Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane - operatør: Arriva (Oprindelig: VNTJ)

Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane: Fra udvidelse til Tarm, til Moderne Regionalbane

Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), ofte kaldet Nebelbanen, blev åbnet i 1903 og udvidet i perioden 1913-1940, hvor den omfattede strækningen fra Nørre Nebel til Tarm. Denne forlængelse gjorde, at banen fik navnet Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). Efter mange ændringer gennem årene blev banen i 1977 kendt som Vestbanen. I dag er den en moderne jernbane, der stadig spiller en vigtig rolle i Vestjyllands infrastruktur og historie.

Baggrunden for Varde-Nørre Nebel Jernbane

Den vestjyske længdebane fra Esbjerg til Ringkøbing blev åbnet i 1870'erne og forbandt Vestjylland med resten af landet. Efter denne udvikling opstod ideen om en tværbane, der skulle forbinde Nymindegab med Varde for at transportere fisk fra den vigtige vestkysthavn. Diskussioner om denne bane bølgede frem og tilbage i over 20 år, før Rigsdagen den 27. april 1900 vedtog en bane fra Varde til Nørre Nebel. Strækningen til Nymindegab blev droppet, da byen mistede sin betydning efter beslutningen om at flytte Ringkøbing Fjords udløb til Hvide Sande. Byggeriet begyndte i sommeren 1901, og banen blev færdig i marts 1903. Indvielsen fandt sted den 14. marts 1903 med stor festivitas. Strækningen omfattede stationerne Varde Vest, Janderup, Billum, Oksbøl og Henne, før banen nåede Nørre Nebel.

Banens Udvidelse til Tarm

For at imødekomme behovet for transport af mergel, der blev brugt til at forbedre Vestjyllands jorder, blev banen forlænget fra Nørre Nebel til Tarm. Denne udvidelse blev vedtaget som en del af den store jernbanelov fra 1908. Tarmbanen åbnede i 1913 og blev drevet i tæt samarbejde med VNJ. Tarmbanens seks stationer blev bemandet af ekspeditricer, og selskaberne delte materiel og personale. Desværre gav Tarmbanen underskud næsten fra begyndelsen, og efterhånden blev driften økonomisk uholdbar. Strækningen blev lukket i 1940, men VNJ overtog en del af materiellet og personalet.

Besættelsen og Militære Transporter

Under Besættelsen blev VNJ's rolle dramatisk udvidet. Banen blev brugt til at transportere arbejdere og materialer til tyskerbyggerier langs Vestkysten. Tyske tropper opførte store bunkeranlæg og militærlejre i områder som Nymindegab og Oksby. Dette krævede anlæggelse af sidespor fra Nørre Nebel til Nymindegab og fra Oksbøl til Oksby. Tyskerne oprettede også Baunhøj Sidespor til forsyning af Oksbøllejren, der blev stærkt udvidet. Trafikken på VNJ blev mangedoblet under krigen. I 1944-1945 transporterede banen mere end 245.000 tons gods sammenlignet med blot 19.000 tons før krigen. Godstrafikken omfattede blandt andet byggematerialer og ammunitionsforsyninger. Sabotage fra modstandsbevægelsen var også en realitet. Broer, spor og materiel blev ofte saboteret, hvilket førte til forsinkelser og ekstra omkostninger.

Efterkrigstiden: Genopbygning og Modernisering

Efter Besættelsen var banen stærkt nedslidt. Mange spor blev dog hurtigt genopbygget med materialer efterladt af tyskerne. Nye broer blev opført, og i 1950-53 blev de fleste spor udskiftet med stærkere materialer, der kunne håndtere tungere tog og højere hastigheder. I 1979 blev et nyt sidespor åbnet fra Hesselmed til Oksbøl Syd, som lettede militærtransporter til Forsvarets øvelsesområder. Denne udvikling sikrede banens rolle som en vigtig forbindelse for militære transporter i de kommende årtier.

Driften og Det Rullende Materiel

VNJ begyndte med damplokomotiver, men i 1924 blev den første motorvogn fra Triangel indført. Dette blev hurtigt fulgt af flere motorvogne, hvilket reducerede driftsomkostningerne betydeligt. I 1960'erne blev Y-tog introduceret, hvilket yderligere moderniserede driften. Under liberaliseringen af den danske jernbanesektor i begyndelsen af 2000'erne blev Vestbanen en del af en større operatørstruktur. I 2001 blev to Lint 41-togsæt indkøbt som led i en omfattende moderniseringsplan.

En Turbulent Historie med Fremtidssikring

I 1980'erne blev banen endnu en gang opgraderet med helsvejsede spor og nye sveller. I 2011 blev Vestbanen reddet fra lukning efter mange diskussioner om privatbanernes fremtid. Moderniseringen omfattede nye signalanlæg, perroner og opgraderede trinbrætter. Banens materiel blev yderligere forbedret, og Vestbanens tog blev direkte forbundet med Esbjerg.

Arven fra Nørre Nebel-Tarm Banen

Selvom Tarmbanen blev lukket i 1940, er dens arv stadig synlig da alle stationsbygninger er bevaret, og 4 km af tracéet bruges som stier og cykelruter. Disse minder om banens rolle i at forbinde Vestjyllands landdistrikter. I dag drives banen af Arriva med moderne Lint 41-togsæt. Banen har ikke kun overlevet skiftende tider og udfordringer, men har også formået at tilpasse sig moderne behov. Vestbanen er fortsat en vigtig del af den regionale transport og en central del af Danmarks jernbanehistorie.

Varde station blev indviet 3. oktober 1874 samtidig med jernbanestrækningen Esbjerg-Varde.

Året efter 8. august 1875 blev banen forlænget mod nord til Ringkøbing. 28 år senere 15. marts 1903 blev forbindelsen til Nørre Nebel indviet.

Mod vest blev Varde-Grindsted Jernbane indviet 13. april 1919, som var aktiv til nedlæggelsen 31. marts 1972.

Arnbjerg var trinbræt for Varde Sommerland i perioden 1991-2002

Frisvadvej trinbræt er placeret på begge sider af Frisvadvej. I 1975 blev der etableret et venteskur ved trinbrættet.

Varde Vest station var hovedkontoret for Varde-Nørre Nebel Jernbane. Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) og Varde-Grindsted Jernbane (VGJ), havde allerede fra 1928 fælles overbanemester, men fra 1. april 1952 fik banerne også fælles direktør og Varde-Grindsted Jernbane (VGJ) flyttede deres hovedkvarter ind på Varde Vest station. De to baner blev aldrig helt fusioneret.

Fra 1. april 1953 blev der etablerede et værkstedsfællesskab mellem VNJ og VGJ. Da VGJ blev nedlagt 31. marts 1972, overtog VNJ i foråret 1973 deres remise- og værkstedsbygninger som lå nordøst for Varde Station.

Boulevarden Trinbræt er etableret med perron på begge sider af Nordre Boulevard for at mindske den tid bommene er nede under standsning ved trinbrættet.

Elkærdam Trinbræt blev etableret den 26. maj 1963 ved baneoverskæringen med Elkærdamvej, og var med en sparsom jordperron og et lille kvadratisk venteskur. Elkærdam Trinbræt blev moderniseret 1988. Elkærdam Trinbræt blev sammen med Søvig Sund og Hesselmed Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.

Hyllerslev Station blev nedsat til trinbræt med sidespor den 1. maj 1963. I 1986 blev Hyllerslev Trinbræt flyttet ca. 100 meter hen til Hyllerslev Stationsvej mod øst. Hyllerslev Trinbræt fik i 1987 anlagt ny perron med venteskur. Resterne af sidesporet ved Hyllerslev Station blev fjernet i 1995.

Janderup Station blev nedsat til trinbræt i 2002, hvor der blev anlagt en ny perron med venteskur lidt vest for den oprindelige station. Stationsbygningen blev solgt ved samme lejlighed. Det oprindelige læssespor blev ombygget til krydsningsspor i 1979.

Billum Station blev nedsat til trinbræt i 2002 og stationsbygningen solgt til privat beboelse. Det oprindelige sidespor til brugsforeningen er fjernet og læssesporet ombygget til krydsningsspor i 1979-1980.

Fra starten i 1962 var Hesselmed Trinbræt med en meget kort jordperron. Et genbrugt venteskur fra Biltoft trinbræt, på Varde-Grindsted Jernbane, blev flyttet til Hesselmed Trinbræt i 1972. Venteskuret blev udskiftet med et nyt i 1985. Hesselmed Trinbræt blev sammen med Elkærdam og Søvig Sund Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.

Syd for Oksbøl Station er der sidesport til Oksbøl kasserne, som ligger mod vest.

Baunhøj Trinbræt med Sidespor var under 2. verdenskrig med et sidespor der endte i en enderampe. Sidesporet blev i 1959 forlænget til et 550 meter langt sidespor. Fra den 16. juni 2001 blev Baunhøj Trinbræt med Sidespor nedsat til trinbræt, hvor sidesporet ved samme lejlighed blev afkortet for senere at blive fjernet helt i 2002.

Baunhøj Trinbræt med Sidespor var under 2. verdenskrig med et sidespor der endte i en enderampe. Sidesporet blev i 1959 forlænget til et 550 meter langt sidespor. Fra den 16. juni 2001 blev Baunhøj Trinbræt med Sidespor nedsat til trinbræt, hvor sidesporet ved samme lejlighed blev afkortet for senere at blive fjernet helt i 2002.

Vrøgum Station var med omløbs- og læssespor samt svinefold. Fra efteråret 1968 blev Vrøgum Station ubetjent. Stationsbygningen blev i 2002 solgt til privat beboelse. Vrøgum Stations sidesporet blev i 1987 afkortet mod syd.

Jegum Trinbræt er placeret ved Jegum Ferieland.

Søvig Sund Trinbræt blev etableret 8 fra maj 1962 med jordperron og lille kvadratisk venteskur, men Søvig Sund Trinbræt blev Moderniseret 1988. Søvig Sund blev sammen med Elkærdam og Hesselmed Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.

Dyreby Trinbræt blev etableret lige efter 2. verdenskrig i 1945 og var med et beskedent venteskur. Dyreby Trinbræt blev moderniseret i 1988 med ny beton perron.

Henne station var med omløbs- og læssespor og senere i 1912 eller 1913 kom der krydsningsspor til. Krydsningssporet blev fjernet igen i 1976 og læssesporet fjernet i 1981. Hennes stationsbygning blev solgt i januar 2002 og der blev lavet et nyt venteskur øst for stationsbygningen.

Outrup Station var med læssespor og et sidespor til slagteriet. Outrup Station blev ubetjent fra  januar 1996 og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse i efteråret 2002.

Løftgård Trinbræt blev etableret i 1945 med en perron af sveller og et meget lille venteskur. I 1989 blev Løftgård Trinbræt moderniseret med ny perron og et nyt venteskur.

Lunde J Station havde oprindelig omløbs- og læssespor. Ud fra Lunde station udgik et lille sidespor til virksomheder syd for stationen. Sidesporet fandes stadig i 2015, men er blevet asfalteret over i overskæringen med Lundagervej. Lunde J Station blev ubetjent med udgangen af 1993 og stationsbygningen blev solgt til privatbeboelse i januar 2002.

Nørre Nebel Landevej trinbræt lå ved overkørsel 158 på landevejen Varde-Nørre Nebel-Hvide Sande.

Nørre Nebel station er i dag endestation på Varde - Nørre Nebel banen. I 1913 blev banen forlænget fra Nørre Nebel til Tarm, men denne strækning lukkede igen i 1940.

Tarm Station var mellemstation på jernbanestrækningen Varde-Ringkøbing, som blev indviet 8. august 1875. Den er en del af Den vestjyske længdebane (Esbjerg-Struer). Den 4. november 1913 blev Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) forlænget til Tarm, hvor banen fik tilslutning på Tarm station. I den periode skiftede banen navn fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). VNTJ havde en tosporet remise på Tarm Station. VNTJ fik dog ingen lang levetid da denne blev nedlagt igen 1. september 1940.