Allingebanen, Rønne-Allinge Jernbane - operatør: DBJ (Oprindelig: RAJ)

Baggrunden for Rønne-Allinge Jernbane

Allingebanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig (1913-1953) var en smalsporet jernbane, anlagt og drevet af Rønne-Allinge Jernbaneselskab (RAJ). Banen blev indviet den 6. maj 1913 og var en vigtig forbindelse til den nordlige del af Bornholm. Den indgik den 1. april 1934 i De Bornholmske Jernbaner sammen med Nexøbanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var også smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og ingen af banerne blev omlagt til normalspor. Banen havde remise i Sandvig samt remiser, værksteder og hovedkontor fælles med de øvrige bornholmske jernbaner i Rønne. Dette samarbejde bidrog til en effektiv drift og vedligeholdelse af materiel og infrastruktur.

Planlægning og Anlæggelse

Nexøbanens succes inspirerede blandt andre dens driftsbestyrer, ingeniør Joachim Fagerlund, til at foreslå en bane til Bornholms nordlige del. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og videre langs kysten til Allinge. Allingebanen blev inkluderet i den store jernbanelov af 27. maj 1908, og eneretsbevillingen blev givet den 26. juni 1909.

For at tiltrække turister og bringe banen så tæt som muligt på Hammershus, blev den ført helt til Sandvig. Stationen hed i en kort periode Hammershus, selvom den lå 2,5 km fra borgruinen. På fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer grenede Allinge Havnebane fra. Den førte ned til Allinge Havns Nordkaj, hvor der var to havnespor med omløb. Undervejs var der et sidespor til gasværket.

Åbningen af Allingebanen

Driften blev indledt den 6. maj 1913 med fire daglige tog i hver retning. Banen blev hurtigt en vigtig del af Bornholms transportinfrastruktur, især for transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter. Trods banens endestation i Sandvig blev den populært kaldt Allingebanen.

Banen var enkeltsporet og havde en skinnevægt på 19,9 kg/m, hvilket var tilstrækkeligt til den trafik, der var på banen. Skinnerne var 10 meter lange, og den maksimale stigning var 13,4 ‰, dog hele 27 ‰ på Allinge Havnebane, hvilket vidner om den udfordrende topografi i området.

Stationer og Bygninger

Alle bygninger var færdige i efteråret 1912. Stationsbygningerne og de pavilloner, der blev opført ved fire af banens trinbrætter, var tegnet af den bornholmske arkitekt Ove Funch-Espersen. Humledal Station, der blev opført senere, var dog tegnet af ingeniør Fagerlund. Alle stationsbygningerne og pavillonen fra Mæby er bevaret og står som historiske monumenter over banens tid.

Bevarede Banetracé og Stier

17 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. Blandt andet kan man i dag gå eller cykle på 5,5 km af Nordre Jernbanesti mellem Rønne og Nyker og 6 km mellem Klemensker og Rø forbi det snævre "pas" Kleven. Disse strækninger tilbyder naturskønne oplevelser og er populære blandt både lokale og turister.

Allinge Havnebane

Allinge Havnebane var en vigtig del af Allingebanen. Den førte fra fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer ned til Allinge Havns Nordkaj. Havnebanen var 1,3 km lang og havde en maksimal stigning på 27 ‰, hvilket gjorde den til en af de stejleste jernbanestrækninger i Danmark.

På havnen var der to havnespor med omløb, hvilket muliggjorde effektiv håndtering af gods. Undervejs var der et sidespor til gasværket, hvilket understregede banens betydning for de lokale industrier.

Teknologiske Udviklinger og Hastighedsforøgelse

Den maksimale hastighed på banen var oprindeligt 35 km/t, men i 1927 blev den sat op til 45 km/t. I 1950, få år før nedlæggelsen, blev hastigheden yderligere øget til 70 km/t. Disse hastighedsforøgelser afspejler teknologiske fremskridt og behovet for hurtigere transport.

Banens Rolle i Lokalsamfundet

Allingebanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af Bornholms nordlige del. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter, hvilket var vigtigt for øens økonomi. Banen var også med til at forbinde lokalsamfund og gjorde det lettere for beboerne at rejse mellem byerne.

Arkitektonisk Arv

Stationsbygningerne, tegnet af Ove Funch-Espersen, er eksempler på tidens arkitektur og er i dag bevaret som kulturel arv. Bygningerne er karakteristiske med deres unikke stil og står som minder om en svunden tid med damp- og dieseltog på Bornholm.

Afslutning og Eftermæle

De bornholmske jernbaner mærkede tidligt konkurrencen fra bilerne. Banens nedlæggelse var en del af en bredere tendens i midten af det 20. århundrede, hvor biltrafikken voksede og overtog mange af de transportopgaver, som tidligere blev varetaget af jernbanerne. Nedlæggelsen af Allingebanen den 15. september 1953 markerede enden på en æra for jernbanedrift på Bornholm og rutebilerne overtog herefter trafikken på strækningen. Dette førte til en omstrukturering af transportinfrastrukturen på Bornholm og i resten af Danmark.

Fra Trinbræt til Fuld Station

Rønne Nord, oprindeligt kendt som "Rønne Nordre Trinbræt", blev etableret i forbindelse med åbningen af Rønne-Nexø Jernbane den 13. december 1900. Selvom stationen blev betegnet som et trinbræt, havde den fra begyndelsen en fuld ekspedition med både gods- og passagertrafik.

Stationen spillede en væsentlig rolle i transporten af kreaturer til det nærliggende slagteri, og flere virksomheder i området fik anlagt sidespor, hvilket gjorde Rønne Nord til et vigtigt knudepunkt for godstransport på Bornholm.

Betydningen af Rønne-Allinge Jernbane

Den 5. maj 1913 fik Rønne Nord en væsentligt større rolle som personstation med anlæggelsen af Rønne-Allinge Jernbane. Denne nye jernbaneforbindelse øgede passagertrafikken markant, hvilket nødvendigg jorde en større ombygning af stationen.

Stationsbygningen blev udvidet og ombygget til en togfølgestation med to perronspor samt et læssespor med siderampe. Med denne opgradering blev Rønne Nord officielt ophøjet til en fuld station, selvom den aldrig fik et egentligt varehus.

Udvidelser og Ombygninger

Da Rønne-Allinge Jernbane blev planlagt, besluttede man, at den skulle dele spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Dette betød en væsentlig stigning i antallet af tog og passagerer, hvilket førte til en yderligere udvidelse af stationen.

For at håndtere den øgede aktivitet blev der bygget en ekstra fløj til stationsbygningen, hvilket gav den en H-formet grundplan. Den østlige fløj var oprindeligt en køkkenfløj, mens dagligstuen i midten også fungerede som billetsalg. Ved ombygningen blev billetsalget flyttet til et dedikeret stationskontor.

Nedlæggelse af Jernbanestrækninger

Efter næsten fire årtiers drift begyndte jernbanetrafikken på Bornholm at aftage. Den 18. august 1952 blev strækningen Aakirkeby-Gudhjem nedlagt, hvilket reducerede trafikken gennem Rønne Nord. Året efter, den 15. september 1953, blev strækningen Rønne-Sandvig også lukket, hvilket yderligere mindskede stationens betydning.

Med den stigende vejtrafik og den voksende konkurrence fra lastbiler begyndte godstransporten også at aftage, og Rønne Nord oplevede en markant nedgang i aktiviteten.

Fra Station til Trinbræt

Som en del af den generelle nedskæring i jernbanedriften blev Rønne Nord den 1. juni 1955 nedgraderet til et billetsalgssted. Denne status varede dog kun få måneder, da stationen allerede den 1. november 1955 blev nedsat til trinbræt.

Den 28. september 1968 lukkede Nexøbanen, som var den sidste metersporede jernbane i Danmark. Dette betød også enden for Rønne Nord, der blev officielt nedlagt samme dag.

Stationens Skæbne Efter Nedlæggelsen

Efter lukningen af jernbanen stod stationsbygningen ubrugt i nogle år, indtil den i 1972 blev overtaget af Sparekassen Bornholm. Banken indrettede en filial i bygningen, som fungerede frem til 1979.

Da sparekassen flyttede til nye lokaler, blev den gamle stationsbygning revet ned for at gøre plads til en ny vej. Dermed forsvandt det sidste fysiske spor af Rønne Nord Trinbræt, som ellers havde været en central del af Bornholms jernbanehistorie.

Blykobbe trinbræt havde et 4-sidede læskur.

Mæby trinbræts 4-sidet læskur er blevet restaureret i 1990 og genopført ved idrætspladsen på Bornholms Frie Idrætsskole (tidligere Nyker Skole).

Splidsgård Trinbræt er også stavet Splitsgård Trinbræt. Splidsgård Trinbræt havde sidespor.

Helligdommen station skiftede navn til Rø station i 1914.

I en periode var der et Helligdommen trinbræt nord for Rø.

Humledal trinbræt startede med et 4-sidet læskur, men i 1927 blev der bygget en rigtig stationsbygning tegnet af Joachim Maltha Elias Fagerlund.

Sandkås trinbræt havde et 4-sidet læskur.

Korsbjerg var afgrening til Allinge Havnebane.

Hammershus station blev i 1914 omdøbt til Sandvig station.