Svendborg-Faaborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: SFB)

Svendborg-Faaborg Banen: Historien om En Sydfynsk Privatbane

Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane, der forbandt byerne Svendborg og Faaborg på Sydfyn. Banen blev oprettet som en privatbane og eksisterede mellem 1916 og 1954. Fra starten blev banen forpagtet og drevet af det store regionale jernbaneselskab, Sydfyenske Jernbaner (SFJ). Denne privatbane blev senere overtaget af statsbanerne DSB som en del af en større jernbanestrukturændring, der fandt sted i Danmark efter Anden Verdenskrig.

En Del af Den Store Jernbanelov

Svendborg-Faaborg Banen blev en del af jernbaneloven af 1908, der havde som mål at udvide og forbedre landets jernbanenetværk. Jernbaneloven fra 1908 fokuserede primært på at bygge hovedbaner, mens sidelinjerne, som SFB, blev opført som private initiativer med statslig støtte. I juni 1914 blev Faaborg-Svendborg Jernbaneselskab tildelt koncessionen på driften af banen, og arbejdet blev derefter igangsat under ledelse af SFJ's baneingeniør Johannes Stensballe.

Opbygningen og Strækningen

Svendborg-Faaborg Banen var en kombination af nye og eksisterende strækninger. Kun strækningen mellem Svendborg og Katterød blev nyanlagt, mens resten af banen fra Katterød til Faaborg benyttede spor fra den eksisterende Nyborg-Ringe-Faaborg bane. For at forberede eventuelle behov for øget kapacitet blev der eksproprieret jord til et dobbeltspor, men det andet spor blev aldrig anlagt. I Katterød blev der etableret en forgreningsstation, og den tidligere station med ledvogterhus og billetsalg blev udvidet for at imødekomme det forventede behov.

Kontrakt med Sydfyenske Jernbaner

Banen blev drevet som en del af Sydfyenske Jernbaners netværk, og kontrakten indeholdt specifikke krav til antallet af daglige tog. Der skulle minimum være fire daglige persontog i hver retning. Derudover kunne SFJ frit benytte SFB's rullende materiel på andre af selskabets strækninger, hvilket sikrede fleksibilitet i driften. Trods sin status som privatbane havde SFB en tæt tilknytning til det offentlige jernbanenet og spillede en vigtig rolle i lokaltrafikken på Sydfyn.

Økonomiske Udfordringer i 1930'erne

I 1930'erne blev mange danske privatbaner udfordret af den økonomiske nedgangstid og stigende konkurrence fra vejtransport. SFB og resten af SFJ's rutenetværk var ingen undtagelse, og banen oplevede faldende indtægter som følge af det faldende passagerantal og godstransporter. For at afhjælpe problemerne blev der den 1. december 1939 nedsat et udvalg under ministeren for offentlige arbejder med det formål at gennemgå SFJ's økonomiske situation og undersøge mulighederne for statslig støtte eller overtagelse.

Staten Overtager Driften

Udvalgets arbejde mundede ud i en betænkning pr. den 10. marts 1942, der anbefalede, at staten skulle overtage Odense-Svendborg banen og indføre statsdrift på Nyborg-Ringe-Faaborg banen. Forslaget omfattede også en statslig forpagtning af de privatbaner, som SFJ drev, herunder SFB. Denne anbefaling blev vedtaget, men for at sikre SFJ's pensionsforpligtelser og indtægter under den økonomiske højkonjunktur under Anden Verdenskrig blev det besluttet, at overgangen først skulle finde sted den 1. april 1949. Herefter blev SFB en statsbane, hvor DSB overtog både ejerskab og drift.

Nedlæggelse af Svendborg-Faaborg Banen

Efter overtagelsen af SFJ's privatbaner indgik DSB en forpagtningsaftale på fem år for driften af SFB. Ved aftalens udløb i 1954 besluttede DSB at nedlægge Svendborg-Faaborg Banen. Årsagen var primært den manglende økonomiske rentabilitet, da passagergrundlaget fortsat var for svagt, og den stigende bilisme havde gjort jernbanedrift på denne strækning uøkonomisk.

Banens Indflydelse på Sydfyn

Selvom SFB kun var i drift i 38 år, havde banen en vigtig rolle i forbindelse med transport og erhvervsliv på Sydfyn. Banen sikrede bedre forbindelser mellem Svendborg og Faaborg og gav adgang til det regionale netværk i form af SFJ's og senere DSB's forbindelser. Banen gav landdistrikterne langs strækningen en mere effektiv måde at få varer og passagerer frem og tilbage, hvilket styrkede den lokale økonomi.

Bevarede Spor og Mindesmærker

Efter nedlæggelsen blev jernbanesporene fjernet, og kun enkelte spor af SFB er bevaret i dag som mindesmærker om banen. Flere steder langs den gamle bane findes stier og veje, der følger det oprindelige jernbanetracé, og som minder om banens eksistens. I dag er de tidligere stationer enten revet ned eller omdannet til private boliger eller erhverv.

SFB's Eftermæle og Historiske Betydning

Svendborg-Faaborg Banen repræsenterede en tid, hvor jernbanen var den foretrukne transportmetode på tværs af regioner og byer. Med dens tilknytning til Sydfyenske Jernbaner spillede SFB en vigtig rolle i opbygningen af et regionalt transportnetværk, der sikrede sammenhængskraft på tværs af Sydfyn. Banens historie vidner også om udfordringerne for de danske privatbaner i en tid med stigende konkurrence fra vejtransport og skiftende økonomiske forhold.

Svendborg Station blev bygget til Svendborgbanen (Svendborg-Odense) der åbnede den 12. juli 1876.

I 1870 havde Svendborg 6.421 indbyggere og var på det tidspunkt den 10. største by uden jernbane. Havnen var dog stadig vigtigst, hvor der i 1866 var fast sejlads:
Svendborg – Rudkjøbing – Marstal
Fra 1868 også:
Svendborg – Rudkjøbing – Nyborg
Lundeborg – Nyborg – Korsør.

Fra 1845 – 1859 var Chr.V. Jessen Byfoged / Borgmester, han var fremsynet og dynamisk og han stod for at havnen blev udvidet i 1854, der blev bygget Gasværk i 1856 og Telegraf til Nyborg i 1857.

Gasværket var anlagt af ingeniørerne English oh Hanssen fra København. Disse blev også involveret i startfasen af jernbaneanlæggelsen Odense – Svendborg. Det endte med at blive lederen af Statsbanetjenesten på Fyn S. B. V. Dyhr, som blev den ledende ingeniør på anlægget medens English og Hanssen blev betalt ud.

For at anlægge jernbanen måtte Brogade og Skattergade gennembrydes og Klosterplads blev ryddet for de middelalderlige bygninger der var tilbage,( Klostergården og Hospitalet). Byens Borgerskole, der lå delvis på Klosterkirkens grund, blev fjernet. Klostergården som justitsråd C. A. Thejll havde ejet fra 1812 til sin død 1868, var på hattemager J.M. Langes initiativ blevet købt af byen.

Ejendommene fra Nyhavn til Klostergården mistede deres adgang til Sundet og den store forandring af bypartiet afsluttedes med anlægget af Jessens Mole. Købmand Krøyer fik sin ejendom beskåret, haven og tømmerpladsen. En ejer i Hulgade fik også erstatning for næringstab idet han ikke længere kunne sejle folk herfra til Christiansminde.

Alt i alt blev der udbetalt 195.722.- Rigsdaler i erstatning for indkøb af jord.

1874 stiftede man et selskab, hvor man fik koncession, godkendt af Kong Chr. IX, på drift af jernbanen mellem Odense og Svendborg.

Den 16. september 1875 hejstes kransen på Stationsbygningen i Svendborg, som var tegnet af Arkitekt N. P. C. Holsøe og endte med at kostede 60.000 kr.

Den 10. juli 1876 blev bygningen og jernbaneanlægget indviet og den samlede anlægssum var på ca.2,8 millioner Kr.

Da Faaborgbanen blev tilsluttet Svendborg station i 1916 blev stationen udvidet med en nordfløj efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck.

Ud over Svendborgbanen servicerede Svendborg også følgende baner:
Svendborg-Nyborgbanen (den 1. juni 1897 – den 30. maj 1964)
Svendborg-Fåborgbanen (den 25. november 1916 – den 22. maj 1954)
Jernbanegods med færgen til Ærøskøbing (den 17. juli 1931 – 1995).

Den 1. april 1949 overtog Statsbanerne driften af Odense – Svendborgbanen.

Skovsbo trinbræt fik i 1917 et meget fornemt venteskur bygget efter tegninger af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også havde tegnet Svendborg-Faaborg banens Stationer i 1916.

Egense Station blev bygget i 1916 og gennem årene har der været mange forskellige aktiviteter på stationen. Først var der jernbanen til Fåborg, der bragte varer og passagerer til Egense. Foder og gødning til bønderne i Egense kom også via jernbanen.

Senere byggede man en rampe ved Egense Station, så bønderne kunne sende grise til slagteriet i Svendborg. Postvæsenet har holdt til på stationen i mange år.

I 1918 startede Ditlev Ploug Egense Foderstofforretning i en bygning ved stationen. Foderstofforretningen blev drevet i mange år med skiftende ledelse. I 1925 opsatte man den første kværn og i 1935 installerede man elektrisk lys. I 1957 flyttede foderstoffirmaet til mejeriet "Bakkely".

Jernbanen til Fåborg blev nedlagt og det sidste tog kørte fra Egense Station den 22. maj 1954 kl. 19.23. Derefter var stationen holdeplads for først "De Røde Busser" og senere "De Blå Busser". Ernst Hansen overtog bygningerne i 1966, og i næsten 20 år var de hjemsted for bybusserne i Svendborg. Siden har der været lastbil- og autoværksted i bygningen.

Der blev udstykket en håndfuld parcelhuse på det gamle stationsareal ved Egense Station.

Aakilde Trinbræt åbnede sammen med Svendborg-Faaborg banen den 25. november 1916 og var ét af de oprindelige 3 trinbrætter. Året efter i 1917 blev trinbrættet beriget med en meget fornem ventebygning tegnet af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også havde tegnet Svendborg-Faaborg banens Stationer i 1916. Ventebygning var udført i klinkebygget træ, fine hvide vinduer, skydedør og overdækning ud mod perron.

I 1920 blev der anlagt et offentligt sidespor, som blev ekspederet fra Vester-Skerninge Station.

Under og efter 2. verdenskrig blev der sparet på vedligeholdelsen af Svendborg-Faaborg banens standsningssteder og Aakilde Trinbræt var mere og mere i forfald. DSB overtog Svendborg-Faaborg banen den 1. april 1949 på en 5-årig forpagtningsaftale og DSB brugte slet ikke midler til vedligeholdelse.

Aakilde Trinbræt lukkede sammen med Svendborg-Faaborg banen den 22. maj 1954 ved skifte til sommerkøreplan og forsvandt kort tid efter sammen med optagning af spor og fjernelse af perron.

Vester Skerninge Station er i dag (2023) fælleskabshuset "Stationen 5762" og inden da var Vester Skerninge Station børnehaven "Mariehønen".

Nakkebølle trinbræt fik i 1917 et meget fornemt venteskur bygget efter tegninger af arkitekt Jens Andreas Jensen, som også havde tegnet Svendborg-Faaborg banens Stationer i 1916.

Katterød Trinbræt var fra Ringe-Faaborg Banens åbning den 1. april 1982, men blev ophøjet billetsalgssted den 1. juli 1883, billetsalget blev foretaget fra vogterhuset.

Katterød blev ophøjet til station, da Katterød fik forgrening til Svendborg-Faaborg Banen.

Syd Fyenske Veteranjernbanes trinbræt er den tidligere perron fra Katterød Station.

Faaborg station fungerede som endestation for de 3 jernbaner: Odense-Nørre Broby-Faaborg (ONFJ), Svendborg-Faaborg (SFB) og Ringe-Faaborg Banen (RFB).

Faaborg Station er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og blev opført i 1882, bygget efter lettere tilpassede tegninger af Aarhus Østbanegård (Aarhus Ø).