Begrundelsen for Anlægget af Asaabanen
Adgangen til Kattegat via den lille havn ved Asaa var den primære begrundelse for anlæggelsen af strækningen. Denne jernbane findes på den store jernbanelov af 27. maj 1908, hvor der blandt flere andre projekter gives tilladelse til anlæg af en jernbane fra Asaa over Ørsø til Dronninglund.
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes Udvidelse
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes (FFJ) strækning Nørresundby-Frederikshavn (Sæbybanen, 1899-1968) fik i 1914 en 5,4 km lang sidebane fra Ørsø til Asaa. Selvom Ørsø var knudepunktet, kørte togene normalt mellem Asaa og Dronninglund, som nu var blevet det store egnscenter. I banens senere år kørte enkelte tog uden skift mellem Aalborg og Asaa.
Statens Tilskud og Indvielse
Staten ydede et tilskud til anlægget af denne strækning på 50 % af anlægsudgifterne. Den 25. maj 1913 blev koncessionen på denne bane tildelt FFJ, og indvielsen fandt sted den 10. november 1914. Allerede dagen efter indledtes den daglige drift med fem tog i hver retning. Med sine 5,4 km var Asaabanen en af de korteste banestrækninger i landet. Selvom banen var kort, tog det syv år fra de første baneplaner til udstedelse af eneretsbevilling.
Stationen i Asaa
Asaa Station havde fire parallelle spor: varehusspor, hovedspor, omløbsspor og læssespor. Som endestation havde stationen en enkeltsporet lokomotivremise. I 1948 fik stationen en drejeskive – indtil da havde man klaret sig ved at ombygge to lokomotiver, så de kørte lige godt forlæns og baglæns. Stationsbygningen, tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, lå på tværs for enden af sporene.
Driften og Nedlæggelsen
Driften på Asaabanen var lidt besværlig, især på grund af den vanskelige tilslutning til Sæbytogene. Asaabanen blev kendt som landets langsomste jernbane, betjent af Breuer-traktoren FFJ M 1207, der brugte 20 minutter på turen fra Asaa til Ørsø. Banen var ikke særligt populær hos direktionen i FFJ, da den var forholdsvis dyr i drift. Flere kommissioner, der behandlede Aalborg Privatbaners (APB) forhold, anbefalede nedlæggelse af banen, men den fortsatte med at køre på en slags tålt ophold, lige indtil Sæbybanen lukkede.
Målt i forhold til mange andre danske privatbaner holdt denne lille sidebane på 5,4 km ud i ganske lang tid, men den 31. marts 1968 blev strækningen endeligt nedlagt.
