Horsens-Tørring Banen - operatør: HV (Oprindelig: HTB)

Horsens-Tørring Banen: En Historisk Gennemgang

Horsens-Tørring Banen (HTB), senere en del af Horsens Vestbaner, var en dansk privatbane, der blev anlagt som en metersporet bane og senere omlagt til normalspor. Banen blev anlagt som svar på behovet for at forbinde Horsens med den lille by Tørring, og dens historie afspejler mange af de udfordringer, som jernbanerne i det 20. århundrede stod over for, fra økonomiske vanskeligheder til konkurrencen fra biler og busser. Banen blev endelig nedlagt i 1962, men dens spor og arv lever videre i dag.

Banens Oprindelse og Anlæg

Horsens-Tørring Banen blev etableret i en tid, hvor metersporede baner var en overkommelig løsning for mange lokalområder. I 1882 blev der nedsat et lokalt udvalg i Uldum, som havde til formål at søge anlagt en bane fra Horsens til Tørring. DSB's overingeniør Tegner udarbejdede oprindeligt et projekt til en normalsporet bane, men af økonomiske årsager blev projektet ændret til en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm.

Den 22. november 1889 blev der givet koncession på banen, og arbejdet begyndte kort tid efter. Banen blev indviet den 1. december 1891, og dagen efter blev driften indledt med tre daglige tog i hver retning.

Stationer og Infrastruktur

Den oprindelige bane havde følgende stationer: Horsens, Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring. Senere kom stationen Dortheasminde til, samt holdepladser med læssespor ved Kørup og Bygholm. For at sikre godstrafik blev der også anlagt en særlig godsstation i Horsens.

Driftsmateriellet ved åbningen omfattede to tenderlokomotiver, som var smalsporede versioner af DSB's P-maskine. Derudover var der fem personvogne, en kombineret person- og pakvogn samt en række godsvogne, som blev anvendt til både lukkede og åbne transporter.

Udfordringer med Metersporet

I begyndelsen skabte den afvigende sporvidde ikke store problemer, men efterhånden som samtrafikken med andre baner voksede, blev metersporet en hæmsko for driften. Samtidig blev arbejdslønningerne højere, hvilket forværrede banens økonomi. Loven af 27. maj 1908 åbnede for muligheden for at anlægge en bane fra Tørring til Thyregod, men det var først med den store jernbanelov af 1918, at planerne om en udvidelse af Horsens-Tørring Banen og en omlægning til normalspor blev konkretiseret.

Ombygningen til Normalspor og Forlængelsen

Ombygningen til normalspor blev en realitet i 1929, da Horsens-Tørring Banen blev integreret i det nye selskab Horsens Vestbaner. Forlængelsen til Thyregod og Ejstrupholm blev også gennemført, hvilket gjorde banen mere konkurrencedygtig. Den samlede strækning fra Horsens til Thyregod målte nu 73,6 km, og skinnevægten blev opgraderet til 27,5 kg/m, hvilket tillod højere hastigheder og tungere trafik.

Horsens Vestbaner og Driftssamarbejde

Den nyetablerede Horsens Vestbaner overtog ansvaret for driften af både Tørringbanen og de to nye strækninger til Thyregod og Ejstrupholm. Dette samarbejde blev yderligere styrket med integrationen af Bryrupbanen, der også blev omlagt til normalspor og forlænget til Silkeborg.

For at imødekomme de voksende behov for driftskapacitet blev der anlagt en ny station i Horsens, som nu fungerede som fælles station for privatbanerne og DSB. Derudover blev driftsledelsen flyttet til stationen i Lund, hvor der blev bygget en ny bolig til stationsforstanderen.

Økonomiske Udfordringer

Selvom ombygningen og forlængelsen forbedrede banens infrastruktur, var økonomien fortsat svag. Banen gav underskud gennem næsten hele sin levetid, med undtagelse af 1934-35, hvor mergeltransporterne skabte et lille overskud. Under 2. verdenskrig spillede banen en vigtig rolle i transporten af brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn, hvilket også resulterede i en periode med betydelige overskud.

Efter krigen faldt trafikken imidlertid drastisk, og banen begyndte igen at kæmpe med underskud, især som følge af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler.

Nedlæggelsen af Banen

På trods af en række forsøg på at forbedre driften, herunder indførelsen af Scandia-skinnebusser i 1952, blev det klart, at banen ikke kunne opretholdes. Persontrafikken blev nedlagt den 31. december 1957, og godstrafikken fortsatte i endnu fem år, indtil banen blev officielt nedlagt den 31. marts 1962. Sporet blev taget op i løbet af sommeren 1962, undtagen på strækningen mellem Horsens og Lund, som fortsat blev brugt af Bryrupbanen indtil dennes nedlæggelse i 1968.

Horsens Privatbaner og Driftsfællesskab

I 1951 blev der dannet et fælles driftsselskab under navnet Horsens Privatbaner, som samlede Horsens Vestbaner, Bryrupbanen, Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane. Dette samarbejde førte til opførelsen af en stor fælles remise og trafikkontor i Horsens Station, hvilket effektiviserede driften. Selvom dette samarbejde var en fornuftig løsning på kort sigt, kunne det ikke redde banerne fra den uundgåelige nedlæggelse som følge af den tiltagende privatbilisme.

Horsens-Tørring Banen var en af mange lokalbaner i Danmark, der oplevede både opgang og nedgang gennem det 20. århundrede. Banens tidlige succes blev hæmmet af metersporets begrænsninger og konkurrencen fra det normale jernbanenet. Selvom banens ombygning til normalspor og forlængelsen til Thyregod og Ejstrupholm i 1929 gav en midlertidig forbedring, var det ikke nok til at redde banen fra de økonomiske problemer, som kom med privatbilismens fremmarch og den generelle nedgang i jernbanetrafikken efter 2. verdenskrig.

Bevarede Strækninger og Eftertidens Brug

Selvom Horsens-Tørring Banen blev nedlagt i 1962, er dele af banetracéet stadig bevaret og tilgængelige i dag. 9 km af det oprindelige baneforløb kan stadig besøges, med den længste strækning på 2 km, som går gennem Rask Skov og krydser Gudenåen ved Åle. Derudover er Nyvej i dag anlagt på en del af det gamle banetracé, hvilket giver besøgende mulighed for at følge det historiske spor, selvom toget for længst er forsvundet.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere opgraderet til station.

Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration fra banens andre stationer, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.

Vrønding Østermark Trinbræt var opkaldt efter området Vrønding Østermark, som trinbrættet lå i nærheden af.

Honum Skov Trinbræt var opkaldt efter Honum Skoven, som det lå i nærheden af trinbrættet.

Rask Mølle Station fik i 1929 forgrening til Ejstrupholm.

Dortheasminde Trinbræt blev etableret som trinbræt i 1892 med sidespor til tagpapfabrikken Dortheasminde. Tagpapfabrikken opførte i 1899 stationen, og derfor ligner stationen heller ikke Horsens-Tørring Banens andre stationer. Stationen er formentlig bygget af lokale håndværkere, og derfor er arkitekten ukendt. Stationen blev senere overdraget til Horsens-Tørring Banen, som drev stationen frem til banens lukning.

Hesselballe Trinbræt blev i 1931 placeret ved teglværket. Teglværket har haft eget sport ud til banen.

Tørring Station var endestation på den smalsporede privatbane: Horsens-Tørring, fra banens åbning den 1. december 1891 og frem til den 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod.

Indtil Horsens-Tørring banen i 1929 blev forlænget til Thyregod, var sporvidden 1000 mm. Den smallere sporvidde gav mange udfordringer med omlæsning af godset. Derfor blev Horsens-Tørring banen ved forlængelsen i 1929 gjort til "normalsporet" på 1.435 mm. Ved forlængelsen blev driftsselskabet HTB – (Horsens-Tørring Banen) til Horsens Vestbaner.

Selv om Tørring gik fra endestation til mellemstation, var Tørring fortsat egnens trafikale centrum. Privatbanen blev ikke rentabel, trods sammenslutning med de øvrige Horsensbaner i 1951 til - Horsens Privatbaner. Underskuddet voksede i driftsselskaber og den 31. december 1957 blev Tørringbanen nedsat til godsbane.

For at tilgodese nogle af de trafikale behov, var godstogene uofficielt personførende, så det var muligt af komme med de langsomme godstog til Tørring.

Tørringbanen blev nedlagt den 31. marts 1962 og stationsbygningen blev efterfølgende benyttet til rutebilstation

Tørring Remise blev nedrevet i 1949 og stationsbygningen blev revet ned i 1978.