Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ - VVJ, en artikel om Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ

Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ - VVJ

I slutningen af 1800-tallet var der stor konkurrence mellem de danske byer om at tiltrække jernbaneforbindelser. Kolding havde oprindeligt planer om en jernbane til Randbøl/Vandel-området, men det blev Vejle, der i den store jernbanelov fra 1894 fik tildelt jernbanen til Vandel. Kolding måtte i stedet nøjes med en jernbane til Egtved.

Koncessionen til anlæggelsen af Vandelbanen blev givet den 6. november 1894. Denne koncession indeholdt planen om at anlægge en bane fra Vejle til Vandel, en strækning på cirka 28,3 kilometer. Arbejdet på banen blev påbegyndt i 1895, og anlæggelsen blev udført af entreprenør Lauritz Petersens mandskab. To år senere, den 9. september 1897, blev banen indviet under en festlig ceremoni. Dagen efter begyndte den officielle drift med tre tog dagligt i hver retning.

Anlæggelse og udvidelse af banen

Vejle-Vandelbanen blev anlagt med lette skinner på 17,5 kg/m, ligesom den nærliggende Vejle-Give Jernbane. Som ofte skete på den tid, var der en budgetoverskridelse under anlæggelsen af banen, og den samlede pris endte på 1.047.600 kroner i stedet for de forventede 714.000 kroner.

Jernbanen til Vandel var Vejles satsning i den langvarige "jernbanekrig" med nabobyerne Horsens og Kolding, der alle kæmpede om at få kontrol over de vigtigste jernbaneforbindelser til oplandet.

Planer om forlængelse til Grindsted

Allerede tre år efter banens åbning begyndte banens ledelse at interessere sig for at forlænge banen til Grindsted. Flere forskellige ruter blev overvejet, herunder Vandel-Vorbasse-Grimstrup-Esbjerg, Vandel-Grindsted-Ansager-Øse-Varde og endda en bane fra Vandel til Bramming, som blev foreslået af Vejle Byråd.

Den 27. maj 1908 blev beslutningen truffet om at forlænge jernbanen fra Vandel til Grindsted. Samtidig blev også Kolding-Grindsted-Troldhede og Varde (Tistrup)-Grindsted banerne vedtaget. Formanden for Vandelbanen, stiftsamtmand V. Bardenfleth, modtog eneretsbevilling på forlængelsen den 9. september 1912.

Grindsteds første baneforbindelse

Forlængelsen af Vandelbanen til Grindsted gav byen sin første baneforbindelse. Arbejdet blev udført af entreprenør Carl Jensen fra Kolding, og selve anlæggelsen tog kun godt et år og kostede 726.000 kroner. Den nye strækning blev officielt indviet den 20. maj 1914.

Med forlængelsen til Grindsted blev remise og drejeskive i Vandel overflødige. Remisen blev ombygget til en tjenestebolig for baneformanden, mens drejeskiven blev flyttet til kartoffelmelsfabrikken ved Vingsted Mølle. En ny remise blev opført i Grindsted, og den første stationsbygning her var en midlertidig træbarak.

Grindsted som jernbaneknudepunkt

Vandelbanen var den første jernbane i Grindsted, og i de følgende fem år udviklede byen sig hurtigt til at blive et af Danmarks største jernbaneknudepunkter. Banen fik ejendomsmærket VVJ, som senere blev ændret til VVGJ ved forlængelsen til Grindsted. Den nye strækning førte gennem det kuperede østjyske landskab og videre over heden til Grindsted.

VVGJ var en typisk oplandsbane, og strækningen blev hurtigt kendt for at være en af Danmarks smukkeste. Dette gjorde banen populær som både udflugts- og turistbane.

VVJ/VVGJ og Vejle Nordbanegård

Banen havde sin endestation på Vejle Nordbanegård, hvor den også havde remise og værksted samt hovedkontor indtil 1914. Nordbanegården var blevet etableret tre år tidligere af Vejle-Give Jernbane, og de to jernbaner havde et driftssamarbejde indtil DSB overtog Vejle-Give Jernbane i 1914. Med DSB's overtagelse måtte Vandelbanens hovedkontor flyttes, først til Gormsgade 19 i Vejle og senere, i 1923, til en ny administrationsbygning på Grejsdalsvej 17.

Passagererne på Vandelbanen måtte tage en omnibus eller gå, hvis de skulle fra Vejle Nord til Vejle Hovedbanegård, da banerne ikke var direkte forbundet. Det var først i 1955, at Vandelbanens tog fik lov til at køre igennem til Vejle H.

Turistbanen og godstransport

Trods problemer i starten lykkedes det banen at tiltrække et pænt antal passagerer. Forlængelsen til Grindsted i 1914 øgede rentabiliteten betydeligt, og banen blev populær som en turistbane. Strækningen førte gennem varierede og naturskønne landskaber, og VVGJ spillede derfor en vigtig rolle som en udflugtsbane.

Ud over persontransport havde godstransporterne stor betydning for banen. De vigtigste varer, der blev fragtet, omfattede kunstgødning, tørv, fiskefoder, grangrønt, grus, træ, papirmasse fra Haraldskær og sten. Jernbanen spillede også en vigtig rolle i opdyrkningen af heden, hvor store mængder kalk og mergel blev transporteret til jordforbedring.

Modernisering og økonomiske udfordringer

I 1927 blev der indført motordrift på banen, og fire nye trinbrætter blev oprettet for at tiltrække flere passagerer. På trods af disse moderniseringer stod banen over for økonomiske udfordringer i 1930'erne og var tæt på at blive nedlagt.

Anden Verdenskrig og genopblomstring

Ligesom mange andre danske jernbaner oplevede Vandelbanen en opblomstring under Anden Verdenskrig og lige efter. De store transportopgaver under krigen, især til flyvepladsen i Vandel og skydebanerne ved Vingsted Mølle, gav banen fornyet livskraft. I 1948 blev banens skinner forstærket, og to nye skinnebusser fra Scandia-fabrikkerne i Randers blev sat i drift.

Banens endelige nedgang

Trods krigsårens succes oplevede banen en dramatisk nedgang i både passager- og godstrafikken i 1950'erne. Banen blev slidt ned, og driften kørte igen med underskud. I 1954 blev det besluttet at evaluere privatbanernes fremtid, og Trafikkommissionen anbefalede, at VVGJ ikke skulle have sin garantiperiode forlænget ud over 1959. Dette betød, at banen blev lukket den 31. marts 1957.

Den sidste tur blev kørt af det såkaldte "Vandelgrisen", og dagen efter åbnede en ny rutebilforbindelse mellem Vejle, Grindsted og Varde. I løbet af sommeren 1957 blev banens spor taget op, og en af Danmarks smukkeste jernbanestrækninger forsvandt for altid.

Bevaring af historien

Selvom VVGJ ikke længere eksisterer, lever dens historie videre gennem jernbaneentusiaster og historikere, der værdsætter dens rolle i udviklingen af jernbanetransporten i Danmark. Rester af den gamle bane kan stadig findes, og flere stationsbygninger er bevaret som en del af den danske kulturarv.