Nørre Nebel-Tarm Jernbane - NTJ
Nørre Nebel-Tarm Jernbane: En vigtig del af Vestjyllands jernbanehistorie
Nørre Nebel-Tarm Jernbane (NTJ), ofte kaldet Tarmbanen, blev indviet i 1913 som en forlængelse af Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kendt som Nebelbanen, som åbnede allerede i 1903. Denne bane strakte sig fra Nørre Nebel til Tarm og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af transportinfrastrukturen i Vestjylland, især i forbindelse med landbrugets behov for mergel. Trods sin korte levetid som selvstændig bane, har NTJ efterladt et tydeligt aftryk på den jernbanehistoriske udvikling i området.Baggrunden for Tarmbanen
Behovet for en jernbaneforbindelse fra Nørre Nebel til Tarm opstod som følge af landbrugets store efterspørgsel på mergel, som skulle forbedre de magre jorder i Vestjylland. Mergel, en kalkholdig lerart, blev betragtet som en nødvendighed for at øge jordens frugtbarhed og dermed landbrugsproduktionen. Transport af denne tunge vare var vanskelig og dyr over længere afstande, hvilket gjorde det oplagt at bruge jernbanen som transportmiddel.Som en del af den store jernbanelov fra 1908 blev forlængelsen fra Nørre Nebel til Tarm optaget som et vigtigt projekt. Denne strækning blev betragtet som en naturlig forlængelse af Varde-Nørre Nebel Jernbane, der allerede havde eksisteret i et årti og fungerede som en vigtig transportforbindelse i området.
Fælles drift og samarbejde
En afgørende forudsætning for NTJs oprettelse var, at banen skulle drives i fællesskab med VNJ. Det lovmæssige krav om, at de to baner skulle have fælles drift, betød, at Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ) blev dannet som en samlet enhed. Dette samarbejde indebar, at begge baner delte materiel, driftsbestyrer, banemester og togpersonale. Det var kun stations- og banepersonalet, som blev ansat separat i de to selskaber. Fællesdriften betød også, at man kunne optimere driften og reducere omkostninger, men det forhindrede ikke NTJ i at kæmpe med økonomiske udfordringer.De seks stationer på Tarmbanen blev alle betjent af ekspeditricer – kvinder, ofte baneformændenes koner, som varetog togdriften lokalt. Det var et interessant træk ved banens drift, som adskilte sig fra mange andre jernbaner i Danmark, hvor mænd traditionelt udfyldte disse roller. Denne praksis afspejlede også, at banen gik igennem mindre befolkede områder, hvor det måske var lettere og mere økonomisk forsvarligt at lade lokale varetage disse opgaver.
Økonomiske udfordringer og begrænset trafik
Selvom Nørre Nebel-Tarm Jernbane blev betragtet som et vigtigt transportprojekt i Vestjylland, opnåede banen aldrig den forventede trafikmængde. Jernbanens primære opgave var at transportere mergel og landbrugsprodukter, men i takt med at vejtransport blev mere almindelig og tilgængelig, faldt behovet for jernbanetransport. Samtidig var de små landsbyer langs banen ikke store nok til at skabe en betydelig passagertrafik, hvilket yderligere bidrog til banens økonomiske vanskeligheder.I 1939 udarbejdede Trafikkommissionen en betænkning, der frarådede yderligere statsstøtte til NTJ. Banen havde gennem årene kørt med underskud, og der var ingen udsigt til, at økonomien ville forbedre sig væsentligt. Det blev derfor klart, at banen ikke havde den nødvendige trafikmængde til at retfærdiggøre en fortsat statslig støtte.
Sammenlægningen til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ)
Trods de økonomiske udfordringer blev banen fra Nørre Nebel til Tarm formelt set en del af en større jernbaneorganisation, da Varde-Nørre Nebel Jernbane og Nørre Nebel-Tarm Jernbane blev slået sammen til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). Denne fusion gjorde det muligt at samkøre driften på tværs af de to baner, men det ændrede ikke på de grundlæggende problemer med passager- og godstrafikken.Den samlede strækning fra Varde til Tarm var vigtig for de lokale samfund, men i det større perspektiv blev den hurtigt overhalet af nye transportformer som busser og lastbiler, der kunne tilbyde mere fleksibel og direkte transport. Den stigende konkurrence fra vejtrafikken betød, at flere baner i Danmark blev økonomisk urentable, herunder Tarmbanen.
Nedgangen i jernbanens betydning
Da vejtrafikken tog til i løbet af 1930'erne og 1940'erne, begyndte jernbanen at miste sin betydning som det primære transportmiddel for både gods og passagerer. Det var en udvikling, som også ramte mange af de mindre privatbaner i Danmark. Tarmbanen var ingen undtagelse, og efterhånden som flere landmænd og handlende begyndte at benytte sig af lastbiler og rutebiler, blev jernbanens rolle i området mindre vigtig.Denne udvikling førte til, at NTJ gradvist blev afviklet, og da Trafikkommissionen i 1939 anbefalede at trække statsstøtten, var det begyndelsen på enden for banen. Til sidst blev banen helt nedlagt, og i dag er der kun få spor tilbage af den engang så vigtige jernbaneforbindelse.
Afslutning på Tarmbanens historie
Selvom Nørre Nebel-Tarm Jernbane aldrig opnåede den store succes, var den i mange år en vigtig del af Vestjyllands transportinfrastruktur. Den spillede en afgørende rolle i udviklingen af landbrugsområderne og bidrog til transport af varer og mennesker i en tid, hvor jernbanen var den eneste effektive transportmulighed. Tarmbanens skæbne afspejler de bredere tendenser i jernbanens historie i Danmark, hvor privatbanerne gradvist blev overhalet af nye transportformer.I dag er Tarmbanen et minde om en tid, hvor jernbanen var selve livsnerven for mange mindre byer og landdistrikter i Danmark. Det er en vigtig del af den jernbanehistoriske arv, som viser, hvordan transportinfrastruktur var med til at forme både samfund og økonomi i det tidlige 20. århundrede.
