Randers-Ryomgård - operatør: DSB, en artikel om Randers-Ryomgård

Randers-Ryomgård Jernbane: Historien om En Afgørende Privatbane i Østjylland

Randers-Ryomgård Jernbane, der eksisterede fra 1876 til 1971, spillede en vigtig rolle som en del af Randers-Grenaa Jernbanen og var et væsentligt bidrag til transportmulighederne i Østjylland. Denne privatbane blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa og blev en del af et større jernbanesystem, der skabte forbindelse mellem Randers, Ryomgård og videre til Grenaa. Banens funktion og betydning ændrede sig gennem årene, og den havde en afgørende indflydelse på både person- og godstrafikken i regionen, før den blev endeligt nedlagt og omdannet til rekreative stier.

Opstart og Anlæggelse af Randers-Ryomgård Jernbane

Randers-Ryomgård-banen blev anlagt som en del af Randers-Grenaa Jernbaneselskab og blev indviet i 1876. Banen havde til formål at skabe bedre transportforbindelser mellem det centrale Randers og de nordøstlige oplandsområder samt videre til Grenaa. Banen blev etableret som en privatbane, finansieret af lokale midler og administreret af selskabet Østjyske Jernbane (ØJJ) efter indvielsen af Aarhus-Ryomgård-strækningen i 1877. ØJJ stod for driften og den daglige ledelse af Randers-Ryomgård-banen og sørgede for sammenhæng med andre jernbaneforbindelser i området. Det fornødne materiel i form af vogne, blev leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og lokomotiverne blev bygget i Hannover.

Strømmensbro og Tidlige Udfordringer med Infrastruktur

Banen blev oprindeligt ført ind til Randers via Strømmensbro, der tillod adgang til Randers Station. Strømmensbro var dog en udfordring for jernbanedriften på grund af dens begrænsede akseltryk, der kun tillod en vægt på op til 16 tons. Dette betød, at tungere godstog ikke kunne benytte broen, hvilket skabte logistiske udfordringer for godstrafikken til og fra Randers. Problemerne med Strømmensbro gjorde, at en ny løsning blev etableret i 1991, hvor man anlagde en shunt, som førte banen uden om broen og i stedet sluttede sig til den jyske længdebane syd for Gudenåen.

Persontrafik og Tilknytning til Østjyske Jernbane

Randers-Ryomgård-banen blev en væsentlig del af det østjyske transportsystem, særligt i forbindelse med persontrafikken. Gennem samarbejdet med Østjyske Jernbane kunne banen tilbyde hyppige afgange mellem Randers, Ryomgård og Grenaa, hvilket betød, at den blev flittigt benyttet af pendlere og rejsende til og fra de mindre byer langs ruten. Da Aarhus-Ryomgård-strækningen blev åbnet, blev Randers-Ryomgård dog gradvist en sidebane til den større hovedstrækning Aarhus-Ryomgård-Grenaa, som stadig eksisterer i dag. I 2012 blev denne hovedstrækning en del af Aarhus Nærbane og blev efterfølgende indlemmet i Aarhus Letbane i 2017-2018.

Banens Nedlæggelse og Omstrukturering til Godstrafik

Randers-Ryomgård Jernbane fortsatte med at operere indtil 1971, hvor passagertrafikken blev indstillet som en del af den generelle nedlukning af privatbaner i Danmark. Dog fortsatte godstrafikken mellem Randers og Allingåbro i flere år, hvor strækningen stadig blev brugt til transport af industrigods. Da Strømmensbro fortsat skabte problemer for tung transport, blev der i 1991 indført en shunt, som aflastede broen ved at omdirigere godstrafikken til en mere holdbar forbindelse. Dette gav banen mulighed for at fortsætte med godstransport et par år endnu, inden den endelige nedlukning af al godstrafik fandt sted i 1993.

Pindstrup Station og Salget til Novopan

Efter nedlæggelsen af godstrafikken blev det tidligere stationsterræn i Pindstrup solgt til spånpladefabrikken Novopan, som udnyttede området til industriel produktion. Stationsbygningen blev revet ned, men fabrikkens tilstedeværelse betød, at dele af jernbanens infrastruktur fortsat kunne bruges i en erhvervsmæssig sammenhæng. Salget af stationsterrænet til Novopan understregede den ændrede funktion for mange gamle jernbanespor i Danmark, hvor industrien ofte overtog og genanvendte banens arealer.

Bevarelse af Banens Tracé og Udvikling til Rekreative Stier

Rougsø Kommune købte den resterende del af banen fra DSB og sikrede dermed bevarelsen af det meste af Randers-Ryomgård-banens tracé. I dag er en stor del af dette gamle banetracé blevet omdannet til rekreative cykel- og gangstier. For eksempel blev Allingåbro Station omdannet til turistkontor og er nu hjemsted for foreningen "Djursland for fuld Damp," som blandt andet tilbyder skinnecykeludlejning. Den populære skinnecykelrute gik oprindeligt fra Allingåbro til Pindstrup, men i dag kan man kun cykle fra Allingåbro til Ørneborgvej i Kristrup. Djursland for fuld Damp har også stået bag veterantogskørsel på strækningen, hvilket skabte en nostalgisk oplevelse af jernbanens tidligere betydning.

Cykelstier på Banens Gamle Strækning

En stor del af Randers-Ryomgård-banens gamle tracé blev omdannet til cykelsti og åbnet i 2007. Den asfalterede del af cykelstien blev færdiggjort i 2009 og strækker sig nu fra Allingåbro til Auning. Her kan man stadig finde banens gamle tracé, som er bevaret til rekreative formål, og som giver besøgende mulighed for at opleve den oprindelige rute. I 2013 blev en sammenhængende banesti indviet mellem Allingåbro og Ryomgård, selvom enkelte strækninger er dækket af grus for at bevare den oprindelige atmosfære.

Bevarede Strækninger og Tilgængelige Stiforløb

I dag er 32,5 km af Randers-Ryomgård-banens oprindelige tracé bevaret, og 19 km af skinnerne er stadig intakte mellem Strømmensbro og Allingåbro. Det gør det muligt for lokalbefolkningen og besøgende at nyde de naturskønne omgivelser på en af de historiske ruter i Østjylland. Ud over cykelstien mellem Allingåbro og Ryomgård findes også den gamle perronkant ved Auning Station, hvor Kulturperronen i dag ligger som en del af et lokalt bibliotek og borgerhus. Gennem disse rekreative anlæg lever mindet om Randers-Ryomgård Jernbane videre som en del af den kulturelle arv i området.

Randers-Ryomgård Jernbanes Historiske Betydning

Randers-Ryomgård Jernbane var i sin tid en vigtig transportforbindelse mellem Randers og de mindre byer på Djursland. Banens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra, hvor jernbanerne spillede en stor rolle i lokalsamfundene, men hvor konkurrence fra vejtransport og ændrede transportvaner gjorde det vanskeligt for privatbaner at overleve.

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)

Strømmen Station – En Historisk Jernbanestation

Strømmen Station blev etableret den 24. august 1876 som en del af jernbanens ekspansion i området. Stationen blev placeret på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor blev anlagt øst for landevejen. Denne placering medførte dog hurtigt praktiske problemer, da rangeringen af togene ofte skabte forstyrrelser for vejtrafikken, hvilket gjorde stationens beliggenhed uhensigtsmæssig.

Udvidelse af Faciliteterne

I 1877, blot et år efter åbningen, blev stationens funktioner udvidet til at omfatte ekspedition af vognladningsgods og banepakker. Dette gjorde Strømmen Station til et endnu vigtigere transportknudepunkt for både gods- og passagertrafik. På trods af disse forbedringer blev stationens oprindelige placering fortsat anset for at være uhensigtsmæssig, og spørgsmålet om en bedre løsning blev diskuteret.

DSB's Overtagelse og Modernisering

Efter at DSB overtog driften, blev behovet for en mere effektiv station tydeligt. DSB påbegyndte en række moderniseringer, som skulle forbedre stationsdriften og mindske generne for vejtrafikken. Blandt de vigtigste initiativer var forbedrede rangeringsspor og en bedre adskillelse af tog- og vejtrafik.

Strømmen Stations Rolle i Lokalområdets Udvikling

Med sin placering spillede Strømmen Station en afgørende rolle i udviklingen af det lokale samfund. Jernbanen sikrede forbindelse til større byer og understøttede både erhvervsliv og industri. Stationen fungerede som et transportcentrum, hvor varer og passagerer kunne flyttes effektivt, hvilket bidrog til væksten i området.

Nedlæggelsen af Strømmen Station

Som det skete med mange mindre jernbanestationer i det 20. århundrede, blev Strømmen Stations rolle gradvist reduceret. Øget konkurrence fra vejtransport samt ændrede transportmønstre førte til en nedgang i passager- og godstransporten. Til sidst blev stationen nedlagt, da det ikke længere var økonomisk bæredygtigt at opretholde driften.

Strømmen Station i Dag

I dag er der kun få spor tilbage af den oprindelige Strømmen Station. Området er blevet omdannet til andre formål, men stationens historiske betydning for jernbanens udvikling i regionen lever videre. Strømmen Station står som et eksempel på de mange mindre jernbanestationer, der blev etableret i det 19. århundrede, men som i takt med samfundets udvikling mistede deres funktion.

Romalt Trinbræt var placeret på begge sider af Revlsbjergvej, hvor selve trinbrættet var placeret nord for sporet.

Volkmølle Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 6, men blev i 1907 opgraderet til station med en ny stationsbygning og flyttet 100 meter mod vest.

Volkmølle Stationen er solgt til privat beboelse i 1969.

Floes Billetsalgssted – En Del af Jernbanens Lokale Historie

Floes Billetsalgssted blev etableret for at betjene et område uden væsentlig bebyggelse, men med en strategisk placering nær et udskibningssted nordøst for billetsalgsstedet. Billetsalget foregik fra vogterhus nummer 10, der lå nord for sporet, mens perronen var placeret syd for sporet. Dette arrangement var ikke ualmindeligt for mindre billetsalgssteder, hvor ressourcer og plads skulle udnyttes bedst muligt.

Funktion og Betydning for Lokalsamfundet

Selvom Floes ikke var et tætbefolket område, spillede billetsalgsstedet en vigtig rolle i at forbinde lokalområdet med det øvrige jernbanenet. Udskibningsstedet nordøst for billetsalgsstedet var afgørende for transporten af varer og gods, hvilket gjorde Floes til et nyttigt stop for både handlende og lokale beboere.

Nedlæggelsen af Floes Billetsalgssted

Med tiden ændrede transportbehovene sig, og vejtransport begyndte at overtage en stadig større del af både gods- og persontransporten. Som følge heraf mistede mange mindre jernbanefaciliteter deres betydning, og Floes Billetsalgssted blev til sidst nedlagt. Nedlæggelsen var en del af en bredere tendens, hvor jernbanens rolle i mindre befolkede områder blev reduceret til fordel for vejtransport.

Auning Station – En Del af Jernbanehistorien

Auning, også kendt som Ohning, har en historie, der går tilbage til middelalderen. Byen udviklede sig gennem århundrederne og forblev et vigtigt knudepunkt i området helt frem til midten af 1800-tallet. Dens geografiske placering gjorde den velegnet som et handelscentrum, og med industrialiseringen fulgte behovet for bedre transportmuligheder.

Anlæggelsen af Auning Station

Med jernbanens udbredelse i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet blev Auning et naturligt valg for en station. Den voksende infrastruktur gjorde det muligt at forbinde Auning med større byer og forbedre transportmulighederne for både passagerer og gods. Auning Station blev anlagt som en del af Randers-Grenaa-banen og bidrog væsentligt til udviklingen af byen og dens opland.

Stationens Funktion og Betydning

Auning Station fungerede både som passager- og godsstation og blev hurtigt et vigtigt transportknudepunkt i området. Togforbindelserne gjorde det lettere for lokale landmænd og virksomheder at transportere deres varer til større markeder. Stationen havde faciliteter som ventesal, pakhus og læssespor, hvilket understøttede en effektiv drift.

Udviklingen af Jernbanedriften

I begyndelsen af 1900-tallet oplevede jernbanen en storhedstid, hvor stationer som Auning spillede en central rolle i den daglige transport. Persontrafikken voksede, og godstrafikken var stabil. Efterhånden som vejtransporten blev mere udbredt, begyndte betydningen af de mindre jernbanestationer dog at aftage. Konkurrencen fra lastbiler og busser gjorde, at færre mennesker og mindre gods blev transporteret med tog.

Stationens Nedlæggelse

Som det skete med mange andre mindre stationer i Danmark, blev Auning Stations rolle gradvist reduceret. Med faldende passagertal og godstransportens omlægning til vejnettet blev det mindre rentabelt at opretholde stationens drift. På trods af moderniseringer og tilpasninger blev stationen til sidst lukket som en del af en bredere rationalisering af jernbanenettet.

Pindstrup Station – En Historisk Jernbanestation

Pindstrup Station var en del af den vigtige Randers-Grenaa jernbanestrækning, som spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Stationen var en væsentlig forbindelse mellem de mindre lokalsamfund på Djursland og de større handelscentre i Randers og Grenaa. I mange år fungerede Pindstrup Station som et bindeled, der sikrede transportmuligheder for områdets beboere og virksomheder.

Overgangen til Godstrafik

Efter at persontrafikken blev indstillet, fortsatte Pindstrup Station som endestation for godstransporten mellem Randers og Pindstrup. Denne funktion var vigtig for det lokale erhvervsliv, især for transporten af råvarer og færdigvarer fra de omkringliggende industrivirksomheder. Godstrafikken til og fra Pindstrup var betydelig og forblev en vigtig del af jernbanenettet frem til begyndelsen af 1990'erne.

Nedlæggelsen af Stationen

I 1993 blev godstrafikken til Pindstrup Station indstillet, hvilket markerede slutningen på stationens jernbanemæssige betydning. Efter nedlæggelsen blev stationsarealet solgt til spånpladefabrikken Novopan. Denne virksomhed overtog området, og i forbindelse med overtagelsen blev stationsbygningen revet ned, og det tidligere stationsareal blev ryddet. Dermed forsvandt et vigtigt stykke jernbanehistorie fra Pindstrup, selvom området stadig bærer præg af sin tidligere funktion.

Ryomgård Station – Et Lokalt Jernbaneknudepunkt på Djursland

Allerede i 1873 besluttede man at anlægge en 64 km lang privatbane fra Randers til Grenaa, som skulle føre over Ryomgård, mens Aarhus ønskede en bane videre ud på Djursland for at styrke byens handelsliv. Af frygt for at Randers ellers fik overtaget, valgte man i Aarhus at fremme en 40 km lang jernbane fra Aarhus til Ryomgård, der ville knytte sig til Grenaabanen. Begge disse banestrækninger var privatbaner, men blev underlagt en fælles drift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet, som banerne benyttede, kom primært fra Scandia-fabrikken i Randers. Strækningen Randers-Grenaa åbnede 26. august 1876, og Aarhus-Ryomgård fulgte 1. december 1877 med tre daglige tog i hver retning. Denne etablering forvandlede Ryomgård fra et tyndt befolket område til et jernbaneknudepunkt, der kunne muliggøre rejser i flere retninger

Stationens Opførelse og Større Ambitioner

Da man under anlægget af banerne vidste, at Aarhus-Ryomgård og Randers-Grenaa ville mødes netop i Ryomgård, byggede man stationsbygningen større end banernes andre stationer. Bygningen rummede ikke kun kontorer og postlokale, men også en restaurant. Man opførte desuden et pakhus samt en tosporet remise syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen stod et vandtårn, hvorfra vandet blev pumpet op ved hjælp af en vindmølle. Lige ved siden af lå to funktionærboliger til banens ansatte. På dette tidspunkt bestod Ryomgård kun af et par huse og et teglværk, men man forventede, at der hurtigt ville opstå en reel by, fordi stationen var knudepunkt for tre togruter. Men jordejeren H. Mourier-Petersen, der ejede hovedgården Gammel Ryomgård, nægtede at udstykke grunde og frygtede et fattigkvarter ved sin herregård. Som følge heraf blev området kun sparsomt udbygget i første omgang, med en enkelt kro og et andelsmejeri. Da Mourier-Petersen døde i 1903, overtog hofjægermester Holten Castenskjold Gammel Ryomgård. Han lod området udstykke, hvilket udløste et reelt byggeboom omkring stationen

Vækst og Hverdagsliv ved Stationen

Byens hurtige udbygning omfattede flere forretninger, og gæstgiveriet ekspanderede og blev til Elles Hotel, der senere fik navnet Ryomgård Hotel. Samtidig grundlagde man i 1906 en håndværker- og borgerforening, og byen fik en telefoncentral med ikke færre end syv abonnenter. I 1881 havde Statsbanerne overtaget de to privatbanestrækninger, Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård, under ét, hvilket førte til bedre koordinering og stigende trafiktal. Det krævede mere personale på Ryomgård Station, blandt andet til ekspedition, posthåndtering og vedligehold. Ved en folketælling i 1911 fremgik det, at 45 personer, inklusiv hustruer og børn, havde deres livsgrundlag direkte knyttet til jernbanen i Ryomgård. I takt med en stigende efterspørgsel blev den tosporede remise fra 1876 for lille og lå i vejen for sporudvidelsen. Derfor opførte man i 1908 en ny tresporet remise i den vestlige del af stationsområdet, forsynet med en drejeskive. Denne tresporede remise er i dag hjemsted for Djurslands Jernbanemuseum. Efter 1911 vokste Ryomgård Station yderligere i betydning, da en ny privatbane, Gjerrildbanen, åbnede og i 1917 forlængedes fra Gjerrild til Grenaa. Øst for stationsbygningen fik Gjerrildbanen sin egen perron, spor og en mindre remise. Der blev også installeret drejeskive og kulgård til banens lokomotiver

Et Voksende Bycenter og Jernbanens Indflydelse

Mens Ryomgård i 1911 blot talte 270 indbyggere, var byen nu sammenflettet med hele fire retninger af togtrafik: mod Aarhus, Randers, Gjerrild og Grenaa. Denne unikke position stimulerede byvækst, herunder oprettelsen af Ryomgård Realskole i 1913, som hurtigt voksede til over 125 elever på kun halvandet år. Elever ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer, hvilket bekræftede stationens vitale knudepunktsrolle på Djursland. Byudviklingen fortsatte med mere boligbyggeri og en stribe butikker, og Ryomgård Hotel blev en central aktør i byens sociale liv. Samtidig kom postkontor, apotekerudsalg og bankfilial til, og byens gamle vandtårn blev revet ned i 1914 og erstattet af et højere tårn, der stadig står som et vartegn

Godstrafik og Lokale Virksomheder

I 1913 lagde man et sidespor syd for hovedsporene og læssesporene, blandt andet til Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård, samt senere et cikorietørreri. Disse nye virksomheder repræsenterede en tid, hvor landbrugs- og fødevareforarbejdende industri var vital for områdets økonomi. Sidesporet viste sig nyttigt for ankommende råvarer og udgående produkter, og selvom behovet for sporet faldt i 1960'erne, opstod nye anvendelser i form af Dansk Andels Ægeksport og senere en virksomhed, der fremstillede "Jiffy Pots." De sidste spor af intensiv godsdrift forsvandt, da brugsfrekvensen var lav, og man til sidst fjernede sporskiftet

Skiftende Tider og Nedgang i Banestrækninger

Stationens betydning mindskedes gradvist, i takt med at biler og busser overtog en større del af passagertransporten. Ryomgård by voksede dog stadig, og i 1940 talte byen 750 indbyggere. Mens Ryomgård Hotel var blevet overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, var stationen kendt som en travl arbejdsplads, og i 1941 fik restauratøren Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling, så tørstige rejsende ikke behøvede at gå til hotellet. På dette tidspunkt blev betjeningen ved ledvogter Jensine Andersen ved Slotsgade i østenden af stationen nærmest en institution, og hun fik tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter," idet hun gav et nik og smil til trafikanterne. I 1956 lukkede Gjerrildbanen, da det store underskud ikke kunne dækkes længere, og selvom en lokal virksomhedsejer tilbød at betale for driften af Ryomgård-Stenvad, blev aftalen aldrig gennemført. Efterfølgende blev sporene til Gjerrildbanen hurtigt taget op, og remisen til denne bane revet ned

Direkte Linjer og Persontrafikkens Afvikling

Persontrafikken på Randers-Ryomgård-linjen lukkede 14. maj 1971, men godstrafik til Pindstrup fortsatte frem til 1993. Virksomheden Novopan genererede fortsat en del transport, men den tid var forbi, hvor stationen havde en vigtig rolle for gods på Djursland. Samtidig voksede realskolen, og byen nåede 875 indbyggere. Med færre banestrækninger beholdt Ryomgård Station dog en vis betydning som mellemstation på ruten Aarhus-Grenaa. Og i 1981 åbnede et lille jernbanemuseum i de tidligere postlokaler på stationen, stiftet af den pensionerede trafikkontrollør Rosenvinge. Museet fik i 1995 til huse i den gamle tresporede remise, hvor det i dag drives af Dansk Jernbane-Klub. Tilgangen af frivillige og besøgende viser, at interessen for jernbanehistorie lever, selvom den aktive trafik i Ryomgård er reduceret

Overgang til Letbane og Seneste Udvikling

Grenaabanen blev sammen med Odderbanen lukket 27. august 2016 for en ombygning til letbane, hvorefter man håbede at genåbne banestrækningerne i begyndelsen af 2018. Manglende sikkerhedsgodkendelse forsinkede imidlertid åbningen, som i stedet fandt sted 30. april 2019. Herved blev Ryomgård Station en del af Aarhus Letbane, der nu strækker sig over 110 km fra Odder gennem Aarhus til Grenaa. Denne udvikling markerer en ny æra for stationen, hvor mere hyppige og moderniserede tog – letbanetog – erstatter tidligere dieseldrevne enheder og holder liv i jernbanetransporten på Djursland. Bygningen, sporarealerne og museet vidner om fortidens rolle som knudepunkt, mens selve stationen i dag tilbyder en fornyet, moderne rejseoplevelse