Dalmose-Skælskør - operatør: DSB, en artikel om Dalmose-Skælskør

Skælskørbanen: Historien om Jernbanen mellem Dalmose og Skælskør

Skælskørbanen var en vigtig jernbaneforbindelse mellem Dalmose og Skælskør, som blev åbnet som statsbane i 1892. Banen blev en del af det danske jernbanenetværk og spillede en central rolle i at forbinde regionen med resten af landet.

Anlæggelsen af Skælskørbanen

I forbindelse med lov nr. 55 af 12. april 1889 blev det besluttet at anlægge en jernbane mellem Slagelse og Næstved, og som en del af denne beslutning blev det også vedtaget at anlægge en sidebane fra Dalmose til Skælskør. Banen blev officielt åbnet den 15. maj 1892, og det tog kun tre år fra lovens vedtagelse til det første tog kørte på den nye bane. Strækningen mellem Dalmose og Skælskør var blot 11,5 kilometer lang, men den formåede at betjene lokalområdet effektivt.

Nedlæggelse af Persontrafik

Persontrafikken på banen ophørte den 7. oktober 1950, som en del af lov nr. 258 af 27. maj 1950. På trods af nedlæggelsen af persontrafikken fortsatte banen dog som en godsbane frem til 1975. Mellemstationerne blev også nedlagt, da persontrafikken ophørte, og banen blev reduceret til udelukkende at håndtere godstransport i de følgende år.

Banens Driftsforhold og Sikkerhed

Skælskørbanen var usædvanlig for sin tid, idet den var uindhegnet, hvilket ikke var normalt for en statsbane. På den korte strækning var der kun et enkelt tog ad gangen, og dette gjorde sikkerhedssystemet meget simpelt i forhold til mange andre baner i Danmark.

Veterankørsel og Ophør af Trafik

Efter ophøret af godstrafikken i 1975 begyndte jernbaneentusiaster at samle materiel fra andre nedlagte baner og opstille det i Skælskør. Dette førte til oprettelsen af foreningen Dalmose Skælskør Banen (fDSB) i 1978, der gjorde det muligt at genoptage togkørslen som veterantog på strækningen. Det første veterantog kørte allerede i 1977. Desuden drev foreningen Omstigningsklubben i sommerperioden en sporvognskørsel mellem remisen og havnepladsen i Skælskør. Denne sporvognskørsel fortsatte frem til 2008.

Nedlæggelse og Overdragelse til Naturstyrelsen

I 2009 blev strækningen overdraget fra Banedanmark til Skov- og Naturstyrelsen, som begyndte at omdanne området til en natursti. I 2011 blev skinnerne fjernet fra størstedelen af strækningen, hvilket markerede afslutningen på veterantogskørslen. Samtidig blev sporvognene overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Efter fjernelsen af skinnerne blev 10,5 kilometer af banestrækningen asfalteret og omdannet til cykel- og vandrestien Fodsporet, som også omfatter det meste af den tidligere Slagelse-Næstved-bane. Stien inkluderer desuden en ridesti fra Dalmose til Tjæreby, hvilket gør området til et attraktivt rekreativt sted for både vandrere, cyklister og ryttere.

Historiske Milepæle for Dalmose-Skælskør Jernbanen

• 12. april 1889: Vedtagelse af anlæg af jernbanen i lov nr. 55.
• 15. maj 1892: Officiel åbning af banen.
• 7. oktober 1950: Ophør af persontrafik.
• 1975: Ophør af godstrafik.
• 1977-1978: Veterantog og etablering af foreningen Dalmose Skælskør Banen.
• 2009: Overdragelse af banen til Miljøministeriet.

Skælskørbanens Rolle i Regionens Infrastruktur

Selvom banen havde en relativt kort levetid som statsbane, spillede den en vigtig rolle i regionens transportinfrastruktur. Den sørgede for en pålidelig forbindelse mellem Skælskør og Dalmose og bidrog til at lette transporten af både passagerer og gods. Efter jernbanens endelige nedlæggelse er den blevet omdannet til en vigtig natursti og bidrager dermed stadig til regionens rekreative muligheder.

Dalmose Station blev etableret som et centralt knudepunkt på Slagelse-Næstved banen samt sidebanen Skælskørbanen (1892-1971). Beliggende i det flade terræn syd for Vemmeløse, fik stationen sit navn efter Dalmose Kro, der lå 1 km vest for stationen på landevejen mellem Sorø og Skælskør. Kroen blev senere flyttet tættere på stationen, hvilket bidrog til udviklingen af Dalmose som lokalsamfund.

I 1898 beskrives Dalmose som et vigtigt knudepunkt med jernbanestation og kro. I løbet af det 20. århundrede udviklede Dalmose sig til en aktiv stationsby med forskellige faciliteter såsom mejeri, bageri og elværk. Fra 1896 havde Dalmose sin egen postadresse, og i 1916 fik byen postekspedition.

Dalmose voksede hurtigt til en livlig stationsby med banker, telegrafstation, telefoncentral, læge, dyrlæge, forskole, søndagsskole og privatskole. Håndværkere som slagtere, købmænd, tømrere, fragtmænd og skræddere etablerede sig, og et aktivt foreningsliv blomstrede op. Der var endda et missionshus, som senere er blevet nedrevet.

Dalmose er en by beliggende på Sydvestsjælland med 982 indbyggere (2023). Byen ligger 26 km nordvest for Næstved, 11 km nordøst for Skælskør, 19 km øst for Korsør og 16 km syd for Slagelse. Dalmose tilhører Slagelse Kommune og er en del af Region Sjælland.

Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" følger det gamle banetracé til Næstved, Skælskør og Slagelse og udgør i dag en del af byens historiske arv. Stationsbygningen, beliggende på Stationsvej 4, står stadig som et symbol på fortiden.

Sønder Bjerge er en malerisk landsby beliggende i Sønder Bjerge Sogn, cirka 8 kilometer øst for Skælskør på den smukke østlige kyst af Sjælland. Kendt for sin idylliske beliggenhed og rolige atmosfære har landsbyen en særlig plads i lokalhistorien og kulturen i historien.

Landsbyen Sønder Bjerge har altid været tæt forbundet med sin station, der engang var et transportknudepunkt i området, da jernbanen Dalmose-Skælskør stadig var i drift, spillede Sønder Bjerge Station en central rolle i lokalsamfundets liv. Den var et knudepunkt for handel, transport og socialt samvær og bidrog til landsbyens liv.

Sønder Bjerge Station fik også sin del af rampelyset, da den blev brugt som en af de centrale locations i TV-filmen "Livet er en god grund" af Søren Kragh-Jacobsen, der blev udgivet i 1985 af DR. Filmen, der fanger essensen af dansk provinsliv.

Selvom Sønder Bjerge Station ikke længere er i drift, står dens historie som et symbol på fortiden og de bånd, der engang bandt lokalsamfundet sammen. 

Tjæreby Station ligger ca. 600 meter nord for den lille landsby Tjæreby. Oprindeligt var Tjæreby Station en holdeplads, ligesom Sludstrup og Fodby, og havde derfor kun en tre-fags stationsbygning. På trods af sin beskedne størrelse spillede Tjæreby Station en rolle i lokalsamfundets transport og handel.

I løbet af det første driftsår af Tjæreby Holdeplads, indså man behovet for et større varehus på Tjæreby Holdeplads, hvilket blev opført for at imødekomme de stigende aktivitet. I årene 1897-1898 blev Tjæreby holdepladsen udvidet og opgraderet til en holdeplads med side- og omløbsspor. Yderligere udbygninger efterfulgte, herunder en selvstændig portørbolig og udvidelse af perronen i 1902.

I 1933 blev Tjæreby Holdeplads omdannet til en entreprisestation, hvilket afspejlede dens voksende betydning som et centralt knudepunkt for handel og transport i området. Den postale historie i Tjæreby Station lignede på mange måder den i Sønder Bjerge, der lå i nærheden.

Det manuelle bomanlæg ved stationen blev fjernet i 1961 efter det var nedslidt, men i takt med den stigende biltrafik og ændringerne i transportmønstre kom der automatiske blinklys op i 1966 for at håndtere den stigende biltrafik til Stigsnæsværket.

Skælskør Station er en af de markante knudepunkter i Skælskørs historie, hvor stationen blev grundlagt i 1892 under ledelse af arkitekt N.P.C. Holsøe. Dette centrale trafikale knudepunkt spillede en afgørende rolle i Skælskørs udvikling som industriby og handelscenter i det 19. og 20. århundrede.

Skælskør Station blev bygget med kun ét perronspor, men stationsbygningen var imponerende og symboliserede byens voksende forbindelse til det regionale jernbanenet. Stationsbygningen, blev opført i røde teglsten og rummede en lejlighed til stationsforstanderen på første sal, varehus og et posthus nord øst for stationen. Bag varehuset blev et sidespor anlagt til svineslagteriet i 1897, og senere blev der etableret yderligere sidespor og en drejeskive i 1915-1916.

Skælskør var tidligt med på industrialiseringen og blev nævnt som en by med én dampmølle i 1853, men oplevede en betydelig vækst i den industrielle sektor i det 19. århundrede. Skælskør nåede at blive hjemsted for flere brændevinsbrænderier, ølbryggerier, garverier, og bådebyggeri. Omkring århundredeskiftet var Skælskør centrum for industrielle aktiviteter, herunder brændevinsbrænderier, bryggerier, uldspinderier, tobaksfabrikker, og flere andre virksomheder.

Befolkningstallet i Skælskør steg støt fra midten af det 19. århundrede og ind i det 20. århundrede, hvilket afspejlede byens stigende økonomiske betydning. Ifølge optegnelser fra 1906 var byens befolkning engageret i en bred vifte af erhverv, herunder håndværk, industri, handel, søfart, fiskeri og landbrug.

Skælskør Station og dens omgivelser har været genstand for senere tiders nostalgi og erindring. Den lokale veterantogsklub "Omstigningsklubben" blev dannet i 1973 og kørte sporvogne på strækningen mellem Skælskør Station og havnen fra 1975. Klubbens aktiviteter stoppede i 2011, da Harboe Bryggeri overtog stationsgrunden, og skinnerne blev fjernet for at gøre plads til Fodsporet - en asfalteret sti. Klubbens sporvogne er nu udstillet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Skælskør Station og dens omgivelser fortæller en historie om industriens og handelens vækst, samfundets udvikling og bevægelse gennem tiden. Denne historie er en del af byens dna og et vigtigt kapitel i Danmarks industrielle arv.