Næstved-Præstø-Mern Banen - NPMB, en artikel om Næstved-Præstø-Mern Banen

Næstved-Præstø-Mern Banen: Et stykke af Danmarks jernbanehistorie

Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der blev oprettet for at forbinde Næstved med Præstø og senere Mern. Banen blev officielt åbnet i 1900 som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ), og i 1913 blev den forlænget til Mern, hvor den blev kendt som Næstved-Præstø-Mern Banen. Selvom banen i sin tid spillede en vigtig rolle i transporten af både gods og passagerer i Sydsjælland, blev den lukket i 1961 efter at have oplevet et stigende underskud og konkurrence fra landevejstransport.

Baggrunden for Næstved-Præstø-Mern Banen

Banens oprindelse kan spores tilbage til den store jernbanelov af 1894, hvor en jernbane fra Præstø til et punkt på statsbanen mellem Haslev og Lundby blev foreslået. Efter en række diskussioner og ændringer blev Næstved valgt som det mest logiske endepunkt på grund af byens størrelse og dens forbindelse til Sydbanen.

Byggeriet af banen begyndte i foråret 1898, og den 20. marts 1900 blev den 23 km lange Præstø-Næstved Bane (PNB) officielt indviet. Banens hovedkontor, remiser og værksteder blev placeret i Præstø, mens DSB stod for stationstjenesterne i Næstved. Fra starten havde banen fire daglige tog i hver retning, hvilket gjorde det til en vigtig transportforbindelse for lokalbefolkningen.

Udvidelse til Mern

Efter succesen med Præstøbanen opstod der hurtigt planer om at forlænge banen mod syd. Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en forlængelse fra Præstø til Mern, og denne bane blev indviet den 15. november 1913. Med den nye forlængelse ændrede Præstø-Næstvedbanen navn til Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB), hvilket gav banen en samlet længde på 32,5 km.

Der var også planer om at udvide banen yderligere til et punkt på Kalvehavebanen, men denne forlængelse blev aldrig realiseret. Dog blev emnet stadig diskuteret i flere årtier, senest i 1951.

Præstøbanens betydning for regionen

Præstøbanen spillede en vigtig rolle i udviklingen af regionen. Den gav en direkte forbindelse mellem Præstø og Næstved, og den hjalp med at transportere varer og mennesker mellem de to byer. Banen havde også stor betydning for sukkerroeavlere i området, da den gav nem adgang til Stege Sukkerfabriks saftstation i Mern, der blev oprettet i 1902. Dette bidrog til, at egnens landmænd ønskede banen forlænget til Mern, hvilket som nævnt blev realiseret i 1913.

Banen havde også en økonomisk indvirkning på Præstø Havn, da havnesporet, der blev anlagt i 1909, gjorde det muligt at transportere varer direkte til havnen. I mange år fungerede Præstø som en vigtig havn for Næstved, indtil Næstved fik sin egen havn i 1938. Efter dette mistede havnebanen sin betydning, og sporet blev taget op i 1959.

Drift og udvikling på NPMB

Fra begyndelsen havde NPMB en sund økonomi, men som mange andre privatbaner oplevede den økonomiske vanskeligheder fra midten af 1920'erne og op gennem 1930'erne. Banen havde fra 1. maj 1932 fælles direktør med Kalvehavebanen, og denne fælles ledelse hjalp med at rationalisere driften.

Banen var først med at indføre skinnebusser, da den i slutningen af 1945 lejede en svensk skinnebus i fire måneder. Denne skinnebus hjalp med at reducere omkostningerne ved persontransport og gjorde det muligt at opretholde en relativt høj togfrekvens. Men i 1950'erne begyndte godstrafikken at svinde ind, da sukkerroerne nu blev transporteret med lastbiler i stedet for jernbanevogne.

Teknisk infrastruktur på Næstved-Præstø-Mern Banen

NPMB's strækning startede ved Næstved Station, hvor togene blev ekspederet fra perron 4. Banen fulgte statsbanen mod syd i den første kilometer, hvorefter den drejede mod øst og fulgte en rute gennem en række små byer og landsbyer.

Undervejs havde banen flere stationer og trinbrætter. Disse inkluderede Rønnebæk, Næstelsø, Brandelev, Bøgesø, Snesere, og Tappernøje. I 1913 blev der også opført en stor stationsbygning i Præstø med tilhørende værksteder, remiser og en drejeskive. Forlængelsen til Mern bragte nye stationer som Allerslev og Mern til banens netværk. Særligt Mern Station blev en vigtig station for sukkerroetransporten, da den var udstyret med stikspor til saftstationen, hvor godsvognene kunne losses.

Krigens påvirkning og efterkrigstiden

Den anden verdenskrig medførte en voldsom stigning i både gods- og passagertrafik på banen, da mangel på brændstof gjorde jernbaner til et vigtigt transportmiddel. Men efter krigen forsvandt passagererne igen over i bilerne, og godstrafikken svandt ind til næsten ingenting.

Selvom NPMB hurtigt overgik til skinnebusdrift efter krigen, var det ikke nok til at sikre banens overlevelse. De faldende indtægter og stigende underskud gjorde det stadig vanskeligere at opretholde driften. I 1952 blev alle sukkerroetransporter overflyttet til lastbiler, hvilket næsten eliminerede banens godstrafik.

Lukning af Næstved-Præstø-Mern Banen

I 1950'erne blev det klart, at Næstved-Præstø-Mern Banen ikke længere kunne konkurrere med landevejstransporten. Banen havde kørt med underskud siden 1953, og der var ikke længere opbakning fra de lokale kommuner til at dække de fortsatte tab. Krydsningen af hovedvej 2 (nu rute 151) ved Tappernøje krævede også en omfattende baneomlægning med en viadukt og et nyt stationsanlæg, hvilket gjorde situationen endnu værre.

Som følge heraf blev det besluttet at nedlægge banen, og den 31. marts 1961 kørte det sidste tog på Næstved-Præstø-Mern Banen. Banens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra i lokalområdet, hvor jernbanen havde spillet en central rolle i både person- og godstransport.

Bevarede dele af banen

Selvom selve Næstved-Præstø-Mern Banen blev lukket og sporet fjernet, er dele af banens tracé stadig bevaret og tilgængeligt i dag. Omkring Rønnebæk er dele af tracéet bevaret som en sti kendt som Laugstien mod Næstved og Banestien mod øst. I alt er omkring 6,5 km af det oprindelige tracé på 32,5 km bevaret, og disse strækninger bruges i dag som gang- og cykelstier.

Betydningen af Næstved-Præstø-Mern Banen

Næstved-Præstø-Mern Banen var et vigtigt stykke infrastruktur for Sydsjælland i første halvdel af det 20. århundrede. Den gav ikke kun nem adgang til transport af varer og mennesker, men den spillede også en vigtig rolle i at støtte regionens landbrug og sukkerindustri. Banen hjalp med at transportere store mængder sukkerroer til Merns saftstation og videre til Stege Sukkerfabrik.

Selvom banen til sidst måtte lukke på grund af konkurrencen fra biler og lastbiler, forbliver den en vigtig del af lokalområdets historie. Dens stationsbygninger, værksteder og det bevarede tracé er alle med til at minde om den tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i transporten på Sydsjælland.