Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane: Fra udvidelse til Tarm, til Moderne Regionalbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), ofte kaldet Nebelbanen, blev åbnet i 1903 og udvidet i perioden 1913-1940, hvor den omfattede strækningen fra Nørre Nebel til Tarm. Denne forlængelse gjorde, at banen fik navnet Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). Efter mange ændringer gennem årene blev banen i 1977 kendt som Vestbanen. I dag er den en moderne jernbane, der stadig spiller en vigtig rolle i Vestjyllands infrastruktur og historie.
Baggrunden for Varde-Nørre Nebel Jernbane
Den vestjyske længdebane fra Esbjerg til Ringkøbing blev åbnet i 1870'erne og forbandt Vestjylland med resten af landet. Efter denne udvikling opstod ideen om en tværbane, der skulle forbinde Nymindegab med Varde for at transportere fisk fra den vigtige vestkysthavn. Diskussioner om denne bane bølgede frem og tilbage i over 20 år, før Rigsdagen den 27. april 1900 vedtog en bane fra Varde til Nørre Nebel. Strækningen til Nymindegab blev droppet, da byen mistede sin betydning efter beslutningen om at flytte Ringkøbing Fjords udløb til Hvide Sande. Byggeriet begyndte i sommeren 1901, og banen blev færdig i marts 1903. Indvielsen fandt sted den 14. marts 1903 med stor festivitas. Strækningen omfattede stationerne Varde Vest, Janderup, Billum, Oksbøl og Henne, før banen nåede Nørre Nebel.
Banens Udvidelse til Tarm
For at imødekomme behovet for transport af mergel, der blev brugt til at forbedre Vestjyllands jorder, blev banen forlænget fra Nørre Nebel til Tarm. Denne udvidelse blev vedtaget som en del af den store jernbanelov fra 1908. Tarmbanen åbnede i 1913 og blev drevet i tæt samarbejde med VNJ. Tarmbanens seks stationer blev bemandet af ekspeditricer, og selskaberne delte materiel og personale. Desværre gav Tarmbanen underskud næsten fra begyndelsen, og efterhånden blev driften økonomisk uholdbar. Strækningen blev lukket i 1940, men VNJ overtog en del af materiellet og personalet.
Besættelsen og Militære Transporter
Under Besættelsen blev VNJ's rolle dramatisk udvidet. Banen blev brugt til at transportere arbejdere og materialer til tyskerbyggerier langs Vestkysten. Tyske tropper opførte store bunkeranlæg og militærlejre i områder som Nymindegab og Oksby. Dette krævede anlæggelse af sidespor fra Nørre Nebel til Nymindegab og fra Oksbøl til Oksby. Tyskerne oprettede også Baunhøj Sidespor til forsyning af Oksbøllejren, der blev stærkt udvidet. Trafikken på VNJ blev mangedoblet under krigen. I 1944-1945 transporterede banen mere end 245.000 tons gods sammenlignet med blot 19.000 tons før krigen. Godstrafikken omfattede blandt andet byggematerialer og ammunitionsforsyninger. Sabotage fra modstandsbevægelsen var også en realitet. Broer, spor og materiel blev ofte saboteret, hvilket førte til forsinkelser og ekstra omkostninger.
Efterkrigstiden: Genopbygning og Modernisering
Efter Besættelsen var banen stærkt nedslidt. Mange spor blev dog hurtigt genopbygget med materialer efterladt af tyskerne. Nye broer blev opført, og i 1950-53 blev de fleste spor udskiftet med stærkere materialer, der kunne håndtere tungere tog og højere hastigheder. I 1979 blev et nyt sidespor åbnet fra Hesselmed til Oksbøl Syd, som lettede militærtransporter til Forsvarets øvelsesområder. Denne udvikling sikrede banens rolle som en vigtig forbindelse for militære transporter i de kommende årtier.
Driften og Det Rullende Materiel
VNJ begyndte med damplokomotiver, men i 1924 blev den første motorvogn fra Triangel indført. Dette blev hurtigt fulgt af flere motorvogne, hvilket reducerede driftsomkostningerne betydeligt. I 1960'erne blev Y-tog introduceret, hvilket yderligere moderniserede driften. Under liberaliseringen af den danske jernbanesektor i begyndelsen af 2000'erne blev Vestbanen en del af en større operatørstruktur. I 2001 blev to Lint 41-togsæt indkøbt som led i en omfattende moderniseringsplan.
En Turbulent Historie med Fremtidssikring
I 1980'erne blev banen endnu en gang opgraderet med helsvejsede spor og nye sveller. I 2011 blev Vestbanen reddet fra lukning efter mange diskussioner om privatbanernes fremtid. Moderniseringen omfattede nye signalanlæg, perroner og opgraderede trinbrætter. Banens materiel blev yderligere forbedret, og Vestbanens tog blev direkte forbundet med Esbjerg.
Arven fra Nørre Nebel-Tarm Banen
Selvom Tarmbanen blev lukket i 1940, er dens arv stadig synlig da alle stationsbygninger er bevaret, og 4 km af tracéet bruges som stier og cykelruter. Disse minder om banens rolle i at forbinde Vestjyllands landdistrikter. I dag drives banen af Arriva med moderne Lint 41-togsæt. Banen har ikke kun overlevet skiftende tider og udfordringer, men har også formået at tilpasse sig moderne behov. Vestbanen er fortsat en vigtig del af den regionale transport og en central del af Danmarks jernbanehistorie.
