Frederikshavn-Skagen Jernbane (smalspor) - operatør: FSJ

Den Historiske Frederikshavn-Skagen Jernbane

Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ), ofte refereret til som Frederikshavn-Skagen Banen (FSB), strækker sig over 39,7 kilometer i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen. Denne privatbane spillede en vital rolle i at forbinde to betydningsfulde nordjyske byer, hvilket revolutionerede transporten i regionen.

Udfordringer før Jernbanens Anlæggelse

I det 19. århundrede var adgangen til Skagen begrænset. Før havnen blev anlagt i 1907, og den første brugbare landevej mellem Ålbæk og Skagen blev færdiggjort i 1933, var den primære landtransport hestevognskørsel langs strandkanten. Disse transportforhold nødvendiggjorde en mere effektiv løsning, hvilket førte til beslutningen om at anlægge en jernbane gennem klitterne sidst i 1880'erne.

Anlæg og Åbning af Banen

Anlægsarbejdet for jernbanen begyndte den 26. juli 1889, og den stod færdig mindre end et år senere, den 24. juli 1890. På grund af en stram økonomi blev banen anlagt som en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm. Den lave skinnevægt på kun 12,5 kg/m begrænsede togene til en maksimal hastighed på 30 km/t. Skagensbanen fik adgang til Frederikshavn Havnebane, hvor sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, hvilket øgede dens tilgængelighed og funktionalitet.

Stationer og Holdepladser

Langs ruten var der kun én egentlig mellemstation i Ålbæk. De øvrige stoppesteder omfattede fire vogterhuse med ventesale ved Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen, samt tre stoppesteder med ventesale i Elling, Napstjert og Bunken. Disse faciliteter var afgørende for lokal transport og logistik. Tidlige bygninger på ruten var designet af arkitekten Thomas Arboe, og i 1916 blev der oprettet et trinbræt ved Sandmilen.

Ombygning og Modernisering

Med en stigende mængde turister og behovet for at transportere fisk blev banen en stor succes. Dette nødvendiggjorde en ombygning til normalspor (1.435 mm), som blev gennemført den 6. juni 1924. Under denne ombygning blev banens linjeføring også ændret på to steder for at bedre tjene lokalsamfundene og understøtte den voksende fiskeriindustri i Strandby.

Arkitektoniske Bidrag

Stationerne og deres bygninger blev også opgraderet i denne periode. Ulrik Plesner, en kendt arkitekt, designede nye stationsbygninger og udvidelser, herunder i Skagen, Hulsig, Napstjert og den helt nye station i Ålbæk. Disse bidrag forbedrede ikke blot funktionaliteten men også den æstetiske appel langs ruten.

Banens Legacy og Nutidige Status

Efter overgangen til normalspor ændrede FSJ navn til SB (Skagensbanen). Selvom jernbaneteknologien og transportbehovene har udviklet sig, står Frederikshavn-Skagen Banen stadig som et monument over regionens historie og udvikling. Den fortsætter med at være en vigtig del af den lokale infrastruktur og bidrager til både turisme og daglig pendling i området.

Frederikshavn Station – En Jernbanehistorisk Fortælling

Frederikshavns første station blev indviet den 15. august 1871 i forbindelse med åbningen af Vendsysselbanen. I første omgang gik banen fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Den nye jernbaneforbindelse var en vigtig milepæl for byens udvikling, da den muliggjorde hurtigere transport af både passagerer og gods.

I 1879 blev forbindelsen til Aalborg Banegård etableret via Jernbanebroen over Limfjorden. Jernbanebroen, der blev åbnet for trafik den 8. januar 1879, gjorde det muligt at rejse direkte mellem Frederikshavn og resten af Jylland uden at benytte færgeforbindelser over Limfjorden.

Placering og byudvikling omkring den første station

Den oprindelige Frederikshavn Station lå 3-400 meter vest for den nuværende station. Den var placeret mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der i dag findes kommunale institutioner og Frederikshavn Rådhus. Navnet Jernbanegade vidner stadig om stationens tidligere placering.

Stationen blev opført som en integreret del af en samlet bebyggelse, der også omfattede Frederikshavn Posthus og et pakhus. Bygningskomplekset blev tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som stod bag en lang række stationsbygninger rundt om i Danmark.

Banens indføring til Frederikshavn var oprindeligt anderledes end i dag. Øst for Flade Engvej fortsatte banen langs Vendsysselvej og Skagensvej, som nu er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er ligeledes en rest af det oprindelige jernbaneforløb.

Skagensbanens etablering

I 1890 blev Frederikshavn Station udgangspunkt for Skagensbanen, der forbandt Frederikshavn og Skagen. Skagensbanen var oprindeligt en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm, men i 1924 blev den omlagt til normalspor. Dette gjorde det lettere at transportere gods og passagerer mellem Skagen og resten af Danmark uden behov for omladning i Frederikshavn.

Sæbybanens åbning og godsbanegårdens betydning

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet. Den forbandt Frederikshavn med Nørresundby via Sæby og gjorde det muligt at transportere både passagerer og gods mere effektivt mellem disse byer.

Sæbybanens persontog havde endestation på Frederikshavn Station, men banen havde sin egen godsstation, Frederikshavn Godsbanegård. Denne blev anlagt syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej og blev taget i brug samtidig med banens åbning.

Frederikshavn Godsbanegård spillede en central rolle i byens udvikling, men blev nedlagt den 27. maj 1962. Samme år blev delstrækningen mellem Sæby og Frederikshavn også nedlagt efter ønske fra Frederikshavn Kommune. Dette førte til, at byen slap af med 16 jernbaneoverskæringer, samtidig med at kommunen fik rådighed over godsstationens 19.000 m² til byudvikling.

Havnesporets oprettelse

Den 15. august 1891 blev et havnespor etableret for at forbinde Frederikshavn Station med havneområdet. Havnesporet var 1.400 meter langt og løb fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle, der dermed blev anlagt på det tidligere banetracé.

Havnesporet fortsatte til færgekajen, hvorfra to havnespor gik mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Indtil 1924 var sporet trestrenget, så både Skagensbanens smalsporede tog og statsbanernes normalsporede tog kunne benytte det. På selve havnen var smalspor og normalspor dog adskilt.

Behovet for en ny station

Med tiden blev Frederikshavns første station utidssvarende, og der opstod et ønske om en ny banegård, der var bedre placeret i forhold til byens udvikling og havnen. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte stationen til en ny placering, men projektet blev først realiseret mange år senere.

Flytningen til den nuværende station

Efter tre års anlægsarbejde blev den nye Frederikshavn Station taget i brug i 1979. Den nye station blev placeret på Havnepladsen 30, tættere på havneområdet og med bedre adgangsforhold for både passagerer og godstransport.

Den gamle station blev nedrevet i 1980, dog med undtagelse af posthuset, som blev bevaret. Den nye station blev anlagt på opfyldt havbund, hvilket gav mulighed for at etablere et stort godsbaneterræn samt faciliteter til servicering af jernbanemateriel. Flytningen af stationen gjorde det muligt at skabe en mere moderne og tidssvarende jernbanestation.

Frederikshavn Station i dag

Frederikshavn Station er i dag et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. Stationen betjener både lokale og internationale tog, herunder InterCity-forbindelser til København og regionaltog til Aalborg og Skagen.

Stationens placering tæt på havnen betyder også, at den fungerer som en vigtig transportforbindelse for rejsende til og fra færgerne til Norge og Sverige. Derudover spiller stationen en central rolle i godstransport, da den er et vigtigt bindeled mellem det danske jernbanenet og de internationale færgeruter.

Selvom den oprindelige station ikke længere eksisterer, har dens historie sat et varigt præg på byen. Flere af de tidligere jernbanetracéer er nu omdannet til veje og stier, mens navne som Jernbanegade stadig vidner om stationens oprindelige placering.

Frederikshavn Station har gennemgået store forandringer siden åbningen i 1871. Fra sin første placering vest for byen til sin nuværende placering tæt på havnen har stationen udviklet sig i takt med byens behov og jernbanens rolle i regionen.

Elling Holdeplads, var ved banens åbning i 1890, kun en ventesal af træ af samme type som på Bunken Trinbræt. Træventesalen blev i 1907 afløst af en mindre bygning, som så igen i 1918 blev udskiftet med en banemesterbolig med kontor og ventesal.

Elling Holdeplads er fra smalsporstiden og i forbindelse med at Skagens Banen blev omlagt til normal spor "rettede" man banen ud og den nye linjeføring kom til at løbe længere mod øst og forbi Strandby, hvilket betød at Ellinge Holdeplads blev nedlagt i 1924.

Rimmen Holdeplads har ligget i den sydlige side af den lille Rimmen by.

Rimmen Holdeplads , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Hulsig og Højen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor.

Jerup Station – Fra Smalsporsholdeplads til Moderne Krydsningsstation

Jerup Station ligger syd for landevejen mellem Jerup og Mosbjerg og har været en del af jernbanestrækningen mellem Frederikshavn og Skagen siden dens etablering. Stationen begyndte som en beskeden holdeplads, men blev i 1922 ombygget til en egentlig station med flere faciliteter. Den gennemgik senere yderligere moderniseringer, herunder overgangen til normalspor i 1924 og en omstrukturering af sporforløbet i 1971.

De Tidlige År – Smalsporsstandsningsstedet Jerup

Jerup Station var oprindeligt en mindre holdeplads på den smalsporede jernbane mellem Frederikshavn og Skagen. Sammen med Rimmen, Hulsig og Højen var Jerup en af de fire oprindelige smalsporsstandsningssteder på strækningen.

Ved åbningen var Jerup udstyret med et vogterhus med ventesal, der fungerede som det primære passagerfacilitet. Der var også et læssespor, der gjorde det muligt at laste og losse gods. Jernbanen spillede en vigtig rolle i transporten af varer og landbrugsprodukter fra oplandet til de større markeder i Frederikshavn og Skagen.

Udvidelse med Varehus og Svinefolde i 1899

I takt med at jernbanen blev en vigtig transportåre for både mennesker og gods, blev behovet for bedre faciliteter tydeligere. I 1899 blev der opført et varehus og svinefolde ved Jerup Station.

Varehuset gjorde det muligt at opbevare gods midlertidigt, inden det blev transporteret videre med toget. Svinefoldene var især vigtige for landmænd, der skulle sende dyr til slagterierne via jernbanen. Disse faciliteter vidnede om stationens voksende betydning i det lokale erhvervsliv og understregede jernbanens rolle som en livsnerve for landdistrikterne.

Ombygningen i 1922 – Ulrik Plesners Arkitektur

I 1922 gennemgik Jerup Station en omfattende ombygning efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner, der var kendt for sin enkle, funktionelle og samtidig stilfulde arkitektur.

Ombygningen indebar, at det oprindelige vogterhus med ventesal blev omdannet til en ny og større stationsbygning, der bedre kunne håndtere den stigende trafik. Den nye bygning var mere rummelig og havde forbedrede faciliteter for både passagerer og godshåndtering.

Overgangen til Normalspor i 1924

En af de mest markante ændringer i Jerup Stations historie var overgangen fra smalspor til normalspor i 1924. Dette skift var en del af en større modernisering af Skagensbanen, der skulle gøre det lettere at integrere strækningen med det øvrige danske jernbanenet.

Efter normalsporomlægningen blev Jerup Station udstyret med både krydsningsspor og læssespor, samt en siderampe, fold og varehus. Disse faciliteter sikrede, at stationen fortsat kunne fungere som et vigtigt knudepunkt for godstrafikken, samtidig med at passagertrafikken blev opretholdt.

Modernisering af Sporforløbet i 1971

I 1971 gennemgik stationen endnu en større ændring, da jernbanens sporforløb blev moderniseret. Som led i denne proces blev kun det ene krydsningsspor bevaret, mens det andet blev omdannet til et blindspor, der dog fortsat havde forbindelse til krydsningssporet nord for stationen.

Denne tilpasning var en konsekvens af ændrede trafikmønstre, hvor behovet for omfattende krydsningsfaciliteter blev reduceret. På trods af denne ændring forblev Jerup Station en væsentlig station for krydsning af tog på Skagensbanen.

Stationens Betydning for Jerup og Kragskovhede Fængsel

Jerup Station har haft en central betydning for lokalområdet, selvom Jerup by kun har udviklet sig beskedent omkring stationen. Langs landevejen er der gennem årene opstået en mindre bebyggelse, men det var først med anlæggelsen af Kragskovhede Fængsel, at stationen fik en særlig betydning for persontrafikken.

Fængslet, der ligger i kort afstand fra Jerup, medførte en øget passagerstrøm af både personale, indsatte og besøgende, som benyttede stationen som transportknudepunkt. Dette har sikret, at Jerup Station, på trods af sin relativt lille størrelse, har opretholdt en stabil funktion i det regionale jernbanenet.

Jerup Station i Dag

I dag er Jerup Station stadig en del af Skagensbanen og fungerer som en krydsningsstation, omend i reduceret omfang sammenlignet med tidligere. Fra at have haft flere spor til krydsning og godsbetjening er der i dag kun ét krydsningsspor tilbage (pr. 2020).

Stationen benyttes fortsat af pendlere og rejsende, og selvom godstransporten ikke længere spiller en lige så stor rolle som tidligere, vidner stationens historie om dens tidligere betydning for både landbrug, industri og lokalsamfundet i Jerup og omegn.

Ved Skagensbanens åbning den 24. juli 1890 var Napstjert et lille billetsalgssted, som i 1922 blev udvidet til en "rigtig" stationsbygning. Ved banens ombygning fra smalspor til normalspor i 1924 blev der anlagt et læssespor af hensyn til et nærliggende privat mergelselskab. Mergeltransporterne ophørte efter af et par år, og sidesporet blev fjernet i 1929.

I 1935 blev Napstjert nedrykket til trinbræt, men stationsbygningen blev brugt til ventesal frem til det blev solgt som privat bolig i 1968, hvorefter der blev opsat et simpelt venteskur på perronen. Trinbrættet blev lukket i januar 2005.

Efter massive borgerprotester blev det genåbnet i 2006 med ny perron og venterum.

Stationsbygningens røde mursten er senere blevet vandskuret og huset er malet hvidt. Det lille varehus fra 1908 er revet ned.

Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget gods til Ålbæk station.

Det var planen at Ålbæk Station skulle være tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Udsættelserne af denne bane, udsatte desværre også en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af Ålbæk station. Da banen til Vellingshøj blev droppet i 1933, var den oprindelige stationsbygningen i Ålbæk i en så dårlig stand, at man valgte at rive den ned i 1934 og opføre en ny station efter tegninger af Ulrik Plesner.

Ulrik Plesner var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne til Ålbæk station er dateret 1932, og stationen er bygget i 1934 - så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller på anden måde fik indflydelse på byggeriet.

Bunken Trinbræt ligger i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved baneoverskæringen med Råbjergvej. Trinbrættet har altid været ringe benyttet, hvor det primært har været benyttet som et "skovturstrinbræt".

Bunken Trinbræt havde oprindeligt en simpel træbygning som venteskur, hvor ekspeditionen foregik i plantørboligen, som lå ca 200 meter sydvest for trinbrættet. Efter århundredskiftet flyttede ekspeditionen af billetter og banepakker ind i venteskuret, hvor den trange plads må have givet visse udfordringer. Billetsalget ophørte i 1921, men banepakkeekspedition fortsatte til 1922.

Efter at Skagensbanen var ombygget til normalspor i 1924, hvor der skete en mindre udretning af banens linjeføringen ved Bunken Trinbræt, det resulterede i at ventesalsbygningen kom til at ligge et stykke fra perronen.

Bunken Trinbræt har i periode 1910-1934 haft sidespor.

Ventesalsbygningen blev fortsat vedligeholdt, indtil det til sidst blev opgivet i 1975 og nedrevet i 1977.

Hulsig Station ligger i den østlige side af den lille Hulsig by. Hulsig Station ligger lidt nord for overkørslen for Tranevej tæt på Hotel og Feriecenter "Skagen Strand", der ligger øst for banen.

Hulsig Station , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Højen og Rimmen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor.

Hulsig Station havde oprindeligt både krydsningsspor og læssespor, i 1967 fjernedes krydsningssporet, Hulsig Station blev ved samme lejlighed nedsat til trinbræt.

Hulsig stationsbygning blev solgt til privat beboelse og købmandshandel i 1969.

Sandmilen Trinbræt er fra smalsporstiden og blev etableret som "skovturstrinbræt" i 1916. Sandmilen Trinbræt nåede at blive godt 50 år gammelt inden nedlæggelsen ifm. overgangen til vinterkøreplanen i 1967.

Trinbrættet bestod af en simpel græsperron med et stationsnavneskilt og et trinbrætsignal, hvor passagerne kunne tilkendegive at de ønskede at toget standsede, så de kunne komme med.

Sandmilen Trinbræt lå helt øde ude i Skagen Klitplantage og det er navngivet efter enaf egnens seværdigheder, Sandmilen. Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en "ung" vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en "gammel" vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.

Højen Station og dens Historiske Udvikling

Højen Station blev etableret i 1890 som en del af Skagensbanen, der forbandt Frederikshavn med Skagen. Fra begyndelsen var stationen kun et beskedent billetsalgssted, da oplandet var sparsomt befolket, og behovet for jernbanetransport var begrænset. Af den grund var stationen i starten kun betjent i sommersæsonen, hvor turister og besøgende til området skabte en større passagertrafik.

Stationen blev oprindeligt tegnet af arkitekten Thomas Arboe, der stod bag flere af de første bygninger langs Skagensbanen. Som en af de fire oprindelige smalsporsstationer på strækningen – sammen med Jerup, Hulsig og Rimmen – blev Højen Station opført som et vogterhus med ventesale og en simpel perron.

Udvidelser og Krydsningsspor

Selvom Højen Station i begyndelsen kun var et billetsalgssted, blev der hurtigt foretaget udvidelser for at kunne håndtere både passager- og godstrafik. Allerede ved åbningen i 1890 blev stationen udstyret med et stikspor, og i 1891 blev der anlagt både krydsningsspor, læssespor og et varehus.

Disse forbedringer gjorde det muligt for stationen at håndtere en bredere vifte af opgaver, herunder transport af gods fra oplandet til Skagen og videre ud i jernbanenettet. Selvom Højen aldrig blev en større station, var den vigtig for lokalområdet, især i forbindelse med transport af varer og materialer til Skagen.

Overgangen fra Smalspor til Normalspor

Skagensbanen blev oprindeligt anlagt som en smalsporsbane, men i 1924 blev hele strækningen ombygget til normalspor for at sikre en mere effektiv togdrift og gøre det lettere at tilslutte banen til det øvrige jernbanenet. Dette betød en række ændringer for Højen Station, men stationsområdet bevarede sin funktion og fortsatte med at betjene både passagerer og gods.

Ombygning af Stationsbygningen

I 1922 gennemgik stationsbygningen en større ombygning og blev udvidet efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner, som havde en væsentlig indflydelse på Skagens arkitektur i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans ombygning gav stationen et mere markant arkitektonisk udtryk, og bygningen bevarede sit særlige præg i mange år.

Nedlæggelse af Godstransport og Overgang til Trinbræt

I 1962 blev krydsnings- og læssesporet nedlagt, da godstransporten var faldet betydeligt. Dette markerede begyndelsen på stationens gradvise nedgradering. I 1964 blev Højen Station officielt nedklassificeret til et trinbræt, hvilket betød, at stationen nu udelukkende betjente passagertrafik uden bemanding.

Som trinbræt fortsatte Højen dog med at betjene lokalområdet og de besøgende, der rejste til Skagen.

Nedlæggelsen af Højen Trinbræt

I 2005 blev Højen Trinbræt nedlagt i forbindelse med indsættelsen af de nye Desiro-tog på Skagensbanen. Nedlæggelsen skete samtidig med lukningen af trinbrætterne Napstjert og Apholmen, da det blev vurderet, at disse trinbrætter havde for få passagerer til at retfærdiggøre stop.

Formålet med nedlæggelserne var at reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen, men beslutningen vakte stor modstand blandt de lokale borgere. Efter massive protester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med en ny perron og venterum, men Højen Trinbræt forblev lukket.

Stationens Eftermæle og Bevarede Bygninger

Selvom stationen blev nedlagt som jernbanestation, er en del af dens bygninger bevaret. Det gamle trævarehus fra stationens tid som smalsporsstop findes stadig og er i dag en af de få tilbageværende bygninger fra smalsporsperioden på Skagensbanen.

Selve stationsbygningen blev solgt i 1969 og har siden 1991 huset det privatejede Skagen Naturhistoriske Museum, hvilket har sikret, at bygningen fortsat har en funktion i området.

Højen Station lå i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (også kendt som Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagensbanen.

Højen Station i Dag

I dag er der ingen aktiv jernbanestation i Højen, men stationens historie er stadig en vigtig del af Skagensbanens udvikling. Bygningens bevarelse som museum sikrer, at områdets jernbanehistorie ikke er glemt, og selvom toget ikke længere stopper i Højen, kan man stadig se sporene af dens tidligere rolle i transporten til og fra Skagen.

Skagen Station som Danmarks nordligste endestation

Skagen Station er endestation på Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn og er den nordligste jernbanestation i Danmark. Skagen Station åbnede den 24. juli 1890 som smalsporsstation for Frederikshavn-Skagen Jernbane. Smalsporet (1.000 mm) gik oprindeligt ind til stationen fra den nuværende Christian X's Vej, som delvis er anlagt på det gamle banetracé. I 1924 blev banen ombygget til normalspor (1.435 mm), og i den forbindelse fik banen en ny linjeføring gennem byen, og sporarealet ved stationen blev ændret.

Arkitektonisk udvikling og udvidelse

Den oprindelige hovedbygning fra 1890 var efter tegninger af arkitekten Thomas Arboe og bestod af et midterparti i to etager og to sidefløje i én etage. I 1913 hyrede Frederikshavn-Skagen Jernbane, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Efter nogle års arbejde, stod den nye større Skagen Station færdig i 1919. Skagen Station blev gjort dybere i hele dens bredde, sammenbygget med to udhuse og der blev tegnet en ny facade og på første salen blev der indrettet bolig til direktøren.

Kongelig ventesal og sommerhuset "Klitgården"

Ved ombygningen af Skagen Station fik stationen, som en af de få stationer i Danmark, egen kongelig ventesal. Den kongelig ventesal blev bygget som delvis en hyldest ifm. kroningen af Kong Christian X i 1912 og hans hustru Dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og af praktiske årsager, da kongefamilien i 1914 opførte sommerhuset "Klitgården", som kongefamiliens sommerbolig ved Kattegatkysten sydvest for Skagen. Når de kongelige besøgte deres sommerhus i Skagen benyttede de denne smukke ventesal. Den kongelige ventesal blev endda udstyret med Skagens første telefon.

Store ændringer og ny linjeføring

Ombygningen af Skagen Station i 1913-1919, var så omfattende, at der ikke er meget genbrug fra den oprindelige station fra 1890. Med omlægningen til normalspor i 1924 fik banen ny linjeføring skråt ind til stationen, og det gamle varehus øst for hovedbygningen blev nedlagt men blev senere indrettet til beboelse. Det nye varehus blev opført vest for Skagen Station, og lå parallelt med den nye sporføring. I starten af 1920'erne blev et nyt maskinværksted opført, der var bygget sammen med smedje, kontor og lokomotivremise. I 1925 kom der en ny vognremise og den gamle remise til smalsporslokomotiverne blev revet ned i 1926. I 1929 kom yderligere to motorvognsremiser til.

Senere benyttelse og modernisering

Frem til 2006 holdt Skagen Turistbureau til i den kongelige ventesal. I 2007 blev den tidligere direktørlejlighed på stationens 1. sal ombygget til 3 lejligheder. Efter mange års forfald og manglende vedligeholdelse gennemgik Skagen Station i 2017 en stor renoveringsproces, hvor der blandt andet blev isat nye vinduer og facaderne renoveret. Ved renoveringen af Skagen Station, dukkede det fine håndmalede kontorskilt frem og de originale terrazzogulve og utallige håndskrevne graffiti i murstenene i den almindelige ventesal. De udendørs lamper ud mod parkeringspladsen, er de originale og er muligvis fra starten af 1930'erne og virkelig et særsyn i dag. Ud mod perronen er den delvis skjulte kældernedgang bibeholdt.

Café Skagen og Bellevue Vintage

Den 13. april 2017 åbnede Café Skagen i Christian X's gamle kongelige ventesal i nordfløjen. I 2018 overtog butikken, Bellevue Vintage I/S hele stueetagen på Skagen Station, og passer godt sammen med de fine omgivelser i den kongelige ventesal og den øvrige del af stationen. Bellevue Vintage I/S er med Edith Piaf i højtaleren, duften fra de sydfranske sæber og de 360 kvm butik på Skagen Station, fyldt med særlige og nøje udvalgte franske ting, som indehaverne selv finder på indkøbsture i Frankrig – det er en fantastisk oplevelse at komme forbi her.

Trafik og drift

Skagen Station betjenes i dag af tog fra Nordjyske Jernbaner, der kører hyppige lokaltog mellem Skagen og Frederikshavn. I starten af 1990'erne kørte DSB InterCity-tog mellem København og Skagen, men fra den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner regionaltrafikken fra Frederikshavn via Hjørring og Aalborg ned til Skørping.

Godstransport og havnebane

Vest for Skagen Station er der læsseplads og 3 opstillingsspor til brug for godstrafik. Godstrafikken stagnerede i 1980'erne, men fik et stort opsving i starten af 1990'erne, da Fiskernes Fiskeindustri begyndte at sende containertog med fiskemel, fiskeolie og frossen fisk via havnebanen. Fiskernes Fiskeindustri fik anlagt et 400 meter havnespor hen til fabrikken, hvor der blev anlagt to parallelle opstillingsspor. Skagen Havnebane er senere renoveret og forstærket, og i 2004 blev sporskifter på havnen fornyet. Havnebanen blev dog nedlagt i 2016.