af Frederikssundbanen blev elektrificeret og omdannet til S-togsbane, der strakte sig mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Dette markerede starten på en ny æra for banen, som siden den 27. maj 1989 har funktioneret som en fuldstændig S-togsbane, hvilket har forbedret pendlingstiden og øget kapaciteten på strækningen.

Ballerup Stationscenter: Fra Landsbystation til Moderne Transportknudepunkt (1879-1989)

Ballerup Station har spillet en central rolle i udviklingen af Københavns forstadsnetværk siden dens opførelse i 1879. Som den største mellemstation på Frederikssundbanen blev Ballerup et vigtigt trafikknudepunkt, der både tjente dagvogne og senere busser og rutebiler. Denne artikel udforsker Ballerup Stations historie fra sin indvielse i 1879 til moderniseringen og indvielsen af det nye Stationscenter i 1989.

Anlæggelsen af Frederikssundbanen og Ballerup Stations Oprettelse

Frederikssundbanen blev anlagt for at forbinde København med Frederikssund, og som en del af denne udvidelse blev Ballerup Station indviet i 1879. Det første damptog, der kørte til Ballerup, markerede begyndelsen på en betydelig transformation af landsbyen, som blev til en voksende forstad til Danmarks hovedstad. Stationens åbning var afgørende for Ballerups udvikling, da den gav adgang til større byer og fremmede økonomisk vækst i området.

Ballerup Station var designet til at være den største mellemstation på strækningen, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. Stationens placering gjorde det nemt for beboerne at pendle til København, samtidig med at den understøttede lokal industri og handel.

Ballerup Station som Trafikknudepunkt

Fra starten fungerede Ballerup Station som en trafikterminal for mange dagvognsruter, herunder forbindelser til Sydsjælland og Falster. Dette gjorde stationen til et vigtigt stop for rejsende, der bevægede sig mellem forskellige dele af landet. Stationens rolle som trafikknudepunkt blev yderligere styrket, da den begyndte at betjene busser og rutebiler, hvilket gjorde den til et integreret transportcenter for både lokalbefolkning og pendlere.

Udvidelser og Private Sidespor

I 1895 blev Ballerup Station udstyret med et privat sidespor for 'Københavns Renovationskompagni'. Dette sidespor blev brugt til aflæsning af latringødning, som var essentiel for de lokale gartnerier. Denne tilføjelse illustrerede stationens rolle i lokal økonomi og dens evne til at tilpasse sig specifikke transportbehov.

Dog blev latrinetransporterne til Ballerup Station nedlagt i 1900, da nabostationen i Måløv overtog disse opgaver i 1899. Denne ændring var et tegn på den voksende kompleksitet i jernbanenetværket og behovet for mere specialiserede faciliteter.

S-togsforbindelsen og Endestationen i 1949

I 1949 blev Ballerup Station endestation for S-banen fra København. Denne nye forbindelse gjorde det endnu mere bekvemt for Ballerups beboere at pendle til og fra hovedstaden, hvilket yderligere cementerede stationens rolle som et centralt transportknudepunkt. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, hvor offentligheden mødte de nye tog med entusiasme.

Som endestation for S-banen var Ballerup Station det sidste stop for mange pendlere, der måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Dette skifte skabte en travl atmosfære omkring stationen og understregede dens betydning i det voksende jernbanenetværk.

Elektrificeringen af Frederikssundbanen og Modernisering

I 1989 blev Frederikssundbanen elektrificeret, hvilket førte til, at Ballerup Station ikke længere var endestation for S-banen. Denne elektrificering var en del af en større moderniseringsindsats, der sigtede mod at forbedre togtrafikken og øge kapaciteten på linjen. Som følge heraf blev der i 1986 udarbejdet en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem kommunen, DSB og Ballerup Centret.

Nedrivning og Opførelse af det Nye Stationscenter

I august 1980 blev Ballerups oprindelige station, bygget i 1879, revet ned. Denne nedrivning var en del af den omfattende planlægning, der skulle gøre plads til en moderne stationsbygning, der kunne håndtere den stigende trafik og de nye elektrificerede tog. Den gamle station, som tidligere havde tjent som en vigtig forbindelse for både passagerer og gods, måtte give plads til det nye, mere funktionelle stationscenter.

Den nye Ballerup Stationscenter blev indviet den 27. maj 1989. Dette moderne center var bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som havde været indviet tidligere den 9. oktober 1973. Arkitekten Bo Cock-Clausen stod bag designet af det nye stationscenter, som blev et integreret del af byens handels- og transportinfrastruktur. Stationscenteret kombinerede funktionalitet med moderne arkitektur og gjorde det nemt for passagerer at skifte mellem tog, busser og andre transportformer.

Ballerup Stationscenter i Dag

I dag er Ballerup Stationscenter et moderne og effektivt transportknudepunkt, der betjener både S-togslinjer C og H. Stationen tilbyder adgang til en bred vifte af faciliteter, herunder butikker, mad og drikke, samt parkeringsmuligheder for både biler og cykler. Denne integration af transport og service gør det nemt og bekvemt for passagerer at rejse fra Ballerup til forskellige destinationer i Storkøbenhavn og videre.

Ballerup Stationscenter er designet med tanke på tilgængelighed, med både trapper og elevatorer, der sikrer, at alle passagerer kan bevæge sig ubesværet rundt på stationen. Den moderne arkitektur kombineret med de praktiske faciliteter gør stationen til et attraktivt sted for både daglige pendlere og besøgende.

Ballerup Stations Rolle i Lokal Udvikling

Ballerup Stationscenter har haft en betydelig indflydelse på lokalområdet, ved at fremme økonomisk vækst og tiltrække nye virksomheder og indbyggere til området. Med dens centrale placering og gode forbindelser er stationen blevet en nøglefaktor i Ballerups udvikling som en dynamisk og moderne forstad til København.

Stationens tilstedeværelse har gjort det muligt for lokale virksomheder at vokse og for nye virksomheder at etablere sig i området, hvilket har bidraget til at skabe et levende og varieret erhvervsmiljø. Desuden har den forbedrede transportinfrastruktur gjort det lettere for beboere at pendle til og fra arbejde, hvilket har øget byens attraktivitet som bopæl.

Fremtidsperspektiver for Ballerup Stationscenter

Med konstant vækst i passagerantal og den fortsatte udvikling af transportinfrastrukturen i Storkøbenhavn, er Ballerup Stationscenter godt positioneret til at forblive et centralt knudepunkt i fremtiden. Yderligere forbedringer og moderniseringer forventes at gøre stationen endnu mere effektiv og brugervenlig, hvilket vil understøtte byens fortsatte vækst og udvikling.

Banedanmark og DSB arbejder løbende på at optimere togforbindelserne og forbedre passageroplevelsen, hvilket sikrer, at Ballerup Stationscenter fortsat vil være en vigtig del af det danske jernbanenetværk i mange år fremover.

Ballerup Station har gennemgået en betydelig udvikling siden sin opførelse i 1879. Fra en simpel landsbystation til et moderne transportknudepunkt har stationen spillet en central rolle i byens vækst og udvikling. Indvielsen af det nye Ballerup Stationscenter i 1989 markerede en ny æra for stationen, hvor funktionalitet og modernitet kombineredes for at imødekomme de stigende krav fra passagerer og lokalsamfundet.

Med sin strategiske placering og integration med handelsfaciliteter er Ballerup Stationscenter i dag en vital del af Ballerups infrastruktur, der fortsætter med at støtte byens økonomiske og sociale udvikling. Stationens historie er et vidnesbyrd om dens betydning som et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk, og dens fremtid ser lys ud som en fortsat vigtig del af Københavns forstadsområde.

Måløv Station – en historisk station på Frederikssundbanen

Måløv Station er en del af Københavns S-togsnet og ligger på Frederikssundbanen. Stationen blev åbnet den 15. juni 1879 som en del af strækningen mellem Frederiksberg og Frederikssund. Den oprindelige stationsbygning blev tegnet af arkitekten Simon Peter Christian Bendtsen, som også stod bag en række andre stationer på samme strækning, herunder Herlev, Veksø og Ølstykke.

Banens åbning og stationens første år

Da Frederikssundbanen åbnede i 1879, var den oprindeligt en privatbane under navnet Nordvestbanen, men den blev hurtigt en vigtig forbindelse mellem de små landsbyer i Nordsjælland og København. Måløv Station blev anlagt for at betjene det dengang landlige område omkring Måløv, hvor transport af både passagerer og gods var afgørende for lokalsamfundet.

Den første stationsbygning blev opført i rød mursten med en mindre ventesal, billetsalg, posthus samt en tjenestebolig til stationsforstanderen. Et mindre pakhus lå i forlængelse af bygningen, hvilket var typisk for stationer af denne størrelse.

Udviklingen af Måløv og stationens rolle

I de tidlige år var Måløv Station et vigtigt omdrejningspunkt for områdets udvikling. Med jernbanens ankomst voksede befolkningen, og der blev anlagt nye boliger og virksomheder i nærheden af stationen.

I takt med industrialiseringen og urbaniseringen blev Måløv i begyndelsen af det 20. århundrede gradvist forvandlet fra en lille landbrugsby til en forstad til København. Den forbedrede transportmulighed gjorde det muligt for flere at pendle til hovedstaden, hvilket betød en stigende efterspørgsel på togforbindelser.

Elektrificering og overgangen til S-banen

I 1949 blev Frederikssundbanen opgraderet til S-togsdrift, hvilket markant ændrede transportmulighederne for pendlerne i Måløv. Strækningen mellem Vanløse og Ballerup blev elektrificeret som en del af S-banen, mens den sidste del mod Frederikssund fortsatte som dieseldrift indtil 1989, hvor hele strækningen blev en fuldt elektrificeret S-bane.

Som følge af elektrificeringen blev Måløv Station moderniseret, og den gamle jernbanebro blev erstattet af en ny bro for at give plads til de elektriske køreledninger. Stationsområdet blev tilpasset de nye standarder, og billetsalget blev flyttet til en mere moderne bygning.

Infrastruktur og stationens udseende

Måløv Station har to spor med hver sin perron. Perronen mod Frederikssund ligger ved den oprindelige stationsbygning, mens perronen mod København ligger på den modsatte side.

I dag er stationsbygningen ikke længere i brug til billetsalg, men er bevaret som en del af det historiske miljø omkring stationen. I stedet for manuel ekspedition er der opsat billetautomater og rejsekortstandere.

Stationen har flere faciliteter, der gør det nemt for passagerer at benytte den:

• Aflåst cykelparkering og almindelig cykelparkering
• Handicapvenlig adgang med elevatorer
• Ventesal for rejsende
• Billetautomat til køb af billetter og rejsekort

Måløv Station som en del af S-togsnettet

Måløv Station betjenes i dag af S-togets linje C og H. Linje C strækker sig fra Frederikssund til Klampenborg via København H, hvilket gør det nemt for pendlere at komme til både hovedstaden og de nordlige forstæder.

Linje H, der kører i myldretiden, forbinder Frederikssund med Østerport, hvilket giver en hurtigere forbindelse til Københavns centrum.

Stationens placering gør den til et vigtigt trafikknudepunkt for pendlere i området, der dagligt rejser til og fra København samt til nabobyerne Ballerup og Veksø.

Byudvikling omkring Måløv Station

Gennem årene har Måløv oplevet en markant udvikling. I dag er byen en moderne forstad med en blanding af parcelhuskvarterer, rækkehuse og nyere boligbyggerier.

Området omkring stationen er blevet udviklet med bedre stisystemer og en mere sammenhængende infrastruktur, der gør det lettere at komme til og fra stationen. Kommunen har arbejdet på at forbedre adgangen til stationen med bedre cykelstier og parkeringsmuligheder.

Derudover har Måløv Bypark, der ligger tæt på stationen, skabt et attraktivt grønt område, hvor både pendlere og lokale kan nyde naturen.

Renovering og modernisering af stationen

I de senere år er der blevet investeret i forbedringer af Måløv Station for at gøre den mere tilgængelig og brugervenlig.

Blandt de vigtigste tiltag er:

• Renovering af perroner og forbedret belysning
• Installation af nye informationsskærme med opdaterede køreplaner
• Forbedrede adgangsforhold med bedre ramper og elevatorer for gangbesværede

Moderniseringen af stationen har gjort den mere tidssvarende, samtidig med at man har bevaret dens historiske arv.

Måløv Station i dag

I dag er Måløv Station en moderne og velfungerende del af Københavns S-togsnet. Den betjener dagligt mange pendlere, der arbejder i København eller i de nærliggende erhvervsområder i Ballerup og Herlev.

Med sin placering på Frederikssundbanen spiller stationen en vigtig rolle i den kollektive transport i hovedstadsområdet og forbinder byen med både København og de mindre stationsbyer mod vest.

Stationens historiske arv kan stadig ses i den gamle stationsbygning, som står som et symbol på, hvordan jernbanen har formet byens udvikling gennem mere end 140 år.

Lyfa Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Frederikssundsbanen mellem Måløv og Veksø stationer, nær den nuværende Kildedal Station til brug for arbejderne på lampefabrikken LYFA. Trinbrættet eksisterede 1959-1976 og betjentes kun nogle få gange dagligt.

LYFA A/S hed indtil 1930: A/S Kjøbenhavns Lampe- og Lysekronefabrik var stiftet i 1903 og blev omdannet til et aktieselskab i 1904. I 1910 nævnes Gustav Budde-Lund som bestyrelsesformand. I 1910 vandt firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona for sin Lyfalampe, og fabrikken fik igen en guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin Ra-lampe.

Trinbrættet står stadig i dag, få hundrede meter før Kildedal station i retning mod Frederikssund, dog i voldsomt forfald.

Veksø Station – en vigtig del af Frederikssundbanen

Veksø Station er en del af Københavns S-togsnetværk og ligger på Frederikssundbanen. Stationen blev åbnet den 15. juni 1879 som en del af jernbanens udvidelse mod Frederikssund. I banens tidlige år spillede Veksø en vigtig rolle i lokaltrafikken, da Stenløse først fik en regulær station i 1909.

Veksø Stations tidlige historie

Frederikssundbanen blev anlagt i en tid, hvor damplokomotiver var det primære transportmiddel. Det første tog kørte på strækningen den 5. juni 1879, men den officielle åbning af Veksø Station fandt sted den 15. juni samme år.

Stationen blev hurtigt en vigtig del af lokalsamfundet og fungerede både som et trafikalt knudepunkt og som et samlingspunkt for byens udvikling. Oprindeligt var stationen en af de vigtigste på strækningen, da Stenløse ikke fik sin egen station før tre år senere.

Stationsbygning og arkitektur

Veksø Stations bygning blev tegnet af arkitekt Simon Peter Christian Bendtsen, der også stod bag flere af de øvrige stationer på Frederikssundbanen, herunder Herlev, Måløv og Ølstykke.

Stationsbygningen var en typisk landsbystation fra slutningen af 1800-tallet og bestod af:

• En mindre ventesal
• Billetsalg
• Posthus
• Tjenestebolig til stationsforstanderen
• Et mindre pakhus til gods

Bygningen havde en klassisk arkitektur med røde mursten og et tegltag, der var karakteristisk for mange af datidens stationsbygninger.

Jernbanen og tørveindustriens betydning

Under 1. verdenskrig spillede Veksø Station en vigtig rolle i forbindelse med tørvegravning i området. Tørv var en vigtig ressource til brændsel, og behovet for transport af tørv gjorde, at der blev anlagt et læssespor ved Egedal og Veksø.

Læssesporet ved stationen blev anvendt til at fragte store mængder tørv fra de nærliggende moser til København og andre større byer. Dette understregede jernbanens betydning for erhvervslivet i Veksø og omegn.

Overgangen til S-tog

I mange år var jernbanedriften på Frederikssundbanen præget af dieseldrevne tog, men i 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund. Dette betød, at Veksø Station overgik fra at være betjent af dieseltog til at blive en moderne S-togsstation.

Med denne ændring blev Veksø en integreret del af Københavns kollektive transportsystem, og forbindelserne til resten af hovedstadsområdet blev betydeligt forbedret.

Udviklingen af stationen i nyere tid

Siden S-togenes ankomst har Veksø Station gennemgået flere forandringer og opgraderinger.

I takt med den stigende pendlertrafik opstod der et øget behov for parkeringspladser ved stationen. I 2020 blev der derfor anlagt yderligere ca. 30 parkeringspladser ved stationens sydside, hvilket blev taget i brug ved årsskiftet til 2021.

Infrastruktur og faciliteter på Veksø Station

Veksø Station består i dag af to spor med hver sin perron.

Stationen har:

• En billetautomat
• Aflåst cykelparkering
• Ventefaciliteter
• En parkeringsplads til bilister

Pendlere kan nemt tage toget fra Veksø og være i København på cirka 30 minutter.

Jernbanens betydning for Veksø

Jernbanen har haft stor indflydelse på Veksøs udvikling. Da stationen åbnede i 1879, var byen stadig en lille landsby. Jernbanen gjorde det muligt for Veksøs borgere at pendle til arbejde i København, samtidig med at den tiltrak nye beboere til området.

Med tiden voksede Veksø sig større, og stationen blev en naturlig del af byens identitet.

S-togslinjer og rejsemuligheder

Veksø Station betjenes af S-togslinje C og linje H.

• Linje C kører mellem Frederikssund og Klampenborg og stopper på alle stationer på strækningen.
• Linje H kører i myldretiden og tilbyder hurtigere forbindelse til København.

For pendlere betyder dette, at der er gode transportmuligheder både til og fra stationen.

Veksø Stations fremtid

Selvom Veksø Station er en af de mindre S-togsstationer, spiller den stadig en vigtig rolle i den kollektive trafik i området.

I takt med at hovedstadsområdet fortsætter med at vokse, kan stationens betydning blive større. Eventuelle fremtidige opgraderinger kunne inkludere forbedrede parkeringsfaciliteter, bedre cykelinfrastruktur og øget togfrekvens.

Stenløse Station og dens Historiske Udvikling

Stenløse Station har en lang historie, der går tilbage til den 18. februar 1882, hvor den oprindeligt åbnede som Stenløse Holdeplads. På dette tidspunkt var der kun etableret en simpel perron og en ventehal ved et vogterhus, placeret cirka midt mellem krydsningsstationerne Veksø og Ølstykke.

Holdepladsen var en del af Nordvestbanen, der forbandt København med Frederikssund og videre mod Holbæk og Kalundborg. Stationens primære funktion var at betjene de lokale landsbybeboere og understøtte transport af gods fra oplandet til de større byer.

Udvidelse til Rigtig Station

I 1895 blev der anlagt et læssespor ved Stenløse Holdeplads for at kunne håndtere fragt af landbrugsprodukter og varer til og fra området. Dette var et vigtigt skridt mod en større jernbanestation, der kunne servicere det stigende antal rejsende og godstransporter.

Mellem 1908 og 1912 gennemgik stationen en omfattende udvidelse, hvor den i 1909 blev opgraderet til en egentlig station. Den nye stationsbygning erstattede det oprindelige vogterhus og blev tegnet af Heinrich Wenck, der var Statsbanernes overarkitekt. Bygningen blev opført i nationalromantisk stil, hvilket var typisk for mange stationsbygninger fra denne periode.

Den nye station gjorde det muligt at håndtere både passagertrafik og godstransport mere effektivt, og den bidrog til udviklingen af Stenløse som et vigtigt lokalt trafikknudepunkt.

Omlægning til S-tog og Problemer med Enkeltspor

Stenløse Station forblev en vigtig del af jernbanenettet i mange år, men i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at elektrificere strækningen og omdanne den til en del af Københavns S-togsnet. Dette skete som led i en større plan om at modernisere den offentlige transport i hovedstadsområdet.

Da S-togsstrækningen fra Ballerup til Frederikssund blev etableret i 1989, var planen oprindeligt, at strækningen skulle være dobbeltsporet. Traditionelt kører S-tog på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer for at sikre en jævn og effektiv togdrift.

Imidlertid kunne der i slutningen af 1980'erne ikke findes finansiering til både elektrificering og dobbeltspor på hele strækningen, så man valgte i første omgang kun at etablere elektrificering, mens S-togene fortsat kørte på et enkelt spor via Stenløse.

Dette gav udfordringer i forhold til kapaciteten, da enkeltsporet betød, at togene måtte koordineres nøje for at undgå forsinkelser og ventetider.

Dobbeltspor og Modernisering af Stationen

I 2002 blev strækningen endelig dobbeltsporet, hvilket forbedrede driften markant. På Stenløse Station medførte denne opgradering, at der blev anlagt en ekstra sideperron på den modsatte side af den eksisterende perron. Dette gjorde det muligt at håndtere flere tog i begge retninger og gav passagererne en mere fleksibel adgang til togene.

Desuden blev der etableret en gangbro, så passagererne kunne komme til og fra den nye perron uden at krydse sporene. Dette var i tråd med traditionen på den københavnske S-bane, hvor niveaufri adgang til perronerne er standard for at forbedre sikkerheden.

Nedlæggelse af Billetsalg og Overgang til Selvbetjent Station

I takt med den teknologiske udvikling og ændrede rejsemønstre faldt behovet for bemandede billetsalg. Den 26. juni 2004 ophørte billetsalget på Stenløse Station, da driften ikke længere var økonomisk bæredygtig. I dag er stationen, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen, en selvbetjent station, hvor passagererne køber billetter via automater eller digitale løsninger.

Stenløse Station i Dag

I dag er Stenløse Station en integreret del af Københavns S-togsnet og spiller fortsat en vigtig rolle i den kollektive transport i Hovedstadsområdet. Stationen betjener både pendlere og lokale beboere og er en vigtig forbindelse mellem Frederikssund og København.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.

Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.

Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.

Frederikssund Station – Fra regionalt knudepunkt til S-bane

Frederikssund Station har gennemgået store ændringer i løbet af sin historie, og stationen har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af jernbanenettet i Danmark. Fra åbningen af Frederikssunds første station i 1879 til indvielsen af den anden station i 1928, var stationen en vigtig del af jernbanetrafikken i regionen. Denne artikel tager udgangspunkt i den anden station, der åbnede i 1928 og blev lukket i 1989, samt dens indflydelse på jernbanetrafikken i Frederikssund.

Overgangen til Frederikssunds anden station i 1928

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund-banen. Den første station havde en moderne perronhal, som var en almindelig feature i jernbanens tidlige år. Men da behovet for en større og mere moderne station opstod, blev det besluttet at flytte stationen til en ny placering.

Den 17. november 1928 blev Frederikssunds anden station indviet i forbindelse med åbningen af Den Sjællandske Midtbane. Den nye station blev bygget for at betjene den voksende trafik og for at kunne håndtere forbindelsen til den planlagte videreføring af banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup. I den forbindelse blev Frederikssunds første station lukket og stod ubrugt frem til dens nedrivning i 1988.

Den Sjællandske Midtbanes betydning og hurtige nedlæggelse

Da Den Sjællandske Midtbane åbnede i 1928, var ambitionen at skabe en vigtig regional jernbaneforbindelse, der kunne forbinde Frederikssund med Hillerød. Byggeriet af bro- og dæmningsarbejder for at forlænge banen blev sat i gang, men projektet blev aldrig færdiggjort. Resten af konstruktionen blev stoppet, og de synlige rester af bro- og dæmningsarbejder i Frederikssund er i dag nogle af de få vidnesbyrd om de store planer, der aldrig blev realiseret.

Den Sjællandske Midtbane fik kun en kort levetid. Allerede den 15. maj 1936 blev banen nedlagt, hvilket gjorde den til en af de kortestlevende jernbaner i Danmarkshistorien. Med nedlæggelsen mistede Frederikssunds anden station en betydelig del af sin betydning, da den primært var designet til at betjene den regionale trafik, som Midtbanen skulle have sikret.

Godsekspeditionens fortsatte brug af den første station

På trods af lukningen af den første station i 1928 forblev bygningen i brug som godsekspedition. Dette medførte, at den første station gradvist forfaldt og fremstod som en forsømt del af jernbanenettet, selvom den stadig blev brugt til godsformål. Denne rolle som "blindtarm" til den nye station varede indtil 1988, hvor den gamle station endelig blev revet ned.

Frederikssunds anden station og nedgangen i betydning

Efter nedlæggelsen af Midtbanen i 1936 blev Frederikssunds anden station primært brugt til lokal og regional togtrafik, men stationens rolle i det danske jernbanenetværk var ikke længere så central, som den var tænkt ved åbningen. Stationen forblev dog i drift som et vigtigt lokalt knudepunkt, indtil planerne om at integrere Frederikssund i hovedstadens S-togsnet blev realiseret i 1989.

Frederikssunds tredje station og overgangen til S-banen

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station, og samtidig åbnede Frederikssunds tredje station. Den nye station blev bygget som en del af S-banen og var designet til at betjene pendlertrafikken mellem Frederikssund og København. Denne overgang markerede en vigtig milepæl for Frederikssund, da byen nu var en del af det hurtigt voksende S-togsnetværk, der sikrede hyppige og pålidelige forbindelser til hovedstaden.

Frederikssunds tredje station blev dermed en nøglekomponent i pendlertrafikken og erstattede den gamle station, der havde spillet en vigtig rolle i den regionale trafik gennem årtierne. S-banens ankomst til Frederikssund betød et skift fra den traditionelle regionaltrafik til en mere lokal og pendlerorienteret togdrift.

Frederikssund Station har haft en kompleks og vigtig rolle i den danske jernbanehistorie. Fra sin tid som en regional endestation til overgangen til et moderne S-togs-knudepunkt har stationen gennemgået store forandringer. Den anden station, der åbnede i 1928, var tænkt som en central del af Den Sjællandske Midtbane, men da denne bane hurtigt blev nedlagt, mistede stationen meget af sin betydning.

Med lukningen af den anden station i 1989 og overgangen til S-banen, blev Frederikssund en del af hovedstadens netværk for pendlertrafik. I dag spiller stationen fortsat en vigtig rolle som forbindelsespunkt mellem Frederikssund og resten af Sjælland.