§ 1


Koncessionshaveren er pligtig at forelægge Vor
Indenrigsminister fuldstændige Planer til Anlæget af
Banen, der gives samme Sporvidde som Jernbanen fra Kjøbenhavn
til Helsingør, med hvilken den sættes i Forbindelse
efter Vor Indenrigsministers nærmere Bestemmelse, og
underkaste sig hans Bestemmelser om Detaillen af Banens
Retningslinie og Bygningsmaade samt Forsyning med Materiel og
Inventar med Videre.

     § 2


Samtlige Udgifter ved Expropriationer i Anledning af det her
omhandlede Anlæg, der sker efter Reglerne i Forordningen af
5te Marts 1845 og ved alle dermed i Forbindelse staaende
Forretninger, Arbeider og Foranstaltninger af enhver Art blive at
afholde af Koncessionshaveren.


Udbetalingen af Erstatninger til de Skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Kommissionsmedlemmerne med Videre sker
efter nærmere Bestemmelse af Vor Indenrigsminister. Hvis det
af denne forlanges, at Udbetalingen skal ske gjennem Statskassen
skal Koncessionshaveren være pligtig til samtidig med
Rekvisitionen om Grundafstaalser (jfr. Forordningen af 5te Marts
1845 § 8 ) at stille et Beløb af 30,000 Kroner for hver
Mil Jernbane, hvortil Grundafstaaelse forlanges, til
Indenrigsministerens Raadighed samt desuden paa Forlangende
efterhaanden at udrede det Beløb, som Ministeren anser
fornødent til disse Udgifters Dækning, saaledes at
Statskassen ingensinde kommer til at staa i Forskud hertil for
Koncessionshaveren. Skulde Koncessionshaveren ikke udrede de
saaledes forlangte Beløb inden Udløbet af de
Tidsfrister, som Vor Indenrigsminister i denne Henseende maatte
fastsætte, skal Vor Regjering være berettiget til
herfor at holde sig til den af Koncessionshaveren stillede
Sikkerhed og at standse Jernbaneanlæget.


Naar Anlæget er fuldført, aflægges der ved
den af Os beskikkede kongelige Kommissarius Regnskab over de
saaledes afholdte Udgifter. Imod dette Regnskab, i hvilket der ikke
bliver at beregne Koncessionshaveren nogen Rente af de af ham
indbetalte Summer, skal han ikke med Retsvirkning kunne fremsætte
nogen Indsigelse.

     § 3


Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saavidt saadant af Vor Indenrigsminister maatte anses fornødent,
blive anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af vedkommende Minister, efterat der er givet
Koncessionshaveren Leilighed til at yttre sig herover.


Dette Politis Anordninger indenfor Grændserne af dets
Omraade og Myndighed skal Koncessionshaveren være pligtig at
underkaste sig. Alle med dette Politi forbundne Udgifter skulle
udredes af Koncessionshaveren.

     § 4


Den almindelige Kontrol fra Statens Side med Hensyn til det hele
anlæg og Overholdelsen af de derom gjældende
Bestemmelser, vil blive ført af en af Os beskikket
Kommissarius.


Alle Forhandlinger mellem Vor Regjering og Koncessionshaveren
ske gjennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle
Skrivelser og Andragender fra Koncessionshaveren til Vor Regjering
og skulle disse være affattede i det danske Sprog.
Kommissarius og de under ham fungerende Medhjælpere skulle
til enhver Tid have fri adgang til alle Dele af det heromhandlede
Anlæg, og der skal af Koncessionshaveren meddeles
Kommissarius alle de Oplysninger, som han maatte fordre. Han skal
have Myndighed til at paatale og standse ethvert Foretagende fra
Koncessionshaverens Side, som han anser stridende mod de fastsatte
Bestemmelser og gjældende Love og Anordninger eller
uforeneligt med den offentlige Sikkerhed. Hans Paatale i saa
Henseende skal uvægerligen tages til Følge, indtil
Sagen i fornødent Fald efter Koncessionshaverens Forlangende
er afgjort ved Vor Indenrigsministers Resolution. For Vor
Kommissarius vil der blive udfærdiget en Instruktion, der vil
blive meddelt Koncessionshaveren.

     § 5


Udøvelsen af den specielle tekniske kontrol med Anlæget
vil af Vor Indenrigsminister blive overdragen til en Ingeniør.
Til denne har Koncessionshaveren at indsende alle Planer, Tegninger
med Videre til Approbation, ligesom i Almindelighed Alt, hvad der
angaar Arbeidernes Udførelse, vil blive paaset af denne
tekniske Kontrol paa Regjeringens Vegne, i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Vor Indenrigsminister gives samme. Alt, hvad
der fra Koncessionshaverens Side indsendes til kontrollen, skal
være affattet i det danske Sprog. Alle Planer, kort og
Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Exemplar
sendes tilbage til Koncessionshaveren med kontrollens Paategning.


Den kontrollerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Udgang til alle Dele af Anlæget
og til de Steder, hvor der arbeides, og der skal af
Koncessionshaveren gives alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med hensyn til Anlægene og
Arbeiderne paa samme med Videre. Kontrollen skal have Myndighed til
at foretage alle de Undersøgelser og Prøver med de
leverede Materialier, de udførte arbeiber med Mere, som den
maatte anse for nødvendige. Koncessionshaveren skal yde den
fornødne Hjælp hertil og udrede Udgifterne ved alle
Undersøgelser og Prøver, som foretages. Kontrollen er
berettiget til at forkaste de af koncessionshaveren foreslaaede
Konstruktioner eller leverede Materialier, som den anser for
uskikkede til Øiemedet, og til at fordre enhver Del af
arbeidet, som den anser for ufyldestgjørende, omgjort.


Koncessionshaveren kan indanke de ham af den tekniske Kontrol
givne Paalæg for Vor Indenrigsminister men er pligtig til,
naar saadant forlanges af kontrollen, foreløbig at rette sig
efter dennes Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for
det Tab, han muligen herved maatte lide.

     § 6


Alle Udgifter ved det ommeldte Tilsyn, derunder ogsaa
indbefattet Lønninger, Kontorhold, Reiseudgifter og deslige
for de paagjældende Embedsmænd, hvis Størrelse
fastsættes af Vor Indenrigsminister, afholdes af
Koncessionshaveren.

     § 7


Anlæget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
Væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de
nedenfor i Artikel 8 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Færdselen efter en fuldstændig
Driftsplan inden den 1ste Juni 1881. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal koncessionen være forbrudt.

     § 8


Banen maa ikke aabnes for Driften førend Tilladelse
dertil er meddelt af Vor Indenrigsminister, og der ved anstillede
Prøver og Undersøgelser, hvortil Udgiften afholdes af
Koncessionshaveren, er opnaaet Vished for, at Anlæget med
Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god
Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig
indøvet.

     § 9


Senest 6 Maaneder efter Banens Aabning for Driften har
Koncessionshaveren at tilstille Vor Indenrigsminister et
detailleret Regnskab over samtlige Udgifter ved Banens Anlæg
til Godkjendelse, medmindre en Overenskomst om Tilveiebringelse af
Midlerne til Afholdelse af Bekostningen ved Anlæget og om
dennes Størrelse er forelagt Vor Indenrigsminister, forinden
det er paabegyndt, og af ham er godkjendt.

     § 10


Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle
Embeds- og Bestillingsmænd ved denne skulle have dansk
Indfødsret og være danske Undersaatter.

     § 11


Tilsynet fra Statens Side med Banen og dens Drift føres
af den af Os beskikkede Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Vor Indenrigsminister udfærdigede Instrux.


Anser Vor Indenrigsminister det nødvendigt, kan han
derhos beskikke en sagkyndig Mand til at bistaa Vor Kommissarius
ved det specielle tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmateriellet.


De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Koncessionshaveren skal være pligtig til at meddele dem
enhver Oplysning vedkommende Banen og dens Drift, som maatte blive
begjært af ham, og rette sig efter de af dem givne Paalæg.
Han skal derhos afholde alle Udgifter ved deres Lønning,
Kontorhold, Reiser m. m. efter Vor Indenrigsministers nærmere
Bestemmelse.

     § 12


Til Opretholdelse af Orden og Sikkerhed for Færdselen paa
Banen vil der af Vor Indenrigsminister blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banens Benyttelse.


Samtlige Instruxer og Reglementer for den hele Tjeneste paa
Banen blive at forelægge den kongelige Kommissarius, førend
de træde i kraft. De Forandringer, han maatte fordre
foretagne i den, har Koncessionshaveren at tage til Følge.

     § 13


Der forbeholdes Vor Indenrigsminister Approbation paa Planen for
de ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri
senere at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse
nødvendige eller nyttige, ligesom ogsaa til at bestemme
Detaillen af et dagligt i begge Retninger gjennemgaaende Post- og
Persontog.

     § 14


Paa Banens Taxter og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer forbeholdes Vor Indenrigsministers Approbation.

     § 15


Koncessionshaveren er forpligtet til at erstatte al den Skade,
som ved Befordringen paa Banen tilføies de paa samme
befordrede Personer eller Gods eller ogsaa andre Personer eller
Gjenstande, og han kan ikkun fri sig fra denne Forpligtelse ved at
bevise, at det enten er den Beskadigedes egen Skyld, at han har
lidt Skade, eller at denne er bevirket ved et uafvendeligt
Tilfælde.


Saafremt større ulykker maatte indtræffe, der af
Vor Indenrigsminister skjønnes at være
Koncessionshaveren tilregnelige, uden at der dog sindes Anledning
til offentlig Paatale, kan Vor Indenrigsminister paalægge
Koncessionshaveren en passende Mulkt, som bliver at udrede uden al
Rettergang.

     § 16


Koncessionshaveren er forpligtet til under en Mulkt, hvis
Anvendelse og Størrelse bestemmes af Vor Indenrigsminister,
stedse at holde Banen med alt Tilbehør i uformindsket og
forsvarlig Stand overensstemmende med de for dens Anlæg og
Drift fastsatte Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal
Vor Indenrigsminister kunne paalægge Koncessionshaveren at
udvide Banens Driftsmateriel og andet Tilbehør ved Forøgelse
af Anlægskapitalen.

     § 17


Det forbeholdes Vor Regjering i Krigstid at bestemme
Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller
til andet militært Øiemed.


For Beskadigelser as Banen med Videre i Krigstilfælde,
hvad enten de ske ved Fjenden eller de foretages til Landets
Forsvar, paahviler der ei Statskassen nogen Erstatningspligt.


De Aktionærerne tilkommende Rettigheder, navnlig
Eiendomsretten over Banen og Delagtighed i Banens Udbytte forblive
iøvrigt i Krigstid sikkrede i deres fulde Omfang, uanset om
de ere fremmede Magters Undersaatter eller danske Statsborgere.

     § 18


Saavel ved Banens Anlæg som Senere under dens Drift skal
Koncessionshaveren underkaste sig Vor Indenrigsministers Fordringer
med Hensyn til Indretning og Benyttelse af Lokaler for Told-,
Telegraf- og Postvæsenet og til, hvad der skal iagttages i
Henseende til Undersøgelse og Transport af toldpligtigt
Gods, samt med Hensyn til afgivelse og Indretning af Vogne for
Brev- og Pakkeposten.


For Posternes Transport nyder Koncessionshaveren Godtgjørelse
efter en af Vor Indenrigsminister fastsat Taxt.


For saadanne Forandringer eller Udvidelse af Post-, Telegraf- og
Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Koncessionshaveren, skal han nyde
en passende Godtgjørelse efter Vor Indenrigsministers
Bestemmelse.


Koncessionshaveren skal, hvis Saadant af Vor Indenrigsminister
forlanges, til Jernbanetelegraf anvende Stænger præparerede
efter en af Ministeren angiven Methode og af saadanne Dimensioner,
at Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne
anbringes. Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen
benyttes, overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa
lang Tid, som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes,
skulle, hvis det af Vor Indenrigsminister forlanges, være af
den konstruktion, som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed
forsynede Jernbanestationer skulle paa Forlangende af Vor
Indenrigsminister kunne benyttes til offentlig Korrespondance paa
Betingelser, der nærmere fastsættes af ham.

     § 19


Koncessionshaveren skal være pligtig til at underkaste sig
de Bestemmelser, Vor Indenrigsminister maatte træffe med
Hensyn til civile og militære Myndigheders Adgang til under
Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde
Jernbanens Terræn.

     § 20


Saafremt Statskassen og det sjællandske Jernbaneselskab
deltage i Anlægsomkostningerne overensstemmende med Lov af
23de Mai 1873 § 9, vil der være at udstede Aktier i
Baneanlæget for de saaledes ydede Tilskud. Dog kan der,
forinden der betales noget Udbytte for de i Henhold hertil
udfærdigede Aktier, af Banens Nettoudbytte - dette beregnet
efter Fradrag af, hvad der ifølge Artikel 26 skal henlægges
til Reservefonden - forlods udbetales indtil 4 pCt. aarlig paa den
foran bemeldte Tilskud anbragte Del af Anlægskapitalen.
Resten af Nettoudbyttet tillægges pro rata de for
Statskassens og det sjællandske Jernbaneselskabs Tilskud
udfærdigede Aktier, indtil disse have erholdt et forholdsvis
ligesaa stort Udbytte som den øvrige Del af Aktiekapitalen.
Det derefter muligen Tiloversblevne af Nettoudbyttet fordeles pro
quota mellem samtlige Aktier. Det forbeholdes Vor Indenrigsminister
at bestemme, hvor stort et Beløb der, være sig ved
Laan, paa Aktier eller paa anden Maade, maa anbringes foran Statens
og Jernbaneselskabets Tilskud.

     § 21


Regjeringen skal være berettiget til at fordre sig Banen
med det dertil hørende Driftsmateriel, Inventarium, Forraad
og øvrigt Tilbehør overdragen efter Udgangen af Aaret
1895 med de paa den hvilende Forpligtelser enten mod kontant
Indløsning af de udstedte aktier til en Pris lig
Gjennemsnittet af disse aktiers Markedspris paa Kjøbenhavns
Børs i de sidste 3 Aar, der ere gaaede forud for den Dag, da
Overtagelsen fordres, eller - saafremt Anlæget til den Tid
ikke maatte tilhøre et Aktieselskab - mod Udredelsen af et
Vederlag lig det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af Anlægets
Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der ere gaaede forud for det Aar, i
hvilket det forlanges overdraget til Staten. Ved Indløsningen
tilfalder Reservefondens Beholdning uden Godtgjørelse
Statskassen i Erstatning for Slid paa Banen og Driftsmateriellet.

     § 22


I Tilfælde af Meningsulighed mellem Regjeringen og
Koncessionshaveren om hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgjøres ved
Voldgift. I dette Øiemed vælge Regjeringen og
Koncessionshaveren hver en Voldgiftsmand. Naar disse Mænd
blive enige om en Afgjørelse, er denne forbindende for begge
Parter, men blive de ikke enige, tilkalder Regjeringen en i de
paagjældende Forhold særlig kyndig Mand, ved hvis
Afgjørelse det da skal have sit endelige Forblivende. Han
skal ved sin Afgjørelse ikke være bunden til at tage
en af Parternes Paastande til Følge eller til at vælge
mellem de tvende Voldgiftsmænds Kjendelser. Ved
Voldgiftskjendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne der
skal bære Udgifterne ved Voldgiften.

     § 23


Der tilstaas Koncessionshaveren følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:

• a) Den til Jernbaneanlæget
  anvendte Grund fritages, saalænge den benyttes i dette
  Øiemed, for alle paa samme hvilende kongelige Afgifter og
  Præstationer. Ligeledes ere de paa denne Grund opførte
  til Jernbanen hørende Bygninger samt Pakhuse og Gaarde,
  saavel i Stæderne som paa Landet, fritagne for alle direkte
  kongelige Skatter og Afgifter.
  
  
  

• b) Af Jernbanens Udbytte som
  saadant erlægges ingen særlig Afgift eller Rekognition
  til Statskassen.
  
  
  

• c) Brugen af stemplet Papir i
  Anledning af det første Anlæg eftergives saavel i
  Henseende til de Kontrakter, der afsluttes, som og til
  Aktiebrevene, der ligeledes kunne transporteres uden Brug af
  stemplet Papir. Forsaavidt Vor Indenrigsminister maatte samtykke
  i, at der, for at tilveiebringe den fornødne Kapital til
  Anlægene, optages Laan mod Prioritet i samme, kunne de
  Hoved- og Partialobligationer, der udstedes for deslige Laan,
  udfærdiges paa ustemplet Papir og transporteres uden Brug af
  stemplet Papir.
  
  
  

• d) Der indrømmes Koncessionshaveren Godtgjørelse
  for den Indførselstold, der erlægges af alle til
  Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med
  Driftsmateriel bevislig anvendte Materialier, Maskiner, Vogne og
  Redskaber med Mere, hvorimod Koncessionshaveren i Henseende til
  Bevislighederne for det Indførtes Værdi og Anvendelse
  efter Bestemmelsen saavel som til Kontrollen hermed vil have at
  underkaste sig de Forskrifter, som herom gives af Vor
  Indenrigsminister.
  
  
  

     § 24


Hvert aar inden en af Vor Indenrigsminister fastsat Frist har
Koncessionshaveren til dennes Approbation at indsende et Budget for
Banens Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet
saaledes som af Ministeren nærmere bestemmes. De
Forandringer, som Ministeren foretager i Budgettet, er
Koncessionshaveren pligtig at tage til Følge, og
Koncessionshaveren er uberettiget til uden Ministerens Samtykke at
afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel i det approberede Budget,
eller at overskride de deri opførte Summer. Senest 3
Maaneder efter udgangen af hvert Driftsaar har Koncessionshaveren
at indsende et i Henhold til det approberede Budget affattet,
specificeret og dokumenteret Regnskab over Indtægter og
Udgifter i det forløbne Driftsaar. Forinden dette Regnskab
er revideret og befundet rigtigt kan intet Udbytte udbetales.

     § 25


Koncessionshaveren skal være uberettiget til uden Vor
Regjerings Samtykke:

• a) At forøge
  Aktiekapitalen, udstede nye eller forandrede Aktier eller optage
  Laan mod Sikkerhed i Banen med Tilbehør.
  
  
  

• b) At afhænde nogen til
  Banen hørende Grundeiendom eller noget til Banen hørende
  og til dens Øiemed brugeligt væsentligere Materiale.
  
  
  

• c) At kjøbe ny
  Grundeiendom.
  
  
  

• d) At afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
  Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
  eller dens Tilbehør.
  
  
  

     § 26


Koncessionshaveren skal være forpligtet til at danne en
Reservefond, til hvilken aarlig skal henlægges 10 Procent af
Overskuddet af Driftsindtægterne over Driftsudgifterne, under
disse ikke indefattet Rente eller Dividende af Aktiekapitalen. Den
aarlige Udgift til denne Reservefonds Dannelse afholdes af
Driftsudbyttet, hvorhos Fondens Renter og andre Indtægter
tillægges denne, indtil den har opnaaet en saadan Størrelse,
som af Vor Indenrigsminister anses tilstrækkelig.


Reservefonden gjøres rentebærende efter en af
Koncessionshaveren Vor Indenrigsminister forelagt og af ham
approberet Plan.


Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af den kongelige Kommissarius om deres Bestemmelse.


Bestemmelsen med Reservefonden skal være at tjene til
Dækning af uforudsete større Udgifter i Almindelighed
og desuden saavidt muligt at afgive Midler til større
Fornyelser af Banens Tilbehør, hovedsagelig Skinner,
Sveller, Driftsmateriel og Bygninger, dog at Vor Indenrigsminister
i ethvert enkelt Tilfælde afgjør, hvorvidt der er
tilstrækkelig Anledning til at lade saadanne Udgifter afholde
af Reservefonden. Nedbringes Reservefonden ved Afholdelse af disse
Udgifter under det fastsatte høieste Beløb, bliver
den paa lignende Maade som i denne Artikels 1ste Stykke angivet at
forøge, indtil den har naaet dettes Størrelse.

     § 27


Koncessionshaveren er forpligtet til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gjældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark ligesom han forøvrigt i alle Henseender
er underkastet danske Love og dansk Rettergang.


Koncessionshaverens Værnething er den kongelige,
Landsover- samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.

     § 28


I det Tilfælde at Regjeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge Andre Koncession til anlæg af
Jernbaner, der af Vor Regjering ønskes satte i Forbindelse
med den her koncessionerede Jernbane, skal Koncessionshaveren, i
Mangel af mindelig Overenskomst med Vedkommende om Betingelserne
for den gjensidige Tilslutning og Drift, være underkastet de
Bestemmelser, som af Vor Indenrigsminister maatte blive givne.

     § 29


Forinden nogen Del af Anlæget paabegyndes, skal
Koncessionshaveren supplere det forinden Koncessionems Udfærdigelse
stillede Depositum af 10,000 Kroner til 40,000 Kroner i saadanne
Effekter, som Vor Indenrigsminister vil tage for gode. Det saaledes
stillede Depositum skal tjene Vor Regjering til Sikkerhed for de
ovenanførte Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regjeringen
være nødsaget til at gjøre sig betalt i samme,
skal Koncessionshaveren være forpligtet til under
Koncessionens Fortabelse uden Ophold at supplere Sikkerheden til
det nævnte Beløb. Den stillede Sikkerhed bliver,
forsaavidt den ikke benyttes til Dækning af Statskassens Krav
paa Koncessionshaveren, at tilbagebetale, naar hele anlæget
er fuldført og aabnet for Driften overensstemmende med de
foranførte Bestemmelser.


Forbrydes Koncessionen, hjemfalde de deponerede Beløb til
Statskassen.

     § 30


Inden 3 Maaneder efter Banens Aabning for Driften vil der være
at danne et Aktieselskab, til hvilket Komiteen skal overdrage
Koncessionen uden Vederlag.


Vi forbeholde Os efter Forslag af Koncessionshaveren at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for Aktieselskabet
og derunder Vor Regjerings Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse samt
Aktiebreves Udstedelse.


Senere Overdragelse af Koncessionen kan kun finde Sted med Vort
Samtykke.

     § 31


Forsaavidt Koncessionshaveren ikke inden 1ste Mai 1879 godtgjør
for Vor Indenrigsminister, at den til det herommeldte Anlæg
fornødne Kapital haves til Raadighed, og at 10 Procent af
samme er kontant tilstede, er Koncessionen forbrudt og den
indbetalte Sikkerhed af 10,000 Kroner hjemfalden til Statskassen.
Den stillede Sikkerhed forbrydes dog ikke, hvis Koncessionshaveren
maa opgive Foretagendet, fordi det sjællandske
Jernbaneselskab vægrer sig ved at deltage i Anlægsudgifterne
paa den i Lov 23de Mai 1873 § 9 ommeldte Maade.


Forinden at det overensstemmende med Foranstaaende er godtgjort,
at den fornødne Kapital haves til Raadighed, maa Anlæget
ikke paabegyndes.

     § 32


Med Hensyn til Koncessionens Fortolkning skal Koncessionshaveren
være underkastet Vor Indenrigsministers Kjendelse.

     § 33


Ved ethvert Thronskifte vil der paa Koncessionen være at
erhverve allerhøieste Konfirmation.


Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 17de Januar 1879.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)

E. Skeel.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Indenrigsministeriet, den
18de Januar 1879.

E. Skeel.

Nørgaard