Sønderborg-Mommark Færge - operatør: DSB, en artikel om Sønderborg-Mommark Færge

Sønderborg-Mommark Færge Jernbane: En Vigtig Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Sønderborg-Mommark Færge jernbane, ofte blot kaldt Mommark-banen, var en vigtig jernbaneforbindelse, der strakte sig over Als og spillede en central rolle i regionens transportnet. Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 var der et stort behov for at integrere området mere effektivt med resten af landet. Jernbaneforbindelserne i Sønderjylland var præget af gamle strukturer og havde behov for modernisering for at kunne håndtere både lokal og gennemgående trafik til og fra Danmark.

Planlægning og Anbefalinger fra Kommissionen

Efter genforeningen nedsatte staten en kommission, hvis opgave var at vurdere og forbedre Sønderjyllands jernbanenet. Kommissionen anbefalede blandt andet etableringen af en bro over Alssund og en normalsporet jernbanestrækning mellem Sønderborg og Mommark Færge. Dette skulle muliggøre en direkte forbindelse til færgeruten mellem Als og Fyn, en strategisk vigtig overfart, der kortere og mere direkte kunne forbinde Sønderjylland med Fyn og dermed resten af Danmark. Staten fulgte anbefalingerne, og arbejdet med anlæggelsen af Mommark-banen blev hurtigt påbegyndt.

Banens Åbning og Linjeføring

Mommark-banen blev officielt indviet den 15. juni 1933 og erstattede dele af de eksisterende amtsbaner på Als. Linjeføringen blev nøje planlagt for at undgå store stigninger og bakker, hvilket forbedrede transportforholdene for togtrafikken og sikrede en jævn kørselsprofil. Nye strækninger blev anlagt syd om Vollerup og Over-Tandslet, hvilket yderligere bidrog til at optimere banens rute. Denne nye forbindelse styrkede Sønderborg og Mommark som knudepunkter for passager- og godstransport og forbedrede effektiviteten af transporten over Als.

Mommark-banen og Sønderjyllands Integration med Fyn og den østlige del af Danmark

Mommark-banen blev en del af Danmarks statsbanenet og blev hurtigt en essentiel transportforbindelse, både for lokale og for dem, der benyttede færgeforbindelsen til Fyn. I starten fungerede banen både som passager- og godsbane og transporterede en række forskellige varer, herunder landbrugsprodukter og byggematerialer, hvilket bidrog til væksten i lokalområdet. Foruden at understøtte den økonomiske vækst i regionen spillede Mommark-banen en central rolle i at forbinde Sønderjylland med resten af Danmark og styrkede dermed de kulturelle og handelsmæssige bånd.

Banens Betydning for Als og Oplandet

For de mindre landsbyer og byer på Als havde Mommark-banen en stor betydning. Den nye forbindelse gav mulighed for en langt bedre transport for både mennesker og varer, hvilket gavnede områdets erhvervsliv og beboere. Muligheden for at komme nemt og hurtigt til Sønderborg og videre til Mommark Færge åbnede op for bedre handelsmuligheder og hurtigere adgang til centrale dele af Danmark. Færgeforbindelsen mellem Mommark og Faaborg var desuden vigtig for erhvervslivet, der kunne drage nytte af den korte overfart til Fyn.

Nedlæggelsen af Mommark-banen i 1962

På trods af sin betydning blev Mommark-banen nedlagt den 27. maj 1962. Nedlæggelsen skete som en del af en større omstrukturering af Danmarks jernbanenet, hvor mange mindre og lokale baner blev lukket på grund af stigende bilisme og de stigende omkostninger ved at opretholde jernbanedrift på mindre befærdede strækninger. Banens betydning for godstransporten var aftaget væsentligt, og en stor del af transporten mellem Als og Fyn var efterhånden overgået til bilfærger. Samtidig blev Nyborg-Ringe-Faaborg Banen også nedlagt samme år, hvilket yderligere indskrænkede de jernbanebaserede forbindelser til Fyn.

Færgeforbindelsens Fortsatte Drift og Skiftet til Bilfærger

Efter jernbanens nedlæggelse blev færgeforbindelsen mellem Faaborg og Mommark i første omgang opretholdt som en bilfærge. Den gamle jernbanefærge, Mommark, blev i 1964 erstattet af bilfærgen M/F Fynshav, hvilket effektiviserede overfarten yderligere. I 1967 blev Mommark-Faaborg ruten dog endeligt erstattet af den kortere og mere direkte Bøjden-Fynshav rute. Denne overfart var bedre egnet til biltrafik og reducerede rejsetiden mellem Als og Fyn yderligere.

Eftermælet og Mommark-banens Historiske Betydning

Selvom Mommark-banen kun eksisterede i knap tre årtier, har den efterladt et vigtigt aftryk på Sønderjyllands transporthistorie. Strækningen har symboliseret en epoke af udvikling og modernisering på Als og i Sønderjylland generelt. Efter banens lukning blev store dele af sporene fjernet som led i forskellige infrastrukturprojekter, deriblandt byggeriet af Alsion i Sønderborg, som i dag er hjemsted for bl.a. Syddansk Universitet. Nogle strækninger blev også omdannet til rekreative stier, hvor man stadig kan fornemme det gamle jernbanetracé.

Als' Transportarv og Banens Rolle i Historien

Mommark-banen er et eksempel på, hvordan jernbaner har været afgørende for udviklingen i lokalområder. Banen var ikke blot et transportmiddel, men en vigtig del af det sociale og økonomiske netværk på Als, og dens nedlæggelse markerede en overgang til bilbaseret transport i regionen. Mommark-banen har efterladt en arv af forbindelser mellem mennesker og byer og repræsenterer en tid, hvor jernbaner spillede en central rolle i sammenhængskraften og infrastrukturen i Sønderjylland og Danmark som helhed.

Sønderborg-Mommark Færge jernbane var en væsentlig transportforbindelse på Als, der efter genforeningen bidrog til at integrere Sønderjylland med Fyn og den østlige del af Danmark.

Sønderborg Hovedbanegård – En Jernbanehistorisk Fortælling

Sønderborgs første station og banens anlæggelse

Sønderborgs første station blev opført i forbindelse med anlæggelsen af Sønderborgbanen, der blev åbnet i 1901. Stationsbygningen lignede de øvrige stationer på strækningen, men var markant større, da Sønderborg var banens vigtigste endestation.

Anlægsarbejdet begyndte i sommeren 1899, men på grund af den smalle passage mellem Alssund og skrænten op mod Dybbøl, måtte en stor del af arealet ved stationen etableres ved opfyldning i sundet. Dette skabte et område, der blev opdelt i to niveauer.

Det laveste niveau, tæt på Alssund, blev anlagt til godstrafikken, herunder pakhus og spor. På det højere niveau ved skrænten blev selve stationsbygningen og perronområdet for persontrafikken opført. Cirka 500 meter nordvest for stationen blev godssporene samlet med perronsporene.

Nordvest for stationen, på det øverste niveau, blev der bygget en remise med plads til fire lokomotiver. I stedet for et traditionelt vandtårn til damplokomotiverne blev en stor vandbeholder gravet direkte ind i skrænten, hvilket sparede plads og gav en mere effektiv vandforsyning.

Havnebanen og forbindelserne til Alssiden

På det lave niveau strakte et spor sig helt ud til sundet, hvor det fungerede som byens havnebane på Sundeved-siden. Her blev der etableret fire anløbsbroer, som sikrede transport af gods mellem land og skib.

På den modsatte side af Alssund fandtes en anden havnebane, der dog var smalsporet og kun havde forbindelse til banerne på Als. Sønderborg havde derfor to større stationer – Sønderborg Hovedbanegård på Sundevedsiden og Sønderborg Bystation på Alssiden, hvor det smalsporede jernbanenet var veludviklet.

For at skelne de to stationer blev stationen på Sundevedsiden officielt kaldt Sønderborg H (H for Hovedbanegården).

Kong Christian den X's Bro og sporændringer i 1930

Med indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 blev der foretaget omfattende ændringer af sporforløbene på Sønderborg Hovedbanegård. Mens godssporene stort set forblev uændrede, blev et af sporene på det højeste niveau ført videre hen over broen, hvilket skabte en direkte forbindelse til Amtsbanerne på Als.

Da amtsbanen på Als var smalsporet, måtte normalsporede godsvogne omlades til en såkaldt vognbjørn – en transportvogn, der kunne fragte normalsporede vogne videre ad de smalsporede spor.

Amtsbanerne blev dog i høj grad nedlagt i 1933, og tilbage var nu kun Mommarkbanen, som fortsatte op gennem byen og videre mod Mommark. Denne bane var normalsporet, hvilket muliggjorde direkte transport mellem Sønderborg Hovedbanegård og færgeforbindelsen til Faaborg. Mommarkbanen blev endeligt nedlagt i 1962, hvorefter kun godstrafikken til havnen fortsatte.

Fra skibstrafik til jernbane

I begyndelsen var godstrafikken den vigtigste funktion på Sønderborg Hovedbanegård, da mange passagerer foretrak at rejse med skib til Flensborg og Kiel i stedet for med tog. Efter Genforeningen i 1920 ændrede dette sig dog, og passagertrafikken steg.

Med etableringen af sporet over Alssund blev jernbanen i endnu højere grad et transportmiddel for både gods og personer. Dette skabte øget transport til Nordhavnen samt margarineproducenten Solofabrikken, der i mange år var en af de større industrivirksomheder i området.

Behovet for en ny station

Sønderborg Hovedbanegård var fra begyndelsen presset af sit smalle areal, hvor både gods- og persontrafik skulle afvikles på begrænset plads.

Omkring 1960 begyndte man at planlægge en ny station, da der var trængsel og kapacitetsproblemer. Handelsstandsforeningen i Sønderborg ønskede at få flyttet stationen over på Alssiden, men dette blev ikke gennemført, da det store arealbehov gjorde flytningen upraktisk.

I stedet blev det besluttet at nedrive den eksisterende station og bygge en ny, mere funktionel bygning.

Den nye station i 1967 og dens korte levetid

Den oprindelige station blev nedrevet i 1967, og en ny station blev opført på samme sted. Den nye stationsbygning var en moderne og funktionel konstruktion, som blev indviet kort efter færdiggørelsen.

Den nye station blev dog aldrig en langsigtet løsning. Allerede i 2004 blev den nedrevet, og den erstattedes af en mere tidssvarende og funktionel bygning, som passede bedre til de moderne behov for jernbanetrafik i området.

Sønderborg Hovedbanegård i dag

Den nuværende station i Sønderborg fungerer som en vigtig del af det danske jernbanenet og forbinder byen med både Jylland og resten af landet. Den historiske udvikling viser, hvordan jernbanen i Sønderborg har gennemgået store forandringer – fra en havne- og godsstation til en moderne passagerstation, der betjener både lokaltog og fjerntrafik.

Sønderborg Amtsbanegård og Amtsbanernes Betydning

Sønderborg By Station, tidligere kendt som Sønderborg Amtsbanegård, fungerede som hovedstation for Amtsbanerne på Als. Disse smalsporede jernbaner spillede en central rolle i transporten på øen, men stationen kom også senere til at betjene den normalsporede Mommark-bane, der var i drift fra 1933 til 1962.

Før Genforeningen i 1920 bar stationen det tyske navn Sonderburg Kreisbahnhof, hvilket afspejlede den daværende tyske administration af Sønderjylland.

Opførelsen af den første Amtsbanegård begyndte i juli 1897, og allerede syv måneder senere, den 6. februar 1898, blev stationen officielt indviet sammen med åbningen af Amtsbanerne. Disse baner forbandt Sønderborg med Nordborg, Skovby og Mommark og skabte et tæt jernbanenet på Als.

Udvidelser og Pladsproblemer

Amtsbanernes vækst medførte hurtigt pladsproblemer på stationen. Allerede i 1904 blev stationen udvidet for at kunne håndtere den stigende trafik, og i 1911 blev endnu en udvidelse gennemført.

Til trods for disse forbedringer fremstod bygningen fortsat utilstrækkelig, og de mange knopskydninger gjorde den arkitektonisk rodet. Dette førte til en beslutning om at rive bygningen ned i 1913 og erstatte den med en ny og mere funktionel stationsbygning, der stod færdig i 1914.

Forbindelsen til Jylland via Kong Christian den X's Bro

Med indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 blev der skabt en direkte forbindelse mellem Amtsbanerne og det jyske jernbanenet. Dette skete via et jernbanespor på broen samt en tilslutning til havnebanen, hvilket forbedrede transportmulighederne markant.

Amtsbanernes spor lå i en SSV-NNØ-retning gennem stationen, mens Mommarkbanens spor gik syd om stationen i en øst-vestlig retning. Da havnebanen var blevet nedlagt, blev Mommarkbanen i stedet koblet til Alssundsbroen ved, at togene måtte køre langsomt gennem Jernbanegade.

Overgangen fra Smalspor til Normalspor

Selvom Amtsbanerne spillede en vigtig rolle for transporten på Als, var der store udfordringer forbundet med deres smalsporede design. Godstransport krævede enten omlæsning af varer eller brug af en vognbjørn for at få normalsporede vogne ind på smalsporsnettet, hvilket var både tidskrævende og ineffektivt.

Disse problemer medførte, at smalsporsbanerne blev nedlagt i 1933 og erstattet af den normalsporede Mommark-bane. Denne bane fik sin endestation på Sønderborg Hovedbanegård på Jyllandssiden, hvilket betød, at Amtsbanegården mistede sin tidligere status og blev omdøbt til Sønderborg Bystation.

Denne ændring betød, at Sønderborg Bystation mistede meget af sin betydning, da de fleste togforbindelser nu blev samlet på Jyllandssiden.

Øget Trafik og Overvejelser om en Ny Station

Omkring 1960 oplevede Sønderborg Station på Jyllandssiden en kraftig stigning i både gods- og persontrafik, hvilket resulterede i trængsel på det relativt smalle stationsområde.

Handelsstandsforeningen i Sønderborg ønskede derfor at flytte stationen over på Alssiden for at afhjælpe kapacitetsproblemerne og samtidig trække flere rejsende tættere på byens centrum. Dette forslag blev dog ikke gennemført, da det store arealbehov for en ny station gjorde det praktisk umuligt.

Sønderborg Bystation i Dag

Efter jernbanens omstrukturering og nedlæggelsen af Mommarkbanen blev Sønderborg Bystation gradvist mindre relevant. I dag fungerer den tidligere stationsbygning som rutebilstation for byens busnet, mens den oprindelige jernbanefunktion for længst er ophørt.

Sundsmark Trinbræt fik billetsalg og godshåndtering i 1902, hvor der blev opført en kro. Sundsmark trinbræt blev nedlagt midt i 1950'erne - muligvis 1955.

Spang startede som trinbræt men fik billetsalg og ventesal i 1914, hvor der blev opført en købmandshandel i 1915. Spang fik Stationsbygning i 1933 af bygmester Frost, Kær da banen blev lagt om.

Vollerup Station var med krydsningsspor og forgrening til Skovby/Mommark og Nordborg. 3 spor, i 1917 udvidet til 4. Stationskroen var opført i 1896. Vollerup stationsbygning blev opført i 1933 af bygmester Gloy, Lysabild.

Kirke-Hørup Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1961 trinbræt.

Majbøl Stationskro på Amtsbanerne på Als strækning Sønderborg-Skovby/Mommark startede som trinbræt de første 11 år frem til 1909, hvor Majbøl fik en stationsbygning til erstatning for et trinbræt med bølgebliksskur. Der blev bygget en Stationskro, som var en af de hyppigt forekommende kombinationer af gæstgivergård, købmandshandel, station og stor forsamlingssal. Amtsbanen blev nedlagt i 1932, hvor DSB byggede en ny normalsporet bane (Mommarkbanen), men Majbøl Stationskro fortsatte som før, som en sønderjysk jernbanestationskro, hvor man ved samme disk kunne købe en bajer, en billet og afsende gods.

I 1942 blev Majbøl Stationskro nedsattes til trinbræt med sidespor.

Under den tyske besættelse beslaglagde den tyske værnemagt Majbøl Stationskro og brugte bygningen til flygtningelejr fra 1944.

Mommarkbanen blev nedlagt i 1962 og Majbøl Stationskro blev nedrevet omkring 1968.

Over-Tandslet Station er opført 1932 af bygmester Vierak, Guderup.

Neder-Tandslet station er nedrevet april 2019 efter brand natten til den 2. september 2018.

Lille-Mommark Station var med krydsningsspor. Fra 1961 blev Lille-Mommark nedsat til trinbræt med sidespor.

Mommark Færgegård Stationskro og Sønderborg-Mommark Banen

Mommark Færgegård Stationskro blev etableret i forbindelse med åbningen af Sønderborg-Mommark banen den 6. februar 1898. Denne jernbanestrækning var en del af Amtsbanerne på Als (ABA) og blev anlagt efter det tyske kleinbahn-koncept, som var udbredt i det daværende tyske Sønderjylland.

Banen blev anlagt for at forbedre transportforbindelserne på Als og skabe en effektiv forbindelse mellem Sønderborg og færgehavnen i Mommark. Stationskroen var bygget efter tysk forbillede, hvor en kro ofte var en integreret del af jernbanestationens faciliteter og fungerede som både ventesal, billetkontor og overnatningsmulighed for rejsende.

Efter Genforeningen den 15. juni 1920 overgik driften af Amtsbanerne på Als til DSB, hvilket medførte visse standardiseringer og omlægninger for at tilpasse de smalsporede baner til DSB's praksis.

Forlængelsen til Mommark Færge Station

I 1922 blev Sønderborg-Mommark banen forlænget ca. 700 meter fra Mommark Færgegård Stationskro til den nybyggede færgehavn i Mommark. Dette skabte grundlaget for etableringen af en ny station, Mommark Færge Station, som herefter blev det primære knudepunkt for færgetrafikken mellem Als og Fyn.

Den gamle stationskro ved færgegården mistede dermed sin funktion som hovedstation, og kun enkelte tog fik tilladelse til at standse der. Trafikken blev flyttet til Mommark Færge Station, som blev anlagt i direkte forbindelse med den nye færgehavn.

Mommark-Faaborg Færgefart og Jernbanetransport

Sammen med udvidelsen af jernbanen blev Mommark-Faaborg færgeruten etableret af Aktieselskabet Mommark Færge, der eksisterede fra 19. august 1922 til 2. marts 1946. Færgedriften blev oprindeligt ejet af ØK (Østasiatisk Kompagni), som havde interesser i at udvikle transporten mellem Fyn og Als.

Den første færge på ruten, Mommark, gennemførte sin prøvesejlads den 20. august 1922, og allerede den 25. august 1922 blev den første jernbanevogn overført fra Faaborg til Mommark.

Færgen Mommark var designet til at kunne medtage op til fire godsvogne, hvilket gjorde det muligt at transportere jernbanevogne fra Fyn til Als. Fra 1923 blev det en fast praksis, at normalsporede jernbanevogne kunne overføres mellem Fyn og Als.

For at håndtere denne trafik blev der etableret et firestrenget sporområde i Mommark, hvor både smalspor (1.000 mm) og normalspor (1.435 mm) kunne håndteres. De normalsporede vogne blev transporteret videre ad Amtsbanerne på Als ved hjælp af "transportører", en type vogntransportenheder, der kunne løfte normalsporede vogne op på smalsporede vogne, så de kunne køre videre på den smalsporede strækning.

Mommark Færgegårds Videre Skæbne

Da Mommark Færge Station overtog den primære rolle i 1923, mistede Mommark Færgegård Stationskro sin betydning som rejseknudepunkt.

ØK overtog herefter bygningerne til ferieophold for sine ansatte. Færgegården skiftede imidlertid funktion flere gange gennem tiden:

• Fra 12. juli 1944 til maj 1945 blev færgegården brugt som uddannelsessted og kaserne for specialenheder i den tyske marine.
• Efter befrielsen i maj 1945 blev færgegården benyttet til indkvartering af russiske krigsfanger i en kort periode.
• Fra 1. september 1945 blev stedet anvendt som orlovscenter for amerikanske soldater.
• Efter krigen blev færgegården igen anvendt som hotel frem til 1963.
• Fra 1964 har færgegården fungeret som kursuscenter.

Ombygning af Mommark Færge Station

I 1925 blev Mommark Færge Station ombygget, så den kunne fungere både som ekspeditionsbygning for Mommark Færgen og som jernbanestation for DSB.

Banen mellem Sønderborg og Mommark var dog stadig smalsporet, hvilket medførte logistiske udfordringer. For at afhjælpe dette problem blev Sønderborg-Mommark banen ombygget fra smalspor til normalspor i 1933, så jernbanetransporten kunne integreres bedre med det øvrige jernbanenet.

Nedlæggelsen af Mommark Færgerute og Jernbanestrækningen

Efter 2. verdenskrig købte DSB Faaborg-Mommark færgeoverfarten af ØK den 2. marts 1946, hvilket sikrede en fortsat drift af jernbanefærgen.

Selvom godstransporten mellem Fyn og Als fortsatte i flere år, blev Sønderborg-Mommark banen officielt nedlagt den 27. maj 1962. Herefter blev færgeruten omdannet til en ren bilfærgerute, hvor jernbanetransport ikke længere spillede en rolle.

Den 27. maj 1967 blev Faaborg-Mommark færgeruten nedlagt, da Bøjden-Fynshav færgeruten åbnede. Denne nye rute var langt mere effektiv og gjorde Mommark-Faaborg forbindelsen overflødig.

Omkring 1970 blev Mommark Færgehavn ryddet, og Mommark Færge Station blev revet ned, hvilket markerede afslutningen på en æra af jernbane- og færgetransport mellem Als og Fyn.

Afsluttende Bemærkninger

Mommark Færgegård Stationskro var i sin tid et vigtigt knudepunkt for rejsende mellem Sønderborg og Fyn. Dens historie er tæt knyttet til udviklingen af jernbanen på Als, færgeforbindelsen mellem Mommark og Faaborg samt de mange skiftende funktioner, den har haft gennem årene.

Mommark Færge Station – En Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Mommark Færgegaard Stationskro blev åbnet sammen med den 10 km lange Sønderborg-Mommark Banen den 6. februar 1898. Banen var en smalsporet amtsbane, som fulgte det tyske kleinbahn-koncept og blev drevet af Amtsbanerne på Als (ABA). Ideen bag denne type bane var at forbinde små byer og bydele, og derfor var det en vigtig del af den lokale infrastruktur i det sydlige Jylland, hvor området omkring Mommark og Sønderborg havde behov for nemmere adgang til både togtransport og færgetjeneste. Mommark Færgegaard Stationskro blev designet som stationskro efter tysk princip, hvilket var almindeligt for perioden, især i Sønderjylland. Stationskroen havde ikke kun til funktion at betjene rejsende, men også at være et mødested for områdets beboere og handel.

Sønderborg-Mommark Banen blev som nævnt drevet af ABA, som i mange år havde ansvaret for flere af de små jernbaner på Als. Efter Genforeningen den 15. juni 1920 blev ABA overtaget af DSB, og man begyndte at arbejde på at standardisere de små smalsporede baner, så de kunne integreres bedre med DSB's øvrige netværk af normalsporede baner.

Mommark Færge Station og Forlængelse af Sønderborg-Mommark Banen

I 1922 blev Sønderborg-Mommark Banen forlænget med cirka 700 meter fra Mommark Færgegaard Stationskro til den nybyggede færgehavn. På dette tidspunkt blev der etableret en ny station – Mommark Færge Station – som kom til at spille en vigtig rolle i både jernbanetrafikken og færgetransporten. Denne forlængelse af banen var nødvendig for at skabe en effektiv forbindelse mellem landtransporten og færgetjenesten, som blev etableret kort efter.

Mommark Færge Station blev en integreret del af det nye færgeroute, som blev drevet af det nystiftede rederi Mommark-Faaborg Rederiet Aktieselskab, som havde eksisteret fra den 19. august 1922 til den 2. marts 1946. Rederiet var ejet af ØK (Østasiatiske Kompagni), og det var med dem, at færgeforbindelsen mellem Mommark og Faaborg blev etableret.

Den Første Færge og Jernbanevognstransport

Den første færge på ruten mellem Mommark og Faaborg, der blev navngivet "Mommark", havde sin prøvesejlads på ruten den 20. august 1922. Den 25. august 1922 blev den første jernbanevogn overført med færgen. Færgen var designet til at kunne medtage op til fire godsvogne ad gangen, og dermed var det muligt at transportere gods og passagerer hurtigt mellem de to byer.

I 1923 blev der etableret en fast færgeforbindelse, som kunne overføre normalsporede jernbanevogne mellem Faaborg og Mommark. For at kunne håndtere de normalsporede jernbanevogne i Mommark blev der etableret et firestrenget spor, som kunne rumme både den smalsporede og normalsporede trafik. Dette spor var særligt vigtigt, da normalsporede jernbanevogne skulle overføres til de smalsporede amtsbaner. Dette blev gjort ved hjælp af transportører – smalsporede vogntransportenheder, der kunne læsses med normalsporede jernbanevogne på deres lad.

Trafikomlægning og Ændringer i Mommark Færgegaard Stationskro

I 1923 blev trafikken omlagt, og det blev besluttet, at færgetrafikken skulle flyttes til Mommark Færge Station, som lå ved den nye færgehavn. Mommark Færgegaard Stationskro blev derefter kun anvendt som stop for enkelte tog, og bygningen mistede sin funktion som primær station for passagerer. Efterhånden som færgetjenesten blev mere etableret, blev bygningerne omkring Mommark Færgegaard Stationskro overtaget af ØK og blev brugt til ferieophold for virksomhedens ansatte.

Under 2. verdenskrig blev Mommark Færgegaard Stationskro omdannet til et uddannelsessted og kaserne for specialenheder i den tyske marine. Efter befrielsen i 1945 blev bygningerne benyttet til indkvartering af russiske krigsfanger, og senere, fra 1. september 1945, blev stedet omdannet til et orlovscenter for amerikanske soldater. Færgegården blev derefter omdannet tilbage til et hotel og fungerede som sådan indtil 1963, hvorefter det blev et kursuscenter fra 1964 og frem.

Mommark Færge Station og Udviklingen af Jernbanen

I 1925 blev Mommark Færge Station omdannet, så den kunne rumme både ekspeditionen for A/S Mommark Færgen og jernbanen. Stationen blev en vigtig knudepunkt for både færgetrafik og jernbanetransport, og den fik dermed en vigtig rolle i områdets infrastruktur.

I 1933 blev Sønderborg-Mommark banen ombygget fra smalspor til normalspor af DSB. Denne ombygning var en del af DSB's standardisering af de mindre baner i Sønderjylland. Da dette arbejde var afsluttet, var Mommark Færge Station blevet en del af det større netværk af normalsporede baner, som DSB kørte på.

Afslutningen på Sønderborg-Mommark Banen og Færgeruten

Den 2. marts 1946 købte DSB Faaborg-Mommark færgeoverfarten af ØK, og godstransporten via færgen fortsatte, selv efter at Sønderborg-Mommark banen blev nedlagt den 27. maj 1962. Færgeruten fortsatte derefter som en bilfærgerute, indtil Bøjden-Fynshav ruten blev åbnet den 27. maj 1967. Dette markerede afslutningen på færgetransporten, som var blevet brugt til jernbanevogne og var en central del af Mommarks jernbaneinfrastruktur i flere årtier.

Nedlæggelsen af Mommark Færge Station

I omkring 1970 blev arealerne på Mommark Færgehavn ryddet, og Mommark Færge Station blev revet ned.