Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (APB)

Aalborg Station (Ab) var Fjerritslev-Nørresundby Jernbane banens første station

Aalborg Station åbnede den 18. september 1869 som endestation for jernbanen fra Randers til Aalborg. Aalborg Station blev indviet af Kong Christian den 9. den 18. september 1869, hvor den nye jernbanestrækning fra Randers til Aalborg blev indviet. Dagen efter indledtes den daglige drift med tre tog i hver retning. Ved etableringen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med 11.700 indbyggere. Aalborg Station var en statelig og pompøs bygning tegnet af N.P.C. Holsøe, med en nyfortolkning af den norditalienske renæssance. Aalborg Station var en større udgave af den på tidspunktet 4 år yngre Nyborg station nr. 2. I de første driftsår var der kun ca. 165 frarejsende passagerer på de 3 afgange om dagen. 

Aalborgs første banegård var bygget så stor og tilsyneladende rummelig ved åbningen, at man skulle tro, at den aldrig ville få pladsproblemer, men både Aalborg by og de mange banerne havde vokseværk, hvor især optagelsen af Aalborg Privatbaner skabte pladsproblemer:

• Den 16. august 1879 blev Aalborg Station forbundet nordpå til Vendsysselbanen med den første jernbanebroen over Limfjorden. 
• Den 19. marts 1897 åbnede Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - (FNSJ) og den 18. juli 1899 åbnede strækningen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn (Sæbybanen). Begge strækninger lå nord for Limfjorden, men næsten alle tog udgik fra Aalborg Banegård. 
• Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, der i 1910 blev forlænget til Hvalpsund (by). I starten udgik banens tog fra Svenstrup station men med den nye Aalborg Station i 1902 førtes togene til Aalborg. 
• Den 2. december 1900 blev Aalborg Station udgangspunkt for Aalborg-Hadsund Jernbane, der gik fra Aalborg gennem det østlige Himmerland til Hadsund.

• Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968.
• Fjerritslev-Nørresundby den 1. april 1969.
• Hvalpsund den 1. april 1969.
• Hadsundbanen den 1. april 1969.

Limfjordsbroen Jernbanebro [1879-1938] lå 1,8 km. fra første station.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Nørresundby Station (Ns) [1907-1972] lå 2,6 km. fra første station.

Den første Station i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen (Nørresundby til Frederikshavn), der blev indviet den 15. august 1871. Den 8. januar 1879 kom der forbindelse til Aalborg Banegård via den nye jernbanebro over Limfjorden.

Den første stationsbygning blev opført i træ som en midlertidige stationsbygning. Stationsbygningen var Fredericias første banegård fra 1866, som var en simpel lav træbygning, der blev flyttet til Nørresundby, hvor den i lidt udvidet form tjente som "midlertidig" stationsbygning. Den midlertidige station kom dog til at stå frem til 1907, før den blev afløst af en ny station og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Nørresundby station blev et vigtigt knudepunkt i jernbanetrafikken i Nordjylland. Der åbnede mange baner med tilslutning til Nørresundby station: både Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) den 19. marts 1897 og den 18. september 1899 åbnede Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn). Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede den 19. marts 1897, fik banen tilslutning til DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene i et vist omfang ført frem til et midlertidigt trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn kunne tages i brug den 18. juli 1899 sammen med banens anden etape til Frederikshavn. Stationen blev hurtigt en stor godsstation med en mængde firmaspor og overtog DSB's havnebane i år 1900.

Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane.

De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede den 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. Den 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.

Efter forbindelse til Aalborg station udgik næsten alle tog fra Aalborg station, og det var kun togene til Fjerritslev og via Vendsysselbanen, der standsede på Nørresundby Station. Togene mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede på Nørresundby Havnestation. Fjerritslevbanen blev nedlagt den 1. april 1969 og Nørresundby havnestation lukkede sammen med Sæbybanen, der blev nedlagt den 31. marts 1968 og stationsbygningen blev nedrevet få år senere.

Nørresundby Station blev nedlagt i 1972.

I 2003 åbnede den nye Lindholm Station (trinbræt) ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station.

Voerbjerg Trinbræt lå 4,7 km. fra første station.

Voerbjerg Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Vadum Kirke Trinbræt lå 8,3 km. fra første station.

Vadum Kirke Trinbræt havde et læskur der var bygget af blokhusbrædder og lå ca. 50 meter øst for trinbrættet - formentlig for at det samtidigt kunne benyttet til læ for buspassagerer. Trinbrættet var en meget simpel grus/jordperron og en enkelt svellerække ud mod skinnerne. Trinbrætsignalet var en vendeskive med lys monteret i enden af en gammel lang jernbaneskinne.

Vadum Station lå 9,9 km. fra første station.

Vadum Station åbnede sammen med Fjerritslev-Nørresundby banen den 19. marts 1897. Vadum Station lå i udkanten mod nord af Vadum by. Stationsbygningen havde en karnap der gik ud på perronen og et stort varehus i træ øst for stationen. Stationen var med overhalingsspor og et stikspor der gik mod øst, og endte i en jordvold. På modsatte side af sporet, i forhold til stationen, var der en Kvægfold.

Vadum Station havde kun en beskeden trafikmængde, som ikke ændrede sig før i 1942, hvor der blev anlagt et sidespor mellem Vadum og Nørresundby til brug for "Luftwaffe" til den sydlige del af "Fliegerhorst Aalborg West". Sidesporet blev benævnt som "Vadum Syd". I 1943 blev der anlagt et nyt sidespor "Vadum Nord" til den nordlige del af flyvepladsen. De to nye sidespor gav mange store transporter til Vadum og i en periode var der så store godsmængder, at flyvepladsen havde sin egen rangermaskine.

Vadum Station blev nedlagsammen med Fjerritslev-Nørresundby banen den 1. april 1969. Stationsbygningerne blev revet ned i 1978 for at give plads til nye boliger.

Nørlang Trinbræt lå 11,5 km. fra første station.

Nørlang Trinbræt var med jordperron på hver side af Vævergårdsvej. Trinbræt blev oprettet 1949 ved det oprindeligt ledvogterhus. I ledvogterhuset boede der en banearbejder, som havde en trolje han brugte til baneekspedition. For at lette arbejdet med at få troljen ud på hovedsporet, var der etableret et spor fra trolje garagen og ud vinkelret på hovedsporet.

Biersted Station lå 14,0 km. fra første station.

Biersted Station havde, trods det sparsomme opland, et forholdsvist stort stationsområde med overhalingsspor, grusperron og læssespor ud for stationen.

Knøsgaard Trinbræt lå 17,5 km. fra første station.

Knøsgaard Trinbræt var med standard korsformet læskærm i træ med navneskilt og et vinge trinbrætsignalet af træ.

Aabybro Station (Abr) lå 19,2 km. fra første station.

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.

Ryaa Station lå 20,8 km. fra første station.

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Birkelse Station lå 22,6 km. fra første station.

Birkelse Station havde en ø-perron (jordvold) ved overhalingssport og læssespor udfor stationsbygningen, samt et stikspor til enderampen i baneterrænets sydvestlige ende. Ved hovedsporet var der et større privat varehus.

Stationen havde et højt to armet vingesignal, som var fælles for begge kørselsretninger.

Ulveskov Trinbræt lå 25,1 km. fra første station.

Ulveskov eller Ulveskoven Trinbræt blev først oprettet i 1949. Den havde en simpel perron af jord. Ulveskov var et yndet udflugtsmål og der kom tidligere hele foreninger med tog til stedet både via ordinære, men også med særtog.

Langeslund-Mark Trinbræt lå 26,3 km. fra første station.

Langelund, Langeslund-mark eller Langelunds mark Trinbræt blev først oprettet i 1953. Den havde en simpel perron af jord og et lille trinbræt vingesignal.

Arentsminde Station lå 27,1 km. fra første station.

Arentsminde var først billetsalgssted da den lå åbent i landskabet med begrænset opland, men blev siden ophøjet til station med hovedbygning opført i gule sten og tegnet af Poulsen. Både det tilhørende varehus og retirade var opført som træbygninger. Stationen havde et højt to armet vingesignal der var fælles for begge kørselsretninger.

Læssesporet lå udfor stationsbygningen og overfor stationen lå der en svine/kvægfold.

Halvrimmen Station lå 29,7 km. fra første station.

Halvrimmen var først billetsalgssted, men blev siden ophøjet til station med hovedbygning opført i gule sten og tegnet af Poulsen, hvor stationen senere blev udvidet til den lange type. Det tilhørende varehus var opført som træbygning og blev udvidet i 1909. Retiraden var op muret i gule sten.

Stationen havde et 146 meter langt krydsningsspor med Ø-perron, et blindspor fra læssesporet og en galgekran i jernprofiler.

Jægerum Trinbræt med Sidespor lå 31,4 km. fra første station.

Jægerum Trinbræt blev oprettet i 1949 og var et simpelt trinbræt med perron i jord og trinbrætsignal med vinge og trinbrætnavn opsat på en skinne.

Ved trinbrættet var der sidespor/læssespor til Jægerum grusgrav. Sidesporet blev lukket nogle år før banen blev lukket.

Brovst Station (Br) lå 34,0 km. fra første station.

Brovst Station var trafikalt set en god mellemstation på jernbanestrækningen mellem Fjerritslev-Nørresundby. Brovst Stationsbygning var udvidet såvel mod perron med et vindfang af træ ind til ventesalen og udvidet ud mod vejen. Ud over stationsbygningen var der også et ekstra stort muret varehus. Brovst Station havde en kvægfold overfor stationen, et 450 meter langt krydsningsspor, samt et læssespor, der i nordvestenden havde blindspor der førte til en ende rampe. På perronen var der et meget klodsede armsignal.

Efter nedlæggelsen af Fjerritslev-Nørresundby Jernbane den 1. april 1969 oprettede DSB et indleveringssted for stykgodsforsendelse med lastbil, som erstatning.

Brovst Station og alle de andre bygninger blev nedrevet i 1970'erne og der er ingen synlige rester af banen i byen.

Skovsgård Station lå 36,5 km. fra første station.

Skovsgaard Station var med hovedbygning af Poulsen. Stationen lå i en kurve og var fra banens begyndelse en af de betydeligste strækningsstationer, endda bedre i begyndelsen end Brovst, i forhold til trafikmængde.

Pakhuset blev udvidet i 1908 og stationsbygningen var større end de andre strækningsstationer.

Stationsareal var stort og der var indkørselssignaler i hver ende at stationsterrænet. Sporarealet bestod af to spor, hvorfra der fra det 450 meter lange krydsningsspor mod øst var et lille blindspor til en ende rampe.

Aarupvej Trinbræt lå 38,3 km. fra første station.

Aarupvej Trinbræt blev anlagt i 1949. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Flegumvej og togene til Aalborg standsede øst for Flegumvej. På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge.

Aarup hede Trinbræt lå 39,3 km. fra første station.

Aarup Hede Trinbræt blev anlagt i 1961. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Aarup Hede (vej) og togene til Aalborg standsede øst for Aarup Hede (vej). På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge. Trods et næsten ikke eksisterende opland blev trinbrættet opretholdt og vedligeholdt frem til banens lukning i 1969.

Bonderup NordJylland Station lå 44,7 km. fra første station.

Bonderup Station var som de andre stationer med hovedbygning af Poulsen. Stationsbygning var udvidet mod øst og varehuset var en større træbygning, der lå øst for stationen ud til hovedsporet. På modsatte side af stationen var der en kvægfold. Sporarealet var med et 450 meter langt overhalingsspor og der var signal ved begge indkørselsretninger.

Myager Trinbræt lå 45,7 km. fra første station.

Myager Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Skræm Holdeplads lå 46,6 km. fra første station.

Skræm startede som holdeplads med billetsalgssted og de sidste årtier var Skræm nedsat til trinbræt. Bygningen havde et mindre udhus i træ, men der var ikke retirader. Der var ingen bebyggelser i nærhed af stationen.

Husby Trinbræt lå 47,6 km. fra første station.

Husby Trinbræt blev oprettet i 1936 og bestod af et rødmalet læskur og et højt trinbrætsignal. Bag læskuret lå der et frysehus. Trinbrætsignalet var anbragt på en høj mast med et vendesignal på toppen og var altså noget mere iøjnefaldende end standardsignalet ved trinbrætterne generelt. Der var en simpel jordvold som perron. Trinbrættet lå lige ved Husbyvej som var sikret med blinksignal.

Aagaard skov Trinbræt lå 49,3 km. fra første station.

Aagaard Skov Trinbræt blev oprettet i 1952 og lå et meget øde sted for enden af Aagaardskovvej, som var en simpel markvejen. Der var kun en jordperron med stationsskilt og et trinbrætsignal.

Fjerritslev Station (Fjr) var Fjerritslev-Nørresundby Jernbane's endestation og lå 52,7 km. fra første station.

Fjerritslev Station havde forbindelse mellem Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) og blev fra tilslutningen af TFJ i 1904 overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg. Efter skinnebussernes fremkomst i begyndelsen af 1950'erne, gennemførtes størstedelen af de to baners persontog mellem Aalborg og Thisted.

Fjerritslev Station åbnede den 19. marts 1897 som endestation på strækningen Fjerritslev-Nørresundby. Fjerritslev Station var tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe eller efter inspiration af hans andre stationer. Fjerritslev var en stor station opført i gule sten med varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ.

Fjerritslev Station havde stor medgang og blev i 1915-1917 ombygget og udvidet, ligesom der blev foretaget en udretning og udvidelse af sporanlæg. Den tilhørende remise var med overnatningsfaciliteter for både lokomotiver og personale, og var tegnet af Heinrich Wenck.

Fjerritslev Station havde to perronspor, et 450 meter krydsningsspor, samt adskillige opstillings- og læssespor i alt et anseeligt sporareal med 19 sporskiftere.

Ved udkørslen mod Aalborg var vejoverskæringen med Aggersundvej sikret med bomme.

I 1969 blev både FFJ- og TFJ-banerne nedlagte, og persontrafikken overgik til rutebiler, hvor Fjerritslev Station fik et kort otium som rutebilstation, til stationen blev nedrevet i 1976.

I 1969 overgik stykgodstrafikken til DSB, som oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev.