Man talte allerede i 1874 om etablering af en jernbane fra Ebeltoft. Dette fordi Grenå - Randers banen var blevet anlagt og nu ville man gerne have Ebeltoft med i jernbanenettet. Ligeledes var der i 1876 planer fremme om en jernbane til Trustrup men begge projekter blev skrinlagt fordi de ikke nød fremme på "det Høje Ting" (så pænt omtalte man Folketinget dengang). Siden var der et mere eksotisk forslag fremme om anlæg af en bane efter Decauvilles system (600 mm sporvidde). Det endte dog med at man til sidst enedes om en normalsporet jernbane fra Ebeltoft til Thorsager. Og ved loven af 8. maj 1894 blev det vedtaget at anlægge en bane fra Ebeltoft til Thorsager. Det viste sig dog vanskeligt at skaffe kapital på lokalt plan til dette forehavende og derfor måtte der en justering af den oprindelige lov til. Denne kom 19. marts 1898 og foreså nu en jernbane fra Ebeltoft til enten Thorsager eller Trustrup. Som man kan regne ud endte det med at blive Trustrup der vandt den strid. Banen fik i Ebeltoft anlagt et havnespor og i Trustrup blev banen ført ind til Statsbanestationen. ETJ kom til at koste godt 1 mio. kroner at anlægge. Staten blev største aktionær med 508.306 kroner og de øvrige store aktionærer var Ebeltoft købstad med 141.526 kroner, Randers Amt 126.000 kroner, Hyllested - Rosmus kommune med 54.049 kroner. Private investorer tegnede sig for 87.478 kroner. Ebeltoft landsogn stod for 12.601 kroner og Ebeltoft 13.538 kroner.
Vigtige stamdata for Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) jernbanen
Der var allerede i 1869 tale om at lave en jernbane til Ebeltoft fra Randers, men Grenaa blev valgt, bl.a. fordi man der havde planer om at udvide havnen.
I 1876-77 åbnedes strækningerne Randers-Ryomgård-Grenaa og Aarhus-Ryomgård (Grenaa), men der blev stadig snakket om at lave en bane med forbinde mellem Ebeltoft og Ryomgård eller Thorsager, hvilket ville give Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus.
Jernbaneloven i 1894 indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men i 1898 blev formuleringen ændret til Trustrup eller Thorsager. Den endelige linjeføringen til Trustrup blev senere valgt som den mest økonomiske fordelagtige da den var billigst og ville passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Banens transport af kul, brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de privatbaner, der havde den størst godsmængde.
Dette bildet av Ebeltoft station, fotograferte jeg sommeren 1967. Jeg synes det er trist at denne fine bygningen senere ble revet. Alf Steinar Grønvold.
- Fotograf: Alf Steinar Grønvold (Norge) - Dato: 1967 Juni
Gravlev station blev i februar 1933 nedsat til trinbræt med sidespor.
I 1944 påbegyndte den tyske besættelsesmagt anlæggelsen af et sidespor fra ETJ ca. 500 m nordøst for Gravlev station til Tirstrup Lufthavn. Man nåede at fuldføre det meste af jordarbejdet, men der nåede kun at blive lagt et par hundrede meter af sporene inden kapitulationen satte en stopper for anlægget.
Attrup Kær Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Trustrup Station (Tu)
var Ebeltoft-Trustrup Jernbane's endestation og lå 22,5 km. fra første station.
Byggeår
1876
Åbnet
1876.08.26
Nedlagt
I drift
Arkitekt
N.P.C. Holsøe
Adresse
Stationsgade 22, 8570 Trustrup
Stednavneforkortelse
Tu
Højde placering over havet
31,4 meter
GPS koordinater
56.350583,10.771821
Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.
Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.
Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) d. 27. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.
Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.
Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.
