Slagelse-Værslev Banen: En Historisk Rejse gennem Vestsjælland
Loven af 8. maj 1894 var en af de store danske jernbanelove. I denne lov blev der optaget en jernbane, der skulle danne forbindelse mellem Nordvestbanen og Vestbanen. Anlægsbevillingen blev fastsat til 1,6 millioner kroner. Det oprindelige forslag forudså, at Værslev skulle blive knudepunktet for denne forbindelsesbane. Under behandlingen i Rigsdagen blev forslaget dog ændret. Interessen fra Kalundborg var stærk nok til at få gennemført, at tog skulle føres direkte til Kalundborg. Dette betød, at stationen i Værslev fik en mindre udvidelse, mens der blev foretaget en større udvidelse af stationen i Kalundborg. Lokalpolitik fik således indflydelse på arbejdet på grund af stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linjeføringen.
Anlægsarbejdets Udfordringer og Løsninger
Anlægsarbejdet startede den 10. februar 1896 som et yderst beskedent foretagende med kun ni mand. Arbejdet tog først rigtig fart, da der i løbet af sommeren 1896 kunne opnås enighed om linjeføringen. Der havde været forslag om at føre banen øst om Tissø ved Gørlev, men den 4. marts 1896 blev linjeføringen fastlagt med en station i Gørlev sydvest for Tissø. Jordskred ved Havrebjerg og problemer i Valbygårds mose forsinkede dog arbejdet. For ikke at komme alt for langt bagud med tidsplanen blev der indforskrevet 75 mand fra Ingeniørregimentet som assistance. Ifølge det oprindelige forslag skulle anlægsarbejderne være afsluttet i efteråret 1897, men efter den besværlige anlægsproces blev der gennemført prøvekørsler den 28. og 29. april 1898. Den 30. april 1898 fandt den højtidelige indvielse sted.
Banens Åbning og Drift
Den 1. maj 1898 kunne man starte den regelmæssige trafik med fire tog i hver retning. Togene kørte til og fra Kalundborg via Værslev på otte kilometer af Nordvestbanens spor. I 1930'erne blev enkelte tog ført helt igennem til Korsør. I hele Slagelse-Værslev Banens levetid blev der medtaget postbureauvogne i enkelte tog.
Person- og Godstrafik
Banen havde kun en beskeden persontrafik, og i 1960'erne blev de fleste stationer på strækningen nedrykket til trinbrætter, så kun Værslev, Gørlev og Høng forblev betjente stationer i en periode. Slagelse-Værslev Banen transporterede hovedsageligt gods; især transporten af roer til Gørlev Sukkerfabrik og roeaffald tilbage til bønderne udgjorde størstedelen, efter at Gørlev Sukkerfabrik åbnede i 1912. Efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane i 1918 kørte der under roekampagnen et dagligt godstog fra Odsherred med sukkerroer til Gørlev via Værslev. Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik, indviet i Kalundborg i 1920, sendte også en del gødningsvogne via Slagelse-Værslev Banen. Godstogene på banen blev kørt af damplokomotiver af litra C og D.
Lokomotiver og Rullende Materiel
DSB havde trafikken på banen og besørgede den fra starten med damplokomotiver af litra BS, som kørte frem til 1917. Herefter optrådte damplokomotiver af litra J. Godstogene blev fremført af damplokomotiver af litra G. Fra 1930 til 1940 anvendtes damplokomotiver af litra O i persontogene. Fra 1930'erne overtog motortog persontrafikken. I en årrække kørte DSB litra ML, og efter Anden Verdenskrig kom DSB litra MO til og kørte persontog frem til banens lukning. Dog kørte enkelte damplokomotiver af litra C og D også på banen. De var hjemmehørende på Kalundborg maskindepot. Damplokomotiver af litra C kørte både persontog og godstog. Et dagligt tungt godstog blev fremført af et damplokomotiv af litra C med en D-maskine i forspand.
Nedlæggelse af Banen og Efterfølgende Udvikling
Værslev Station blev lukket for persontrafik til og fra Slagelse den 22. maj 1971, og samtidig blev strækningen mellem Værslev og Gørlev helt nedlagt. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Efter nedlæggelsen af persontrafikken fortsatte banen som godsbane mellem Slagelse og Gørlev og blev betjent af et MH-lokomotiv fra Slagelse. Høng-Tølløse Jernbane fortsatte deres persontrafik på banen mellem Høng og Slagelse, da DSB ophørte med at køre persontrafik den 22. maj 1971. Høng-Tølløse Jernbane har efterfølgende overtaget hele banen mellem Høng og Slagelse, efter at Slagelse-Værslev Banen formelt blev helt nedlagt i 1997.
Veterantog og Værslevstien
Strækningen mellem Høng og Gørlev er stadig skinnebelagt og benyttes af en veteranklub. Den sidste strækning mellem Gørlev og Værslev er i dag omdannet til en gang- og cykelsti, kendt som Værslevstien. Denne sti giver mulighed for rekreative aktiviteter og bevarer samtidig en del af banens historie for eftertiden.
Lokalpolitik og Linjeføringens Indflydelse
Banens historie er et eksempel på, hvordan lokalpolitik og interesser kan påvirke infrastrukturelle projekter. Stridigheder mellem Slagelse og Kalundborg omkring linjeføringen havde en betydelig indflydelse på anlægsarbejdet og banens endelige udformning. Kalundborgs stærke indflydelse førte til, at tog blev ført direkte til Kalundborg, hvilket ændrede det oprindelige forslag om Værslev som knudepunkt.
Teknologiske Udfordringer under Anlægsarbejdet
Anlægsarbejdet stødte på flere udfordringer, herunder jordskred ved Havrebjerg og Valbygårds mose. Disse problemer forsinkede arbejdet og krævede indforskrivelse af ekstra mandskab fra Ingeniørregimentet. Disse vanskeligheder illustrerer de tekniske udfordringer, der ofte var forbundet med anlæggelse af jernbaner i slutningen af 1800-tallet.
Banens Økonomiske Betydning
Transporten af sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik og gødningsvogne fra Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik udgjorde en stor del af godstrafikken på banen. Desuden blev der transporteret roeaffald tilbage til bønderne, hvilket gjorde banen vigtig for landbrugets drift i området.
Overgangen fra Damp- til Motordrift
Fra 1930'erne begyndte motortog at overtage persontrafikken på banen. Dette skift markerede en modernisering af banens driftsmidler og var en del af en bredere tendens i jernbanebranchen. Efter Anden Verdenskrig blev DSB litra MO indsat og kørte persontog frem til banens lukning.
Banens Afslutning og Kulturarv
Slagelse-Værslev Banen blev nedlagt i 1971. Bevarelsen af strækningen mellem Høng og Gørlev som veteranjernbane og omdannelsen af den resterende strækning til Værslevstien har sikret, at banens historie og betydning ikke er gået tabt. Disse initiativer giver mulighed for at opleve en del af Danmarks jernbanehistorie og understreger vigtigheden af at bevare kulturel arv.
