Holdestederne ved de bornholmske jernbaner
»Holdestederne ved de bornholmske jernbaner« er skrevet af Bent Boesen og udkom i 2017 på William Dam. Bogen er på 172 sider. Den omhandler 38 stationer, 5 jernbaner og 4 jernbaneselskaber, som du kan læse mere om her på siden.
Husk at støtte forfatterne, som bruger mange timer på at sikre den danske jernbanehistorie.
Andre bøger om samme emne
Alle bøger ›DBJ: historien om jernbanerne på Bornholm
Ann Vibeke Knudsen
2015 · 339 sider
ISBN 9788793286016
51 fælles emner med denne bog
De Bornholmske Jernbaner
Ludvig Mahler
1993 · 208 sider
ISBN 87-88134-03-2
51 fælles emner med denne bog
Fra min tid ved banen
Ove Nielsen
2019 · 128 sider · William Dam
ISBN 978-87-93286-12-2
51 fælles emner med denne bog
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Niels Jensen
1977 · 112 sider · J. Fr. Clausen · København
ISBN 87-11-03777-6
51 fælles emner med denne bog
De bornholmske jernbaner: Driftshistorien
Bent Boesen
2022 · 208 sider · William Dam
ISBN 9788793286238
50 fælles emner med denne bog
Jernbanehistorisk Årbog 93
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
93 · 64 sider · Bane Bøger ApS
ISBN 87-88632-42-3
37 fælles emner med denne bog
Jernbaner i bogen
5Stationer i bogen
38
Allinge Station (Al)
Almindingen Station (Am)
Almindingen station var i de første 15 år kun en del af sidebanen Aakirkeby-Almindingen, som var en udflugtsbane med fem tog dagligt i perioden maj-september. I 1916 blev banen forlænget til Gudhjem, hvor stationen kom ...
Balke Strand Billetsalgssted (Ba)
Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre fik efterfølgende og inden 1911 et billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker. Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året ...
Blykobbe Billetsalgssted (Bk)
Blykobbe trinbræt havde et 4-sidede læskur.
Bodilsker Station (Bd)
Bodilsker Station var en lille mellemstation med et ret så beskedent opland. Fra åbningen i 1900 havde Bodilsker Station posthus. Bodilsker Station fik aldrig et rentabelt trafikgrundlag og blev i 1952 nedsat til ...
Gudhjem Station (Gh)
Gudhjem Station var endestation for Almindingen Gudhjem Jernbane AGJ. Persontrafikken på banen blev fra den 18.8.1952 udelukkende udført med rutebiler, men Gudhjem Station fortsatte, nu som rutebilstation med ...
Helligdommen Trinbræt (uofficielt)
Helligdommen Trinbræt var et uofficielt trinbræt anlagt af hensyn til Hotel Helligdommen. Trinbrættet lå nord for Rø og er formentlig taget i brug omkring 1930 og været i brug frem til slutningen af Besættelsen.
Humledal Station (Hd)
Humledal Startede som trinbræt (formentlig med billetsalg i et mindre omfang), med en meget fornem ventebygning med tegltag, som var tegnet af Ove Funch Espersen. Humledal åbnes som station med kvindelig betjening og ...
Kannikegård Station (Kn)
Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre havde oprindeligt ikke en ventebygning, men da Balka Badehotel kom til i 1909, blev der opført en såkaldt "paraply", som eksisterede lige til banens lukning ...
Klemensker Station (Kk)
Korsbjerg Havnespor
Korsbjerg var afgrening til Allinge Havnebane.
Kristianshøj Billetsalgssted (Kr)
Kristianshøj Billetsalgssted havde en stor trinbrætsbygningen, som i dag ejes af Naturstyrelsen og bruges som et lille skov- og jernbanemuseum. Der var kun billetsalg på store rejsedage i sommerperioden og dyrskuedage ...
Kølleregård Station (Kl)
Kølleregård Trinbræt havde i starten kun en lille pavillon, men der opførtes en stationsbygning december 1901
Lobbæk Station (Lb)
Mæby Trinbræt (Nk)
Mæby Trinbræts 4-sidet læskur blev renoveret i 1995 af en projektgruppe under Det Maritime Hasle i Hasle Kommune og placeret på sin nuværende placering på Nyker Centralskole, som i dag er Bornholms Frie Idrætsskole.
Neksø Station (Nø)
Neksø eller Nexø Station var ret enestående, da den var bygget af bornholmskgranit. Nexø stationsbygningen blev hårdt ramt under russernes bombardement i 1945, men Nexø Station blev genopbygget og fungerede som ...
Nyker Station (Nk)
Pedersker Station (Pd)
Pilemølle Billetsalgssted (Pi)
Pilemølle startede som trinbræt, men blev i 1916 konverteret til billetsalgssted.
Rabekkeværket Sidespor
Sidesporet til Rabækkeværket blev anlagt i starten af 1903 - Banens Ordre nr. 40 og var klar til brug i løbet af maj måned 1903 ifølge Best.prot. 25-1903. Sidesporet fjernes igen i 1928 ifølge Best.prot. 1310-1928 og ...
Robbedale Trinbræt (Rbd)
Rø Station (Rø)
Helligdommen Station skiftede navn til Rø station den 1. februar 1915. Helligdommen Station åbnede den 6. maj 1913 med forkortelsen Hld, men skiftede navn til Rø efter Allinge-banens Ordre nr. 35 og Nexø-banens Ordre ...
Rønne H Station (RnH)
Sandkås Trinbræt (Sk)
Sandkås Trinbræt havde et 4-sidet læskur. Før den 22. november 1924 standsede togene kun i sommerhalvåret fra den 1. maj til den 30. september.
Sandvig Station (Sv)
Hammershus Station blev ibrugtaget den 6. maj 1913 og havde forkortelsen Hh. Hammershus Station ændrede navn til Sandvig Station den 3. marts 1914 efter Allinge-banens Ordre nr. 20 og Nexø-banens Ordre nr. 121 af den 3 ...
Skørrebro Trinbræt (Skb)
I november 1929 fik Skørrebro Trinbræt en ventebygning, som blev indrettet i det tidligere vejehus fra Neksø Station, som var blevet flyttet til Skørrebro Trinbræt.
Smørenge Trinbræt (Sm)
Smørenge Trinbræt var ikke med fra banens åbning i år 1900, men blev taget i brug den 18. maj 1902. Det forholdsvis simple og rektangulære venteskur var fremstillet af baneformanden i midt 1930'erne.
Spellingemose Sidespor
Spellingemose Sidespor blev først anlagt og taget i brug den 12. november 1920 med banens Ordre nr. 285 af 12.11-1920.
Splidsgård Trinbræt (Sg)
Splidsgård Trinbræt er også stavet Splitsgård Trinbræt. Splidsgård Trinbræt havde sidespor.
Stavehøl Trinbræt (Sth)
Sidste dag med persontrafik til Stavehøl Trinbræt var den 17. august 1952 og allerede dagen efter blev al banens persontrafik udført med rutebiler, som slet ikke kom i nærheden af trinbrættet. Trinbrættets navn var fra ...
Tejn Station (Tj)
Tvillinggårde Trinbræt
Tvillinggårde Trinbræt havde et Sidespor, hvor der var dyre- og læsserampe.
Ugleenge Station (Ug)
Vallensgaard Sidespor
Vallensgaard Sidespor blev nedlagt den 4. juni 1943 Meddelelser til Funktionærerne nr. 81.943. Samme dag startede baneformand Grønvall fra Aakirkeby på at tage sporskifterne op, og det var han færdig med den 8. juni ...
Øster-Marie Station (Øm)
Sidste dag med persontog til Øster-Marie Station var den 17. august 1952 og dagen efter foregik al persontrafik med rutebiler og fragttrafik med lastbiler til og fra Øster-Marie Station. Øster-Marie Station fortsatte ...
Østerlars Station (Øl)
Sidste dag med persontog på Østerlars Station var den 17. august 1952 og fra dagen efter blev al persontrafik udført med rutebiler og godstrafik med fragtbiler. Østerlars Station fortsatte som rutebilstation med ...
Åkirkeby Station (Ak)
Åkirkeby Station blev anlagt som mellemstation på Rønne-Aakirkeby-Nexø banen. Året efter i 1901 blev der lavet en sidebane til Almindingen.
Jernbaneselskaber i bogen
4
Alminding-Gudhjem Jernbane
Almindinge-Gudhjem Jernbane blev etableret som følge af den store jernbanelov af 27. maj 1908. Staten bidrog til dækningen af anlægsudgifterne med de nærmest obligatoriske 50 procent. Der var naturligvis også den ...
De Bornholmske Jernbaner
Bornholm havde oprindeligt tre selvstændige jernbaneselskaber: RNJ, RAJ, og AGJ. Selvom hvert selskab havde sin egen ledelse, var der et udpræget driftsfællesskab mellem dem. Vejen mod et samlet selskab begyndte i 1920 ...
Rønne-Allinge Jernbane, senere DBJ
Efter succesen med anlæggelsen af Nexøbanen på Bornholm opstod der stor interesse for at etablere yderligere jernbaneforbindelser på øen. Med håb om at styrke infrastrukturen og skabe flere muligheder for transport ...
Rønne-Neksø Jernbane, senere DBJ
Rønne-Neksø Jernbane, senere kendt som DBJ (De Bornholmske Jernbaner) – RNJ, er en vigtig del af Bornholms infrastrukturhistorie. Jernbanen, som strakte sig fra Rønne til Neksø via Åkirkeby, var en af de få jernbaner ...





