Randers-Ryomgård - operatør: DSB, en artikel om Randers-Ryomgård

Randers-Ryomgård Jernbane: Historien om En Afgørende Privatbane i Østjylland

Randers-Ryomgård Jernbane, der eksisterede fra 1876 til 1971, spillede en vigtig rolle som en del af Randers-Grenaa Jernbanen og var et væsentligt bidrag til transportmulighederne i Østjylland. Denne privatbane blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa og blev en del af et større jernbanesystem, der skabte forbindelse mellem Randers, Ryomgård og videre til Grenaa. Banens funktion og betydning ændrede sig gennem årene, og den havde en afgørende indflydelse på både person- og godstrafikken i regionen, før den blev endeligt nedlagt og omdannet til rekreative stier.

Opstart og Anlæggelse af Randers-Ryomgård Jernbane

Randers-Ryomgård-banen blev anlagt som en del af Randers-Grenaa Jernbaneselskab og blev indviet i 1876. Banen havde til formål at skabe bedre transportforbindelser mellem det centrale Randers og de nordøstlige oplandsområder samt videre til Grenaa. Banen blev etableret som en privatbane, finansieret af lokale midler og administreret af selskabet Østjyske Jernbane (ØJJ) efter indvielsen af Aarhus-Ryomgård-strækningen i 1877. ØJJ stod for driften og den daglige ledelse af Randers-Ryomgård-banen og sørgede for sammenhæng med andre jernbaneforbindelser i området. Det fornødne materiel i form af vogne, blev leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og lokomotiverne blev bygget i Hannover.

Strømmensbro og Tidlige Udfordringer med Infrastruktur

Banen blev oprindeligt ført ind til Randers via Strømmensbro, der tillod adgang til Randers Station. Strømmensbro var dog en udfordring for jernbanedriften på grund af dens begrænsede akseltryk, der kun tillod en vægt på op til 16 tons. Dette betød, at tungere godstog ikke kunne benytte broen, hvilket skabte logistiske udfordringer for godstrafikken til og fra Randers. Problemerne med Strømmensbro gjorde, at en ny løsning blev etableret i 1991, hvor man anlagde en shunt, som førte banen uden om broen og i stedet sluttede sig til den jyske længdebane syd for Gudenåen.

Persontrafik og Tilknytning til Østjyske Jernbane

Randers-Ryomgård-banen blev en væsentlig del af det østjyske transportsystem, særligt i forbindelse med persontrafikken. Gennem samarbejdet med Østjyske Jernbane kunne banen tilbyde hyppige afgange mellem Randers, Ryomgård og Grenaa, hvilket betød, at den blev flittigt benyttet af pendlere og rejsende til og fra de mindre byer langs ruten. Da Aarhus-Ryomgård-strækningen blev åbnet, blev Randers-Ryomgård dog gradvist en sidebane til den større hovedstrækning Aarhus-Ryomgård-Grenaa, som stadig eksisterer i dag. I 2012 blev denne hovedstrækning en del af Aarhus Nærbane og blev efterfølgende indlemmet i Aarhus Letbane i 2017-2018.

Banens Nedlæggelse og Omstrukturering til Godstrafik

Randers-Ryomgård Jernbane fortsatte med at operere indtil 1971, hvor passagertrafikken blev indstillet som en del af den generelle nedlukning af privatbaner i Danmark. Dog fortsatte godstrafikken mellem Randers og Allingåbro i flere år, hvor strækningen stadig blev brugt til transport af industrigods. Da Strømmensbro fortsat skabte problemer for tung transport, blev der i 1991 indført en shunt, som aflastede broen ved at omdirigere godstrafikken til en mere holdbar forbindelse. Dette gav banen mulighed for at fortsætte med godstransport et par år endnu, inden den endelige nedlukning af al godstrafik fandt sted i 1993.

Pindstrup Station og Salget til Novopan

Efter nedlæggelsen af godstrafikken blev det tidligere stationsterræn i Pindstrup solgt til spånpladefabrikken Novopan, som udnyttede området til industriel produktion. Stationsbygningen blev revet ned, men fabrikkens tilstedeværelse betød, at dele af jernbanens infrastruktur fortsat kunne bruges i en erhvervsmæssig sammenhæng. Salget af stationsterrænet til Novopan understregede den ændrede funktion for mange gamle jernbanespor i Danmark, hvor industrien ofte overtog og genanvendte banens arealer.

Bevarelse af Banens Tracé og Udvikling til Rekreative Stier

Rougsø Kommune købte den resterende del af banen fra DSB og sikrede dermed bevarelsen af det meste af Randers-Ryomgård-banens tracé. I dag er en stor del af dette gamle banetracé blevet omdannet til rekreative cykel- og gangstier. For eksempel blev Allingåbro Station omdannet til turistkontor og er nu hjemsted for foreningen "Djursland for fuld Damp," som blandt andet tilbyder skinnecykeludlejning. Den populære skinnecykelrute gik oprindeligt fra Allingåbro til Pindstrup, men i dag kan man kun cykle fra Allingåbro til Ørneborgvej i Kristrup. Djursland for fuld Damp har også stået bag veterantogskørsel på strækningen, hvilket skabte en nostalgisk oplevelse af jernbanens tidligere betydning.

Cykelstier på Banens Gamle Strækning

En stor del af Randers-Ryomgård-banens gamle tracé blev omdannet til cykelsti og åbnet i 2007. Den asfalterede del af cykelstien blev færdiggjort i 2009 og strækker sig nu fra Allingåbro til Auning. Her kan man stadig finde banens gamle tracé, som er bevaret til rekreative formål, og som giver besøgende mulighed for at opleve den oprindelige rute. I 2013 blev en sammenhængende banesti indviet mellem Allingåbro og Ryomgård, selvom enkelte strækninger er dækket af grus for at bevare den oprindelige atmosfære.

Bevarede Strækninger og Tilgængelige Stiforløb

I dag er 32,5 km af Randers-Ryomgård-banens oprindelige tracé bevaret, og 19 km af skinnerne er stadig intakte mellem Strømmensbro og Allingåbro. Det gør det muligt for lokalbefolkningen og besøgende at nyde de naturskønne omgivelser på en af de historiske ruter i Østjylland. Ud over cykelstien mellem Allingåbro og Ryomgård findes også den gamle perronkant ved Auning Station, hvor Kulturperronen i dag ligger som en del af et lokalt bibliotek og borgerhus. Gennem disse rekreative anlæg lever mindet om Randers-Ryomgård Jernbane videre som en del af den kulturelle arv i området.

Randers-Ryomgård Jernbanes Historiske Betydning

Randers-Ryomgård Jernbane var i sin tid en vigtig transportforbindelse mellem Randers og de mindre byer på Djursland. Banens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra, hvor jernbanerne spillede en stor rolle i lokalsamfundene, men hvor konkurrence fra vejtransport og ændrede transportvaner gjorde det vanskeligt for privatbaner at overleve.

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)

Strømmen første station åbnede den 24. august 1876 og station lå på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor lå øst for landevejen. Det blev hurtigt upraktisk, da rangering hele tiden generede vejtrafikken. Ekspedition af vognladningsgods og banepakker tilkom først i 1877, året efter åbningen.

Efter DSB's overtagelse af banen i 1881, blev Strømmen Station nedrykket til holdeplads.

DSB rationaliserede trafikken i 1883 på Randers-Ryomgaard-Grenaa banen så godsekspeditionen og trafikken kun var mellem Randers og Ryomgaard. Gods mellem Ryomgaard og Grenaa blev begrænset til Aarhus-Ryomgaard-Grenaa banen.

Strømmen første station blev nedlagt i 1905 og en ny stationsbygning blev bygget på østsiden af Århusvej efter tegninger af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Strømmen første station blev nedrevet i 1925 og arealet beplantet.

Strømmen anden stationen var aktiv frem til nedlæggelse af persontrafikken den 2. maj 1971 og stationsbygningen blev fredet i 2006.

Romalt Trinbræt var placeret på begge sider af Revlsbjergvej, hvor selve trinbrættet var placeret nord for sporet.

Volkmølle Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 6, men blev i 1907 opgraderet til station med en ny stationsbygning og flyttet 100 meter mod vest.

Volkmølle Stationen er solgt til privat beboelse i 1969.

Floes Billetsalgssted foregik fra vogterhuset nummer 10, som lå nord for sporet medens perron var syd for sporet. Floes var placeret et sted, hvor der ikke var bebyggelse af betydning, men der var et udskibningssted nordøst for billetsalgsstedet.

Auning eller Ohning er kendt helt tilbage til middelalderen. Helt frem til omkring 1850'erne, har tiden næsten stået stille og man havde nok at gøre med at skaffe det daglige brød på den magre jord. I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen, hvilket gav byen butikker, som i dag stadig er et vigtigt aktiv for Auning og det nærmeste opland.

Da jernbanen kom til byen i 1876, bestod den kun af en mindre samling gårde, lidt bebyggelse en skole og kirken. Auning var tidlig til at få telefoncentral, og med oprettelse af stationen fik denne også telefon med nummeret: "08 - Auning Jernbanestation"

Persontrafik ophørte i 1971 godstrafikken fortsatte til 1993 og skinnerne blev fjernet i 2005.

Pindstrup Station blev nedlagt som regulær station med persontrafikkens ophør. Men station blev stadig brugt som endestation for godstrafik mellem Randers og Pindstrup, som der var en del af frem til 1993. Efter nedlæggelsen af godstrafikken i 1993 blev stationen solgt til spånpladefabrikken Novopan - stationsarealet blev ryddet og stationsbygningen blev revet ned.

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vogn fabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 meter lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spagnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet for længst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård