Sønderborg-Mommark Færge - operatør: DSB, en artikel om Sønderborg-Mommark Færge

Sønderborg-Mommark Færge Jernbane: En Vigtig Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Sønderborg-Mommark Færge jernbane, ofte blot kaldt Mommark-banen, var en vigtig jernbaneforbindelse, der strakte sig over Als og spillede en central rolle i regionens transportnet. Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 var der et stort behov for at integrere området mere effektivt med resten af landet. Jernbaneforbindelserne i Sønderjylland var præget af gamle strukturer og havde behov for modernisering for at kunne håndtere både lokal og gennemgående trafik til og fra Danmark.

Planlægning og Anbefalinger fra Kommissionen

Efter genforeningen nedsatte staten en kommission, hvis opgave var at vurdere og forbedre Sønderjyllands jernbanenet. Kommissionen anbefalede blandt andet etableringen af en bro over Alssund og en normalsporet jernbanestrækning mellem Sønderborg og Mommark Færge. Dette skulle muliggøre en direkte forbindelse til færgeruten mellem Als og Fyn, en strategisk vigtig overfart, der kortere og mere direkte kunne forbinde Sønderjylland med Fyn og dermed resten af Danmark. Staten fulgte anbefalingerne, og arbejdet med anlæggelsen af Mommark-banen blev hurtigt påbegyndt.

Banens Åbning og Linjeføring

Mommark-banen blev officielt indviet den 15. juni 1933 og erstattede dele af de eksisterende amtsbaner på Als. Linjeføringen blev nøje planlagt for at undgå store stigninger og bakker, hvilket forbedrede transportforholdene for togtrafikken og sikrede en jævn kørselsprofil. Nye strækninger blev anlagt syd om Vollerup og Over-Tandslet, hvilket yderligere bidrog til at optimere banens rute. Denne nye forbindelse styrkede Sønderborg og Mommark som knudepunkter for passager- og godstransport og forbedrede effektiviteten af transporten over Als.

Mommark-banen og Sønderjyllands Integration med Fyn og den østlige del af Danmark

Mommark-banen blev en del af Danmarks statsbanenet og blev hurtigt en essentiel transportforbindelse, både for lokale og for dem, der benyttede færgeforbindelsen til Fyn. I starten fungerede banen både som passager- og godsbane og transporterede en række forskellige varer, herunder landbrugsprodukter og byggematerialer, hvilket bidrog til væksten i lokalområdet. Foruden at understøtte den økonomiske vækst i regionen spillede Mommark-banen en central rolle i at forbinde Sønderjylland med resten af Danmark og styrkede dermed de kulturelle og handelsmæssige bånd.

Banens Betydning for Als og Oplandet

For de mindre landsbyer og byer på Als havde Mommark-banen en stor betydning. Den nye forbindelse gav mulighed for en langt bedre transport for både mennesker og varer, hvilket gavnede områdets erhvervsliv og beboere. Muligheden for at komme nemt og hurtigt til Sønderborg og videre til Mommark Færge åbnede op for bedre handelsmuligheder og hurtigere adgang til centrale dele af Danmark. Færgeforbindelsen mellem Mommark og Faaborg var desuden vigtig for erhvervslivet, der kunne drage nytte af den korte overfart til Fyn.

Nedlæggelsen af Mommark-banen i 1962

På trods af sin betydning blev Mommark-banen nedlagt den 27. maj 1962. Nedlæggelsen skete som en del af en større omstrukturering af Danmarks jernbanenet, hvor mange mindre og lokale baner blev lukket på grund af stigende bilisme og de stigende omkostninger ved at opretholde jernbanedrift på mindre befærdede strækninger. Banens betydning for godstransporten var aftaget væsentligt, og en stor del af transporten mellem Als og Fyn var efterhånden overgået til bilfærger. Samtidig blev Nyborg-Ringe-Faaborg Banen også nedlagt samme år, hvilket yderligere indskrænkede de jernbanebaserede forbindelser til Fyn.

Færgeforbindelsens Fortsatte Drift og Skiftet til Bilfærger

Efter jernbanens nedlæggelse blev færgeforbindelsen mellem Faaborg og Mommark i første omgang opretholdt som en bilfærge. Den gamle jernbanefærge, Mommark, blev i 1964 erstattet af bilfærgen M/F Fynshav, hvilket effektiviserede overfarten yderligere. I 1967 blev Mommark-Faaborg ruten dog endeligt erstattet af den kortere og mere direkte Bøjden-Fynshav rute. Denne overfart var bedre egnet til biltrafik og reducerede rejsetiden mellem Als og Fyn yderligere.

Eftermælet og Mommark-banens Historiske Betydning

Selvom Mommark-banen kun eksisterede i knap tre årtier, har den efterladt et vigtigt aftryk på Sønderjyllands transporthistorie. Strækningen har symboliseret en epoke af udvikling og modernisering på Als og i Sønderjylland generelt. Efter banens lukning blev store dele af sporene fjernet som led i forskellige infrastrukturprojekter, deriblandt byggeriet af Alsion i Sønderborg, som i dag er hjemsted for bl.a. Syddansk Universitet. Nogle strækninger blev også omdannet til rekreative stier, hvor man stadig kan fornemme det gamle jernbanetracé.

Als' Transportarv og Banens Rolle i Historien

Mommark-banen er et eksempel på, hvordan jernbaner har været afgørende for udviklingen i lokalområder. Banen var ikke blot et transportmiddel, men en vigtig del af det sociale og økonomiske netværk på Als, og dens nedlæggelse markerede en overgang til bilbaseret transport i regionen. Mommark-banen har efterladt en arv af forbindelser mellem mennesker og byer og repræsenterer en tid, hvor jernbaner spillede en central rolle i sammenhængskraften og infrastrukturen i Sønderjylland og Danmark som helhed.

Sønderborg-Mommark Færge jernbane var en væsentlig transportforbindelse på Als, der efter genforeningen bidrog til at integrere Sønderjylland med Fyn og den østlige del af Danmark.

Sønderborgs første station er fra 1901, der lignede de øvrige på Sønderborgbanen, men var bare den største på strækningen. Anlægsarbejdet startede i sommeren 1899, men området mellem Alssund og skrænten op mod Dybbøl var så smalt, at der måtte opfyldes en del i sundet for at skabe den nødvendige plads. Området blev opdelt i to niveauer, hvor den laveste, som var nærmest sundet blev anlagt med godsekspedition, pakhus og spor. På det højere niveau ved skrænten byggedes selve stationsbygningen og området til persontrafikken. Ca. 500 meter nordvest for stationen sammenløb godssporene med perronsporene. Nordvest på det høje niveau blev der også bygget en remise med plads til fire lokomotiver. Pga. bakken var det muligt at grave en stor vandbeholder ind i skrænten, og sparede vandtårnet til brug for damplokomotiverne, hvilket ellers var normalt på de større stationer på den tid.

På det lave niveau var der et spor helt ud til sundet, som gjorde det ud for at være byens havnebane på Sundevedsiden med fire anløbsbroer. På den anden side af sundet var der også en havnebane, men denne var kun smalsporet og havde kun forbindelse med banerne på Als.

Da der var et veludbygget smalsporsbanenet på Alssiden havde Sønderborg sin anden store station der - Sønderborg Bystation. Derfor hed stationen på Sundevedsiden - Sønderborg H for Hovedbanegården.

I 1930 indviedes den nye Kong Christian den X's Bro og der blev samtidig ændret en del på sporforløbene på Sønderborg H. Godssporene forblev stort set uændret, men et af sporene på det højeste niveau blev videreført hen over broen. Der var dermed nu direkte forbindelse til Amtsbanerne på Als. Da Amtsbanen var smalsporet, måtte godsvognene omlades til en såkaldt vognbjørn til viderebefordring på smalsporet. Amtsbanerne blev for en stor del dog allerede nedlagt i 1933 og tilbage var nu kun Mommark-banen med normalspor op gennem byen og videre til Mommark. Banen blev nedlagt i 1962, tilbage var kun godstrafikken til havnen.

Fra starten var det godstrafikken der var vigtigst, da mange passagerer i stedet valgte at benytte skibene til både Flensborg og Kiel. Det ændredes dog lidt efter Genforeningen i 1920, men godstrafikken var fortsat vigtig. I forbindelse med sporet hen over Alssund kom der også yderligere transport både til Nordhavnen og Solofabrikken (Margarinefabrikken).

Til sidst var trængslen på det smalle areal så stor af både gods og persontrafik, at man omkring 1960 begyndte at planlægge en ny station. Handelsstandsforeningen ønskede at få flyttet stationen over på Alssiden, men det store arealbehov satte en stopper for dette. 

I 1967 blev den oprindelige station nedrevet og en ny station bygget. Da den nye station blev indviet, var det en ny og moderne bygning der dog fik en kort levetid, hvor den allerede blev nedrevet i 2004.

Sønderborg Bystation var hovedstation for Amtsbanerne på Als under navnet Sønderborg Amtsbanegård. Amtsbanerne var smalsporsbaner, men stationen kom også til at tjene den normalsporede Mommark-banen (1933-62). Stationen hed frem til den danske genforening i 1920 Sonderburg Kreisbahnhof.

Opførelsen af den første Amtsbanegård blev påbegyndt i juli 1897, og den blev indviet 7 måneder senere. Amtsbanerne åbnede for trafik 6. februar 1898, og fra Sønderborg gik banerne til Nordborg, Skovby og Mommark. Ved indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 fik amtsbanerne forbindelse med det jyske jernbanenet via havnebanen og broens jernbanespor. Amtsbanens spor fulgte banegårdens længderetning SSV-NNØ, men Mommarkbanen gik syd om stationen i øst-vestlig retning, fordi amtsbanens havnebane var nedlagt, og Mommarkbanen fik forbindelse med broen over Alssund ved at togene kørte langsomt gennem Jernbanegade.

Der opstod ret hurtigt pladsproblemer, og Amtsbanerne blev udvidet i 1904 og igen i 1911. Trods udvidelserne fremstod bygningen utilsvarende med en del knopskydninger og den blev revet ned allerede i 1913, og året efter kunne man indvie den nuværende bygning.

Det gav store udfordringer, at amtsbanerne var smalsporede og de var svære at få rentable med det store ekstra arbejde med at omlæsse godt eller bruge en vognbjørn for at få normalsporede vogne ind på smalsporsbanerne. Smalsporsbanerne blev derfor nedlagt i 1933 og erstattet af den normalsporede Mommark-bane, som fik endestation på Sønderborg Hovedbanegård på Jyllands-siden, så Amtsbanegården, blev omdøbt til Sønderborg Bystation og mistede maget af sin betydning.

Omkring 1960 var der så stor trængsel på det smalle stationsareal på Sønderborg station (Jyllandssiden), af både gods og persontrafik, at man begyndte at planlægge en ny station. Handelsstandsforeningen ønskede at få flyttet stationen over på Alssiden, men det store arealbehov satte en stopper for dette

I dag er Sønderborgs Bystation byens rutebilstation.

Sundsmark Trinbræt fik billetsalg og godshåndtering i 1902, hvor der blev opført en kro. Sundsmark trinbræt blev nedlagt midt i 1950'erne - muligvis 1955.

Spang startede som trinbræt men fik billetsalg og ventesal i 1914, hvor der blev opført en købmandshandel i 1915. Spang fik Stationsbygning i 1933 af bygmester Frost, Kær da banen blev lagt om.

Vollerup Station var med krydsningsspor og forgrening til Skovby/Mommark og Nordborg. 3 spor, i 1917 udvidet til 4. Stationskroen var opført i 1896. Vollerup stationsbygning blev opført i 1933 af bygmester Gloy, Lysabild.

Kirke-Hørup Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1961 trinbræt.

Majbøl Stationskro på Amtsbanerne på Als strækning Sønderborg-Skovby/Mommark startede som trinbræt de første 11 år frem til 1909, hvor Majbøl fik en stationsbygning til erstatning for et trinbræt med bølgebliksskur. Der blev bygget en Stationskro, som var en af de hyppigt forekommende kombinationer af gæstgivergård, købmandshandel, station og stor forsamlingssal. Amtsbanen blev nedlagt i 1932, hvor DSB byggede en ny normalsporet bane (Mommarkbanen), men Majbøl Stationskro fortsatte som før, som en sønderjysk jernbanestationskro, hvor man ved samme disk kunne købe en bajer, en billet og afsende gods.

I 1942 blev Majbøl Stationskro nedsattes til trinbræt med sidespor.

Under den tyske besættelse beslaglagde den tyske værnemagt Majbøl Stationskro og brugte bygningen til flygtningelejr fra 1944.

Mommarkbanen blev nedlagt i 1962 og Majbøl Stationskro blev nedrevet omkring 1968.

Over-Tandslet Station er opført 1932 af bygmester Vierak, Guderup.

Neder-Tandslet station er nedrevet april 2019 efter brand natten til den 2. september 2018.

Lille-Mommark Station var med krydsningsspor. Fra 1961 blev Lille-Mommark nedsat til trinbræt med sidespor.

Mommark Færgegaard Stationskro åbnede sammen med banen Sønderborg-Mommark banen den 6. februar 1898. Sønderborg-Mommark banen var en amtsbane efter tysk kleinbahn koncept og drevet af ABA (Amtsbanerne på Als).

Mommark Færgegaard Stationskro var stationskro efter tysk princip, hvilket var typisk for perioden i Sønderjylland. Efter genforeningen den 15. juni 1920, blev ABA (Amtsbanerne på Als) overtaget af DSB og der skete en mindre forandring af de små smalsporede baner for at standardisere efter DSB's standarder.

I 1922 blev Sønderborg-Mommark banen forlænget ca. 700 meter fra Mommark Færgegaard Stationskro og til den nybyggede færgehavn, hvor der blev lavet en ny station: Mommark Færge Station.

Mommark-Faaborg Rederiet Aktieselskabet Mommark Færge eksisterede fra 19. august 1922 til 2. marts 1946 (var ejet af ØK). Den første færge på ruten Mommark Faaborg, hed Mommark og havde prøvesejlads på ruten den 20. august 1922, og den 25. august 1922 blev den første jernbanevogn overført med færgen. Færgen "Mommark" kunne medtage 4 godsvogne.

Fra 1923 kunne der fast overføres normalsporede jernbanevogne med færgen fra Faaborg til Mommark og for at kunne håndter vognene i Mommark havde man etableret et firestrenget spor med både 1.000 og 1.435 mm sporvidde. De normalsporede vogne kunne føres videre ad amtsbanerne ved hjælp af "transportører", som var smalsporede vogntransportenheder, der kunne læsses med de normalsporede vogne på "ladet".

Mommark Færgegaard Stationskro, blev trafikken omlagt i 1923 og flyttet til Mommark Færge Station ved den nye færgehavn. Herefter var Mommark Færgegård Stationskro kun tilladt for enkelte tog at standse her. Da færgegården ikke længere skulle betjene de rejsende, overtog ØK bygningerne til ferieophold for sine ansatte. Færgegården var fra 12. juli 1944 til maj 1945 uddannelsessted og kaserne for specialenheder i den tyske marine. Efter befrielsen blev den i nogle måneder benyttet til indkvartering af russiske krigsfanger. Derefter var den fra 1. september 1945 orlovscenter for amerikanske soldater og igen hotel indtil 1963. Fra 1964 har færgegården været et kursuscenter.

I 1925 blev Mommark Færge Station omdannet, så den både var ekspeditionsbygningen for A/S Mommark Færgen og jernbanen.

I 1933 ombyggede DSB Sønderborg-Mommark banen fra smalspor til normalspor. Den 2. marts 1946 købte DSB Faaborg-Mommark færgeoverfarten af ØK og sejladsen med godsvogne fortsatte til Sønderborg-Mommark banen nedlagdes den 27. maj 1962. Faaborg-Mommark færgeruten fortsatte derefter som ren biloverfart indtil Bøjden-Fynshav åbnede den 27. maj 1967.

Omkring 1970 blev arealerne ryddet på Mommark Færgehavn og Mommark Færge Station blev revet ned.

Mommark Færgegaard Stationskro åbnede sammen med banen Sønderborg-Mommark banen den 6. februar 1898. Sønderborg-Mommark banen var en amtsbane efter tysk kleinbahn koncept og drevet af ABA (Amtsbanerne på Als).

Mommark Færgegaard Stationskro var stationskro efter tysk princip, hvilket var typisk for perioden i Sønderjylland. Efter genforeningen den 15. juni 1920, blev ABA (Amtsbanerne på Als) overtaget af DSB og der skete en mindre forandring af de små smalsporede baner for at standardisere efter DSB's standarder.

I 1922 blev Sønderborg-Mommark banen forlænget ca. 700 meter fra Mommark Færgegaard Stationskro og til den nybyggede færgehavn, hvor der blev lavet en ny station: Mommark Færge Station.

Mommark-Faaborg Rederiet Aktieselskabet Mommark Færge eksisterede fra 19. august 1922 til 2. marts 1946 (var ejet af ØK). Den første færge på ruten Mommark Faaborg, hed Mommark og havde prøvesejlads på ruten den 20. august 1922, og den 25. august 1922 blev den første jernbanevogn overført med færgen. Færgen "Mommark" kunne medtage 4 godsvogne.

Fra 1923 kunne der fast overføres normalsporede jernbanevogne med færgen fra Faaborg til Mommark og for at kunne håndter vognene i Mommark havde man etableret et firestrenget spor med både 1.000 og 1.435 mm sporvidde. De normalsporede vogne kunne føres videre ad amtsbanerne ved hjælp af "transportører", som var smalsporede vogntransportenheder, der kunne læsses med de normalsporede vogne på "ladet".

Mommark Færgegaard Stationskro, blev trafikken omlagt i 1923 og flyttet til Mommark Færge Station ved den nye færgehavn. Herefter var Mommark Færgegård Stationskro kun tilladt for enkelte tog at standse her. Da færgegården ikke længere skulle betjene de rejsende, overtog ØK bygningerne til ferieophold for sine ansatte. Færgegården var fra 12. juli 1944 til maj 1945 uddannelsessted og kaserne for specialenheder i den tyske marine. Efter befrielsen blev den i nogle måneder benyttet til indkvartering af russiske krigsfanger. Derefter var den fra 1. september 1945 orlovscenter for amerikanske soldater og igen hotel indtil 1963. Fra 1964 har færgegården været et kursuscenter.

I 1925 blev Mommark Færge Station omdannet, så den både var ekspeditionsbygningen for A/S Mommark Færgen og jernbanen.

I 1933 ombyggede DSB Sønderborg-Mommark banen fra smalspor til normalspor. Den 2. marts 1946 købte DSB Faaborg-Mommark færgeoverfarten af ØK og sejladsen med godsvogne fortsatte til Sønderborg-Mommark banen nedlagdes den 27. maj 1962. Faaborg-Mommark færgeruten fortsatte derefter som ren biloverfart indtil Bøjden-Fynshav åbnede den 27. maj 1967.

Omkring 1970 blev arealerne ryddet på Mommark Færgehavn og Mommark Færge Station blev revet ned.