Allingebanen, Rønne-Allinge Jernbane - operatør: DBJ (Oprindelig: RAJ)

Baggrunden for Rønne-Allinge Jernbane

Allingebanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig (1913-1953) var en smalsporet jernbane, anlagt og drevet af Rønne-Allinge Jernbaneselskab (RAJ). Banen blev indviet den 6. maj 1913 og var en vigtig forbindelse til den nordlige del af Bornholm. Den indgik den 1. april 1934 i De Bornholmske Jernbaner sammen med Nexøbanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var også smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og ingen af banerne blev omlagt til normalspor. Banen havde remise i Sandvig samt remiser, værksteder og hovedkontor fælles med de øvrige bornholmske jernbaner i Rønne. Dette samarbejde bidrog til en effektiv drift og vedligeholdelse af materiel og infrastruktur.

Planlægning og Anlæggelse

Nexøbanens succes inspirerede blandt andre dens driftsbestyrer, ingeniør Joachim Fagerlund, til at foreslå en bane til Bornholms nordlige del. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og videre langs kysten til Allinge. Allingebanen blev inkluderet i den store jernbanelov af 27. maj 1908, og eneretsbevillingen blev givet den 26. juni 1909. For at tiltrække turister og bringe banen så tæt som muligt på Hammershus, blev den ført helt til Sandvig. Stationen hed i en kort periode Hammershus, selvom den lå 2,5 km fra borgruinen. På fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer grenede Allinge Havnebane fra. Den førte ned til Allinge Havns Nordkaj, hvor der var to havnespor med omløb. Undervejs var der et sidespor til gasværket.

Åbningen af Allingebanen

Driften blev indledt den 6. maj 1913 med fire daglige tog i hver retning. Banen blev hurtigt en vigtig del af Bornholms transportinfrastruktur, især for transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter. Trods banens endestation i Sandvig blev den populært kaldt Allingebanen. Banen var enkeltsporet og havde en skinnevægt på 19,9 kg/m, hvilket var tilstrækkeligt til den trafik, der var på banen. Skinnerne var 10 meter lange, og den maksimale stigning var 13,4 ‰, dog hele 27 ‰ på Allinge Havnebane, hvilket vidner om den udfordrende topografi i området.

Stationer og Bygninger

Alle bygninger var færdige i efteråret 1912. Stationsbygningerne og de pavilloner, der blev opført ved fire af banens trinbrætter, var tegnet af den bornholmske arkitekt Ove Funch-Espersen. Humledal Station, der blev opført senere, var dog tegnet af ingeniør Fagerlund. Alle stationsbygningerne og pavillonen fra Mæby er bevaret og står som historiske monumenter over banens tid.

Bevarede Banetracé og Stier

17 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. Blandt andet kan man i dag gå eller cykle på 5,5 km af Nordre Jernbanesti mellem Rønne og Nyker og 6 km mellem Klemensker og Rø forbi det snævre "pas" Kleven. Disse strækninger tilbyder naturskønne oplevelser og er populære blandt både lokale og turister.

Allinge Havnebane

Allinge Havnebane var en vigtig del af Allingebanen. Den førte fra fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer ned til Allinge Havns Nordkaj. Havnebanen var 1,3 km lang og havde en maksimal stigning på 27 ‰, hvilket gjorde den til en af de stejleste jernbanestrækninger i Danmark. På havnen var der to havnespor med omløb, hvilket muliggjorde effektiv håndtering af gods. Undervejs var der et sidespor til gasværket, hvilket understregede banens betydning for de lokale industrier.

Teknologiske Udviklinger og Hastighedsforøgelse

Den maksimale hastighed på banen var oprindeligt 35 km/t, men i 1927 blev den sat op til 45 km/t. I 1950, få år før nedlæggelsen, blev hastigheden yderligere øget til 70 km/t. Disse hastighedsforøgelser afspejler teknologiske fremskridt og behovet for hurtigere transport.

Banens Rolle i Lokalsamfundet

Allingebanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af Bornholms nordlige del. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter, hvilket var vigtigt for øens økonomi. Banen var også med til at forbinde lokalsamfund og gjorde det lettere for beboerne at rejse mellem byerne.

Arkitektonisk Arv

Stationsbygningerne, tegnet af Ove Funch-Espersen, er eksempler på tidens arkitektur og er i dag bevaret som kulturel arv. Bygningerne er karakteristiske med deres unikke stil og står som minder om en svunden tid med damp- og dieseltog på Bornholm.

Afslutning og Eftermæle

De bornholmske jernbaner mærkede tidligt konkurrencen fra bilerne. Banens nedlæggelse var en del af en bredere tendens i midten af det 20. århundrede, hvor biltrafikken voksede og overtog mange af de transportopgaver, som tidligere blev varetaget af jernbanerne. Nedlæggelsen af Allingebanen den 15. september 1953 markerede enden på en æra for jernbanedrift på Bornholm og rutebilerne overtog herefter trafikken på strækningen. Dette førte til en omstrukturering af transportinfrastrukturen på Bornholm og i resten af Danmark.

Rønne Nord Trinbræt - En central del af Bornholms jernbanehistorie

Rønne Nord Trinbræt, tidligere kendt som Rønne Nordre Trinbræt, var en vigtig station på Bornholms jernbanenet. Stationen spillede en afgørende rolle i transporten af både passagerer og gods og var i en periode et centralt knudepunkt for togtrafikken på øen.

Fra trinbræt til station med fuld ekspedition

Da Rønne-Nexø Jernbane blev indviet den 13. december 1900, blev Rønne Nord anlagt som en station med fuld ekspedition. Alligevel fik den betegnelsen Rønne Nordre Trinbræt. Stationen blev hurtigt et vigtigt transportcentrum for gods, især kreaturtransporter til det nærliggende slagteri. Flere virksomheder fik også sidespor til stationen, hvilket gjorde den til en central del af det lokale erhvervsliv.

Udvidelse i forbindelse med Rønne-Allinge Jernbane

Rønne Nord fik først en større rolle som personstation den 5. maj 1913, da Rønne-Allinge Jernbane blev anlagt. I forbindelse med denne udvidelse blev stationsbygningen ombygget og forstørret.

• Nye perronspor blev anlagt for at håndtere den stigende togtrafik.
• Læssespor og siderampe blev etableret for at forbedre godshåndteringen.
• Stationen blev ophøjet til en togfølgestation og fik større betydning for omstigende passagerer og gods.

Stationen fik dog aldrig et egentligt varehus, men ekspederede stadig en betydelig mængde gods.

Øget betydning som fællesstrækning

Da Rønne-Allinge Jernbane blev bygget, blev det besluttet, at den skulle dele spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Dette gjorde, at Rønne Nord fik endnu større betydning, da den nu fungerede som et centralt omstigningssted.

For at imødekomme den øgede trafik blev stationen yderligere udvidet:

• Endnu en fløj blev tilføjet, hvilket gav bygningen en karakteristisk H-form.
• Billetsalget blev moderniseret og ændret til et egentligt stationskontor.

Nedgangen starter i 1950'erne

Den 18. august 1952 blev jernbanestrækningen Aakirkeby-Gudhjem nedlagt, og blot et år senere, den 15. september 1953, lukkede også Rønne-Sandvig-strækningen. Disse lukninger betød, at trafikmængden på Rønne Nord faldt markant. Samtidig blev godstrafikken hårdt ramt af konkurrencen fra den stigende vejtransport, hvilket gjorde, at stationen gradvist mistede sin betydning.

Nedrykning til trinbræt

Den 1. juni 1955 blev Rønne Nord station nedrykket til billetsalgssted. Denne status varede dog kun kort, for allerede den 1. november 1955 blev stationen nedsat til trinbræt. Fra dette tidspunkt var der kun begrænset passagertrafik, og stationens rolle var stærkt reduceret.

Nedlæggelse og efterfølgende anvendelse

Da Nexøbanen lukkede den 28. september 1968, blev Rønne Nord Trinbræt også lukket. Dette markerede afslutningen på en æra for Bornholms jernbanenet, da Nexøbanen var den sidste metersporede bane i Danmark. Efter nedlæggelsen stod stationsbygningen ubrugt i nogle år, indtil den i 1972 blev overtaget af Sparekassen Bornholm. Her fungerede den som bankfilial indtil 1979, hvorefter bygningen blev revet ned for at gøre plads til en ny vej.

Blykobbe trinbræt havde et 4-sidede læskur.

Mæby Trinbræts 4-sidet læskur blev renoveret i 1995 af en projektgruppe under Det Maritime Hasle i Hasle Kommune og placeret på sin nuværende placering på Nyker Centralskole, som i dag er Bornholms Frie Idrætsskole.

Splidsgård Trinbræt er også stavet Splitsgård Trinbræt. Splidsgård Trinbræt havde sidespor.

Spellingemose Sidespor blev først anlagt og taget i brug den 12. november 1920 med banens Ordre nr. 285 af 12.11-1920.

Helligdommen Station skiftede navn til Rø station den 1. februar 1915. Helligdommen Station åbnede den 6. maj 1913 med forkortelsen Hld, men skiftede navn til Rø efter Allinge-banens Ordre nr. 35 og Nexø-banens Ordre nr. 133 af 19. januar 1915.

Helligdommen Trinbræt var et uofficielt trinbræt anlagt af hensyn til Hotel Helligdommen. Trinbrættet lå nord for Rø og er formentlig taget i brug omkring 1930 og været i brug frem til slutningen af Besættelsen.

Humledal Startede som trinbræt (formentlig med billetsalg i et mindre omfang), med en meget fornem ventebygning med tegltag, som var tegnet af Ove Funch Espersen. Humledal åbnes som station med kvindelig betjening og almindelig godstrafik den 8. oktober 1920 efter Banens ordre nr. 283 af den 7 oktober 1920. Den nye stationsbygning var også tegnet af arkitekt Ove Funch Espersen, som fik 900 kr. for de leverede tegninger ifølge Best. protokol af den 31. maj 1920. Ventebygningen blev efter tilkomsten af stationsbygningen benyttet som varehus. Fra den 1. oktober 1944 fik Humledal status af billetsalgssted og blev endelig nedrykket til trinbræt fra den 1. januar 1950.

Sandkås Trinbræt havde et 4-sidet læskur. Før den 22. november 1924 standsede togene kun i sommerhalvåret fra den 1. maj til den 30. september.

Korsbjerg var afgrening til Allinge Havnebane.

Hammershus Station blev ibrugtaget den 6. maj 1913 og havde forkortelsen Hh. Hammershus Station ændrede navn til Sandvig Station den 3. marts 1914 efter Allinge-banens Ordre nr. 20 og Nexø-banens Ordre nr. 121 af den 3. marts 1914. Stationens nye forkortelse blev Sv efter Allinge-banens Ordre nr. 21 af den 3. marts 1914.