Hobro-Løgstør - operatør: DSB, en artikel om Hobro-Løgstør

Hobro-Løgstør Jernbane: En Historisk Gennemgang

Hobro-Løgstør jernbane var en af de vigtigste baneforbindelser i det nordlige Jylland, anlagt som en del af et større jernbaneprojekt for at forbedre infrastrukturen og fremme regional udvikling. Banen blev åbnet i 1893 og fungerede som en vigtig transportåre indtil dens nedlæggelse i midten af det 20. århundrede. Denne artikel giver en historisk gennemgang af banen, dens drift og betydning for regionen.

Etablering af Hobro-Løgstør Banen

Allerede i 1866 blev der fremsat idéer om at oprette en bane fra Løgstør mod syd, der kunne forbinde byen med eksisterende jernbanestrækninger. Dog var det først i 1875, at der kom konkrete planer om at anlægge banen. Det politiske spil om linjeføringen tog flere år, og det endte med en beslutning om at oprette en gaffelbane, som delte sig i Aalestrup. Herfra gik én bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Efter mange års forhandlinger blev lov nr. 54 om anlæggelse af banen vedtaget den 12. april 1889.

Den 15. juli 1893 blev strækningen fra Hobro til Løgstør åbnet for drift, mens strækningen Viborg-Ålestrup fulgte efter den 15. september samme år. Åbningen blev fejret med stor festivitas i Løgstør, mens Hobro forholdt sig mere afmålt.

Banens Drift i de Første År

I begyndelsen var der to daglige tog i hver retning på strækningen, hvilket var tilstrækkeligt for at imødekomme datidens transportbehov. I 1906 blev antallet udvidet med et tredje blandingstog, og senere blev et fjerde togpar tilføjet for at håndtere stigende passagertrafik.

I 1920'erne indførte DSB benzinmotorvogne på strækningen, hvilket gjorde det muligt at køre op til seks togpar dagligt. Dette øgede frekvensen og tilgængeligheden, men det større antal tog sled hårdt på skinnerne. I 1930'erne var sporet så nedslidt, at man overvejede at nedlægge banen. Det var især konkurrencen fra lastbiler, busser og den stigende brug af personbiler, der pressede banen økonomisk.

Anden Verdenskrigs Effekt på Banen

Anden Verdenskrig blev en redningsplanke for Hobro-Løgstør banen. Krigen medførte en betydelig stigning i både person- og godstrafik, da vejnettet var under pres, og jernbanetransporten blev kritisk for landets logistik. Som en del af krigsindsatsen blev skinnerne på banen udskiftet med brugte, men stærkere skinner fra andre strækninger. Dette tillod en forøgelse af banens maksimalhastighed fra 45 km/t til 70 km/t.

Efterkrigstidens Udfordringer

Efter krigen normaliseredes trafikken på landevejene, og Hobro-Løgstør banen begyndte igen at kæmpe med at opretholde passagertallene. Banens opland var tyndt befolket, og med den fortsatte motorisering af trafikken blev jernbanedriften mindre rentabel. DSB begyndte at erstatte togafgange med busser, hvilket yderligere reducerede antallet af passagerer på togene.

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken på strækningen Viborg-Ålestrup, og den 21. maj 1966 fulgte nedlæggelsen af persontrafikken mellem Hobro og Løgstør. Godstrafikken fortsatte dog, og banen fik status som godsbane.

Godstransport og Banens Nedlæggelse

På trods af de udfordringer, banen stod overfor, fortsatte godstrafikken mellem Viborg og Løgstør i flere år efter persontrafikkens ophør. I slutningen af 1980'erne formåede lokale initiativer at øge godstrafikken markant. Mellem 1987 og 1989 steg godsmængden fra 100 til næsten 500 vognladninger årligt, hvilket førte til en midlertidig istandsættelse af sporet.

Imidlertid var det ikke muligt at opretholde trafikken på længere sigt, og i 1999 blev strækningen endeligt nedlagt. Sporet mellem Viborg og Løgstør blev taget op i 2006, hvilket markerede afslutningen på en mere end 100 år lang jernbaneepoke i Himmerland.

Omstilling til Natursti

Efter nedlæggelsen af jernbanen blev der indgået en aftale mellem de daværende seks kommuner og to amter om at anlægge en cykel- og gangsti på det gamle banetracé. Dette projekt førte til oprettelsen af den nuværende Himmerlandssti, som strækker sig over 80 km fra Viborg til Løgstør. Stien følger den gamle jernbanestrækning og er blevet en populær rute for både cyklister og vandrere, der ønsker at opleve den naturskønne region på en sikker og behagelig måde.

Vigtige Milepæle for Hobro-Løgstør Jernbane

• 1889.04.12: Lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtages.
• 1893.07.15: Strækningen Hobro-Løgstør åbnes for drift.
• 1893.09.15: Strækningen Viborg-Ålestrup åbnes for drift.
• 1959.05.30: Persontrafikken Viborg-Ålestrup ophører.
• 1966.05.21: Persontrafikken Hobro-Løgstør ophører.
• 1970: Skinnerne på strækningen Hobro-Ålestrup tages op.
• 1999: Strækningen Viborg-Løgstør nedlægges.
• 2006: Skinnerne tages op på hele strækningen, og stien Himmerlandsstien anlægges.

Betydningen af Hobro-Løgstør Banen

Selvom Hobro-Løgstør jernbanen ikke overlevede ind i det 21. århundrede som en aktiv jernbanestrækning, havde den en enorm indflydelse på udviklingen af de byer og landsbyer, som den betjente. Især byer som Aalestrup voksede markant, og jernbanen blev en vigtig transportvej for både passagerer og gods.

Banen var en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i mange år og spillede en afgørende rolle i at forbinde regionerne Himmerland og Vestjylland. Den gjorde det muligt at transportere både mennesker og varer hurtigere og mere effektivt end tidligere, hvilket bidrog til økonomisk vækst i området.

I dag fungerer Himmerlandsstien som en påmindelse om den gamle jernbanes storhedstid. Med sin naturskønne rute og historiske betydning er stien en populær attraktion for både lokale og turister, der ønsker at opleve det smukke nordjyske landskab. Den gamle jernbanes spor er for længst forsvundet, men dens arv lever videre gennem Himmerlandsstien og de mange fortællinger om jernbanens indflydelse på det danske samfund.

Den oprindelige station i Hobro fra 1869, blev nedrevet og udskiftet af den nuværende station i 1893 ifm. etableringen af Hobro-Aalestrup-Løgstør jernbane.

Hobro station blev fredet i 1992.

Døstrup Station ændrede navn efter genforeningen i 1920 til Døstrup Himmerland. Stationen blev i 1960 nedsat til trinbræt med sidespor. I regnet antal solgte billetter var stationen ikke udpræget en success fx blev der i 1936 kun solgt 1984 billetter og der afsendtes 90 t gods med en indtægt på 1.086 kr. Men der var en del ankommende vognladningsgods, hørte derfor ikke til den ringeste station på banen.

Stationsbygningen var af arkitekt Thomas Arboe, og den svarede til de øvrige mindre stationer ved banen. Det var en simpel 4-fags bygning i ét stokværk med saddeltag af skiffer.

Stationens sporareal bestod af et omløbsspor med et blindspor til et muret pakhus.

Rørbæk startede som Billetsalgssted og blev senere station i de sidste år hed stationen Store-Rørbæk.

Fra 1960 blev Store Rørbæk nedsat til trinbræt.

Ålestrup Station – En vigtig jernbaneknudepunkt i Himmerland

Ålestrup Station blev en realitet i forbindelse med opførelsen af jernbanen mellem Hobro og Løgstør, der blev indviet den 14. juli 1893. Kort efter, den 14. september 1893, blev strækningen fra Viborg til Ålestrup også indviet, hvilket gjorde stationen til et vigtigt knudepunkt i det midtjyske jernbanenetværk.

Planlægningen af gaffelbanen

De første planer om at etablere en jernbane mellem Hobro og Løgstør blev formuleret helt tilbage i 1866. Diskussionerne trak dog i langdrag, da der var uenighed om, hvorvidt banen skulle udgå fra Hobro eller Viborg.

I 1875 blev der nedsat en komité, der besluttede at anlægge en gaffelbane for at tilgodese begge byer. Dette betød, at der skulle etableres en station, hvor de to strækninger mødtes. Valget stod mellem Aars, Ålestrup og Gedsted, men det blev Ålestrup, der blev valgt som samlingstationen.

Selvom valget var truffet, skulle der gå næsten ti år, før komitéen indsendte et konkret forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Ålestrup til Løgstør samt en privatbane fra Viborg til Ålestrup.

Stationsbygningens udformning

Stationsbygningen i Ålestrup blev opført efter en standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. Bygningen var en klassisk stationsbygning fra perioden og rummede både passagerfaciliteter, administration og bolig for stationsforstanderen.

I stueetagen var der:

• Vestibule
• Telegrafkontor
• Kontor for stationsforstanderen
• 3. klasse ventesal med buffet
• 2. klasse ventesal med toilet
• Opholdsrum for togpersonalet
• To kontorer til jernbanepersonale
• Lokale for restauratøren

På første sal var stationsforstanderens lejlighed indrettet med:

• Entre
• Fem værelser på samlet 90 m²
• Køkken med spisekammer
• Kammer til tjenestepigen
• Kloset og pulterkammer
• Et værelse til en assistent

Stationsanlægget og faciliteter

Ålestrup Station var ikke blot en almindelig landstation. Den var udstyret med en remise, der havde en vindmotor – en vindmølle, som drev en pumpe til at forsyne vandkranen med vand til damplokomotiverne.

Stationen havde også:

• Drejeskive til at vende lokomotiver
• Fyrgrav til vedligeholdelse af damplokomotiver
• Kulgård til opbevaring af brændsel
• Fritstående vandkran til at fylde lokomotiverne med vand
• Svinefold, hvorfra levende grise blev læsset på togvogne og sendt til slagteriet

Disse faciliteter understregede stationens betydning som en vigtig trafik- og godscentral i Himmerland.

Jernbanens afvikling og stationsbygningens videre anvendelse

Himmerlandsbanerne var i mange år en væsentlig del af den lokale infrastruktur, men den 21. maj 1966 kørte det sidste persontog på strækningen.

I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen i Ålestrup sat i stand, og den har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.

Østerbølle Billetsalgssted med sidespor blev i 1960 nedsat til trinbræt.

Etableringen af Aars Station

Aars Station blev oprettet i 1893 i forbindelse med anlæggelsen af Himmerlandsbanen, en statsbane, der forbandt Hobro og Løgstør. Banen var en del af en større jernbaneudbygning, der skulle forbedre transportmulighederne i Nordjylland og bidrage til udviklingen af området. Jernbanens ankomst forandrede livet og levebetingelserne i Vesthimmerland for bestandigt. Langs banen blev der opført en række stationsbyer, ofte på steder, hvor der kun var sparsom bebyggelse i forvejen. Sådan var det også i Aars, der i 1870 blot bestod af fem gårde, fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I løbet af 1870'erne og 1880'erne begyndte en egentlig by at tage form langs det, der senere blev til Himmerlandsgade. Da jernbanen blev indviet i 1893, var Aars allerede begyndt at udvikle sig til et mindre handelscentrum.

Aars som Jernbaneknudepunkt

Byens udvikling tog for alvor fart, da Aars i 1899 blev et jernbaneknudepunkt. Det skete, da den private Aalborg-Aars Jernbane blev anlagt, hvilket gav byen direkte forbindelse til Aalborg. Fra 1903 til 1910 havde privatbanen sin egen station over for statsbanestationen, men da banen i 1910 blev forlænget til Hvalpsund, blev statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet. Denne udvikling cementerede Aars' rolle som et vigtigt trafikalt knudepunkt i Himmerland, hvilket bidrog til byens vækst og handelsliv.

Konkurrencen fra Vejtransport

Allerede i 1920'erne begyndte fremtiden for jernbanerne i Danmark at blive diskuteret. Det stod klart, at lastbiler og busser ville blive en stærk konkurrent til jernbanen. De første busruter blev etableret i Aars i 1920'erne, og lastbiler blev efterhånden en fast del af bybilledet. Den stigende konkurrence fra vejtransporten betød, at jernbanens betydning gradvist blev mindre.

Efterkrigstiden og Jernbanens Nedgang

Efter 2. Verdenskrig skete der en markant ændring i transportvanerne i Danmark. Med privatbilismens fremmarch i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes rolle i Vesthimmerland at svinde ind. I 1966 blev persontrafikken på Himmerlandsbanen indstillet, men strækningen mellem Viborg, Aalestrup og Løgstør blev fortsat brugt til godstransport. Fra den 22. maj 1966 blev Aars Station derfor udelukkende en godsstation, mens persontrafikken blev overtaget af rutebiler. I 1969 blev Aalborg-Hvalpsund banen lukket for både person- og godstrafik, hvilket betød, at Aars mistede endnu en vigtig jernbaneforbindelse.

Nedlæggelsen af Aars Station

I 1973 blev stykgodset overført til lastbiltransport, hvilket yderligere reducerede behovet for jernbanen. I løbet af 1970'erne blev Aars Station revet ned, og i begyndelsen af 1980'erne forsvandt de sidste rester af stationsbygningerne for at give plads til en udvidelse af rutebilstationen i 1985/1986. Sporene blev fjernet, da den sidste godstransport blev indstillet i 1999, og jernbanens fysiske tilstedeværelse i Aars ophørte næsten helt. Den sidste del af Aars' jernbanehistorie forsvandt i 2012, da ledvogterhuset ved Himmerlandsgade blev revet ned.

Jernbanens Betydning for Aars

Selvom jernbanen i dag ikke længere eksisterer i Aars, var den afgørende for byens udvikling. Ankomsten af jernbanen i 1893 gjorde det muligt for Aars at vokse fra en lille bebyggelse til en egentlig stationsby. Senere blev Aars et vigtigt knudepunkt for regional transport, hvor jernbanen var en væsentlig faktor for handelslivets udvikling i Vesthimmerland. Selvom vejtransporten overtog jernbanens funktioner, og sporene i dag er væk, er jernbanens historiske betydning stadig en del af byens identitet.