Nordfynske Jernbane - NFJ
Nordfynske Jernbane – Historien om en vigtig lokal jernbane
Den Nordfynske Jernbane, der forbandt Odense med Bogense, var et af de mange vigtige infrastrukturprojekter i Danmark i slutningen af det 19. århundrede. Banen blev vedtaget i 1881, og gennem sin levetid spillede den en vigtig rolle for transport og handel på Nordfyn. Selvom banen blev nedlagt i midten af det 20. århundrede, lever dens historie og indflydelse videre gennem bevarede spor og lokale mindesmærker.Planerne for jernbanen
Jernbanen mellem Odense og Bogense var længe undervejs. Allerede i flere årtier før lovens vedtagelse i 1881 havde lokale initiativer arbejdet for at få etableret en forbindelse mellem disse to byer. Loven af 18. marts 1881 blev afgørende for projektets fremdrift. Med loven blev det besluttet, at jernbanen skulle oprettes inden 1. juli 1883. Den oprindelige koncession blev tildelt et midlertidigt udvalg, som senere overdrog den til Det Nordfynske Jernbaneselskab.Banen var fra starten designet til at styrke transporten mellem Odense og de mindre byer på Nordfyn. Den skulle fremme handelen og give landmænd og andre erhvervsdrivende bedre muligheder for at sende varer til markedet i Odense og videre ud i landet.
Udvidelsen af banen
Omkring 30 år efter etableringen fik Det Nordfynske Jernbaneselskab tilladelse til at udvide banen med en linje fra Bogense til Brenderup. Denne udvidelse styrkede yderligere forbindelsen mellem land og by på Fyn og forbedrede handelsmulighederne for mange af de mindre byer i området.Stationer og faciliteter langs ruten
Langs ruten blev der oprettet flere stationer, der spillede en central rolle i lokalbefolkningens hverdag. Mange af stationerne, såsom Beldringe, Otterup, Kappendrup, Skamby og Jullerup, havde rejsestalde, hvor folk fra oplandet kunne efterlade deres vogne og heste, mens de rejste videre med toget. Indtil 1889 havde disse stationer også tilladelse til at drive krohold, hvilket gjorde dem til vigtige samlingssteder for både rejsende og lokale.Hovedkontoret flytter
Banens hovedkontor var oprindeligt placeret i Odense, men i 1910 blev det flyttet til Bogense, da N.P. Thage blev ansat som driftsbestyrer. Hovedkontorets placering i Bogense varede dog ikke evigt. I 1962, da Det Nordfynske Jernbaneselskab gik i driftsfællesskab med Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, blev hovedkontoret flyttet tilbage til Odense.Besættelsen og tyskernes anvendelse af banen
Under Besættelsen blev Nordfynske Jernbane involveret i tyskernes militære aktiviteter. I 1943 anlagde tyskerne et 2,5 km langt sidespor fra Lumby trinbræt til Flyvestation Beldringe, som var vigtig for transporten af militært udstyr og materialer. Denne tilføjelse gjorde NFJ til den danske privatbane, der blev udsat for flest sabotagehandlinger under krigen – hele 191 sabotageangreb blev registreret. Efter krigen blev sporet taget op, og de solide skinner blev genbrugt til at renovere strækningen mellem Snapind og Søhus.Industrien får betydning for banen
I 1956-1957 blev der anlagt et sidespor fra Snapind til Haustrups Fabrikker, som var en vigtig producent af blikvarer, herunder konservesdåser. Sidesporet blev oprettet for at lette transporten af de store mængder gods, fabrikken håndterede – op til 20 godsvogne om dagen. Dette gjorde fabrikken til en af banens største kunder, og det styrkede banen økonomisk i en periode, hvor mange andre privatbaner var i tilbagegang.Nedlæggelse og eftermæle
Efterhånden som privatbilismen voksede, og vejtrafikken blev mere effektiv, blev Nordfynske Jernbane økonomisk presset. I 1962 blev banen nedlagt som en del af den generelle udfasning af mange små jernbaner i Danmark. Efter nedlæggelsen blev flere af banens faciliteter og spor bevaret, og nogle af dem er i dag en del af lokale cykel- og gangstier.En af de mest kendte bevarede dele af banens tracé er Kærlighedsstien i Otterup, som tidligere var en del af roebanen. Derudover er der stadig bevaret 4 km af banens tracé, som i dag fungerer som Søhusstien mellem Odense centrum og Søhus.
