Aarhus Letbane, L1 Aarhus H-Lystrup-Ryomgård-Grenaa - operatør: Keolis

Aarhus Letbane: Et Moderne Transportnetværk i Udvikling

Aarhus Letbane er et moderne letbanesystem, der betjener Aarhus og de omkringliggende kommuner. Systemet er designet til at forbedre den kollektive trafik og reducere trængslen i byområderne. Den første del af letbanen, som strækker sig fra Aarhus Hovedbanegård til Aarhus Universitetshospital i Skejby, blev officielt taget i brug den 21. december 2017. Denne sektion, som er en del af linje L2, markerede starten på et omfattende infrastrukturprojekt i regionen.

Udvidelser og Forbindelser: Fra Odder til Grenaa

Efter den indledende åbning blev flere nye strækninger tilføjet til Aarhus Letbanes system. Odderbanen, der forbinder Aarhus med Odder, samt en forlængelse af den eksisterende strækning fra Universitetshospitalet til Lisbjergskolen, blev åbnet for offentligheden den 25. august 2018. Disse nye sektioner udvidede letbanens rækkevidde betydeligt og forbedrede forbindelsen mellem byens forskellige distrikter og nærliggende kommuner. Den sidste del af første etape, som inkluderer Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa samt en helt ny strækning mellem Lisbjerg og Lystrup, blev indviet den 30. april 2019, hvilket fuldendte den første fase af letbaneprojektet.

Udfordringer og Forsinkelser: Sikkerhed og Godkendelser

Indvielsen af Aarhus Letbane har dog ikke været uden udfordringer. Oprindeligt var det planlagt, at den første del, mellem Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Universitetshospital, skulle åbnes den 23. september 2017. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelser blev indvielsen imidlertid aflyst dagen før den planlagte åbning. Først tre måneder senere, den 20. december 2017, blev der givet en betinget godkendelse til at køre med passagerer af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Den efterfølgende dag, den 21. december 2017, blev den første strækning endelig indviet. De øvrige planlagte strækninger, som også skulle have åbnet i 2017 og begyndelsen af 2018, blev tilsvarende udskudt. Yderligere tekniske og administrative problemer opstod efterfølgende, hvilket resulterede i, at de sidste strækninger først blev åbnet med et års forsinkelse.

Infrastruktur og Stationer: Kombination af Nybyggeri og Historie

I dag består Aarhus Letbane af en kombination af nybyggede strækninger og tidligere jernbaner. Den nybyggede indre strækning forbinder Aarhus med Lisbjerg og Lystrup, mens de tidligere jernbaner, Odderbanen mellem Aarhus og Odder og Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa, nu er integreret i letbanesystemet. Samlet set har letbanen en længde på ca. 110 kilometer og omfatter 48 stationer, der betjenes af to hovedlinjer. Letbanen forventes at opnå omkring 56.100 daglige påstigninger, med den mest benyttede linje, L1, forventet at servicere cirka 40.000 daglige passagerer. For at imødekomme fremtidig vækst og behov planlægges yderligere udvidelser af letbanesystemet til at inkludere nye ruter til Hinnerup, Brabrand og Hasselager.

Fremtidsudsigter: Bæredygtighed og Byudvikling

Aarhus Letbane repræsenterer et vigtigt skridt fremad i udviklingen af regionens kollektive trafiknetværk, og det forventes, at det vil spille en central rolle i at reducere trafikbelastningen og forbedre miljøet ved at tilbyde et effektivt og bæredygtigt alternativ til biltransport. Projektet har også skabt muligheder for byudvikling og økonomisk vækst langs de nye letbaneruter, hvilket yderligere forstærker dets betydning for regionens fremtid.

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Dokk1 Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron, der ligger placeret ved biblioteket og kulturhuset Dokk1. På hver perron er der en kort læskærm, bænke og en rejsekort/billetautomat.

Dokk1 Letbanestation har ca. samme placering som Europaplads Station på den tidligere Grenaabane. Europaplads Station lukkede ved et ekstraordinært køreplansskift den 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabane. I praksis blev Europaplads Station ikke genåbnet.

Til gengæld blev Dokk1 bygget hen over Grenaabane, hvor Kulturhuset stod færdig i 2015 og kunne byde på noget så specielt som en jernbaneoverskæring med bomme for fodgængere under huset. Året efter gik arbejdet med letbanen i gang med etablering af den nye station og udvidelse til dobbeltspor.

Skolebakken Trinbræt lå oprindeligt på jernbanen Grenaabanen og blev etableret sammen med flere andre stationer i forbindelse med åbning af Aarhus Nærbane på den indre del af Grenaabanen den 4. august 1979.

Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedralskole, der ligger lige overfor stationen. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald her. Bakken blev udjævnet omkring 1860 og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken.

Før ombygningen bestod Skolebakken Trinbræt af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og billetautomat. Ved sydenden af Skolebakken Trinbræt var der en jernbaneoverskæring med bomme over Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen blev fjernet sammen med Skibbrovej og indgår i dag i Hack Kampmanns Plads.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skolebakken Trinbræt er i dag en letbanestation, der ligger i Aarhus midtby. Stationen afgrænser indre by fra havnen.

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen, en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes og et pakhus.

Der var ikke gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H og passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage. Forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to banestrækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne to lukkede hestevogne mellem de to banegårde. I 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer og forbindelsen blev meget bedre.

DSB begyndte i 1932 at have gennemgående persontog fra Aarhus H via Aarhus Ø – og videre over Ryomgård til Grenaa. Statsbanerne havde dog siden 1890'erne rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et lille rangerlokomotiv. Denne rangering var nødvendigt da de lokomotiverne der betjente banen, var for tunge overkørsel på de 2 viadukterne over gaderne Grønland (nedrevet) og Spanien.

I 1970'erne ville DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet.

Aarhus Ø blev nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen stod og forfaldt og var overgang "besat" af BZ'erne.

I starten af 1980'erne ønskede Aarhus Havn at få bygningen revnet ned, så en forlængelse af Østboulevarden kunne forlænges ned til havnen.

I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformålet at redde bygningen. Her lykkedes det at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en istandsættelse af bygningen. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" der flyttede ind i 1988 og senere blev til Paustian og har holdt til frem til 2018. Her i 2020 er bygningens skæbne er indtil videre ukendt.

Østbanegården blev krydsningsstation på Aarhus Nærbane, i 2012 efter sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.

I januar 2013 blev i øvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Risskov Strandpark Letbanestation ligger i bydelen Risskov tæt ved Aarhus Bugten, hvor man kan kigge ind mod Aarhus Ø og kranerne. Risskov Strandpark er en del af Bindesbøll Byen, som er en god blanding af nye og bevaringsværdige bygninger.

Det er Aarhus Kommune, der har finansieret Risskov Strandpark Letbanestation som led i tilblivelsen af boligområdet Bindesbøll Byen, hvor der bliver bygget 1.200 nye boliger ved det gamle nedlagte psykiatriske hospital.

Risskov Strandpark Letbanestation blev indviet den 14. september 2020 og er beliggende ca. 500 nord for den tidligere Risskov Station, der blev nedlagt i 1970.

Vestre Strandallé Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Vestre Strandallé Trinbræt lå i Risskov i det nordlige Aarhus.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Torsøvej Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Torsøvej Trinbræt lå i Risskov i det nordlige Aarhus.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Lystrup Station stammede fra åbningen af 2. del af den Østjydske Jernbane (Århus-Ryom) i 1877. Lystrup ligger i cirka 10 km nord for Aarhus centrum. Lystrup Station blev en forstadsstation allerede i 1925, da den var endestation for nogle af togene på "Risskovruten" f.eks. motortogene Aarhus-Grenåvej-Lystrup. Men mere blev det ikke til, for der skulle gå mange år, før de store bebyggelser tog fart. Persontrafikken på Lystrup station var ikke betydelig og godstrafikken så ringe, at læssesporet nedlagdes i 1977. Fra 1978 blev Lystrup Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen for Lystrup Station blev nedrevet men. Lystrup Trinbræt forsatte under Aarhus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I dag Lystrup Station en letbanestation og er desuden endestation for letbanens indre strækning fra Skolebakken via Universitetshospitalet.

Hovmarken Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Hovmarken Trinbræt lå i Lystrup i Østjylland. Hovmarken Trinbræt hed fra starten Lystrup Øst men ændrede navn til Hovmarken Trinbræt i 1990.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Hjortshøj Station blev anlagt i 1877 til åbningen af den oprindeligt private Østjydske Jernbanes strækning Århus-Ryomgaard, som blev overtaget af staten i 1881. Hjortshøj Station var en stille station, hvor der ikke sket alverden førend i 1968, da den blev nedsat til trinbræt.

Trinbrættet blev nedlagt igen i 1969, men blev genoprettet i 1979, da Århus Nærbane blev etableret. Stationsbygningen blev nedrevet i 1979.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skødstrup var tidligere Billetsalgssted og senere trinbræt på Grenaabanen, men er i dag letbanestation der ligger i Skødstrup (Aarhus) i Østjylland.

Skødstrup, staves tidligere Skjødstrup, Billetsalgssted åbnedes 1. maj 1878 i vogterhus nummer 44. Trafikken på Skødstrup var naturligvis beskeden i begyndelsen og der solgtes i året 1878/1879 2.043 styk billetter fra Skødstrup og 1.964 styk til Skødstrup. Billetindtægten udgjorde 1.123 kr., og godsindtægten var på hele 7 kr. Billetsalgsstedets beføjelser var yderst indskrænkede og der kunne kun sælges billetter til Århus Øst, Hjortshøj og senere til Løgten og der kunne ekspederes rejsegods, men intet andet gods udover banepakker. Udfordringen var at Skødstrup Billetsalgssted, der anlagdes for privat regning, lå tæt på Løgten Station.

Da forholdene var blevet for trange for de mange rejsende, ofredes der i 1901 3.000 kr. på en ny ventebygning. Man kan kun sige at ventebygningen var mere idyllisk end komfortabel. Imidlertid var der i Skødstrup fremkommet behov for godsekspedition og i 1908 anlagdes et offentligt sidespor ved Skødstrup billetsalgssted for den nette sum af 16.000 kr., der dog betaltes af DSB. Der kom aldrig gang i det afsende gods fra Skødstrup, men det gik noget bedre med den ankommende vognladningsgods. Frem til 1918 klares godsekspeditionen fra nabostationen, men fra 1918 betragtedes Skødstrup officielt som "B&S" og kunne derfor selv ekspedere alle arter gods.

Skødstrup Billetsalgssted blev fra 15. januar 1968 nedrykket (administrativt ændret) til "station uden offentligt læsespor" - det vil sige, at man ikke længere kunne sende og modtage godsvogne. Den 25. maj 1968 blev Skødstrup Billetsalgssted nedlagt uden den tids vanlige overgangsperiode som trinbræt. Skødstrup Billetsalgssted blev efterfølgende nedrevet i 1969.

Den 4. august 1979 åbnedes Skødstrup Trinbræt og krydsningsstation som en del af Århus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Løgten Station lå på Grenaabanen og blev ikke til nogen større station til trods for det oprindeligt gode opland med flere nærliggende landsbyer. Løgten Station blev i 1968 nedsat til trinbræt med sidespor, men trinbrættet blev allerede nedlagt året efter i 1969, hvor sidesporet var i drift frem til 1975.

Løgten Trinbræt blev dog genoprettet under Aarhus Nærbane i 1979, hvor Løgten stationsbygningen blev nedrevet i 1978, da man etablerede det nye trinbræt.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Hornslet Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Hornslet i Østjylland.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I forbindelse med ombygningen til letbanestation gennemgik Hornslet Station en omfattende renovering og der blev der installeret nye toiletter.

Mørke Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Mørke.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som station og blev nedsat til trinbræt den 27. september 1964.

Thorsager Station blev nedlagt som en af sytten stationer landet over ved køreplansskiftet 22. maj 1971. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efterfølgende blev der kæmpet lokalt for en genåbning af stationen men i mange år uden held.

27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane og det dog ikke planlagt, at det ville medføre stop i Thorsager igen. Folketinget havde afsat de nødvendige penge, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette ønskedes. Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016, at der skulle anlægges et trinbræt i Thorsager. Staten betalte for selve anlæggelsen, mens kommunen skulle sørge for de nødvendige adgangsveje. Da der var udsigt til at der kom flere borgere i området, ønskede Syddjurs Kommune at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog, og der blev efterfølgende arbejdet på finansieringen af stationen. Det endte med at komme til at koste staten ca. 7 millioner kr. Det første spadestik blev foretaget af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd 6. november 2017.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vogn fabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 meter lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spagnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet for længst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård

Kolind Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Kolind på Djursland.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.

Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.

Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) den 26. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.

Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.

Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.

Ebeltoftbanen blev nedlagt 31. marts 1968.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Hessel Letbanestation ligger i den sydlige del af Grenaa. Hessel Letbanestation blev etableret i forbindelse med at Grenaabanens ombygning til letbane for at betjene en række virksomheder og boligområder. Letbanen åbnede den 30. april 2019, men Hessel Letbanestation måtte afvente godkendelse, før den kunne tages i brug. Efter godkendelsen kunne Hessel Letbanestation åbne for driften den 9. juli 2019.

Grenaa fik jernbanestation, da Østjyske Jernbane (ØJJ) 26. august 1866 åbnede strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa, som også omfattede havnebanen fra Grenaa Station til Grenaa Havn. Et vigtigt formål med banen var nemlig at skaffe Randers adgang til en havn. Randers havn havde det problem, at den lange og smalle Randers Fjord ofte frøs til om vinteren, og da man endnu ikke havde effektive isbrydere, var byen afskåret fra sejlads i flere vintermåneder. Grenaa havn derimod var ofte isfri, og derfor et oplagt mål for en jernbane.

Grenaa Station direkte forbindelse med Aarhus. 1. december 1877 åbnede Østjyske Jernbane en sidebane fra Ryomgård til Aarhus Østbanegård. Få år senere begyndte togene at køre direkte mellem Aarhus og Grenaa, og Randers-Ryomgård-banen blev en sidebane, som mest havde godstrafik. Denne bane blev nedlagt i 1993 efter at persontrafikken var ophørt allerede 2. maj 1971.

Nogle af Ebeltoft-Trustrup Jernbanes tog fortsatte fra 1924 via DSB-sporet til Grenaa og fra 1932 var det alle banens tog. I 1934 startede Grenaa-Hundested Færgefart, og både DSB og Ebeltoftbanen kunne via Grenaa Havnebane køre helt til færgekajen. I sommerkøreplansperioderne 1952 og 1953 kørte der iltog mellem Aalborg og Grenaa Havn.

Mens der stadig var meget godstrafik, blev havnebanen suppleret med den såkaldte "bjergbane" op til fabriksområderne ved Bredstrupvej i nordbyen. DSB's tidligere godstrafik på Grenaa Station blev 1998-2001 opretholdt af Privatbanen Sønderjylland.

Grenaa Havnebane har i en del år været lukket for trafik, men fra 29. april til 17. oktober 2014 kunne der igen forekomme togkørsel på den. Aarhus Nærbane var spærret mellem Skolebakken i Aarhus og Aarhus H pga. etablering af letbanen ved Dokk1. Dermed blev Grenaabanen afskåret fra omverdenen og fra at få sine Desiro-tog vedligeholdt på værkstedet i Odder. DSB stationerede 11 MR-tog på Grenaabanen og lavede et interimistisk værksted for dem på Grenaa Varmeværk, der ligger for enden af "bjergbanen".

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.