Nakskov-Kragenæs Jernbane: En Afgørende Forbindelse på Lolland
Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) spillede en vigtig rolle i at forbinde Nakskov med det nordvestlige Lolland. Den var et projekt, der startede med ambitiøse planer om at skabe en effektiv infrastruktur til både passager- og godstransport, især med fokus på roetransport til sukkerfabrikken i Nakskov. Selvom banen i dag er en del af historien, lever dens indflydelse videre i Lollands jernbanehistorie. Denne artikel vil gennemgå banens baggrund, udvikling, udfordringer og nedlæggelse.
De Første Planer og Diskussioner om Sporvidde
Initiativerne til at forbinde Nakskov med det nordvestlige Lolland opstod i begyndelsen af 1900-tallet, hvor forskellige forslag blev fremsat. Et af de tidlige forslag var at anlægge tre lette jernbanestrækninger med en sporvidde på 700 mm, inspireret af de sønderjyske amtsbaner. Lolland havde allerede et stort netværk af roebaner med en sporvidde på 600 mm, hvilket skabte en del diskussion om, hvilken sporvidde der ville være mest hensigtsmæssig for den nye bane. Efter lange debatter om forskellen mellem 600 mm, 700 mm og 1.435 mm sporvidde blev det vedtaget i loven af 27. maj 1908, at jernbanen skulle anlægges med normalspor (1.435 mm). Staten dækkede 40 % af anlægsudgifterne, hvilket var lidt mindre end for de fleste andre jernbaner, der blev optaget på samme lov.
Bureaukratiske Udfordringer og Byggeriets Start
På trods af de klare planer var der betydelige bureaukratiske udfordringer i forbindelse med projektet. Først den 16. september 1912 blev der udstedt en retsbevilling til at påbegynde byggeriet. Selve arbejdet i terrænet begyndte først i april 1913, og det blev hurtigt klart, at projektet ville blive forsinket. Oprindeligt skulle banen have været færdig den 1. november 1914, men problemer med opførelsen af en banedæmning mellem Svinsbjerg og Torrig gjorde, at tidsplanen blev udskudt. Indvielsen fandt sted den 5. marts 1915, hvor jernbanen startede driften med tre damplokomotiver og omkring 45 vogne. Senere blev yderligere 20 godsvogne tilføjet. Nakskov-Kragenæs Jernbane benyttede Lollandsbanens station i Nakskov, hvor de fik tildelt spor 2. En interessant detalje var, at roebanen delte sporet med Kragenæsbanen ved hjælp af et tredje spor, hvilket gjorde det muligt for begge baner at benytte samme spor.
Stationsstrukturen og Rutens Forløb
Den første station på strækningen var Sandby, som fik stationen navngivet Harpelunde for at undgå forveksling med stationen i Odsherred af samme navn. Banen fortsatte mod nord med stationer ved Købelev, Onsevig, Kastager og Horslunde. Horslunde station var den største mellemstation og havde både krydsningsspor, læssespor med stikspor og en enderampe. Fra Horslunde fortsatte banen mod Svinsbjerg og Torrig, der lå 24,1 kilometer fra Nakskov. Torrig station var et vigtigt knudepunkt, da den også var endestation for Maribo-Torrig Jernbane fra 1924 til 1940. Fra Torrig var der kun 5 kilometer ud til banens endestation i Kragenæs, hvor færgeruterne til Fejø og Femø havde afgange. Kragenæs station var også et vigtigt stop på ruten, da den var udgangspunkt for transporten mellem Lolland og de nærliggende øer.
Udfordringer under Byggeriet og Materielproblemer
Byggeriet af Nakskov-Kragenæs Jernbane var ikke uden udfordringer. En dæmning mellem Svinsbjerg og Torrig blev ved med at synke, hvilket forsinkede arbejdet. Derudover tog det tid at udfylde terrænet nord for Kragenæs havn. Materiellet blev også forsinket, idet de tre lokomotiver, som var bestilt fra Jung i Tyskland, ikke kunne leveres på grund af krigen og det tyske eksportforbud. Som en midlertidig løsning måtte Lollandsbanen stille materiel til rådighed, og man lejede også det tidligere LTJ 6 damplokomotiv, der senere blev til LJ 17.
Trafikken og Krigenes Indflydelse
Efter den officielle åbning i marts 1915 startede Nakskov-Kragenæs Jernbane med fire daglige tog i hver retning, men i 1917 blev dette tal reduceret til to tog om dagen på grund af stigende kulpriser under Første Verdenskrig. Det var først i 1923, at antallet af daglige tog blev fordoblet igen ved indsættelsen af LJ M1-motorvognen. Persontrafikken var gennem banens levetid relativt stabil med variationer under de to verdenskrige. I 1960 oplevede banen et rekordår med 300.000 rejsende. Godstrafikken levede dog aldrig op til de oprindelige forventninger. De mange roebaner, der transporterede roer til saftstationerne og sukkerfabrikken i Nakskov, reducerede behovet for godstransport via den normalsporede jernbane. Da sukkerfabrikken i Nakskov stoppede med at modtage roer fra normalsporede baner i 1956, faldt godsmængden drastisk til blot 3.500 tons pr. år.
Samarbejde med Maribo-Torrig Jernbane
I 1924 åbnede Maribo-Torrig Jernbane, hvilket påvirkede Nakskov-Kragenæs Jernbane på flere måder. Torrig station blev nu et knudepunkt, hvor de to baner delte faciliteter. Maribo-Torrig Jernbane betalte 40 % af omkostningerne ved at benytte Torrig station, men dette samarbejde havde sine udfordringer. Meget af godstrafikken blev nu omdirigeret til Maribo i stedet for Nakskov, og det var vanskeligt at koordinere køreplanerne for de to baner i Torrig, hvilket gjorde samarbejdet mindre lukrativt for NKJ.
Skinnebussen og Nye Forsøg på Effektivisering
Efter Anden Verdenskrig forsøgte Nakskov-Kragenæs Jernbane at revitalisere driften ved at fokusere på persontrafikken. I 1948 blev der indkøbt et skinnebustog, hvilket gjorde det muligt at øge antallet af daglige tog til syv i hver retning. I 1952 blev endnu et skinnebustog indkøbt, hvilket betød, at alle persontog herefter kunne køres med skinnebusmateriel.
Nedgang og Nedlæggelse
Trods forsøgene på effektivisering begyndte Nakskov-Kragenæs Jernbane at køre med underskud fra 1946. Selv efter flere runder med besparelser lykkedes det aldrig at vende den økonomiske nedgang. I 1964 stod banen over for en udskiftning af de slidte spor, men det var tydeligt, at der ikke var økonomiske midler til dette. På generalforsamlingen i 1965 blev det derfor besluttet at nedlægge Nakskov-Kragenæs Jernbane den 31. marts 1967, da kommunernes garantiperiode udløb.
Bevarede Stationsbygninger og Eftermæle
Flere af stationsbygningerne på Nakskov-Kragenæs Jernbane blev tegnet af den københavnske arkitekt Axel Preisler. Særligt Kragenæs og Horslunde stationer var markante bygninger, mens de øvrige stationer langs ruten var relativt ens i deres udformning. Torrig station blev desværre ødelagt af en brand i marts 2022 og blev nedrevet samme år. I dag er det kun få fysiske rester af Nakskov-Kragenæs Jernbane, der stadig findes, men banen lever videre i historien som et vigtigt kapitel i Lollands jernbanehistorie.
