Næstved-Præstø-Mern Banen - (NPMB)

Præstø optræder allerede i forbindelse med jernbaneloven af 21. juni 1867. Man må vente helt frem til 1894 før der endelig kommer en lov der tilgodeser ønsket om oprettelse af en jernbane mellem Præstø og Lundby-Haslev-Næstved området. Ved indvielsen 20. marts 1900 var blandt andet den daværende trafikminister Hassing Jørgensen til stede. Og i forbindelsen med loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at udvide banen med anlæg af strækningen Præstø - Mern. Loven af 1908 åbnede muligheden for en forbindelse til Kalvehavebanen men den kom aldrig i stand. Netop Kalvehavebanen var ilde set i Næstvedområdet fordi man mente at banen var medvirkende til at trække handel til Vordingborg i stedet for Næstved. Og banen skrev dansk jernbanehistorie da den i 1946 som den første privatbane her i landet anskaffede en skinnebus.

Næstved Station (Næ) var Næstved-Præstø-Mern Banen banens første station

Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.

Næstved station er flere gange blevet ombygget:
1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen.
1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen)
1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)

Rønnebæk Trinbræt med Sidespor lå 3,0 km. fra første station.

Rønnebæk eller Rønnebæksholm Trinbræt var med offentligt læssespor. I 1913 blev der anlagt et sidespor til roetransporter fra gården Rønnebæksholm.

Næstelsø Trinbræt med Sidespor lå 6,0 km. fra første station.

Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898.

Næstelsø Trinbræt fik et kort sidespor fra 1913.

Brandelev Station lå 7,0 km. fra første station.

Brandelev Station var med kombineret læsse og krydsningsspor.

Bøgesø Station lå 10,0 km. fra første station.

Askov Huse Trinbræt med Sidespor lå 12,0 km. fra første station.

Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter allerede fra 1913, men blev regulært trinbræt i 1924.

Snesere Station lå 13,0 km. fra første station.

Snesere Station var med enkelt sidespor til togkrydsning.

Lille Røttinge Trinbræt lå 14,0 km. fra første station.

Lille Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 m fra trinbrættet.

Tappernøje Station lå 16,0 km. fra første station.

Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913. Sidespor til den lokale dampmølle fra 1919. Stationen blev udvidet betydeligt i 1935.

Faksinge Trinbræt lå 21,0 km. fra første station.

Faksinge Trinbræt blev anlagt i 1919 til brug for Faksinge Sanatorium, som også havde et midlertidigt sidespor i 1906, mens det blev opført, men en del af sidesporeret forblev og blev benyttet af Nygård til roer og affald indtil ca 1951, hvorefter Nygård kørte transporterne til Præstø station frem til ca. 1956,
hvor roetransporterne ophørte. Sidesporet blev nedlagt ved en spormoderniseringen i 1952.

Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Faksinge Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 31. marts 1961.

Præstø Station (Pr) lå 23,0 km. fra første station.

Præstø Station var med hovedkontor, remise, vandtårn og værksteder.

Skibinge Trinbræt med Sidespor lå 25,0 km. fra første station.

Skibinge Trinbræt var med sidespor.

Allerslev Station lå 28,0 km. fra første station.

Allerslev Station var med sidespor med et kort stikspor med enderampe.

Mern Station var Næstved-Præstø-Mern Banen's endestation og lå 33,0 km. fra første station.

Mern Station var med 4 spor, læssespor syd for stationsbygningen og enkeltsporet remise med drejeskive i forlængelse af spor 4.