Kalvehavebanen - KB
Kalvehavebanen, tidligere kendt som "Kallehavebanen" indtil 1932, er en vigtig del af dansk jernbanehistorie. Banen udgik oprindeligt fra Vordingborgs første station, Masnedsund, og blev derfor i sine første år kaldt Masnedsund-Kallehave Banen (MKB).
Banens Oprindelse og Udvikling
Som mange andre privatbaner i Danmark, blev Kalvehavebanen etableret efter en længere tids diskussion i de områder, hvor banen skulle anlægges. Efter den lokale debat blev banen en del af loven i 1894 og blev indviet allerede tre år senere i 1897. På det tidspunkt stod det klart, at Kalvehave og Møn ikke ville få en jernbaneforbindelse fra nord, da Sydbanen allerede var anlagt længere mod vest mellem Næstved og Vordingborg, og planerne om at forlænge Østsjællandske Jernbane fra Faxe til Præstø og Kalvehave ikke blev til noget. Derfor voksede ønsket om en forbindelse mellem Kalvehave og Vordingborg.Banen, der strakte sig fra Kalvehave over Skovhuse til Vordingborg og Masnedsund, blev en del af den store jernbanelov fra 1894. Ved banens åbning havde den sit udgangspunkt ved den gamle DSB-station i Masnedsund, og banen blev derfor kaldt Masnedsund-Kallehave Banen (MKB). Senere ændredes navnet til Kalvehavebanen (KB).
Ændringer og Moderniseringer
Da Storstrømsbroen og den nye Masnedsundbro blev åbnet i 1937, blev den nye Vordingborg Station også taget i brug. Masnedsund Station mistede dermed sin betydning, men Kalvehavebanen kørte stadig via denne station til den nye Vordingborg Station, hvilket medførte besværligheder, da togene måtte skifte retning (rebroussering). For at lette trafikken blev der den 28. maj 1948 indviet et nyt spor uden om byen mellem den nye Vordingborg Station og Slotsstationen, hvorefter banearealerne mellem Masnedsund og Slotsstationen blev solgt.Efter 2. verdenskrig gennemgik Kalvehavebanen en række moderniseringer. I 1944 blev der foretaget forsøg med at ombygge to Chevrolets 21-personers busser til skinnebusser. Dette effektiviserede banens køreplan. Derudover blev der indkøbt yderligere to "rigtige" skinnebusser fra Scandia i henholdsvis 1947 og 1952. Disse forbedringer gjorde det muligt at oprette flere små standsningssteder i form af trinbrætter i perioden 1948-1953.
Godstransport og Økonomiske Udfordringer
En væsentlig del af banens godstrafik bestod af transit til Møn, og sukkerroetransport var et stort aktiv for banen. Sukkerroeproduktionen svigtede dog i banens sidste år, hvilket var en af årsagerne til økonomiske problemer. Banen havde overskud frem til 1919, men derefter begyndte underskuddene at vokse i 1920'erne og 1930'erne. Under den tyske besættelse under 2. verdenskrig oplevede banen dog igen overskud, men fra 1953 begyndte underskuddene at vokse igen.I 1950-51 blev det drøftet, om en forlængelse af Næstved-Præstø-Mern Banen med 4-5 km til Langebæk kunne redde den østlige del af Kalvehavebanen og opretholde forbindelsen til Møn. Dette projekt blev dog aldrig realiseret, og Kalvehavebanen måtte til sidst give op i 1959 på grund af den stigende konkurrence fra privatbilismen samt lastbiler og busser.
